Hos Mommer

14. juli 2012

Velkommen til Norge

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:26
Tags: , ,

P1030944Vi kom af sted lidt i ni i morges og satte kursen mod Jönköping, Mariestad, Karlstad, Arvika og Charlottenberg, som var sidste by i Sverige, hvor vi så masser af grænsehandelsbutikker – selv Tyskland kan vist dårligt være med her. Det bliver lidt spændende at se, hvad prisniveauet er i Norge, men uanset hvad, skal vi jo have mad – og vi har alligevel ikke tænkt os at gå ud og spise, men leve på bedste campingmaner; med enkel, men god mad. Jeg har ikke tænkt mig at stå en time eller mere i køkkenet for at producere et eller andet gastronomisk Michelinstjerne-værdigt.

Frokosten indtog vi lidt nord for Mariestad; lige der, hvor Götakanalen starter sin videre færd fra Vänern mod øst.
Jeg kunne ikke stå for den lille skeptiske, rødhårede pige med den flotte redningsvest …
Sluser var der selvfølgelig også – tre inden for en relativ kort afstand, så terrænet må stige pænt her.

P1030945

P1030949

Som omtalt i tidligere indlæg, elsker vi den svenske skov – når vi bor i den.
Når vi kører og kører og kører og ikke kan se andet end svensk skov, så langt øjet rækker (hvilket ikke er særlig langt), er det lige i overkanten, også selv om der er en sø eller en elv ind imellem til at bryde monotonien. Det er af samme årsag ikke de mange, potentielt præmievindende, pragtfulde billeder af de store vidder, der præger dagens indlæg, for vi har kørt og kørt og kørt. Lige nu handler det bare om at nå Steinkjer så hurtigt, som det kan lade sig gøre.
P1030954
Natten bliver tilbragt tæt på en sø lige syd for Kongsvinger, og i morgen går turen nordpå mod Trondheim, som vi dog ikke når … det går ikke så hurtigt her i Norge, men pyt – vi har tiden for os. Endnu. Og på trods af mine ord lige før …

P1030937

Dette billede er udelukkende til ære for Mia, som har ønsket sig at se interiørbilleder. Man ser halvdelen af spisestuen og det meste af soveværelset på første sal plus et kig til førerkabinen.

Reklamer

24 kommentarer

  1. Det er en god bid I har taget i dag.. vi var lidt spændte på om I nåede Norge.. Godt at se det lykkedes for jer.. 🙂

    Kommentar af Inge — 14. juli 2012 @ 22:37

    • Vi ville helst nå Norge, og vi drejede ind på campingpladsen kl. 17:30 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2012 @ 7:58

  2. Rigtig god tur 🙂 og godt i fik lov til at hente jeres mobile hjem et par dage før ….

    Kommentar af Tove — 14. juli 2012 @ 22:59

    • Tak … ja det var virkelig heldigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2012 @ 7:58

  3. Der ser hyggeligt ud i jeres lille hjem. Sikke langt I har kørt i et stræk. Fortsat god tur.

    Kommentar af betty — 14. juli 2012 @ 23:20

    • Det er et fint feriehjem, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2012 @ 8:00

  4. Godt at du har en chauffør der kan lide at køre..;-D Det ser hyggeligt ud i camperen og nej maden behøver ikke være det store vilde måltid når man er på farten..Fortsat god tur, får nok først læst op på indlæg når vi kommer hjem fra Bornholm, vi tager afsted i løbet af formiddagen…

    Kommentar af rejen — 15. juli 2012 @ 6:34

    • Det er jeg også MEGET glad for, at jeg har 🙂
      Kan I nu også have en rigtig god tur til Bornholm 😀

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2012 @ 8:01

  5. Tillykke med at I nåede Norge, det var da den første bid, men der er jo stadig en god bid vej nordpå. Ønsker jer god tur og pas nu på farten.. de er ganske hysteriske deroppe 🙂

    Kommentar af overleveren — 15. juli 2012 @ 6:56

    • Der er rigtig lang vej endnu … nu må vi se, hvor langt vi gider denne gang – men Lofoten skulle vi altså gerne nå.
      Vi ved godt det med farten, men det er slet ikke noget problem i denne gamle bil 😉

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2012 @ 8:02

  6. Dejlige billeder. Nyd turen 🙂

    Kommentar af Marianne — 15. juli 2012 @ 8:16

    • Tak … det gør vi skam også 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2012 @ 8:44

  7. Spændende tur…mine forældre gjorde vist præcis den samme i tidernes morgen…med kanvasfarvet spejdertelt…

    Kommentar af lavendels — 15. juli 2012 @ 8:26

    • Akkeja – dengang var man ikke så mageligt anlagt og/eller krævende, som vi er i dag 😉

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2012 @ 8:45

  8. Uhh, hvor jeg nyder at være med jer på tur.

    Kommentar af Kisser — 15. juli 2012 @ 9:01

    • Dejligt, Kisser – vi glæder os til at se alle de smukke landskaber, de har heroppe 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2012 @ 9:09

  9. Dejlige billeder, Götakanalen har mange sluser, rigtig god tur

    Kommentar af Blikkenslageren — 15. juli 2012 @ 17:21

    • Den har vist rigtig mange – tak skal du have, Allan 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2012 @ 17:41

  10. Praktisk spørgsmål til interiørbilledet: Hvordan kommer du op i din seng??
    Jeg kan i øvrigt tilslutte mig Mias ønske om interiørbilleder – også af interiøret i brug.

    Kommentar af conny — 16. juli 2012 @ 15:36

    • Jeg hopper da bare op 😉
      Nej, desværre ikke – kan du se de to hvide håndtagslignende dimser? Der sætter jeg en stige i om aftenen.
      Jeg skal nok vise lidt flere interiørbilleder på et tidspunkt …

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2012 @ 20:16

  11. Det ser rigtigt skønt ud – og lillepigen er bare dejlig.

    Kommentar af Salix-Lene — 16. juli 2012 @ 22:11

    • Hehe, ja, hun var sød 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2012 @ 22:24

  12. ih det er lidt som at vise en gammel cirkushest en pose savsmuld (eller hvad man nu siger)… Det er bare så hyggeligt at sidde i en autocamper med en bog eller et spil kort, og jeg kan se på de senere billeder, at I lige netop har forstået at indrette jer.

    Der ser smukt ud i Norge, og det er da en stor fejl, at jeg aldrig har været der. Jeg kan forestille mig, at det netop er et land, der egner sig særdeles godt til autocampning, og du har helt ret i, at de billige pladser på ingen måde behøver at være de dårligste. Af en eller anden grund er det vist nærmere faciliteterne, der tæller og ikke så meget naturskønhed og andre værdier…

    Fortsat god tiur i det nordlige. I dag har det regnet ganske meget her i England, så vi har igen fået vand og frøer i den sø, der har været tørlagt i flere år.

    Kommentar af Mia Folkmann — 19. juli 2012 @ 0:17

    • Jeg kan i hvert fald godt forstå, at du/I igen ønsker jer en camper 🙂
      Når I får den, må I love mig at bruge noget tid på Norge, for ja, det er bestemt en fejl, at I endnu ikke har oplevet denne fantastiske natur, dette land kan byde på.
      Øv altså, at det kan blive ved med at regne derovre 😦

      Kommentar af Ellen — 19. juli 2012 @ 8:09


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.