Hos Mommer

31. marts 2015

Det var meget værre, end jeg havde forventet …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:02
Tags: ,

Det var meget værre, end jeg havde forventet, og det skal læses på den måde, at det dermed var langt, langt BEDRE, end jeg i min vildeste fantasi havde kunnet forestille mig at være med på sådan en offroader-tur på Thors Mark mellem to gletchere. Det var fuld.stæn.dig fantastisk. Intet mindre.
Den storslåede natur, over eller igennem snesevis af større eller mindre elve … monsterdækkene kom virkelig i brug.

P1050830

Her kunne John sparke dæk meget længe – dækkene ville næppe mærke noget som helst. Hvert dæk koster 7500 kroner, og bilen her bruger 30 liter på at køre 100 kilometer.

P1050850

Sådan her kan det gå, når man ikke har monsterdæk på, men bare er en helt almindelig firehjulstrækker, som i DK ville have virket meget imponerende.
De var ved at blive hjulpet fri – vores chauffør havde bare et hånligt “pffft – amatører!” til overs for dem.

P1050863

Et af de steder hvor vi krydser elven. Vi krydsede den mange steder. På en strækning over en god kilometer kørte vi i selve elven … hvad skal man med veje, når man har sådan en bil?

P1050870

IMG_2384Stående souper … vi fik udleveret en dejlig ‘madpakke’ med sandwich, frugt, en muffin og juice, men vi var nødt til at indtage den stående, for borde og bænke var totalt dækket af sne. Det gjorde nu heller ikke spor; vejret var skønt – guiden var helt ekstatisk, for vi kunne se helt ud til Vestmannaøerne, hvad der åbenbart kun sker yderst sjældent.
Det var minus fem grader, men solen kunne lune, og humøret fejlede intet – alle var lige så begejstrede som guiden over at få lov til at opleve et eventyrland som dette.

På vej til Thors Mark standsede vi for at se et af de geotermiske værker, der forsyner Reykjavik med varmt vand. Det er imponerende, at der ikke skal mere end 150 mm isolering i rørene for at forhindre varmetab på de 80 kilometer, det skal transporteres, inden det må afgive varmen.
Et almindeligt enfamiliehus har udgifter på cirka 400 kroner om måneden, hvilket dækker både varme, vand (koldt og varmt) og el. Så er det, at man bliver en smule misundelig. Man lukker ikke ned for varmen, hvis man får det for varmt – man åbner bare vinduerne. Det havde jeg lagt mærke til … jeg har aldrig set så mange åbne vinduer i frostvejr.

IMG_2393IMG_2392

Jeg kunne godt tænke mig at køre rundt i Afrika med sådan et køretøj – og sådan en chauffør. Det var nogle voldsomme vippeture, vi fik indimellem, men jeg ELskede det – det var lige som med mit faldskærmsudspring: Når jeg ved, at jeg har lagt mit liv i professionelle hænder, kan jeg lige så godt slappe af og nyde det. Så det gjorde jeg.

P1050887

P1050898

Her er vi på vej ned for at kigge ind i Eyafjallajökull. Vi gik ikke ind i hullet, men nøjedes med at kigge på respektfuld afstand. Jeg kom sjovt nok til at tænke på Jules Vernes Rejsen til jordens indre, en rejse, som jo netop starter her i Island.
P1050905P1050906

Jeg kunne vise 100 billeder til, men jeg skal skåne jer … dog ikke for det 60 meter høje vandfald, som vi gjorde stop ved. Det var her, vi skulle have været om bag faldet, men det var umuligt at komme dertil pga. sne og især is på trappe og gangsti. Som det ses …

Jeg var helt høj, da vi var tilbage efter den 10 timer lange tur. Og trættere, end jeg havde regnet med … vi har jo bare siddet i en bil … sådan da …

Advertisements

24 kommentarer

  1. wow for en bil og sikke et landskab. Sov godt 🙂

    Kommentar af Lene — 31. marts 2015 @ 23:07

    • Tak – det gør vi også lige om lidt, men klokken er kun godt ni her 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. marts 2015 @ 23:13

  2. For en tur 🙂 Nyt søvnen-

    Kommentar af Mormor — 31. marts 2015 @ 23:11

    • En flot tur – og vi vi snart nyde 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. marts 2015 @ 23:13

  3. Det er da forrygende, fantastisk…. øh…Jeg mangler ord!
    I var da virkelig på herrens/Thors mark…
    Hvor er det godt I (også) kom til Island.

    Kommentar af Anne Holtegård — 1. april 2015 @ 00:05

    • Ja! Åh, herrethor, hvor det var godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 00:18

  4. Wauw, wauw og wauw en gang til. Hvor er det storslået ! Imponerende ! Fantastisk ! Der mangler superlativer. Ganske enkelt.

    Kommentar af udvandreren — 1. april 2015 @ 06:21

    • Jeg manglede også superlativer, Annette 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 10:06

  5. Hold nu – sikke da en fantastisk tur – og sikke en fantastisk natur!

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 1. april 2015 @ 07:04

    • Enig i begge dele, Randi 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 10:07

  6. jamen sikken da en tur..heldigt at I ikke har oplevet snestorm endnu 🙂 vi havde en gymnasieklasse deroppe for 2-3 uger siden, de havde rigtig dårligt vejr. Men Island er spændende selv med dårligt vejr. Jeg er imponeret over musikhuset, hold da op hvor ser det flot ud. Det var ikke bygget da vi var deroppe, så vi må vist snart finde vej forbi igen. Vi kørte hele vejen rundt, rute 1, og sejlede derop. Dengang kostede billeje en hel bondegård, så vi tog vores egen med. Men priserne er faldet siden. Jeg kan se læse hvor meget du nyder turen…det er virkelig flot med sneen og glacierne. Har I været i jokulsalon? Et vandområdet ikke langt fra hovedstaden hvor man kan sejle på glecier vand (måske er det kun om sommeren, ubeskriveligt smukt. Glæder mig til at læse mere.

    Kommentar af havehyrden — 1. april 2015 @ 07:16

    • Det sneede voldsomt meget den første dag, og i en time kørte vi i en total white-out
      Der er sikkert også blevet meget mere turistet siden I var her sidst. Jeg var her for 32 år siden – DET var godt nok anderledes.
      Vi er på en tur, der hedder Vulkaner og geotermisk aktivitet, så vi er næsten totalt bookede og har derfor ikke været på gletchervandssejlads 🙂
      Du har ganske ret i, at vi nyder turen.

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 10:11

  7. Hold da ellers helt op for en tur I har været på. Jeg forstår fint man kan blive imponeret over naturen m.v.

    Kommentar af Jørgen — 1. april 2015 @ 07:22

    • Det kan man slet ikke lade være med at blive, Jørgen.

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 10:11

  8. Intet mindre end fantastiskt. Meget bedre end at læse nyheder:)

    Kommentar af Veteran Krista — 1. april 2015 @ 07:23

    • Det ville jeg afgjort også mene, Krista 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 10:12

  9. Det var da vist en rigtig drengerøvstur, I var ude på der. Manglede bare, at I selv skulle fange frokosten i elven og tilberede den over åben ild 😉 🙂 Det ser – igen – virkelig fantastisk ud!

    Kommentar af Fruen i Midten — 1. april 2015 @ 08:49

    • Ja, men alle kvinderne nød det mindst lige så meget – måske netop fordi det der med fiskeriet manglede 😀
      Imponerende var det i hvert fald – på alle måder.

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 10:13

  10. FANTASTISK.

    Kommentar af kisser — 1. april 2015 @ 10:36

    • JA!

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 14:07

  11. Fantastiske billeder! Is og sne gør sig godt på billeder, når solen skinner … Jeg ville kun opsøge is og sne, hvis jeg kunne køre hen over det hele i en off-roader. Eneste rigtige måde at gøre det på!

    Kommentar af Henny Stewart — 1. april 2015 @ 11:14

    • Helt enig … sådan en skulle man have derhjemme – så kunne vinteren bare komme an!

      Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 14:08

  12. Hold nu op for noget smuk sne og sol og alt muligt. Jeg kan godt forstå, du var høj ved hjemkomsten. og træt.
    Husbonden har set med på dine Islandsbilleder og er allerede begyndt at planlægge en tur med børn og børnebørn i to biler ind over Thors Mark – men jeg siger som dig – “med sådan et køretøj – og sådan en chauffør. … Når jeg ved, at jeg har lagt mit liv i professionelle hænder, kan jeg lige så godt slappe af og nyde det.” Jeg er ikke sikker på, at husbonden og svigersønnen – med al ære og respekt – er de professionelle hænder, jeg vil lægge mit liv i ind over Islands indre.
    Spændende også at se Eyafjallajökull!

    Kommentar af conny — 3. april 2015 @ 09:52

    • Jeg ville have det på præcis samme måde som dig. John sagde, at han ville synes det var skideskægt at få lov til at sidde bag rattet … jeg sagde ikke noget, men var i mit stille sind glad for, at det var en professionel, der sad der.
      Man må ikke køre ind i egen bil – medmindre det er en solid firehjulstrækker, og når man har set området, kan man sagtens forstå hvorfor. Jeg vil absolut anbefale, at I tager turen derind med en professionel guide, så alle kan nyde turen i fulde drag. I vores bil kunne der sidde 14 passagerer, så er man 10 eller mindre, har man rigeligt med plads.

      Kommentar af Ellen — 3. april 2015 @ 10:13


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.