Det var fredag i går. Det var total dovneaften efter en arbejdsom uge.
Jeg havde købt et halvbagt brød i Irma + nogle supergode oste. Drikkelig rødvin fandtes på nærlageret og skulle bare åbnes.
Ny HD-dims installeret, så der blev nydt HD-naturfilm i stor stil – først Death Valley, så Amazonas.
Tændte for ovn – vente, vente, vente. Åbnede ovnlåge – ka-BUMM – jeg sprang mindst en meter af forskrækkelse og for at undgå, at meget varm ovnlåge, nu delt i to, maltrakterede mine tæer.
JOHHHHN! Kom lige! Se her! Den låge fikser du lige, ikke? John er en meget handy mand at have inden for murene, så jeg gik egentlig bare ud fra, at efter ganske få minutter var lågen repareret og det halvbagte brød i ovnen.
Jeg vil skåne jer for de mange mumlende eder og bare fortælle, at her til formiddag kørte vi ud og fandt os et godt, nyt komfur. Det var nødvendigt, hvis ikke jeg vil leve uden ovn, og det vil jeg ikke.
Komfuret har 12 år og en dags drift bag sig – vi fik det leveret 5. november 1997. Vi fik at vide, at det var en ganske pæn alder; faktisk i den høje ende i forhold til komfurgennemsnitslevealderen, så det var svaret på min overskrift. Jeg havde forventet, at det kunne holde mindst fem år til.
Resten af komfuret fejler intet – den glaskeramiske overflade ser stadig ud som om komfuret blev taget i brug i går. Men ovnen er et gabende, lågeløst hul, som er CO2-uvenligheden i højeste potens. I hvert fald, hvis jeg prøver at bruge den…
Den slags uforudsete udgifter irriterer mig. For tre uger siden skiftede vi et toilet, som kun var seks år. Hvad mon bliver det næste?
Inden jeg så går helt i selvsving af rent brokkeri, skal jeg nok bare sætte tingene lidt i perspektiv og være glad for, at vores køkken ikke ser ud som dette fra et Township i Cape Town. Vi var derinde. Vi så det med vores egne øjne. Med beboernes tilladelse, selvfølgelig – det var en guidet tur. Som tak for kigget gav vi dem fem Rand, svarende til små fem danske kroner, hvilket vi senere fandt ud af var en måneds husleje for dem.
Selv om det måske ikke fremgår af billedet, var der, forholdene taget i betragtning, meget rent.
Vores komfur blev 12 år i forgårs – min far bliver 89 i dag, så lige om lidt kører vi på gården og er med til at fejre ham.
Hos Mommer 
Tillykke med din far 🙂
hårde hvidevarer er ikke hvad de var en gang, men jeg har dog en fryser, der er 27 år gammel, den fungerer upåklageligt, men den bør jo skiftes i disse klimatider.
Kommentar af Lene — 7. november 2009 @ 16:29
Lene – tak 🙂
Vi skiftede vores 25 år gamle kummefryser (som også fungerede fint) for et lille års tid siden, og CO2 eller ej – det kunne meget tydeligt ses på elregningen.
Kommentar af Ellen — 7. november 2009 @ 23:59
Kære Ellen
Et komfur behøver skam ikke være 12 år, for at lågen i ovnen springer, min brors komfur var ikke engang et ½ år, da det skete!
Du må have fået et chok, og nej, – så fingerfærdige, er der vist ikke nogen mand der er, så de lige kan fikse den slags.
Jeg vil også have, at tingene skal holde, men har dog skiftet alle mine hårde hvidevarer ud til “energi venlige apparater”, mit køleskab var omkring 20 år, min vaskemaskine var vist ældre, opvaskeren havde også en del år på bagen, jeg tror de var langt over sidste holdbarhedsdato, jeg ved ikke om 12 år er meget, jeg håber da, at det varer mange år, inden jeg skal købe nyt.
Knus
Vibeke
Kommentar af Vibeke — 7. november 2009 @ 16:39
Vibeke – jeg havde aldrig før hørt om låger, der pludselig begynder at leve deres eget liv… og garantien var for længst udløbet.
Du har da ellers lige haft en pænt gammel maskinpark, skulle jeg mene – det var måske nok på tide at finde noget mere energivenligt 🙂
Jeg synes jo ikke, at 12 år er meget – faktisk synes jeg, at dine 20+ år er mere passende… Men ja, lad os håbe, det hele kan holde i en del år fra nu.
Kommentar af Ellen — 8. november 2009 @ 0:07
Åh forresten, TILLYKKE med din far!
Knus
Vibeke
Kommentar af Vibeke — 7. november 2009 @ 16:39
Tak skal du have, søde 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2009 @ 0:07
Tillykke med din far!
Jo, 12 år burde ikke være nogen alder for et komfur. Mit komfur stod i huset, da vi købte det i ’99, og da var det allerede gammelt. Det virker stadig upåklageligt, men vi skal nok ikke regne med, at det næste bliver lige så holdbart. Moderne maskineri har indbygget en snarlig død, tror jeg. Hvordan skulle fabrikanterne ellers blive ved med at lave penge, nu hvor vi alle har et komfur? Hvis vi stadig havde køkkener som det afrikanske på dit billede, ville der jo være et marked, efterhånden som folk fik sparet sammen til et komfur.
Kommentar af Henny — 7. november 2009 @ 17:06
Henny – det har du jo helt ret i – hvis der ikke er et marked, må vi skabe et.
Jeg hørte engang en historie om, at de første nylonstrømper ikke kunne gå i stykker. Det var jo ikke særlig smart, så det lavede man lige om på. Det er muligvis en vandrehistorie og muligvis ikke…
Det underbygger i hvert fald din teori om den indbyggede snarlige død. Mine forældres første ‘rigtige’ komfur holdt i mange, mange år, og vi har et næsten magen til i Sverige. Det må i hvert fald have 25 år på bagen… men det funker 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2009 @ 0:17
Tillykke med din fars fødselsdag!
Det med ovnen har jeg lige været igennem – eller næsten! Efter strømafbrydelsen den 10. oktober opdagede jeg dagen efter, at ovnen ikke fungerede. Eller at der ikke kom ild, når jeg tændte for gassen. Jeg tager nu den slags med ophøjet ro – og tænker netop på dem, som lever under helt andre forhold end jeg gør. Så jeg foretog mig faktisk ikke det helt store før i onsdags. Da skrev jeg til udlejer – hernede er det jo hans problem og ikke mit. Ovnen er knap 3 år gammel – så han var lidt overrasket; men ville komme i næste uge. Samme aften gik jeg hjem og fandt sikringsskabet – jeg er jo IKKE håndværker. Men efter at have tændt og slukket på den rigtige afbryder virkede det… det tog mig så bare næsten 4 uger at tænke på det.
Men no stress… jeg er jo ikke død af sult!
Kommentar af Nille — 7. november 2009 @ 18:00
Nille – tak 🙂
Nu har du godt nok lige skrevet om den lækre suppe, men ellers kan jeg sagtens forstå, at du som aleneboende ikke har det helt store behov for et velfungerende komfur.
Det med sikringen er nok en pigeting – hvad enten du vil indrømme det eller ej 😉 Jeg kunne snildt have gjort det samme som dig, mens John som det allerførste netop ville have checket sikringerne.
Jeg kunne såmænd sagtens undvære ovnen i op til mange uger, men alene tanken om, at jeg ikke har en ovn der virker, får mig til at føle, at jeg ikke kan undvære den.
Lige som med en mobiltelefon. Jeg bruger den ikke to gange på en måned, men den skal altid være hos mig ‘for tænk hvis jeg skulle få brug for den…’
Kommentar af Ellen — 8. november 2009 @ 0:32
Næ, 12 år lyder ikke af meget. Men mon ikke det er, hvad man kan forvente af nutidige, ‘lavtydende’ produkter 😉 . Her i huset er vi på nummer to nyt køleskab på fire år. Og nej, det huer os bestemt ikke! Men det er billigere at købe nyt end at få repareret.
Tillykke med din far – håber I har haft en hyggelig aften!
Kommentar af Bente — 7. november 2009 @ 22:35
Bente – du er helt på linje med Henny angående hvidevarernes indbyggede snarlige død 🙂
Jo, kort levetid er nok, hvad vi kan forvente, men det lyder nu alligevel som om, at I har været lidt uheldige i valget af køleskabe.
Vi udskiftede næsten hele maskinparken, med undtagelse af kummefryseren, for 12 år siden: komfur, vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler. Vaskemaskinen holdt kun i 8 år.
For 12 år siden var der også A-energimærke på… det kan vel næsten ikke betyde det samme som i dag?
Tak for hilsenen – vi havde en meget hyggelig aften med familien og de desværre få af fars egne venner, der stadig er tilbage 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2009 @ 0:41
Tillykke med din far, Ellen! Så er din far to år ældre end min – det er et par gamle gutter. Jeg havde en forestilling om, at et komfur var uopslideligt, i hvert fald er min fars komfur oldgammelt, men stadig velfungerende.
Vi har til gengæld haft utroligt mange køleskabe – de må være forprogrammerede til kun at kunne holde få år 😉
Kommentar af Madame — 8. november 2009 @ 12:15
Madame – tak 🙂
Sådan en forestilling havde jeg også, men den blev så lige taget fra mig i fredags… og vi har det lige modsat dig mht. køleskabe – vores varer i evigheder. Det er da lidt underligt, at det er så forskelligt.
Kommentar af Ellen — 8. november 2009 @ 12:44
Uden begge dele var jeg nok død af sult – men gaskomfuret virkede jo; det er jo fordelen ved gas – så længe man har en tændstik kan man få mad 😉 Men det er en pigeting – jeg nægter at sætte mig ing i det. Men til gengæld bliver jeg heller ikke hysterisk når det ikke virker – spild af god energi!
Kommentar af Nille — 8. november 2009 @ 15:45
Nille – nemlig. Vi har lov til at have vores pigeting 🙂 Der er masser af ting, jeg ikke synes, jeg behøver at vide noget om.
Det er muligt, jeg virkelig får brug for at vide noget om et eller andet på et eller andet tidspunkt, men så tager vi den derfra…
Kommentar af Ellen — 8. november 2009 @ 15:58
[…] tager i betragtning, hvad han gav for det, valgte han at betale de penge. 3) I fredags døde vores komfur. I dag kom der en montør med det nye, vi købte i […]
Pingback af Alle go’e gange tre « Hos Mommer — 11. november 2009 @ 18:56