Hos Mommer

11. september 2019

Stinkende svovl, boblende mudder og varme bade

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:51
Tags: , ,

Island er ikke et så misvisende navn som Grønland. Der var nemlig koldt. Temmelig koldt, faktisk: bare 3°, men det vidste vi inden vi tog afsted, så vi havde tøj nok med og frøs derfor ikke.

Solfatara, IslandSolfatara, Island

Men er luften kold, så er jorden varm. Temmelig varm, faktisk: 80-100°.
Guiden advarede os mod lige at skulle efterprøve, om stenene nu også er så varme, som man påstår. De er de, og ens håndflader skulle efter sigende gøre ret ondt, hvis man alligevel vil prøve – “Der er altid en i enhver gruppe, der gør det”, og det var der ganske rigtigt også … fæhoved …
imageHvem der har stablet stenene i disse bunker (som kaldes solfatara), skal jeg derfor lade være usagt. Jeg tænkte ikke på at spørge, men vedkommende må have haft asbesthandsker.
Fascinerende var det også med de boblende mudderpøle. Det var dystre, lidt hæse, hule blop, der lød som når en gryde med grød er i kog. Det var der dog ingen, der lige skulle have hænderne i for at se, om det nu også var så varmt, som man hævder.
Der var desværre ingen gejsere i dette område, hvilket jeg ellers godt kunne have undt Ditte og Peter at se, for jeg husker tydeligt, hvor voldsomt fascineret jeg var af det fænomen, da vi var på det vestlige Island i foråret 2015.

P1030730

Svovl-og andre aflejringer ses flere steder.

P1030722

Et bad i en varm kilde blev vi naturligvis også tilbudt – ved Myvatn. John og jeg sprang over; John fordi han stædigt nægter den slags, jeg fordi jeg havde prøvet det før. Det havde Ditte og Peter ikke, og da de kom op igen og begejstret fortalte om den anderledes og ret specielle oplevelse, fortrød jeg, at jeg ikke havde taget badetøjet med. Man har en hud bagefter, der er blødere end en barnenumse – eller sådan føles det i hvert fald.
Herunder ses Peter (i midten af billedet) vinke til mig. Ditte står og ser yndig ud skråt til højre for Peter.

P1030702

P1030698

Det er en mærkelig fornemmelse, at man ‘forsvinder’, når man kommer i vandet. Det er helt ugennemsigtigt, så alt hvad der er mere end et par cm nede, kan man ikke se. Det er vanskeligt at forklare, men ikke at kunne se noget af en selv, man naturligvis ved er der, føles virkelig underligt.
Vandet er mellem 38 og 42° grader og derfor meget behageligt.

P1030688

Vandfaldet Dettifoss var selvfølgelig også flot at skue. De påstod, at det er Europas vandrigeste, med 500 m3 vand løbende igennem pr. sekund.
Det må siges at være en hel del vand …

P1030735P1030692

Herover udsigt over Seyðisfjörður, hvor båden lå i to nætter.
Skiltet med den gennemstregede fod var deres søde måde at gøre opmærksom på, at vi skulle passe på den sparsomme beplantning i området ved Dettifoss-vandfaldet.

Det må være nok Island og Færøerne for denne gang.
Måske kommer der lidt om båden … en form for evaluering, for der var både godt og mindre godt. Mest godt, heldigvis, men … vi er nok bare ved at blive lettere blaserte efter det fantastiske krydstogt det halve af Sydamerika rundt.

Reklamer

14 kommentarer »

  1. For min skyld må du gerne komme med flere indlæg om jeres tur 🙂 Jeg nyder at være med på rejsen

    Kommentar af Lene — 11. september 2019 @ 17:35 | Svar

    • Tak – hvor er du sød 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. september 2019 @ 19:19 | Svar

  2. Hvor er det spændende alt det, I har oplevet. Jeg siger som Lene, at for min skyld må du gerne fortælle meget mere.

    Kommentar af Madame — 11. september 2019 @ 17:50 | Svar

    • – Og tak igen – du er også sød 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. september 2019 @ 19:19 | Svar

  3. Det lyder altsammen rigtig spændende! Vi planlægger en tur i september 2020 til Færøerne (med fly).

    Kommentar af Fru Moll — 11. september 2019 @ 18:25 | Svar

    • Det lyder som en rigtig god plan, fru Moll – det kan I roligt glæde jer til!

      Kommentar af Ellen — 11. september 2019 @ 19:20 | Svar

  4. Tak for turen – og fantastiske billeder.

    Kommentar af Kisser — 11. september 2019 @ 18:32 | Svar

    • Tak, Kisser 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. september 2019 @ 19:21 | Svar

  5. Ærefrygtindgydende natur, som kan have og har haft betydning for hele Europa, når vulkaner storbøvsede og gav hungersnød og senest stoppede flytrafikken. Når det sker, hjælper det fedt, at vi kan sende en mand til månen.

    Kommentar af Eric — 12. september 2019 @ 6:33 | Svar

    • Ganske rigtigt: Naturen bestemmer over os, hvad enten vi vil det eller ej. Og alligevel gør vi hvad vi kan for at ødelægge den … men den skal nok forstå at hævne sig!

      Kommentar af Ellen — 12. september 2019 @ 9:03 | Svar

  6. Island er fascinerende! Sikke kontraster. Mudderpøle og varme kilder.
    Det er spændende læsning.
    Hvor ville jeg gerne opleve øen.

    Kommentar af Anne Holtegård — 12. september 2019 @ 8:00 | Svar

    • Det kan jeg godt forstå du har lyst til, Anne. Det er en hel speciel natur, som er dybt fascinerende at opleve.

      Kommentar af Ellen — 12. september 2019 @ 9:04 | Svar

  7. Island er på en eller anden måde overvældende og underfuld. Som vores guide sagde, det er som om man på en gang befinder sig både midt i jordens skabelse og i dens undergang/ragnarok. Man forstår så udmærket at det overnaturlige er så nærværende i islændingenes hverdag.

    Kommentar af fiberfryd — 17. september 2019 @ 20:42 | Svar

    • De ord havde jeg helt glemt, men de er jo rigtige … der er virkelig dramatisk deroppe. Og flot på en egen barsk måde.

      Kommentar af Ellen — 18. september 2019 @ 10:28 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.