Hos Mommer

30. januar 2016

Rådhusklokkerne eller Big Ben?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:27
Tags: ,

Lige så gråt, blæsende og kedeligt vejret var i går, lige så flot har det været i dag. Koldt, men flot – og vigtigst: ikke blæsende..
Lyset vældede ind i The Sun Room, hvor det meste af hverdagslivet i deres dejlige hus efterhånden foregår.
De har fået klaver siden sidst. Anna kender noderne. Ingen ville nogensinde få den tanke at kalde hende et vidunderbarn, men hun er i stand til at klimpre enkle melodier, hvilket hun sad og gjorde for en stund, mens vi andre småsludrede og drak resten af morgenteen.

P1100245

P1100230Pludselig kiggede John og jeg på hinanden … barnet sad og spillede den særdeles velkendte melodi, som enhver dansker over en vis alder kender fra rådhusklokkerne i København! Da hun havde spillet færdig, spurgte vi hvad det var, hun lige havde spillet.
”Den hedder Westminster Chime”.
Nå, så det gør den … jeg mener at have lært engang, at den melodi er bygget over en af de ældste folkemelodier i Danmark, så hvorfor hedder den Westminster Chime her?
Google er vores ven, men mysteriet blev aldrig helt opklaret – det kræver mere research, end jeg lige gad på en lørdag formiddag, men den korte historie er, at både England og Danmark hævder, at melodien er komponeret af en henholdsvis engelsk og dansk komponist. Vi er sikre på kompinistens navn, men i UK er de lidt i tvivl om, hvem de skal tildele æren. Alene det er jo lidt suspekt …
Der er ingen tvivl overhovedet om, at det er 100 % den samme melodi, og de skulle begge stamme fra den sidste halvdel af 1700-tallet, så det store spørgsmål står nu tilbage: Hvem kom først? Præcis den samme melodi kan efter min bedste overbevisning ikke være komponeret ved et tilfælde i to lande – ikke uden den ene må være inspireret så grundigt af den anden, at det må betragtes kom en komplet kopi.
Der er grundlag for en mere tilbundsgående undersøgelse her, men som sagt gider jeg ikke bore mere i det nu, men er det ikke ret interessant?

P1100218P1100220

Snookerhajerne liner op til en dyst. Jeg nøjedes med at heppe og strikke.

Advertisements

18 kommentarer

  1. Er dert denne melodi? http://nyheder.tv2.dk/2015-12-31-bent-fabricius-bjerre-om-raadhusklokkerne-det-er-en-god-melodi
    Musikalsk ung dame… Og passende ar kalde det The Sun Room, hvor ser det hyggeligt ud.
    Sjovt… Erik og mormor sidder og følger turneringerne i Snooker… Jeg strikker!
    Hvem vinder forresten deres turnering?

    Kommentar af Anne Holtegård — 30. januar 2016 @ 19:25

    • Det er nemlig den melodi.
      Når solen er fremme, er rummet fyldt med sol, så ja, det er et passende navn, og det er et pragtfuldt rum.
      Vi må til at følge med i snooker derhjemme – i dagens dyst i UK talte de ikke point, men nøjedes med at lære John reglerne – jeg tror dog Charlotte var dagens bedste spiller, selv om de var gode alle tre.

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2016 @ 21:06

  2. Selvfølgelig er Rådhusklokkerne” da skrevet af en dansker. Alt andet er blasfemi 🙂

    Kommentar af Stegemüller — 30. januar 2016 @ 20:06

    • Hvad tror du så, englænderne siger om Westminster Chime? 😉

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2016 @ 21:07

  3. Måske er komponisten tysker!

    Det bør sikkert undersøges noget mere, men det første, jeg stødte på om The Westminster Chimes, var dette her:
    First used on the clock at Great St. Mary’s, Cambridge, these were originally called the Cambridge Chimes and are derived from Handel’s ‘Messiah’. Now famous because of their adoption at Westminster, they are known as the Westminster Chimes.

    Om derived from i dette tilfælde betyder, at den er taget direkte derfra (har faktisk aldrig hørt Messias i dens helhed!), ved jeg så ikke, men noget tyder på, at komponisten ikke er dansk, og melodien er i alt fald meget ældre end Københavns Rådhus, som blev indviet i 1906.

    Kommentar af Rasmine — 31. januar 2016 @ 00:02

    • Det er stadig mystisk, fordi næsten ord for ord læste jeg på engelsk det følgende fra Kbh.s bibliotek: “Ud fra tonerne h-a-g-e komponerede Laub fire melodiske formler, én for hvert af de tre kvarterslag og en lidt længere til de hele timeslag.” – men ja, meget senere end den engelske melodi siges at være komponeret. Jeg stopper nu. Så vigtigt er det heller ikke for mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. januar 2016 @ 11:56

      • Jeg læste også det der med Laub, men forstod det sådan, at det var de korte “melodier” før det. der svarer til The Westminster Chimes, bliver spillet, der er baseret på gamle danske folkemelodier, og de ligner da også “Drømte mig en drøm i nat” (radioens pausesignak) en hel del.

        Kommentar af Rasmine — 31. januar 2016 @ 12:05

        • Det er vist et større studium, hvis vi skal komme til bunds i mysteriet 🙂

          Kommentar af Ellen — 31. januar 2016 @ 12:12

          • Jeg tror nu ikke, det er så svært at komme til bunds i sagen – man ringer da bare til Rådhuset og spørger – hvilket jeg faktisk har tænkt mig at gøre 🙂

            Kommentar af Rasmine — 31. januar 2016 @ 12:34

            • God ide, men hvad med den engelske del af mysteriet? Spørger du også om de ved hvorfor den er 100 % identisk med med Westminster Chime?

              Kommentar af Ellen — 31. januar 2016 @ 12:38

              • Ja selvfølgelig spørger jeg om det hele, men jeg tror nu, at selve melodien – altså den, der svarer til The Westminster (tidligere Cambridge) Chimes – er et lån fra England. Selv om the Chimes måske er et direkte lån fra Haendel, er det ikke særlig sandsynligt, at man skulle have fundet på at låne den samme melodi begge steder. Desuden boede Haendel jo i England, hvor han var voldsomt populær, det meste af sit liv – fra han var 27, til han døde som 74-årig – så det ville ligge lige for at vælge en bid musik fra et af hans værker – eller måske blev han bedt om at levere en melodi. – Vi får se!

                Kommentar af Rasmine — 31. januar 2016 @ 16:33

                • Det lyder meget logisk – jeg vidste du ville være langt den bedste til at få løst gåden – glæder mig til at se, hvad du videre når frem til.

                  Kommentar af Ellen — 31. januar 2016 @ 16:45

  4. Der er vist basis for en større undersøgelse af den melodi, jeg forventer at blive holdt orienteret 🙂
    Ihhh hvor I hygger og nyder livet, dejligt.. 🙂

    Kommentar af Inge — 31. januar 2016 @ 11:47

    • Jeg stopper min research her, men du er velkommen til selv at bore videre 😉
      Men hygger gør vi ganske rigtigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. januar 2016 @ 11:57

  5. Dejlig stue. Passer snookerspillerne på at de ikke skubber den fine lampe ned ved et uheld. Om klokkerne stod der vist etsted at det var over 100 år siden der sidst havde lydt klokkespil i København. Derfor syntes man at det var på tide igen at gøre det. det var vist Laub der var interesseret i folkeviser. Interessant mysterium, som jeg gerne hører mere om, når undersøgelserne er tilendebragte

    Kommentar af Jørgen — 31. januar 2016 @ 14:03

    • Det er en autoriseret billardbordlampe, og jeg tror, man skal være mere end almindelig klumpet for at ramme den ….
      Det lyder som om Rasmine vil bore lidt mere i sagen, og det ville være fint, for jeg gør ikke mere – slet ikke her fra UK

      Kommentar af Ellen — 31. januar 2016 @ 15:05

      • Det var lampen på det trebenede bord ved siden af reolen jeg tænkte på.

        Kommentar af Jørgen — 31. januar 2016 @ 20:22

        • Hahaha, den så jeg slet ikke, men der er blevet spillet meget snooker i den stue, og lampen har da overlevet indtil videre 🙂

          Kommentar af Ellen — 31. januar 2016 @ 20:27


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.