Hos Mommer

12. september 2019

M/S Norröna

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:46
Tags: , , ,

Norröna i SeyisfjordurOg hvordan var livet så ombord på M/S Norröna? Det var vi alle fire lidt spændt på. Skibet er fra 2003 og er ikke helt lille, hvilket vil sige omkring 1500 passagerer, men hvor mange der reelt var med på vores tur, ved jeg ikke. (På billedet til højre ligger det i Seyðisfjörður). Med et personale på bare 120 personer har de nok at lave allesammen, og man så da også de samme personer både morgen, middag og aften.
Personalet har vi intet som helst at udsætte på. Alle var til enhver tid smilende, flinke og yderst serviceorienterede. Nogle var fra Færøerne, andre fra Danmark og nogle få kommunikerede kun på engelsk, så hvor de var fra, ved jeg ikke, men det er jo også aldeles ligegyldigt.

Skibet bar tydeligt præg af at være 16 år gammelt. Det var slidt; nogle steder meget slidt. Der var såmænd rent nok over det hele, men fx Skybar på øverste dæk, som, pga. det gode udsyn, var hvor vi først søgte hen efter at have pakket kufferterne ud, gav ikke noget positivt førstehåndsindtryk. Dækstolene var ikke behagelige og en del var gået i stykker, men blev ikke af den grund fjernet.
Det var dog heldigvis det mest nedslidte sted; opholdsrum og kahytter var okay.

Suler

Vi så suler. Vi så mange suler. Vi kendte fuglen af navn, men det var første gang, vi så den. Store, elegante ‘glidere’, og ‘store’ skal tages bogstaveligt, idet de har et vingefang på 165-180 cm og en kropslængde på 87-100 cm.
Vi så andre havfugle, men nok flest mallemukker, som vi også kun kendte af navn indtil nu. De er noget mindre, med kun omkring ⅓ af sulens vingefang.
Herhjemme ser jeg måger som nogle hammerirriterende, plagsomme og højrøstede skabninger, men på sådan en havtur er det hyggeligt at blive fulgt af forskellige havfugle det meste af vejen.

Sule

Maden ombord var meget forskellig, afhængigt af valget af restaurant. Med i rejsens pris var næsten alle måltiderne, men det var ikke nogen fantastisk oplevelse i buffetrestauranten, hvor lørdagsaftensmaden blev indtaget.
To af aftenerne skulle vi spise i a la carte-restauranten Simmer Dim. Første gang var søndag aften, og det var sandelig en noget anderledes og klart bedre oplevelse. (Herunder lammeskank og havtornis med ‘lava’chokolade. (Se vandflasken til venstre … båden vippede …))

LammeskankP1000019

Man kunne, for en rimelig sum penge, opgradere sin buffet til i stedet at spise en treretters menu i Simmer Dim. Det var vi ikke længe om at beslutte os for, og spiste dermed kun i buffetrestauranten én gang til, men det var til deres vikingbuffet den sidste aften om bord, som skulle være noget særligt, og som da også var noget bedre end de øvrige.
Morgenmaden i buffetrestauranten var der, som jeg vist nævnte forleden, intet at klage over.
Der var også en tredje restaurant, The Diner, hvor vi spiste frokost to gange. Heller ikke noget at skrive hjem om …

De havde et system med drikkebilletter, som skulle give rabat på drikkevarer. Man kunne købe syv ad gangen for 259 kr = 37 kroner pr. billet. Det gav adgang til visse drikkevarer, som naturligvis ikke hørte til blandt de dyreste. Sådan er det også med drikkepakkerne på større krydstogtskibe.
En tur på broen på NorrönaDet, der viste sig at være noget fis, og som vi opfattede som tangerende bondefangeri var, at vi fx kun kunne købe en almindelig kaffe med langtidsholdbar papfløde til. Den koster normalt 30 kroner, så hvad er der lige sparet her? Man kunne få et glas rødvin for en billet, men det viste sig, at den eneste drikkelige af slagsen var oppe i Skybaren. I Naust, hvor vi oftest befandt os, var det noget værre sprøjt, vi kunne få. Til gengæld kostede det 59 kroner, så her var penge at spare, hvis man ellers kunne få sig til at drikke vinen.
En god kaffe, fx en caffe latte, kostede 39 kroner, så hvorfor pokker det ikke kunne lade sig gøre at få sådan en på ‘rabatbilletterne’, var ganske enkelt ikke i orden – hvilket jeg da heller ikke lagde skjul på i evalueringsskemaet, vi blev bedt om at udfylde ved rejsens slutning.
Jeg har to af de syv billetter med hjem, og det har Ditte også – vi gad simpelthen ikke indtage hvad de gav ‘rabat’ på.
Dette bare til advarsel. Bortset fra dette klagepunkt var det overordnet set en glimrende tur, hvor vi fik set en masse på den uge, vi var væk, på trods af, at meget af tiden foregik på havet.
Selskabet på turen var der absolut heller ingen grund til at klage over …

Reklamer

10 kommentarer »

  1. Tak for turen! Når jeg nu selv går og overvejer en tur til Færøerne og Island og tænker om det så skal være med skib eller fly, så takker jeg for dine meget brugbare oplysninger om din tur foretaget med skib. – jeg er overrasket over, at skibene ikke har stabilisator for at undgå megen “vippen” , så nej tak til bl.a risikoen for søsyge – jeg vil vælge fly.

    Kommentar af Anni — 12. september 2019 @ 17:30 | Svar

    • Velbekomme – det er da fint, hvis indlæggene har kunnet hjælpe dig til en beslutning om rejseform. Jeg tror ikke, at stabilisatorer er til megen nytte i disse farvande – skibet er nemlig udstyret med sådanne, og alligevel kunne det vippe en del.
      Mht. til søsygen, så virker både tabletter og plaster 100 %.

      Kommentar af Ellen — 12. september 2019 @ 17:55 | Svar

  2. Det overrasker mig noget, at tingene bliver så slidte efter kun 16 år. Det ville ikke ske, hvis man gjorde noget løbende, men det er så nok det, man ikke har gjort. I stedet står de pludselig med en ordentlig mundfuld. Men det er nok den gamle sang om, at årets bundlinje er vigtigere end alt andet.
    Hvad mad og priser angår, er det jo en unik situation undtaget konkurrence – i hvert fald her og nu.
    Endelig: Hvis skibet ikke gyngede det mindste, ville jeg nok føle mig snydt 🙂

    Kommentar af Eric — 13. september 2019 @ 7:12 | Svar

    • Rederiet havde krise for nogle år tilbage og fik et stort tilskud. Det er nok ikke et godt signal at sende, hvis man bruger det på forskønnelser. Og så er al udendørs maling jo voldsomt udsat altid, når man bevæger sig i saltvand og med næsten konstant blæsevejr.
      Du har ganske ret med den manglende konkurrence – det talte vi om undervejs. Det var såmænd også okay med høje priser; de skal bare ikke øve den slags form for bondefangeri, som jeg nævnte.
      Helt enig i det med gyngeriet – hvis vi fx havde rundet Kap Horn i havblik, ville det have været helt forkert, og eventuel søsyge findes der effektive midler mod 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. september 2019 @ 9:48 | Svar

  3. Erics kommentar får mig til at tænke på min far. han var skoleinspektør og gik lige så meget op i skolens ve og vel som elever og lærer. Han havde et mantra, da han indviede vores nye skole,at man løbende skulle sørge for vedligeholdelse, så man ikke pludselig stod med en meget nedslidt skole.
    Godt I kunne skifte restaurant, og jeg er helt sikker på at de fik en god og brugbar evaluering af dig, jeg håber de bruger den.

    Kommentar af Lene — 13. september 2019 @ 7:22 | Svar

    • Din far var en klog mand! John havde samme tanker om sine tankstationer i sin tid: Snavs og rod var selvforstærkende, for var tingene ikke pæne og i orden, var både kunder og personale ligeglade og gjorde dermed bare det hele værre. John var i en lang årrække ‘problemknuser’ på dårligt kørende tankstationer over hele landet, og det første, der stort set altid blev gjort var at rydde op og få det til at se pænt ud.
      Der fik du mig så lige ind på et sidespor 😉
      Kritik skal være konstruktiv og i en pæn tone, hvis man vil lyttes til, og jeg havde langt mere ros end ris, så jeg håber det alt i alt bliver pænt modtaget 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. september 2019 @ 9:59 | Svar

  4. Bare til de der føler sig afskrækket af sejlturen på grund af gyngeriet: Peter, som var med på turen sammen med undertegnede, er utrolig sart hvad angår køre- og søsyge. Han brugte to Scopodermplastre på turen (de virker i 72 timer og er derfor smarte på længere sørejser) og mærkede intet som helst ubehag. Vi andre klarede os fint med en søsygepille, når det vippede mest.

    Kommentar af fiberfryd — 17. september 2019 @ 20:51 | Svar

    • Det er nemlig rigtigt: Der er såmænd ingen grund til at frygte søsyge så meget, når der findes noget, der virker så effektivt.
      Desværre er indlægget jo nogle dage gammelt, så der er måske ikke så mange, der ser dine ord, Ditte.

      Kommentar af Ellen — 18. september 2019 @ 10:30 | Svar

  5. Vi var på cirka sammen tur, da båden var ny. Så det ligger nogle år tilbage. Atlanterhavet var blik stille på hele turen, vi havde ellers frygtet det værste. Det er nu i min optik en noget skrabet udgave af en båd. De solgte den dengang, og gør vist stadig, som en atlanterhaves krydstogt. Men hvis man har prøvet et rigtig krydstogt skib, så er der jo langt derop til. Men fin båd og både Island og Færøerne er jo helt fantastiske 🙂 Så vi tænker altid tilbage på turen med stor glæde. Vi så også en masse suler, der flyver langt ud og kredser omkring skibet, og mallemukker (måske er det med g), de var så smukke. Lyder ellers til i have en super tur

    Kommentar af havehyrden — 22. september 2019 @ 18:44 | Svar

    • Vi er ganske enige mht. båden – når man har været på et ‘rigtigt’ krydstogt, så er dette lidt skuffende. Men, som du også siger, så var det trods alt en dejlig tur, personalet var i hvert fald meget søde alle sammen, og det var en fin måde at få snuset til Østisland og Færøerne. Jeg tror heller ikke, der er andre muligheder end denne for et nordatlantisk krydstogt.
      Mallemukkerne er med k 😉

      Kommentar af Ellen — 22. september 2019 @ 18:58 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.