Hos Mommer

23. februar 2020

Tromsø m.m.

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:28
Tags: , ,

Jeg lægger ud med en opdatering på taxapriserne i Tromsø. Booking.com gav os jo det enestående ‘tilbud’ på 870 kroner for at køre os de 5,2 km til hotellet. Jeg fandt ud af, at en almindelig taxi ville koste 125 kroner. Det var så ikke helt rigtigt, for taxametret stod på 221 kroner. John gav ham 250 kroner, men bondefangerturen var dog stadig omkring fire gange så dyr.
Vi fandt ud af, at der var lufthavnsbus fra hotellet, så den blev vi enige om at tage, når vi skulle retur til lufthavnen.
Det kostede 110 kroner pr. billet for 15 minutters kørsel – altså 220 kroner for os to. Det var også bondefangeri, var det, men nu kender I mulighederne, hvis I skulle finde på at tage en tur til Tromsø, hvilket jeg så absolut kan anbefale.

P1000746

Herover udsigten fra vores værelse på Scandic Ishavshotel. ‘A’et’ ude til højre er den smukke Ishavskatedral, som vi nærstuderede, da vi var her for fem år siden og derfor ikke gad se denne gang. Vi besøgte af samme grund heller ikke Polarmuseet, men det er også værd at se.
Garnbutik i Tromsø

Vi gik i stedet en tur langs hovedstrøget, som har masser af butikker, bl.a. den fedeste garnbutik – uhhh, havde jeg været alene, ville jeg have kunnet bruge meget lang tid her, men nu nøjedes jeg med et lille kvarter, selv om der var en stol til John. Han kiggede dog grundigt på de flotte norske sweatre.
Jeg var meget disciplineret og købte kun fire nøgler.

P1000762

Deres pølsevogne er en anelse mere stilfulde end vores Cafe den Hvide Disk – og med bålfad, så kunderne kan holde varmen.

P1000777

Vi brugte noget tid i Tromsøs svar på sandskulpturfestivallerne i Danmark. Her var det isskulpturer i stedet for; selv glasset til den drink, der hørte med, var lavet af is. ALT var is; borde, bænke, figurer, vægge og … ja … det hele … og ganske som for sandskulpturernes vedkommede var vi temmelig imponerede over, hvad de havde præsteret at skære/forme i og af is. Se fx. blæksprutten herunder: Når man kigger nærmere på detaljerne, er det kunstværker, man ser, og polarforskerens pelsjakke ligner virkelig pels.

Blæksprutte af isP1000800IMG_1116

Blækspruttedetalje

Biblioteket er et kapitel (!) for sig – en smuk og anderledes bygning, som vi da lige skulle ind og se – især fordi det begyndte at sne kraftigt …

P1000808P1000810

Øverst var der læsesal – vi blev der kun i kort tid, for vi kunne ikke tale sammen; der var dødsstille, selv om der var fuldt af unge, formentlig studerende, bag os, men udsigten var nydelig, og vi fik varmen igen.

P1000757

Gadebilledet er, som i mange af de norske byer vi har været i, hyggeligt og farverigt. Vi er midt i en by, men mange af bygningerne er træhuse, og de er bestemt ikke ens og kedelige at se på.

P1000756

Sne manglede vi ikke. VI overvejede en slædehundetur onsdag inden vi skulle hjem, men for det første passede det ikke helt med tidspunkterne, og for det andet ville 1½ times tur koste næsten 2000 kroner. Pr. næse! Godt nok norske, men det var lige i overkanten, syntes vi, så vi nøjedes med minderne fra turen den første gang vi var heroppe.
Turen hjem var stressende. Vi havde kun 1½ time i Oslo til transfer, så når flyet fra Tromsø er fem kvarter forsinket, sidder nerverne uden på tøjet. Det værste var, at hvis vi missede det næste fly, ville John også misse sin første aftale med GLAD-fysioterapeuten torsdag morgen, hvilket ville have været noget rigtigt hø.
Den korte udgave: Vi nåede det. Det var fra SAS til SAS, så de ventede på os – der var flere danskere, der skulle med dette dagens sidste fly til CPH.

10 kommentarer »

  1. Slædehunde, åh hvor du får mig til at drømme om en tur på hundeslæde, Det var den smukkeste oplevelse jeg havde i Finland. Tromsø lyder som et sted, der er værd at overveje at rejse til.

    Kommentar af Lene — 23. februar 2020 @ 19:52 | Svar

    • Vi mindes også med glæde vores hundeslædetur – det var en dejlig oplevelse. Og Tromsø kan I roligt overveje 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2020 @ 21:02 | Svar

  2. Tak for dejlige billeder fra Tromsø. Jeg var der som barn og har de bedste minder derfra. Min mor, som var sygeplejerske arbejdede et halvt år i byen, og min far rejste med os fire børn på 5, 7, 9 og 11 år derop på besøg. Med tog, færge og bus. Det må have været en præstation i sig selv.

    Kommentar af lauranga — 23. februar 2020 @ 20:14 | Svar

    • Det må have været sin sag for din mor at være væk fra fire relativt små børn i et halvt år, men flot, at hun gjorde det, og I har da heller ikke lidt under det, når du kun har gode minder fra den tid.
      Det var godt nok en lang, lang rejse! Der er langt nok med fly, syntes vi.

      Kommentar af Ellen — 23. februar 2020 @ 21:05 | Svar

  3. Hvor ser der spændende ud i Tromsø. Jeg troede, det var sådan et halvkedeligt sted, så tak for turen 🙂 Det er nogle fantastisk flotte billede af nordlyset i dit forrige indlæg. Dejligt, I oplevede det.

    Kommentar af Betty — 23. februar 2020 @ 21:41 | Svar

    • Jeg har endnu til gode at se “et halvkedeligt sted” i Norge – jeg elsker bare det land og synes der er dejligt og smukt overalt 🙂
      Vi er bare så glade for, at vi var så heldige, som vi var!

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2020 @ 9:18 | Svar

  4. Spændende oplevelser. Jeg vil tro at SAS kan bevare en del af sin markedsstyrke ved god service, og altså ikke kun ved at konkurrere på prisen – men så meget husker jeg dog fra tidligere indlæg at I også fik en god rabat på flybilletterne.

    Kommentar af Donald — 23. februar 2020 @ 22:17 | Svar

    • Det kan altid betale sig at yde en god service – og vi fik 100 % rabat på billetterne, fordi vi fløj gratis for vores SAS-bonuspoint, men vi flyver til UK om en uge – dér fik vi en god rabat 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2020 @ 9:20 | Svar

  5. Tak for omvisningen. Det er imponerende, at is kan få så mange forskellige udtryk. Det er ikke for amatører.
    Mvh.
    PS: Pas på isbjørnen bag dig😜

    Kommentar af Kristine — 26. februar 2020 @ 12:04 | Svar

    • Velbekomme, og nej, det var bestemt ikke for amatører. Mine billeder gengiver desværre ikke alle de fine detaljer.
      Det var en af de mere fredelige isbjørne 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. februar 2020 @ 12:15 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.