Hos Mommer

11. marts 2015

En sjov og smuk sejltur

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 09:36
Tags: ,

Forrige nat, efter vi var faldet i søvn, gjaldede råbet ned gennem gangen: “Der er masser af nordlys!”:
John og jeg kiggede på hinanden … vi gad simpelthen ikke stå op igen. Jeg gik hen til vinduet, men så kun et svagt nordlys; vi skulle til den anden side, hvis vi skulle have det hele med, men som sagt … og det kommer jo nok igen i morgen ….
I går morges gik det op for mig, at jeg bare kunne have slynget en dyne om mig (for anstændighedens skyld) og kigget ud ad et stort vindue lidt længere nede ad gangen. Det med manglende påklædning var de såmænd så vant til, fortalte værten næste morgen – de ser alt fra bare underbukser og hele skalaen deropefter, når folk halvt bevidstløse vælter ud af sengene …
Men det var den chance for nordlys, vi skulle have taget, for der kom ikke rigtigt mere, desværre. Vi må prøve igen en anden gang. Vi har været så uheldige at ramle lige ind i et voldsomt og langvarigt lavtryk, hvilket er ret usædvanligt heroppe på denne årstid.P1050441

I går havde man arrangeret en bådtur med den glimrende båd, der fungerer som bus, taxa og turistbåd. Det var en stærk fætter, som virkelig kunne få fart over feltet. Sådan noget elsker jeg, når bare jeg ikke bliver søsyg, og det blev jeg ikke, selv om bølgerne gik højt, da vi først kom udenskærs. 3½-4 meter høje bølger, kunne skipperen oplyse. Det er altså meget, når man står på en lille båd.
Lige så meget, som jeg afskyr at nedsænke mit legeme i hav- og poolvand, lige så meget elsker jeg at bevæge mig oven på førstnævnte, så lidt fisk må der trods alt være i mig, selv om jeg ikke helt lever op til mit stjernetegn. Hvis ellers det giver nogen mening at sige, at man har det som en fisk på vandet, så var det sådan, jeg havde det i går.

P1050445

Herover et laksebrug, som vi kom forbi. Jeg har det ikke helt godt med disse burlaks, men dobbeltmoralsk er jeg også, for jeg spiser dem jo …
De er hedigvis meget kontrollerede, hvilket selvfølgelig er noget, men vi kommer altså ikke udenom, at laks, der er fanget ude i havet og som har levet det frie liv, smager en hel del bedre end opdrættede laks.P1050454

Havørne så vi ingen af på bådturen, på trods af, at man påstod, at de var alle vegne … godt man selv har dem nærmest i baghaven, men der var selvfølgelig nogle, der var slemt skuffede over deres fravær.

Selvfølgelig er det en stor skuffelse, at vi ikke fik set lyset, når nu vi er draget så højt mod nord, men bortset fra det, har det været en meget flot og oplevelsesrig tur, med en særdeles kompetent guide, som har været i Siriuspatruljen i fem år og derefter politimand hjemme i DK i et par år, inden han fandt ud af, at han hellere ville være guide for sådan nogle som os, så udover vores egne gode oplevelser har vi hørt flere gode historier fra hans tid i Grønland.

Reklamer

24 kommentarer

  1. Ej altså!! Så gad I ikke stå op og gik dermed glip af rejsens mål/højdepunkt 😦 Nå, men så må I jo – som du skriver – bare afsted igen en anden gang. Måske er fisken i dit stjernetegn en flyvefisk? Åh ja, burlaks. Hvordan sikrer man sig, at det ikke er det, man køber?

    Kommentar af Fruen i Midten — 11. marts 2015 @ 11:12

    • Ret fjollet, faktisk, set i bakspejlet.
      HA – det er da det, jeg er: en flyvefisk 😀
      Man køber vildlaks, men det er vist ikke nemt at få fat i.

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 20:44

  2. Det første billede kunne godt hænge over pejsen på herregården! Åh, hvor er der smukt… jeg kan ligefrem fornemme farten og skumsprøjtet.
    Ærgerligt at mageligheden vandt over Nordlyset! Men en god undskyldning for at gentage turen…
    Nordnorge tåler vist en gentagelse… måske ud fra et andet sted…

    Kommentar af Anne Holtegård — 11. marts 2015 @ 11:47

    • Det var bare SÅ flot!
      Ja, temmelig ærgerligt, men skal vi på den igen, bliver det igen til Tromsø, da det efter sigende er det bedste sted med størst chance – når der altså ikke lige er et usædvanligt arktisk lavtryk på færde!

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 20:45

  3. Skønne billeder, både af hunde og af hav.
    Jeg får også flashbacks til det grønlandske, især til lydtapetet af de hylende hunde.
    Jeg synes det lyder som en helt fin idé at tage af sted igen. Nordlys skal ses!

    Kommentar af Den Gamle krage — 11. marts 2015 @ 12:51

    • Det kan jeg godt forstå – når man én gang har hørt den hylen, glemmer man den vist aldrig igen!
      Ja. Nordlys skal ses …

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 20:46

  4. Flyvefisk.. det må være sådan du har det.. giver Fruen så ganske ret.

    Men for filan dog – I er sgu nogle kvajpander… her går vi alle sammen og drømmer om at se nordlys og så er det der og I vender jer om på den anden side og sover videre. Er gift med en der har fået så meget nordlys at hun kan tillade sig den slags mageligheder, men os andre – der er det sgudda bare om at komme ud af sengen.

    I må afsted igen.. nu har I undskyldningen

    Kommentar af overleveren — 11. marts 2015 @ 12:51

    • Fruen må have helt ret 🙂
      Det er fuldstændig åndssvagt, set i bakspejlet, men kender du ikke det, at man lige er faldet rigtig godt i søvn og derfor er aldeles utilbøjelig til noget som helst?

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 20:48

  5. På dit første billede fornemmer man virkelig farten, og det ser flot ud. 3-4 meter bølger… du godeste, det ville ikke være noget for mig.

    Kommentar af Stegemüller — 11. marts 2015 @ 13:24

    • Det var meget flot, og det gjorde ikke spor, at bølgerne gik højt 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 20:50

  6. Trist at anstændig-/magelighed vandt, for nu kan du ikke oplyse om nordlys er blålys!
    Vildlaks kontra laks fra havbrug er vel ikke så forskellig fra økologisk svineproduktion kontra konventionel, bortset fra at laksefoderet også påvirker det omgivende miljø, da udslip/spild er sværere at kontrollere/mindske i havet end på en svinefarm, så jeg køber ikke fisk fra havbrug.
    Fortsat god tur fra

    Kommentar af Kristine — 11. marts 2015 @ 13:33

    • Det er ikke blålys, men jeg håber, vi får mulighed for at give os selv en chance til.
      Næh, det er i princippet det samme. De skal flytte laksefarmene en gang imellem for at minimere foderforureningen.
      Tak – vi er hjemme igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 20:53

  7. I når det nok, om ikke andet så på en anden tur. Nordlys og bordlys – der er kun en konsonant til forskel.

    Kommentar af Eric — 11. marts 2015 @ 17:32

    • Hehe, i stavningen, ja 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 20:53

  8. Det kunne være rigtig sjovt at vide, hvad guiden fra Siriuspatruljen hedder.
    For jeg kender nemlig en, der var deroppe tidligere i livet: Mogens Kjærsgaard. Han kommer fra Brønshøj, blev senere gift med Eva og flyttede til Norge. De havde en tinfabrik, hvor Eva designede motiverne (gamle sagn) til deres serier.
    Meget senere i livet – en dag ved frokostbordet på jobbet, fortæller Kim om sin svoger, Palle, som også har været med i siriuspatruljen. Det viser sig, at Mogens og Palle kender hinanden.
    Verdenen er lille.

    Kommentar af kisser — 11. marts 2015 @ 17:47

    • Han hed Kim og er 45 år. Efternavnet kender jeg ikke.
      Det er pudsigt, som verden sommetider er meget lille.

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 20:55

  9. Ei, altså så vandt mageligheden over nordlyset 😉 Godt I har andre oplevelser ned hjem, som en tur på hundeslæde, som man ikke lige kan få i baghaven og slet ikke denne vinter.
    De bølger er heller ikke noget for mig, hverken at se på eller sejle i, så vil jeg trods alt hellere tage en dukkert. Det er bare ikke altid man kan vælge, hvis man gerne vil hjem igen. Jeg tænker på vores Mykenestur på Færøerne.

    Kommentar af Pigen fra landet — 11. marts 2015 @ 20:05

    • Sådan har vi også valgt at se på det – oplevelser har der været mange af, så vi har absolut ikke tænkt os at kalde turen for en fiasko.
      Næh, man har ikke altid noget valg, men denne tur var frivillig, og du ville nok have valgt den fra, kan jeg tænke mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 20:59

  10. Atter en bekræftelse af den indre dialogs kraft. Men pyt med nordlyset, hvis man blot glæder sig over det oplevede og ikke ærgrer sig over det uoplevede. Det ser jo nemlig ud til at have været en spektakulær tur trods lavtryk.Og den kan åbenbart ubesværet gøres om.

    Kommentar af Jørgen — 11. marts 2015 @ 21:32

    • Ha, ja den kan være meget overbevisende 🙂
      Det dur jo ikke at ærgre sig over noget, der ikke står til at ændre, og turen kan jo gøres om. Hvis vi kan få råd. Den var bestemt ikke billig …

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2015 @ 22:02

  11. Man skal ikke græde over spildt mælk og i stedet for tælle sine velsignelser 😉 Og hvor er du bare god til at tage billeder, jeg har nydt indlæggene både ord og billeder om dine ture til lands og på vandet 🙂

    Kommentar af Lene — 12. marts 2015 @ 17:08

    • Nemlig – det andet hjælper alligevel ikke 🙂
      Tak – jeg har nydt at levere råmaterialet 😉

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2015 @ 17:37

  12. Ikke et smart valg Fru Nielsen, man skal gribe chansen når den er der.. Men det er nok ikke det sidste nordlys på jorden, så I må da bare af sted igen.. 🙂

    Kommentar af Inge — 12. marts 2015 @ 20:04

    • Det var ikke særlig smart, men når jeg sover, så vil jeg helst sove. Åbenbart … og er meget vanskelig at overtale til andet 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2015 @ 20:58


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.