Hos Mommer

9. juli 2011

En leg, Jane Austens hus og et damptog

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 23:21
Tags: , , , , , ,

P1040299Den engelske udgave af ‘Skibet er ladet med…’ leges ved at man siger “I spy with my little eye…”
Forskellen er, at man skal gætte noget, der virkelig er at se, og kan ikke som på dansk være hvad som helst. Anna elsker den leg, ganske som Charlotte gjorde, da hun lige var kommet i gang med at lære at læse.
Aubie ville naturligvis ikke stå tilbage for Anna, så han sagde: “With my little spy I eye… something that starts with… P!”
Tim gættede på pillow, men svaret var nej.
“Aubie – are you absolutely sure it starts with a P?”
”Yes! P! P like in elephant!”
”… Ehhh… okay… P as in elephant… Aubie… do you really mean that you see an elephant?”
”YEEESSSS!!! I did say like a P, didn’t I?”

Sidst på formiddagen gik turen mod Chawton, hvor Jane Austens hus ligger. Ikke så langt herfra kører der et rigtigt gammeldags damptog. Det er en forholdsvis lang tur, når man har små børn med, men det gik fint – og straks efter ankomst lagde vi ud med en publunch i kroens have. Meget hyggeligt og meget engelsk.

P1040302Damptoget var dagens hit, hvis I spørger børnene. Aubrey og far fik lov til at komme op og se ind i fyret. Eller hvad sådan et nu hedder… der var i hvert fald masser af ild…

Fyrbøderchefen mindede mig temmelig meget om Alfred Doolittle; han var sød, meget snakkesalig og ivrig efter at fortælle…

P1040323

Brandberedskabet på den skønne, gammeldags station. Alle spandene var fyldt med vand, så de skulle jo nok kunne klare en ildebrand.
P1040329

Chawton var en by med snesevis af de smukkeste smukke huse, men de fleste mistede lidt af charmen, fordi de lå så tæt på vejen, at de for det første var svære at fotografere, og for det andet blev billedet lidt ødelagt af de parkerede biler foran huset.
Der var dog enkelte undtagelser. Så bliver det næppe mere engelsk, vel?

P1040356

P1040362Efter museumsbesøget afsluttede vi besøget i Chawton med te, kaffe, chokolade og kager i ‘Cassandra’s Cup’ , der var fyldt med… kopper. (Cassandra var Jane Austens søster). Charlotte og jeg sad længe med himmelvendte øjne og konkurrerede om at finde to ens kopper. Hun vandt stort – fire par ens kopper mod mit ene par – der var mange flere kopper, end billedet viser.
Først fik vi meget mad – engelske publunches sørger for, at man ikke går sulten fra bords. Derefter meget kaffe. Meget te. Alt for meget chokolade (med marshmallows) til, at børnene kunne drikke det hele. Store stykker kage – John og jeg skulle slet ikke have noget; vi var stadig mætte efter frokosten, og det ville være synd at sige, at vi var sultne, da vi kom hjem. Alligevel sneg der sig lidt ned, da der kom lidt spiseligt på bordet…

Det var en dejlig køretur gennem det engelske landskab, jeg elsker så højt – marker omkranset af levende hegn, små landsbyer, der skutter sig ved bunden af bakkerne, heste, køer og får, der har et liv, som mange af deres artsfæller i Danmark ville misunde dem.

Senere på aftenen oplevede vi et helt fantastisk lys, men kameraet havde temmelig svært ved at gengive det. Vi prøvede og prøvede med forskellige indstillinger… dette var noget af det bedste, men ikke helt godt alligevel.
P1040372

Jeg har meget at lære om engelske vejrudsigter, som er særdeles svære at gennemskue. Når de siger ‘light showers’, regner det slet ikke. ‘Heavy showers’ betyder et par småbyger, og ‘partly cloudy’, som dagens vejr skulle være, betød, at vi fik masser af særdeles heftige byger undervejs i løbet af dagen. Heldigvis var jeg blevet mistænksom og havde derfor medbragt både regnjakker og en stor paraply. Det var der nogen, der var glade for…

Reklamer

22 kommentarer

  1. P som Elephant..:-) ja ja der er jo p i.. Når du fortæller glæder jeg mig til Emil begynder at sige rigtige ord, der er mange gode grin. Engelske vejrudsigter er underlige, godt du har knækket koden..;-)

    Kommentar af Inge — 10. juli 2011 @ 6:57

    • Der kommer så mange gode grin, ja – du kan roligt glæde dig. Bortset fra, at man jo naturligvis ikke griner højt, men må nøjes med at skjule sit store smil 😉
      Det tog lige nogle dage at knække koden, men nu tror jeg, at jeg har den 😉

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2011 @ 10:02

  2. Hvor er det flotte billeder – eller et flot land, simpelthen.

    Kommentar af lavendels — 10. juli 2011 @ 10:13

    • Det er så smukt – ikke så underligt, at mange kalder England for Europas have 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2011 @ 10:54

  3. Hyggelig med ferie bloggland 🙂 Trenger ikke flytte meg fra godstolen for annet enn nødtørftige ærend 😀

    Original Kamelrytterske, bare på Karavanseraiet.no. Nå om Kikkerten i glaskarmen

    Kommentar af Kamelryttersken — 10. juli 2011 @ 14:05

    • Det kender jeg godt… jeg har det nok bare mere sådan til hverdag, og så må der gerne ske noget i ferierne 😉

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2011 @ 15:11

  4. Åh, hvor charmerende. Ja, det hele!

    Ellen, jeg kan se jeg må i gang med at skrive nogle flere cosy mysteries, for det der Austen-hus, det kunne da også godt bruges 😀

    Kommentar af DJ´s krimiblog — 10. juli 2011 @ 15:09

    • Haha, ja du må i gang. Det er simpelthen en kanongod arbejdsfordeling: jeg skaffer ét billede… du skriver en bog, der passer til 😉

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2011 @ 15:14

      • Deal 😉

        Men min næste novelle har jeg nu selv skudt en forside til.

        Kommentar af DJ´s krimiblog — 10. juli 2011 @ 18:13

        • Helt i orden 😉

          Kommentar af Ellen — 10. juli 2011 @ 18:39

  5. Jeg følger jeres ferie fra sidelinien, og nyder alle billederne 🙂
    Kopperne i loftet, får mig til at tænke på et hjem, vi kom en del i, i vores yngre dage. Der havde det unge par fyldt loftet med mere end to hundrede gamle flødekander. Et mareridt når de skulle vaskes af og tørres.

    Kommentar af Pia — 10. juli 2011 @ 21:14

    • Det er jeg da glad for, at du gør 🙂
      Kopper… flødekander – same, same 🙂 men i et privat hjem… puhaja, det gad jeg godt nok ikke, selv om det da ser sødt ud…

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2011 @ 21:48

  6. Elsker dine ferieberetninger – som et udvidet postkort!
    Sikke et skønt koppe loft! 😉

    Kommentar af Kong Mor — 10. juli 2011 @ 21:21

    • Hehe – udvidet postkort. Tak… det udtryk tager jeg som en – nåhnej – ET kompliment 🙂
      Loftet var godt tidsfordriv, mens vi ventede på vores bestillinger.

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2011 @ 21:53

  7. I 80’erne var min hustru og jeg gode til at tage en uge til England i marts inden foråret rigtig gik igang i DK. Siden blev det mere tilfældige ture.
    Dine dejlige fotos og beskrivelser giver uro efter at komme af sted igen; dejlig uro.

    Kommentar af Farmer — 10. juli 2011 @ 21:26

    • Dejlig uro er en god uro… I må da snarest besøge England igen et forår, for det er netop det gode ved UK: de er tre-fire uger foran os, så man når at få to forår.
      I år fik jeg hele tre, fordi Sverige var endnu længere bagud end Danmark 🙂
      Og hvis I har Cornwall til gode, kan jeg kun anbefale et besøg hertil – disse skønne kyster; nordsiden barsk, sydsiden mild, men begge med et voldsomt tidevand, bør absolut opleves.

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2011 @ 21:58

  8. Åhhhhhh, det hus!
    Tak, fordi vi får lov til at komme med rundt i det smukke engelske landskab.
    Fortsat rigtig god ferie.

    Kommentar af Annette (Holland) — 11. juli 2011 @ 6:23

    • Ja, det er skønt, og lignende huse er der rigtig mange af rundt omkring i landskaberne 🙂
      Tak skal du have…

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2011 @ 9:33

  9. Hvor er det også uforskammet at lægge sit hus så tæt på vejen og parkere biler foran, så perspektivet totalt ødelægges – der er nogle, der ikke har respekt for kunstnere 🙂

    Jeg synes dog, at det er virkelig imponerende, at han allerede kan gennemskue, at er der er P i Elephant – det er da ikke sådan lige at regne ud??!?!?!?!

    Hav en fortsat dejlig ferie – det både lyder og ser fantastisk ud!

    Kommentar af Nille — 11. juli 2011 @ 10:15

    • Nej, det er noget rigtigt skidt med den manglende respekt 😉
      Du skal såmænd ikke være så imponeret – han har nemlig ikke fattet en pind… han troede, at elefant starter med P 😀
      Tak… England har jeg altid syntes er et skønt land, og nu med familie… ikke helt tosset.

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2011 @ 13:10

  10. Ellen – dit billede af de ølkrus og parasoller får mig til at fortælle en historie. Jeg havde engang besøg af en repræsentant, som fortalte denne historie: Han var kørt til Italien på ferie for første gang, så han kendte ikke meget til landet.
    Han kørte ude på landet i Italien og ledte efter en kro eller lignende. Langt inde bag en mark ser han borde og parasoller – det måtte være stedet. Han kører ind og sætter sig ved et af de 4 borde på gårdspladsen.
    Ved et andet bord sidder en typisk amerikansk mand, og ved et tredje bord sidder en italiensk familie.

    Damen ved italienernes bord kommer hen til ham og spørger ham, hvad hun kan hjælpe ham med. Ja, han vil jo gerne have noget mad og vin. Det får han så og da han har spist kommer amerikaneren over til hans
    bord. Amerikaneren fortæller, at det er et privat hjem, som de er gæster i. Den italienske familie ved det tredje bord driver landbrug fra stedet. – Amerikaneren og danskeren fik natlogi i en lade på gården.

    Næste dag blev den italienske familie godt betalt 🙂

    Kommentar af Søren — 11. juli 2011 @ 19:11

    • Tak for den søde historie, som måske og måske ikke er en vandrehistorie – men pointen er i hvert fald god og meget altruistisk 🙂
      Men det er da herligt, som et par engelske ølkrus kan tricke en fortælling 😉

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2011 @ 22:49


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.