Hos Mommer

8. november 2022

Over- og undersættelser

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:59
Tags: , ,

Jeg bingewatcher sjældent, men i de seneste par dage har jeg siddet og set hele sæson 2021 af den engelske Masterchef for amatørkokke.
Binge watching. Med dansk bøjning … det er tilladt; vi danskbøjer mange engelske ord, især efter en tid, når ordet er blevet almindeligt at anvende. Vi downloader en app. Vi cutter en forbindelse.
Binge watching er et nyere udtryk fra 2013, og der er aldrig fundet et dansk udtryk, der dækker lige så godt, så derfor bingewatcher jeg, når jeg ser mange afsnit af en serie lige i rap.

Det er efter, at jeg, takket være Ditte, har fundet BritBox. Den er farlig, for der er virkelig mange (engelske) udsendelser, serier og film, jeg godt kunne tænke mig at se. Det er godt, det er vinteren og ikke sommeren, vi går i møde, for i den mørke vintertid må jeg gerne sidde og se rigtig meget tv – så får jeg også strikket meget, hvilket vel ingen kan have noget imod.
MasterChef | Brands of the World™ | Download vector logos ...Så nu var det altså Masterchef. I BritBox kan man vælge mellem forskellige undertekster, og vi har valgt de danske til, fordi John synes det kan være svært at fange det hele uden dem. Det er ikke så ofte, jeg læser dem, for jeg lytter mere end jeg kigger og ser derfor tit kun på skærmen, når kokkene skal præsentere deres kulinariske formåen. Det har dog været nok til, at jeg er faldet over et par ting; fx undrer det mig, at flere af oversætterne (det er åbenlyst ikke den samme, som har hele sæsonen) skriver cavolo nero i den danske tekst. Det er det engelske navn for palmekål, som alene er det navn, der anvendes på dansk. Det er dog nok nærmere det italienske navn, som englænderne har taget til sig …
Wild garlic oversætter de til vilde hvidløg, hvilket det aldeles ikke er – det er ramsløg, er det.

Et noget mere tricky (der var den igen, den engelske indflydelse) oversættelsesproblem er englændernes curry. Her er ikke engang englænderne enige. For de fleste betyder det en (sammenkogt) ret af asiatisk oprindelse, og der behøver ikke at være karry i den. Det er noget, der er fulgt med til England fra dengang, Indien var en britisk koloni, men inderne selv har ikke noget, der hedder curry.
Curry is a word invented by the British back when they ruled India. It is the anglicized version of the Tamil word kari, meaning sauce and is now commonly used to describe almost any food of South Asian origin.” Og “..and wrongly assumed that all dishes that had some type of gravy in it were referred to as "curries."

Så langt, så godt. En oversætter burde vide, at a curry ikke skal oversættes til ‘en karryret’, men nok nærmere ‘en gryderet’ Man burde studse over, at karry slet ikke bliver nævnt, når ingredienserne remses op … især da når vi taler om en dessert! In a curried coconut crumb blev oversat til ‘i kokosnød med karry’. Nej, nej, nej, siger jeg bare …

I denne udgave af Masterchef er der to dommere. Gregg Wallace har fint styr på den engelske grammatik; John Torode begår den samme fejl som et utal af både danskere og englændere: De hyperkorrigerer, fordi de tror, man ikke må sige ‘mig’, hhv. ‘me’.
Det må man godt. På begge sprog. Det skal man faktisk på begge sprog, for ‘jeg’, hhv. ‘I’ skal kun bruges, når de står som grundled.
Ikke desto mindre påstår John op til flere gange i hvert afsnit, at deltagerne skal “..make fabulous servings for Gregg and I”. Han har også sagt “It surprised John and I”.
Når Gregg siger det, siger han det korrekte ..for John and me.

Netop dette jeg/mig-fænomen har jeg før været inde på i et par af mine tidligere sprogindlæg. Min helt ugrammatiske tommelfingerregel er, at man skal fjerne den anden person. Ingen ville vel sige “Nu skal du lave noget dejlig mad til jeg”?
Eller “vil du være venlig at række jeg sovsen?” Det lyder jo komplet tåbeligt, men ikke desto mindre formår nogle at sige “vil du række sovsen over til John og jeg”.

Nå. Det er altid nemt at kritisere, og jeg kunne godt forestille mig, at oversætterne bliver så dårligt betalt, at de ikke har tid til at udføre deres arbejde grundigt nok. Derfor er jeg heller ikke dybt nedslået over fejlene – der er såmænd heller ikke så mange af dem, at der er grund til at blive det – men jeg vil forbeholde mig retten til at more mig over dem og hænge de anonyme oversættere ud her på bloggen.

Advertisement

22 kommentarer

  1. Ja, jeg kan godt se det!
    Med dansk som mit modersmål og bosat i Canada i 30 år, hvor engelsk er mit andet sprog (se, det er jo nok forkert: second language) eller hvad kaldes det på dansk?
    Det danske sprog har ændret sig på mange områder, siden jeg i 1992 rejste til Canada. Så, uden at have en god fornemmelse af hvordan sproget har forandret sig, fornemmer jeg, at alt for mange engelske ord nu bruges som erstatning for danske ord, som har den samme betydning. Du nævner selv et eksempel: cutter en forbindelse! Hvorfor ikke afbryder en forbindelse?
    Jeg er dog helt klar over, at mange af mine danske udtryk og formuleringer lyder “gammeldags”, selv efter kun 30 år.
    For mange år siden tog jeg et engelsk kursus på Niagara College. Det var skriftlige opgaver, og jeg var meget forbavset og bestyrtet over, at de unge mennesker, som for de flestes vedkommende allerede havde en college eksamen, havde svært ved at skelne mellem: there og their og andre lignende ord, som udtales på næsten samme måde. For mit vedkommende var det mere ordforrådet, som skulle udvikles igen, da jeg ikke havde talt engelsk i mange år.

    Vi ser en del serier på nettet, Skandinaviske og engelse! Det er ikke mig, men min mand, som styrer alt det der, og jeg ved ikke, om vi kan se Britbox. Det må jeg finde ud af.

    Kommentar af Lene — 9. november 2022 @ 3:04

    • Det hedder faktisk ‘andetsprog’ 😊
      Det er klart, at du taler det dansk, der taltes, da du flyttede til Canada – sådan er det bare. Charlotte gør det i et vist omfang også, men efter 25 år virker det egentlig som om det er dansk, der er blevet hendes andetsprog. Hun begår fejl i sit danske, men har et flydende og fejlfrit engelsk – siger Tim, og han må vide det 🙂
      Og så fangede du mig lige med at ‘cutte’ noget, for jeg er enig med dig og brokker mig også, når der bruges engelske ord, hvor der findes et tilsvarende dansk; fx det nu meget brugte ‘sale’ for udsalg.
      Jeg har mange, mange gange konstateret, hvor dårlige englænderne er til engelsk grammatik, men der er jo også mange danskere, der er dårlige til dansk. Selv Anna, som nu har engelsk på højniveau, og som formulerer sig virkelig godt i både skrift og tale, bytter rundt på ‘their’ og ‘there’ – og sætter apostrof foran s, når det er et flertals-s 😔
      BritBox kan fås i Canada; her gælder abonnementet både i Canada og USA. Det er ikke gratis, men efter min mening så absolut pengene værd! Jeg skal give 79 kr/måned eller 599/år, så vidt jeg husker … jeg synes ikke det er dyrt.

      Kommentar af Ellen — 9. november 2022 @ 11:48

  2. Sprog er en uudtømmelig kilde til underholdning. Jeg ser ikke så meget fjernsyn, men får min daglige dosis på nettet. I går morges kunne DR’s hjemmeside fx berette, at antallet af konkurser er “stødt stigende”. Det skal retfærdigvis siges, at det blev rettet i løbet af dagen.

    Kommentar af Eric — 9. november 2022 @ 9:24

    • Ja … jeg løber vist aldrig tør for sprogstof 😀
      Hehe, modsat har jeg set “støt melis”. DR og andre store medier er som regel forholdsvis hurtige til at rette deres (mange!) fejl, men de bliver også lynhurtigt hængt ud på FB’s sprogfora, som jeg mistænker samme medier for at bruge som en form for gratis korrekturlæsning 😅

      Kommentar af Ellen — 9. november 2022 @ 11:51

  3. Jeg er helt enig i, at argumentet med meget strik sagtens kan bruges i forbindelse med at se meget tv 😉
    Med hensyn til om nogen kunne finde på at sige “Nu skal du lave noget dejlig mad til jeg”, så tror jeg faktisk godt, at det ville kunne ske. Desværre. Jeg har nok set for meget (og for dårligt) reality-tv til ikke at tro andet.
    Skønt indlæg i øvrigt 🙌

    Kommentar af conny — 9. november 2022 @ 13:08

    • Det er en vældig god undskyldning for begge dele 😉
      Det skulle ikke forbavse mig, om du havde ret – jeg har vist nok endnu ikke hørt nogen sige “til jeg”, men intet er umuligt.
      Tak 😇

      Kommentar af Ellen — 9. november 2022 @ 16:44

  4. Uh, jeg bliver så irriteret, når nogen siger jeg, hvor de skulle sige mig – som genstandsled eller i forholdsordsled. Kan de dog ikke høre det, tænker jeg.? Det skurrer i den grad i mine ører.
    Og så vidste jeg ikke, at jeg ind imellem binge-watcher. Selv om jeg kan læse mig til, at ordet kom ind i det danske sprog allerede 2012. Jeg vidste heller ikke, at binge alene betyder orgie eller overdreven indtagelse af noget.
    Det er sjovt at undersøge nye ord og synonymer, både på dansk og engelsk.
    Kendte du udtrykket to coin? PIE was coined in 1905 f.eks.
    Eller to cajole? Det gør du måske fra dit mangeårige arbejde, selv om det må ligge lidt uden for medicinsk terminologi.
    Du kendte åbenbart sortkål / palmekål. Har du smagt det? Måske man skulle prøve det – og dog. Jeg er ikke så vild med kål.

    Kommentar af tingats — 9. november 2022 @ 14:04

    • Det skurrer sandelig også i mine ører, men jeg hører det oftere og oftere. Hvorfor pokker er det kun det dårlige sprog, der smitter?
      Jeg har også kun kendt udtrykket bingewatche i få år, men jeg gættede betydningen da jeg hørte det første gang, fordi jeg kendte to binge.
      Jeg elsker, som dig, at undersøge sprog – jeg har mere end en hyldemeter bøger om det engelske sprog og dets finurligheder, og jeg kendte også begge de ord, du nævner, dog ganske rigtigt ikke via mit arbejde, men via min sproginteresse og ikke mindst ved jævnligt at tale med Tim og hans familie.
      Jeg har smagt palmekål. Én gang, og det var både første og sidste gang! Jeg kunne absolut ikke lide det, og jeg er ellers, i modsætning til dig, vild med alle former for kål (næsten … nemlig bortset fra grønkål), så gå endelig uden om det, hvis du kan.

      Kommentar af Ellen — 9. november 2022 @ 16:58

  5. Evig underholdning – men også en kilde til bedre sprog, dette at konstatere sjove misforståelser og udtryk, som alt for let kan forstås på to måder. Jura-sprog prøver at være så tydeligt som muligt, men så bliver det jo også meget let dårligt sprog.

    Jeg har ofte undret mig over, hvordan Shakespear bar sig ad med at få alle de nuancer frem i dialogerne, det må være fordi han langsomt lader følelserne illustrere med en (ekstra) sætning og en bevægelse. Og i god litteratur støder man ofte på ord, man ikke kender – og hvis man er heldig, kan gætte, og får lært ordenes nuancer. Det skal man dog passe på – det bør altid kontrolleres bagefter.

    Engelsk er rigt på låneord og de bøjer dem jo også efter behov.

    For tiden får jeg kvababbelse, når jeg hører “dansk udtale” af /edge/, /nudge/ og den slags dg ord hvor j-lyden skal være stemt (måske man også møder det i /binge/).

    Jo større ordforrådet er, desto mere hjælper det at man udtaler tydeligt.

    Kommentar af Donald — 9. november 2022 @ 17:23

    • Jurasprog er nok tydeligt, men ikke af den grund lettere forståeligt, synes jeg 😊
      Man skal nemlig passe godt på, når man gætter; der er kommet mange pudsige ytringer ud af, at folk har gættet forkert.
      Alle aktive sprog låner fra hinanden, men engelsk har af naturlige årsager nok den største afsmitning.
      Det er tragikomisk, når engelske ord bliver udtalt på dansk, selv om det måske nok udlignes lidt med tiden for nogle få ords vedkommende. Der er jo fx nok ingen, der udtaler “cykel” som “sikel” i dag, og jo mere engelsk man lærer, jo mere fastholder man nok også den engelske udtale. Min far sagde veekend og ikke weekend, fordi han aldrig lærte engelsk i skolen.
      Og ja, dine eksempler er tåkrummende. Jeg hørte i en trailer for Gift ved Første Blik (som jeg aldrig kunne drømme om at se!) en kvinde sige: “Uhh, der er et mats. Der er et mats”. Hun mente match. Mange siger også bats i stedet for batch, eller sågar i stedet for badge 🙄😱

      Kommentar af Ellen — 9. november 2022 @ 19:49

  6. Jeg har (næsten) opgivet at brokke mig over undertekster. Jeg tror ikke på, det er en person, der møjsommeligt sidder og taster det ind. Det må simpelthen være en maskine, og så er der en person ansat, der skal rette maskinen, men det er en person, der kommer alt for let til sin løn! Der er mange oversættelser, især ift. Pointless, som er helt hen i vejret. Det er vildt pinligt, hvis det er menneskelige fejl, der flyder ud af de undertekster…

    Kommentar af Mette L — 9. november 2022 @ 17:35

    • Der er stor forskel på kvaliteten, afhængig af hvilken kanal/udbyder man ser. DR og TV2 er rimelige, mens de fleste andre har flere fejl – og ja, Pointless er sommetider slemt og andre BBC-programmer heller ikke altid helt godt oversat, selv om det er BTI-Studios, der har den tjans.
      Jeg ved ikke, om det er muligt at oversætte til undertekstning, for der er en del krav, som man mig bekendt endnu ikke har kunnet lære en oversættelsesmaskine, der skal være opfyldt, men jeg ved ikke nok om det til at gøre mig alt for klog på det, og udviklingen går jo stærkt. Jeg tror dog, det er mennesker, der står bagved tekstningerne – også de dårlige. Bl.a. må en undertekst ikke være længere end to bjælker á cirka 39 anslag. Det vil sige, at man ofte skal tænke sig godt om for ikke at miste pointen, hvilket nok kan være svært at fortælle en maskine.
      Der er en interessant artikel om emnet her: https://www.information.dk/kultur/2015/10/stigende-efterspoergsel-paa-streaming-betyder-kvaliteten-underteksterne-daler

      Kommentar af Ellen — 9. november 2022 @ 20:01

  7. Jeg tænker på dig i disse dage, fordi jeg skriver en artikel sammen med to sygeplejersker med pHd-grad. De har skrevet artiklen indtil nu, da jeg har været underdrejet først grundet arbejde dernæst grundet den familiære situation (alt er godt lige nu, og det nyder vi). Men jeg tænker på dig og din mening om de danskere, der tror, de kan skrive engelsk, men som ikke får nuancerne med 🙂

    Kommentar af Lene — 10. november 2022 @ 19:55

    • Først og fremmest glæder det mig, at det går godt!
      Men nu ved jeg hvorfor det har ringet for mine ører de sidste par dage 🙂 … for ja, sådan er der virkelig mange danskere, der går rundt og tror om sig selv, og når det kommer til stykket, er deres sprog nemlig temmelig unuanceret, hvilket jo i mange tilfælde forringer det ellers store arbejde de lægger i artikler og/eller rapportering.
      Selvfølgelig kan alle ikke være supergode til engelsk; det der i virkeligheden generer mig er, at de anser sig selv for flydende i engelsk og ikke erkender, at de ikke nødvendigvis bliver det, fordi de har læst mange engelsksprogede lærebøger.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2022 @ 22:05

  8. Gad vide om ikke mange af TV-underteksterne er robotoversættelser. Det virker i hvert fald ofte sådan.

    Kommentar af Ib Hansen — 11. november 2022 @ 23:13

    • Der kan være grelle fejl i underteksterne, men få af dem tyder på maskinoversættelse. Jeg er muligvis naiv, men jeg tror ikke på, at en oversættelsesmaskine er i stand til at levere tekstning efter de strikse retningslinjer der er givet. Se evt. disse retningslinjer her: https://undertekstning.dk/retningslinjerne/ (det er ret interessant, faktisk) og evt. også dette indlæg fra en af Danmarks bedste tekstere, Kirsten Marie Øveraas: https://kommagasinet.dk/underteksteren/
      Hun ses ofte som tekster i DR, og hun begår meget sjældent fejl.
      Hvis en tekster vil gøre sit arbejde ordentligt, kan der tekstes 25 spilleminutter på en hel arbejdsdag. Så er det ikke svært at forestille sig, at der er tekstere, der jasker tingene igennem.
      Det blev et langt svar på dit korte spørgsmål 😊

      Kommentar af Ellen — 12. november 2022 @ 11:23

  9. Det er alt for ringe, når journalister, f.eks. i forbindelse med krigen i Ukraine, skriver “Hvis du affyrer en atombombe af xx størrelse, så vil den gøre meget omfattende skade.” De tror åbenbart, at ‘you’ kun kan oversættes med ‘du’. Jeg skrev til en af dem, at det er en meget uprofessionel oversættelse i en oplysende artikel om skadesomfanget af forskellige størrelser atombomber. ‘Jeg affyrer jo ikke atombomber!’ – skrev jeg til ham.

    Kommentar af Elsebeth — 11. november 2022 @ 23:55

    • Det er ikke i orden, nej. Jeg må med skam melde, at jeg godt kan finde på at sige ‘du’ for ‘man’ (jeg bliver dog sur på mig selv hver gang …), men jeg ville aldrig gøre det i det skrevne sprog.
      Jeg husker en kvinde, som engang blev interviewet af en ældre og garvet (mandlig) tv-journalist: “Hver gang du får din menstruation, så..” Her afbrød han hende og sagde: “Jeg får ALDRIG min menstruation!”
      Det er i øvrigt et godt eksempel på, at det danske sprog ikke altid er sprogligt fattigere (som mange hævder det er) end det engelske. De mangler simpelthen et ord for ‘man’. Man kan til nød bruge ‘one’, men det kan godt lyde lidt opstyltet på engelsk; så må man hellere omskrive til passivformen.

      Kommentar af Ellen — 12. november 2022 @ 11:32

  10. Det er sjovt – efter at du har skrevet om og vi har talt om tekstning, er jeg rigtig begyndt at lægge mærke til undertekster. For øjeblikket streamer jeg en engelsk krimi, “Hvem myrdede Alan Conway”, og der kom replikken: “She always DID like to see herself as the spider at the heart of the web spitting our her poison.” Meningen var jo ganske klar, men hvordan blev den egentlig tekstet, tænkte jeg. Så jeg spolede tilbage. Og hvordan tror du? Uden et eneste ord. Replikken blev simpelthen bare sprunget over. Om den har fyldt for meget, eller man ikke syntes, man kunne finde et rammende udsagn på dansk, ved jeg ikke. Måske en kombination. “Hun var forfærdelig betaget af sir Magnus” er også en ret farveløs tekstning af “she was enthrolled to madness …”. Når nogen taler utydeligt eller frygtelig hurtigt, er det sjovt at kunne spole tilbage og fange særlige udtryk.

    Kommentar af tingats — 17. december 2022 @ 9:42

    • Haha, ja, der kan nemt gå sport i at fange dårlig eller forkert tekstning.
      Sommetider er de ganske rigtigt af pladshensyn nødt til at springe noget helt over i tekstningen. Så er det godt, at vi kan følge med på originalsproget – hvis dette altså er engelsk, men det er det for langt det mestes vedkommende for vores vedkommende.
      ‘Magnus’ må være en misforståelse af ‘madness’, for det er da noget værre vrøvl – og endnu et eksempel på, hvorfor jeg ikke tror på, at man bruger oversættelsesmaskiner til tekstning.

      Kommentar af Ellen — 17. december 2022 @ 13:27

      • Nej, sir Magnus er nu korrekt. Det er den myrdede, som husholdersken er enthrolled to madness af.

        Kommentar af tingats — 18. december 2022 @ 10:54

        • Åh … okay 🙂

          Kommentar af Ellen — 18. december 2022 @ 12:06


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.