Hos Mommer

28. juli 2012

Heeelt hjemme

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:48
Tags: , ,

P1040258Olieplanten, tomater og chili er groet voldsomt; det ser dog ikke ud til, at min søster har kunnet plukke mange tomater til sig selv, mens hun har passet hytten og haven … men det har vel også været møgvejr herhjemme det meste af tiden, går jeg ud fra.
Hækken er desværre også groet voldsomt, og med Johns ryg … skal jeg virkelig ud og sætte liv og lemmer på spil med den elektriske hækklipper? Det bliver i givet fald en ny oplevelse – jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg aldrig nogensinde har prøvet at klippe en hæk, men det skal åbenbart snart være; haven er reduceret til halv størrelse på de tre uger …

I morgen skal jeg i Brugsen for at få fyldt køleskabet igen – de har søndagsåbent, hvad de altid har den sidste og første søndag i en måned. Jeg forstår ikke, hvorfor de vælger at åbne to søndage i træk for derefter at lukke to (eller tre i træk) – hvorfor ikke holde åbent hver anden søndag? Underligt …
Det bliver dejligt at skulle betale danske priser igen – Norge var godt nok dyrt at holde sig i live i, skulle jeg mene.

43 gode, norske kroner for en lille pakke økologisk solsikkebrød! Og så synes vi, at brød er dyrt i Danmark!
Kursen er så tæt på 100, at vi lader som om, at den er 100 – priserne kan derfor sammenlignes uden at man er i besiddelse af de store regneevner.
44 kroner for en pakke knækbrød er lige så vanvittigt. Det er glutenfrit, okay, men alligevel.

P1040257Jeg købte en pakke bacontern med 200 gram i. For 50 kroner og 80 øre!!! Jeg kunne ikke lige finde prisskiltet, da jeg hev pakken ned i kurven, så jeg opdagede det først, da jeg tjekkede kassebonen, fordi det supermarkedsbesøg nærmest havde kostet mig en halv månedsløn. Havde jeg vidst det, havde jeg nok fundet på noget andet end bacontern.

Man kunne købe halve og kvarte agurker. Jeg købte en hel og gav 14,90 for den. Det var til at overse, så hvorfor lige agurker skal sælges i kvarte, forstår jeg nok ikke … ville bedre kunne forstå, hvis de solgte baconterninger stykvis!
En pakke smør med 200 gram i kostede 36,60 kroner. Dér fik jeg også hjertestop. De har ikke engang fedtafgift i det land.
Kartofler: 39,90 for to kilo. Lokalt producerede oven i købet.
¼ liter madlavningsfløde (18 %, tror jeg det var): 18,90.
En pakke 2-minutters-kogetids-æggenudler: 37,20!
13,10 for en minimælk (som hedder ekstra letmælk i Norge).
P104019436,50 for seks bananer.
Seks æg: 30 kroner – og jeg kunne blive ved. Det var dog ikke alting, der var så horribelt dyrt – det er selvfølgelig de værste eksempler, jeg har hængt ud her.

Éngangsgrillen kostede til gengæld kun 14,90 … det udlignede det jo en hel del … og de havde en stor Landmann-gasgrill på tilbud til 2500 kroner – en superlækker en, jeg har set til 6000 kroner herhjemme. Pokkers, at vi ikke kunne have den i camperen – vi står lige og mangler sådan en i Sverige, men vil ikke give så mange penge for en ‘fritidsgrill’.

Jeg kunne forstå på Ragnhild, at lønningerne er højere end i Danmark. Det er de sandelig også nødt til at være, hvis ikke Norge skal blive affolket i løbet af kort tid, fordi nordmændene dør af sult.

Måske er det derfor, de bruger sølekopper? Jeg kan overhovedet ikke gætte, hvad det betyder, men det lyder sjovt i en danskers ører. En skoletaske hedder en skolesekk. De er nu meget søde alligevel, de nordmænd.
Priserne skal i hvert fald ikke være en grund til, at vi ikke tager til Norge igen – og oven i købet, rent undtagelsesvis, den selvsamme tur pga. det vildt dårlige vejr denne gang.
Vi så kun tre danske biler på vores færd – danskerne har det med at mene, at det eneste saliggørende er at tage sydpå til en smeltende og (for mig) ulidelig varme; der er ikke mange, der så meget som overvejer at tage nordpå. Okay – der er ikke godtvejrsgaranti som der er syd for Alperne, men det bytter jeg gerne med for at undgå temperaturer over 30°. Det er sandt at sige heller ikke en børnevenlig ferie, vi har været på, men der er nok mere end fire par danskere, der ikke længere har børn med på ferie …

P1040457

Tak for denne gang, Norge – vi vender tilbage på et tidspunkt. Hvis vi får råd … nu bliver vi jo snart pensionister.
Hvilket vi i øvrigt gerne ville have været i Norge: Ragnhild fortalte, at en norsk folkepensionist får 80 % af sin løn i folkepension! Det ville sandelig ikke have været tosset, hva’?

En udløber af Svartisen, Norge

Reklamer

28 kommentarer

  1. Når man læser dette, griber man nervøst til lommen for at mærke, om tegnebogen stadig er der. Gys! Man kan forstå, hvis importvarer er dyrere, og så er der transportudgifter i et langt land. Men er det ikke et olieland? For få år siden var jeg i Norge og skulle et pænt antal kilometer med taxi fra lufthavnen. Prisen pr. kilometer husker jeg ikke eksakt, men det var 2-3 gange så dyrt som i DK, og turen kostede omkring 1000 norske. Godt at firmakortet betalte!

    Kommentar af Eric — 28. juli 2012 @ 18:59

    • En del af forklaringen ligger i, at maden skal koste det samme, uanset om man bor i Oslo eller på ‘den yderste, nøgne ø’, hvilket naturligvis resulterer i, at alle kommer til at betale den dyreste pris (Ragnhild, du må rette mig, hvis jeg har misforstået noget), men dette princip er jo det retfærdigst mulige, må man sige.
      Benzin/diesel kostede omkring 14,50 literen, så ja, det var også dyrt – hvorfor ved jeg ikke. Det går måske til pensionerne? 😉
      Så er det godt, man har firmakort …

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2012 @ 19:48

  2. Norge er bare et af de skønneste lande i verden, noget smukkere findes vist ikke, men det er godtnok dyrt at leve deroppe.

    Kommentar af Laila Hinrup — 28. juli 2012 @ 19:08

    • Jamen jeg kan jo kun være enig – og på bundlinjen er det jo stort set ens for de fleste af de lande, vi sammenligner os med – noget er dyrere og noget andet billigere.

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2012 @ 19:50

  3. Follketrygden er på mellom 66 og 80 %, alt etter om man er født før eller etter 1960. Er også avhengig av hva man har betalt i trygdepremie opp gjennom årene etter 1967. For eksempel har min far omtrent det samme utbetalt som en nyutdannet med tre år høyskole. Fordi han har maks opptjente pensjonsrettigheter, mens jeg må regne med at pensjonen blir på ca 2/3 av det jeg har i lønn når jeg går av. På den annen side har sikkert siviløkonomen som sitter i statsministerstolen organisert seg slik at han ikke lider nød etter at han forlater politikken. Heltidspolitikerne i regjering og Storting, trenger bare 12 år for å tjene opp fulle rettigheter, mot tredve for alminnelige lønnsmottakere, og stortingspensjonen er høyere enn gjennomsnittslønnen i kongeriket. Dem om det. Har de magemål til det, får de bare holde på.
    Ja, vi betaler mye for maten, men vi bruker bare 10 – 12 kroner av hver hundrelapp vi tjener på mat. Det som koster er å bo. Husleie på over 10.000 pr mnd er vel heller regelen enn unntaket. + et generellt høyt forbruk ellers

    Kommentar af Kamelrytterske — 28. juli 2012 @ 19:15

    • Tak for uddyben af priser og pensioner i Norge 🙂
      Nu kan jeg bedre forstå, hvorfor du på mit spørgsmål om hvad oliemilliarderne går til, sagde “statsministerens pension” 😀
      Her i DK har man som tommelfingerregel, at man med 75 % af sin løn i pension vil kunne opretholde samme levestandard som da man gik på arbejde – hvilket passer fint overens med dine tal. Men når man så igennem hele arbejdslivet har lidt en del afsavn for at kunne spare op til at kunne få sine 75 %, skal ‘nogen’ nok finde ud af at tage en del af dem fra os igen med nye beskatningsformer … men nu bliver vi politiske, og det var ikke meningen 😉

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2012 @ 19:59

      • Matvarer og bensin er dyrere jo lenger ut på landet man kommer. Transporttilskuddet på drivstoff falt bort for 10 – 15 år siden, og grossistene tar seg betalt for å kjøre kolonialvarene ut til de små butikkene. Men det er en del andre fordeler ved å bo i grisgrendte strøk som veier opp for transportutgiftene. Et generelt lavere forbruk og en del selvforsyning + trivselen ved å bo utenfor allfarvei. Nedsiden er jo at alle vet alt om alle, noe man slipper i Trønderheimen og andre større landsbyer

        Kommentar af Kamelrytterske — 28. juli 2012 @ 20:28

        • Okay, tak igen. Så den holder altså ikke helt mere, hvad jeg fik at vide for en del år siden.
          Men ja – jeg er helt enig i dine synspunkter: der er dog flere fordele end ulemper ved at bo i småsamfund, synes jeg – også selv om man ingen hemmeligheder kan have 🙂

          Kommentar af Ellen — 28. juli 2012 @ 20:52

  4. Da jeg tog uddannelsen som hjemkundskabslærer, i 80-83, var danskernes udgift til nærings- og nydelsesmidler også på 12%, siden er den faldet til lidt over 8. Altså i procent af den til rådighed stående indkomst. Huslejen stod dengang til 25%, den er steget siden, men er nu igen faldet, ligger omkring de 30% synes jeg, jeg læste i går.
    Så 8 % til mad, og cola og slik og andet skrammel. Tjah.
    Nu skriver du nordæmnd: er det, fordi nogen har glemt et l i den sølle kop? 😉
    Da vi var i Tromsø første gang i ’85 og så kniven hænge ved agurkerne, og så priserne, forstod vi. Dengang kostede de 23 kr i en butik, der reklamerede med “Oslo-priser”. Nå, vi praler jo ikke ligefrem med hovedstadspriser her på øen, men deroppe mentes, at de var lige så billige ! som sydpå, og :” Man kjøper vel ikke en hel agurk?” På hjemturen havde vi konceptet til milliardgeskæften klar: Det grønne Hjørne havde agurker til 3 for 10 kr. Hvis vi fyldte Peter Pilots maskine, den nye 2-motors op, og fløj den Til Tromsø, solgte agurkerne til 10 norske stykket, kunne vi fylde maskinen op med laks: de var den gang meget billigere der end her. Men der kom noget med EU i vejen, tror jeg.

    Kommentar af AagePK — 28. juli 2012 @ 19:36

    • Kun 8 % af nettolønnen til madudgifter??? Det forstår jeg overhovedet ikke kan lade sig gøre! Hvem har regnet det ud og hvad går man ud fra? John og jeg ligger langt højere end det, og det er uden udgifterne til vores vin, som nok retfærdigvis bør holdes uden for regnskabet.
      Nå. Det er jo nok bare statistik, hvilket sjældent kan bruges til noget fornuftigt … hvis man sidder med det ene ben i isvand og sætter den anden fod på en kogeplade, har man det statistisk set ganske udmærket.
      Jeg skrev aldeles ikke ‘nordæmnd’, men ‘normdænd’ og nu har jeg rettet tyrkfjelen 🙂
      Man skal ikke bare skyde skylden på EU hver gang der går noget galt et eller andet sted – det er sgu for letkøbt, men jeg tror alligevel du har fundet en fidus dér med agurkerne – bare se at få fat i den flyvemaskine 😀

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2012 @ 20:08

      • Norge er udenfor, Danmark indenfor, og det giver lidt problemer i tolden med papir: når der er hårknude i politikken, bliver embedsværket bedt om at være smålige, for at presse modparten. Det oplevede min svigerfader dyrlægen ofte, når Danmark ikke ville falde til patten i forhold til USA, kunne flere partier kød blive kasseret på de underligste præmisser, som ellers ikke blev bemærket. Samme system bruger EU, når Norge f.eks. holder “for meget” på sin ret i fiskerigrænser, bare som eksempel. Og jeg gider ikke papir. Priserne har også ændret sig.
        Men det med disponibel indkomst og forbrug er nu rigtig nok, det var jo især dengang vigtigt aht dyrtidsreguleringen at vide, hvad pengene gik til. I dag er det diskussionen om differencieret moms. Som svenskerne jo sagtens kan finde ud af.

        Kommentar af AagePK — 28. juli 2012 @ 21:20

        • HÅRknude??? Altså Aage – du falder bare over normdænd, men jeg vil påstå, at hårknuder er noget, vores dronning gør i, når hun ikke læner sig ud over en balkon om morgenen, og som er noget helt andet end en hårdknude! 😀
          Jeg tror stadig ikke på, at de indekstal holder – man siger også ( specielt i lønforhandlingssituationen), at inflationen er så og så lille, men de reelle prisstigninger er jo meget større end den officielle inflationsprocent. Jeg ved ikke, hvordan de beregner alt det der, men uanset hvad, er slutresultaterne i modstrid med den virkelige verden.
          Men jeg er helt enig i, at det burde kunne lade sig gøre med differentieret moms her i landet. 80 % på sodavand, slik og chips, 12 % på basale fødevarer, 0 % på fagbøger og de velkendte 25 % på alt andet.

          Kommentar af Ellen — 28. juli 2012 @ 22:48

          • Og en tredobling av panten på brusflaskene

            Kommentar af Kamelrytterske — 28. juli 2012 @ 23:13

          • Hæ-hæ: det var med fuldt overlæg: min mor, min morfar, min oldefar var frisører, og Haarknoten er et tysk begreb, se bare på wikipedia, såvel den engelske, tyske og danske: Herta Müller fik Nobels litteraturpris for især ” Im Haarknoten wohnt eine Dame”.
            Mange danske udtryk er jo låneord fra bl.a. tysk, sommetider glemmer man bevidst-behændigt og fordansker, især efter 1864: Hamerich blev til Hamerik, som mange andre tyske navne. Det er altså min påstand, at det nuværende “hårdknude” oprindeligt hed hårknude, de findes jo også, og de er nemligt møgirriterende at have og ikke til at løse, hvorfor de bliver klippet eller revet af. Eller har du aldrig haft en hårknude efter ’60-ernes mode med at toupere håret?
            Kamelrytterske: pant på al emballage, for meget bliver slængt på bakken.

            Kommentar af AagePK — 29. juli 2012 @ 0:02

            • Hårknude findes faktisk i såvel ODS og Nudansk, øbberbøv! 😉 Dog som en del af hårmoden.

              Kommentar af AagePK — 29. juli 2012 @ 0:05

            • Du kan påstå, hvad du vil – der skulle have været et ‘d’ i her; jeg ved skam godt, at der er noget, der hedder hårknude, og at du begik fejlen ‘med vilje’, er en undskyldning, jeg ikke har hørt siden min skoletid 😉 – i den forbindelse har du jo selv prøvet at belære mig om, at det skal angives med gåseøjne, at man er klar over fejlen …
              En hård knude er lige så logisk som din teori om etymologien.
              Nej, jeg har aldrig touperet mit hår – jeg var kun et barn, da det var moderne 🙂

              Kommentar af Ellen — 29. juli 2012 @ 8:53

  5. Jeg må lige komme med en lidt faglig bemærkning her i anledning af dit lille indskud om Landmann-gasgrill; ikke fordi jeg er den store tekniker, men jeg ved, vi (= mit firma) oplever, at folk får problemer, når de selv importerer gasapparater af den ene eller den anden slags hjem til Danmark. Det er ikke nok, der er et CE-mærke, det skal også være CE-mærket til dansk gas (eller for den sags skyld svensk gas, som i nogle tilfælde også er dansk, selvom de nu mere og mere går over til biogas). Muligvis gælder der andre regler for flaskegasapparater, men det kan under alle omstændigheder betale sig at undersøge reglerne i det land, hvor man ønsker at bruge et “selvimporteret” gasapparat, det være sig, grill, komfur, pejs eller andet. Vi tjener nogle penge (ikke mange for os, men i visse tilfælde mange for den involverede part) på at enhedsgodkende det “selvimporterede” apparat til Danmark.
    For nu at vende tilbage til det egentlige emne for dit indlæg så husker jeg slet ikke Norge som et specielt dyrt land. Men det er nok, fordi vi i de senere år har taget mad med hjemmefra, så vi ikke skulle i butikker …
    Og jeg husker da også, at husbonden troede, de havde bonet ham for en hel karton cigaretter, hvor han havde bedt om en pakke.

    Kommentar af conny — 28. juli 2012 @ 20:12

    • Det er jeg faktisk meget glad for at læse, Conny – nu vil jeg fluks holde op med at ærgre mig over, at vi ikke kunne få grillen med hjem 🙂
      Næh, hvis I havde maden med hjemmefra, så kan jeg godt forstå, I ikke synes det var dyrt – men jeg husker godt cigaretpriserne fra første gang vi var der 2001: da kostede en pakke mere end det dobbelte af, hvad den gjorde i DK 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2012 @ 20:24

  6. Jeg har (heldigvis) kun været i Norge for arbejde – eller for mange år siden med mine forældre; for det ville da være en dyr fornøjelse i dag! Finland syntes jeg også var urimeligt dyr, da jeg så priserne i supermarkedet deroppe i juni – men mon ikke kartoffelpriserne skyldes, at der ikke er så meget jord at dyrke kartofler i? Med alle de smukke fjelde og fjorde … tænker jeg?

    En pakke smør hernede koster omkring 1,60 EUR og optil lidt over 2 EUR, hvis man skal have det fancy hjemmelavede fra de små gårde, som de også sælger i supermarkedet – og det er jo så 250 gr. Jeg køber kun Max Havelaar-bananer, og de er selvfølgelig lidt mindre men koster stadig kun omkring 1,80 EUR for 6 – men kiloprisen ved jeg ikke lige.

    Men jeg tror bestemt også, at de norske lønninger er noget højere end de danske og endnu mere end de belgiske! Og det er pensioner ganske bestemt også 🙂

    Velkommen hjem og fortsat god bedring til John!

    Kommentar af Nille — 28. juli 2012 @ 22:50

    • Maden er dyr deroppe, ja, og jeg har ironiseret over priserne i dette indlæg, men tager man hele ferien samlet, er kostprisen jo kun en lille og ubetydelig del af helheden, trods alt – især når jeg selv tilbereder vores måltider.
      Jeg tror, der er masser af jord til kartoffeldyrkning, også i Finland, men det ser vi ikke som turister (eller lægger ikke mærke til) – i Norge kørte vi langs Glommadalen, som er Norges kartoffellager – mark på mark på mark; store som små, og der var mange af dem.
      Men det der smør var godt nok dyrt, hvilket er lidt underligt, for de har masser, masser af køer, kunne vi se overalt hvor vi kom.
      Tak og tak 🙂 Det går meget bedre med ham.

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2012 @ 23:02

  7. Kan du ikke bestikke en eller anden til at klippe din hæk? Synes ikke, der er grund til, at du kaster dig ud i netop det projekt, når halvdelen af husstanden allerede er sat midlertidigt ud af spillet. Jeg har kun været i Norge en enkelt gang, men kan godt huske, hvordan vi helt mistede appetitten ved synet af de norske priser. Forklaringen om at prisen skal være den samme, hvorend man bor, lyder for mig, som om markedskræfterne er sat helt ud af spillet og erstattet af noget, der virker både absurd og halvkommunistisk?

    Kommentar af Fruen i Midten — 28. juli 2012 @ 23:10

    • Hmmm, du har noget dér … jeg må undersøge, om der er villige mandfolk i min nærhed 😉
      Mht. priserne, så har det været sådan, men er det ikke mere; jvf. Kamelrytterskens svar til mig – jeg har ikke rigtig fulgt nok med i norsk politik …

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2012 @ 8:56

  8. Velkommen hjem og tak for turen 🙂
    God fornøjelse med hækkeklipperiet. Det er ikke så svært at styre sådan en sag, når man lige kommer over den første “skræk”.

    Kommentar af Kisser — 29. juli 2012 @ 7:23

    • Tak og velbekomme 🙂
      Næh, det er nok rigtigt, men jeg er ikke vild med at forsøge mig … jeg er tilbøjelig til at følge Fruens råd 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2012 @ 8:58

  9. Godt at være hjemme igen, skulle jeg mene, og at I ikke skal fylde køleskabet op til norske priser. For mange år siden var madpriserne også meget højere i Norge end i Danmark, og jeg husker tydeligt det med at købe en halv eller 1/3 af en agurk. Jeg har altid troet, at fødevarerne var så dyre, fordi der jo ikke er ret meget landbrugsjord deroppe?
    Diferencieret moms har vi også her. Der er ingen moms på fødevarer – bortset fra luksusvarer som kaffe o. lign. – og børnetøj. Til gengæld er det møjirriterende at momsen ikke er inkluderet i priserne og man hele tiden skal huske at lægge den til.

    Kommentar af Salix-Lene — 30. juli 2012 @ 1:50

    • Ja, det har de vist været i mange år, de priser, men det med landbrugsjorden ved jeg ikke rigtg … de har masser, masser af kartofler, korn og køer, så brød og mejeriprodukter burde vel koste stort set det samme som i DK? Men man ser ikke mange drivhuse; dvs. tomater og agurker må nok importeres.
      Jeg har talt varmt for differentieret moms i mange år, men politikerne lytter altså ikke til mig 😉 … ville ellers tro, at man hurtigt vænnede sig til at lægge momsen til i hovedet?

      Kommentar af Ellen — 30. juli 2012 @ 7:46

  10. Det var da nogle forskrækkelige priser på madvarer du her disker op med. Jeg er glad for at vi har for vane at holde ind i et almindeligt tysk supermarked på veje hjem for at gøre billige indkøb af mangt og meget, når denne mulighed byder sig.

    Kommentar af Jørgen — 30. juli 2012 @ 7:48

    • Ja, det er en god ting at kunne gøre, når man kommer sydfra. Jeg har engang forsøgt at have (næsten) det hele med hjemmefra til Norge, men det er altså for besværligt – og herregud, det er jo ferie, vi går ikke ud og spiser, så det ruinerer os trods alt ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. juli 2012 @ 8:35


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.