Hos Mommer

1. april 2015

Let sleeping whales lie

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:55
Tags: ,

P1050929Vi var på hvalsafari hele formiddagen, men så kun en sovende en af slagsen. Så er det sagt. I behøver ikke at læse længere.
Den trak vejret temmelig synligt en gang imellem, men ifølge guiderne så lå den altså og snorksov.
Vi var ellers blevet udstyret efter alle kunstens regler, så vi var rustet til at kunne opholde os ude i den bidende vind i alle de tre timer, turen skulle vare.
Der var da heller ikke noget, der gik igennem denne dragt, selv om vi var ude i en slemtvejrsgrad 3 af 4 mulige. Ved grad 4 bliver turen aflyst … godt, at man tog sin søsygetablet her til morgen, for holddafast, hvor det blæste derude. Det var højt og flot, men s….koldt.

Det var noget af en vippetur, vi fik, men ingen blev søsyge, undtagen to stakkels små piger på 4 og 5 år, som var for små til at måtte tage tabletterne. De syntes i hvert fald ikke, at det havde været en god tur, men i samme sekund, vi var tilbage i havnen, var de heldigvis friske igen.

Måske kan de næste to billeder illustrere søgangen.

P1050941P1050942

_MG_2436Jeg gad godt vide, hvor meget det vipper, hvis man kan se, at der er bølger … men det finder jeg ikke ud af, for så aflyser de åbenbart turen …
De fik forbløffende hurtigt øje på en hval, der pustede, hvorfor de lagde båden stille for at holde øje med den. Efter en rum tid, hvor den kun havde blæst nogle få gange, blev de enige med sig selv og hinanden om, at den måtte sove, og at det nok også var derfor, at den var kommet så langt ind i fjorden – den var simpelthen drevet, mens den sov. Da vi havde ventet godt og vel en time på, at den skulle vågne og dykke, spurgte jeg en guide, hvorfor vi ikke sejlede videre ud for at finde nogle vågne hvaler.
It will wake up, lød svaret.
Jo-johhh, men hvornår?, spurgte jeg – hvor længe sover hvaler normalt?
Det fik jeg ikke noget svar på, men de gav trods alt op og sejlede længere ud, for jeg var absolut ikke den eneste, der havde mistet interessen for sovedyret.
Alligevel var det den eneste hval, vi så. De forsøgte ellers at gøre det spændende for os ved at påstå, at det var virkelig interessant, dette her, for det var sandelig ikke ret tit, at man fik sovende hvaler at se, men den købte jeg ikke. Det er da muligt de har ret, men min begejstring kunne ligge på et meget lille sted – jeg vil se hvalhaler, altså dykkende hvaler, vil jeg!
Sovetrynen her var ikke desto mindre alt, hvad vi fik ud af den hvalsafari.

P1050959

Tilbage igen gik vi en tur i byen, for John er faldet for den traditionelle islandske sweater, så vi måtte ud for at finde mønster og garn. Det viste sig nemlig, at en færdigstrikket koster 1200-1600 kroner (slet ikke urimeligt), mens jeg kunne købe garn og mønster for 350 kroner, hvilket er meget billigt for 14 100-grams nøgler i ren, islandsk uld + mønster.

Vi har pølsevogne. I Reykjavik har de hummervogne – Lobster Huts. Ret blæret, synes jeg.

Reklamer

30 kommentarer

  1. Jeg vil til enhver tid hellere have en hummer end en pølse… 😉 Det lyder spændende med jeres tur – og en sovende hval er bedre end ingenting. Naturen kommer jo aldrig på bestilling, desværre (eller måske heldigvis); når jeg tænker på, hvor tit jeg har stået i stivfrossen stand og holdt udkig efter et eller andet kræ… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 1. april 2015 @ 20:40

    • Det må man sige … det vil jeg også hellere have 🙂
      Nej, naturen kan ikke bestilles, men det er nu alligevel den mindst udbytterige hvaltur, jeg har været på, desværre.

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 22:46

  2. En islandsk sovetryne-hval skulle vist være ret sjælden 😉 Er det helt forbudt at prøve at vække den. Sådan helt forsigtigt? Jo, en hummer-vogn (ikke at forveksle med en Hummer) er helt klart blærer og at foretrække fremfor en pølsevogn 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 1. april 2015 @ 21:03

    • Det må man sige … det vil jeg også hellere have 🙂
      Nej, naturen kan ikke bestilles, men det er nu alligevel den mindst udbytterige hvaltur, jeg har været på, desværre.
      Hehe, der er hummer, og så er der Hummer. Bilerne i går mindede dejligt meget om sidstnævnte.

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 22:47

  3. La nå hvalen sove, og strikk en deilig genser 🙂

    Kommentar af Mormor — 1. april 2015 @ 21:23

    • Det vil jeg så gøre … 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 22:48

  4. Holddaop, hvor er det nogle fantastiske oplevelser I er ude i. Dine to foregående indlæg, som jeg ikke har fået kommenteret på, ser og lyder helt eventyrlige.
    Hvor heldigt, du selv kan strikke den islandske sweater. Og med islandsk uld. Så bliver det ikke mere autentisk.
    Mon der er mere på jeres program? God fornøjelse med det hele.

    Kommentar af Betty — 1. april 2015 @ 21:32

    • Det har været ét langt eventyr her i Island, men nu er der heller ikke mere tilbage til os for denne gang. I morgen formiddag går turen hjemover igen.

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 22:49

  5. Hummerdogs? Hvad hedder sådan en anretning?
    Lige et vift med halen var da ikke for meget forlangt… når den nu alligevel lå der.. midt i al bølgegangen.
    Nej, 1200-1600 for en trøje er billigt. Men jeg ville nu også hellere have strikkefornøjelsen med. Spændende hvilken model du skal igang med.

    Kommentar af Anne Holtegård — 1. april 2015 @ 22:31

    • Jeg prøvede det ikke, Anne 🙂
      Den kunne da i det mindste have gået lidt i søvne. Eller dykket …
      Jeg viser modellen senere, men den er i meget traditionel islandsk rundstrikkestil.

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 22:51

  6. Kedelig hval, den der 😉
    Jeg syns de har skruet godt for prisen på en islandsk sweater deroppe…De fleste steder i Norge kan du købe tradisjonsstrikk for 800-1000 (hvilket stadig er dyrt). Men garnprisen!!!! Det er billigt for islandsk garn. Håber du har købt dobbelt op 🙂

    Kommentar af udvandreren — 2. april 2015 @ 07:18

    • Synes du, det er dyrt for en færdigstrikket sweater? Garnet er i hvert fald meget billigt heroppe, men det er heller ikke helt så blødt, som man kunne ønske sig … John er dog heldigvis ligeglad – og jeg har kun købt til én sweater 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 10:55

  7. Lidt træt bliver man vel, af alle de nysgerrige turister… Det er ikke altid det flasker sig som man ønsker, men jeg har set, at man kan komme på hvaltur i DK (omkring Lillebælt), så der er hjemlige alternativer 😉
    Hyggeligt med en islandsk striktrøje; de er ret hurtige at strikke. Kan du huske hvad modellen hedder?

    Kommentar af fiberfryd — 2. april 2015 @ 07:40

    • Det var pokkers – er de drevet helt til Danmark nu?
      Den må være meget hurtig at få færdig; det er på tykke pinde. Der står ikke noget navn på modellen.

      Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 10:56

  8. Tak for fede rejsebeskrivelser fra Island.. har desværre ikke fået kommenteret så meget på det sidste, men jeg læser med.. og nu har jeg lige lidt ro til at sætte mig og skrive lidt rundt omkring.

    Ærgerligt at din karriere som hval-spejder ikke kunne konverteres til en som hval-vækkeur og sovende hvaler tror jeg bare man skal lade sove… og nu ved vi så hvorfor de tovlige dyr driver på land… de sover ved roret og glemmer at navigere.. lissom russiske kaptajner 🙂

    Hummer-bod. Det ER blæret.

    Kommentar af overleveren — 2. april 2015 @ 07:54

    • Ja, hvis det er forklaringen på, at de går på grund, så er naturen nogle gange lidt fjollet indrettet …
      Det er nemlig virkelig blæret 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 10:57

  9. Heldigvis retter hvalerne sig ikke turistbådenes sejlplaner. Men pyt, når man kan få garn til en sweater og en hummer som streetfood. Mon Lene’s i Roskilde skulle forsøge sig?

    Kommentar af Jørgen — 2. april 2015 @ 09:48

    • Det var altså ikke spor ‘heldigvis’, Jørgen – det var faktisk ret ærgerligt … eller nok rettere uheldigt …
      Lene kunne da forsøge sig – hun kan jo erstatte apostroffen med ordet ‘hummere’ 😀

      Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 11:00

  10. Dagens grin, du ligner en vesterhavsfisker fra Vorupør, Ellen. 🙂

    Kommentar af Veteran Krista — 2. april 2015 @ 10:09

    • Jotak – jeg er ganske klar over, at jeg ikke ligner en topmodel i det outfit, men det var praktisk! 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 11:01

      • En Harboørehabit er blå!

        Kommentar af Anne Holtegård — 2. april 2015 @ 14:24

        • Sagkundskaben har talt!

          Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 20:34

  11. ….. mon også hvaler bruger at lave aprilsnarre 😉 ?
    Kan man sammenligne en islandsk turistbåd med en barnevogn? – der vugger – apropos børnene.
    I var på besøg hos islænd-INGEne (tidlige vik-INGER), men mødte åbenbart ingen islænd-ERE efter dine billeder at dømme.
    I øvrigt nogle rigtig skønne oplevelser, du tager os med på med instruktive billeder af naturen og fotomodel(ler) 😀 . Tak for, du deler med os.
    Venligst,
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 2. april 2015 @ 12:40

    • Muligvis, men det er tarveligt, i så fald 😉
      Vi har set tusindvis af islændere, men det ville blive lidt kedeligt i længden med billeder af dem …
      Det har simpelthen været en skøn, skøn ferie 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 20:36

  12. Dejligt at læse om jeres oplevelser fra Island. Vi var meget heldige, da vi var der. Vi så en pukkelhval i hel figur, da den var oppe og vende. Selv guiden var imponeret. Han havde ikke oplevet det før. Det er en fantastisk oplevelse at rejse på Island, synes jeg. Jeg kan altså bedst lide at skrive på Island fremfor i Island… 😉

    Kommentar af Annette — 2. april 2015 @ 12:47

    • Der skal ellers meget til at imponere de islandske guider, men det kan lade sig gøre 🙂 I var heldige med den hval.
      Jeg skal også hele tiden huske mig selv på, at det hedder i og ikke på, når det er et selvstændigt land.

      Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 20:38

  13. Og nu er I nok på vej hjem, eller måske hjemme? Ærgerligt med den sovende hval, men sådan går det jo nogle gange.

    Kommentar af Lene — 2. april 2015 @ 20:47

    • Vi er hjemme, og jeg er kommet mig over ærgrelsen 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 22:11

  14. Turen i bilen ville jeg gerne være med til. Det ser spændende og flot ud. Bådturen er ikke lige mig 😉 I må til Madeira, her er der garanti for at se masser af delfiner OG hvaler samtidig. Ser man ingen, får man en ny tur eller pengene retur.

    Kommentar af Pigen fra landet — 2. april 2015 @ 22:06

    • Det var også en enestående oplevelse. Hvad bådturen angår, skal man bare tage en søsygetablet. Jeg bliver også søsyg, men ikke, når jeg tager sådan en.
      Vi har talt om Madeira, så mon ikke vi også når det en dag – I har i hvert fald ikke gjort ønsket mindre med alle de gode billeder 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2015 @ 22:13


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.