Hos Mommer

26. juli 2012

Billederne der aldrig blev taget; eller den var såååå stor!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:14
Tags: , , , , , ,

Jeg har vel nok taget en lille million billeder, mens vi har holdt ferie, men der er en fire-fem stykker, der i høj grad mangler i samlingen.

P1040517Elgen.
Den store og meget flotte elg, der stod ved vejen og kiggede på os, mens vi nærmede os. Han var en rigtig flot fyr tyr, med et kæmpestort gevir – han var bestemt ikke nogen årsunge. John stoppede selvfølgelig camperen hurtigst muligt, men inden jeg fik tændt for kameraet, var elgtyren forsvundet ind i skoven igen. Vi holdt et stykke tid og ventede, men vores største og flotteste elg til dato havde desværre besluttet sig til ikke at vise sig for os mere.

Havørnen. Der er vist ikke meget mere at sige end øv, at vi ikke nåede at fange den i flugten. Men den var imponerende at skue.

1000 måger (cirka), der var ved at forsyne sig med en fiskestime. Vi kørte et stykke oppe og kunne nede i bugten se et cirkelrundt stykke vand på størrelse med en stor cirkusmanege, hvor det plaskede voldsomt fra. Der lå helt tydeligt en stime fisk lige i overfladen, som havfuglene nu legede det store tag-selv-bord med. Det er sådan noget, man ellers kun ser i naturprogrammer, hvor de har ligget i flere uger et eller andet sted og ventet på, at netop dette skulle ske.

P1040522Gulspurvene. Helt derude, hvor Terje Viken boede; midt i alt det grå og regnfulde, så jeg de guleste fugle, jeg nogensinde har set i naturen. De lyste op og var så smukke, at jeg kun kunne få det til at være gulspurve. Men jeg så dem på vej til toiletbygningen, og til det formål medbringer jeg normalt ikke mit kamera …

Hele sværme af musvåger. I dag på vej mod Ystad.
Flere steder høstede man byg og græsfrø eller havde lige gjort det. Det må gøre en masse mus hjemløse, for en del steder så vi flere musvåger på én gang; hvor der var flest, talte jeg 11 over den samme lille mark. Det er normalt ikke en flok- men en territorialfugl, så vi undrede os lidt; der må have været mus nok til alle.
Uden at kende det nøjagtige antal (jeg vidste jo ikke fra starten, at det ville have været en god ide at tælle dem), har vi vel set omkring 40 musvåger i dag.
Meget kan mit lille Lumix, men tage fugle i flugt, eller bare svævende højt til vejrs, kommer der altså ikke noget brugbart ud af – og hvor vi så den største musvågesværm, kunne vi ikke komme til at holde ind til siden.

Undskyldninger, undskyldninger, undskyldninger … I know

P1040521Der må derfor billedkompenseres på anden vis. Det gyldne og bløde aftenlys, der fyldte vores stue og modtog os varmt i går. Det bliver jo tidligt mørkt hernede på de sydlige breddegrader …

Den blomstrende husløg – eller noget … jeg ved ikke hvad planten hedder, men blomsten er så fin.

Squashplanten, der allerede lægger an til at ville kunne forsyne en middelstor provinsby.

Urskovshumlen, der på 13 dage har nået at invadere terrassen og nu forsøger at kvæle havestolene. Jeg havde ellers været ude med macheten én gang, lige inden vi tog af sted, men det har på ingen måde standset junglens fremmarch.

P1040529

Og John: Det var godt at sove i stolen. Han syntes godt nok, at det havde været underligt og han var vågnet mange gange i løbet af natten. Det tror jeg skam gerne, men han havde den mindst smertefulde nat siden faldet, så i den stol vil vi kunne finde ham ved nattetide, til vi kører hjem på lørdag. Det overraskede ham, at han slet ikke havde opdaget min blitzen, men han har tilgivet mig og søger ikke skilsmisse …
Tak igen for alle jeres varmende sympatitilkendegivelser – I er så søde alle sammen, at John er helt rørt. Han forstår vist efterhånden også lidt bedre, hvad det er, jeg synes er så skønt ved blogland Smile

Reklamer

18 kommentarer

  1. Når man har det skidt, er det rarest at være i hjemlige omgivelser – mon ikke de fleste synes det? Dejligt at høre, at det går bedre med John – håber, han snart er helt sig selv igen efter uheldet.

    Kommentar af bedstesblog — 26. juli 2012 @ 19:37

    • Jo, det tror jeg bestemt også – det går langsomt bedre, tror vi på, men han kommer sandsynligvis ikke på arbejde på mandag … jeg tror, vi skal se, om vores sædvanlige læge holder sommerferie.

      Kommentar af Ellen — 26. juli 2012 @ 19:40

  2. Sikke dog en tur I har haft – både flot og spændende… og skræmmende og pinefuld. Det var godt, at John kom til læge, så angsten blev fjernet – du har helt ret i, at man kan udholde smerte, hvis bare ikke man er bange for følgerne af den.

    Netop det med at kunne køre autocamperen i nødstilfælde er vigtigt, synes jeg. Det var faktisk af lignende årsag jeg begyndte at køre bil dengang for mange år siden, for min John fik ofte migræneanfald, og så sad man bare dér i bilen. I timevis. LIDT smartere, når begge kan køre…

    Det lyder fantastisk med alle de spændende fugle, I har set. Jeg er vildt betaget af musvåger og andre rovfugle i fri natur og kan betragte dem i timevis. Set fra dét punkt var jeres tur da vist meget vellykket…

    Kommentar af Mia Folkmann — 26. juli 2012 @ 19:51

    • Ja, vi har været igennem hele spektret af oplevelser og følelser 🙂
      Den skal man simpelthen kunne køre – at man så ikke gør det undtagen i nødstilfælde er noget andet, men ja … og du er helt med på ideen, kan jeg se 🙂
      Det er så fascinerende at kigge på rovfugle – især hvis man er så heldig at se et styrtdyk efter et bytte.
      Vores tur har været vellykket på alle måder, undtagen en enkelt …

      Kommentar af Ellen — 26. juli 2012 @ 21:47

  3. Jamen, vi tror da på dig! I ville sikkert selv gerne have haft disse norske “indbyggere” i fotoalbummet også; men måske næste gang? Det er bare så dejligt at opleve den slags i naturen; på en eller anden måde bekræftende (måske ikke det rigtige ord; men jeg tror, at du ved, hvad jeg mener)
    Jeg tror, at planten er hvad vi kender som “sedum” her – sankthansurt eller dens familie?

    Kommentar af Salix-Lene — 26. juli 2012 @ 20:26

    • Det kunne have været rart at have fået dem ind på linsen, men man kan ikke få alt – og jeg er helt med på, hvad du mener med ‘bekræftende’ 🙂
      Nej, det er ikke en Skt. Hansurt, for den er krybende, denne afbildede, men jeg kan sagtens se ligheden, og det kunne godt være en slægtning til den.

      Kommentar af Ellen — 26. juli 2012 @ 21:54

  4. Fantastisk flotte billeder … du ikke fik skudt 🙂
    Nåh spøg til side … du skyder masser af flotte billeder.
    Send lidt varme hilsner til John … efter 2 discusprolapser kender jeg godt smerterne … så fortsat god bedring til ham 🙂

    Kommentar af Per — 26. juli 2012 @ 20:39

    • Uh Per, de var fantastiske – men tak for billedroser 🙂
      Jeg har videresendt din hilsen – jeg har hørt om (og set en kollega med) diskusprolaps, så jeg er helt klar over, at du har en ganske god ide om smerternes omfang … jeg skulle hilse tilbage fra John og takke 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. juli 2012 @ 21:58

  5. Mht. den invaderende jungle så KAN du jo heller ikke sidde i “Det gyldne og bløde aftenlys” hele tiden, vel Ellen 😉

    Kommentar af conny — 26. juli 2012 @ 21:22

    • Næhhh … men jeg ville skam gerne – det var da ellers et udmærket ordbillede, ikke? 😉

      Kommentar af Ellen — 26. juli 2012 @ 21:59

  6. Men nu er de billeder, du ikke fik taget, foreviget her på bloggen, og det er også noget af det, jeg godt kan lide ved bloggen. Den fastholder de stunder, som vi sanser og nyder i nuet. Dejligt at John har fået sovet mere i nat. God søvn til jer begge, du må jo være træt, hvis du har været ved at bekæmpe junglen 😉

    Kommentar af Lene — 26. juli 2012 @ 22:13

    • Det er nemlig rigtigt – det er en glimrende form for dagbog, og som sådan opfatter jeg den også. Delvist …
      Jeg er totalt udmattet efter kampen mod junglen, men ikke mere end jeg kan klare en rumbleomgang, hvis det skulle være 😉

      Kommentar af Ellen — 26. juli 2012 @ 22:50

  7. Pyha, godt du fik John hjem, det er nu alligevel bedst at være i kendte omgivelser når man ikke er helt på toppen.
    Men sikke dog en skøn tur I har haft nordpå. Den tur gad jeg også godt tage 🙂

    Kommentar af Marianne — 27. juli 2012 @ 5:56

    • Ja, det var en anelse utrygt at befinde sig nord for polarcirklen, når vi ikke rigtig kendte udkommet af faldet …
      Jeg kan kun anbefale en tilsvarende tur – minus uheldige fald 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2012 @ 8:54

  8. Men billederne har I på det indre kamera.. og det er ikke det ringeste sted at opbevare dem.. 🙂 Selv om jeg nu godt snart vil se alle de elge du snakker om.. 🙂

    Kommentar af Inge — 27. juli 2012 @ 8:17

    • Det har vi nemlig – og elgene skal nok vise sig for dig engang, men chancen er størst i den nordlige del af Skandinavien, er vist efterhånden min erfaring.

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2012 @ 8:57

  9. Kære Ellen

    Nu har jeg siddet og læst om hele jeres skønne tur op til Bodø og tilbage igen. Det lyder så dejligt alt sammen, at jeg får helt lyst til at gøre turen på cykel, ligesom tyskeren, som I mødte flere gange (3?). Det er synd, at vejret ikke var mere med jer end det var, for alting er bare flottere i solskin. Hvor var det synd for John, at han faldt så uheldigt! Der er ikke noget at sige til, at I valgte at vende næsen hjemad, og hvor var dt godt, at det kun var slaget han havde så ondt efter. Det kunne have gået langt værre. Der er ikke noget at sige til, at I blev rigtig forskrækkede. Men under alle omstændigheder: Velkommen hjem igen. Det er rart atter at have jer på de hjemlige breddegrader!

    De bedste hilsner Hanne (også til John)

    Kommentar af Stegemüller — 31. juli 2012 @ 21:47

    • Hanne, du ville elske den tur! Men du skal nok sikre dig, så alle dine ejendele kan forblive tørre undervejs 🙂
      Ja, det var rigtig synd for ham, men nu er han næsten helt på mærkerne igen … og tak for velkomst – jeg hilser John 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. august 2012 @ 8:20


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.