Tilbage til normaltilstand. Næsten …

Det er 10 dage siden, der sidst kom et indlæg fra min side, men jeg har været lagt så meget ned af sygdom, at jeg har måttet aflyse besøg af et par venner og et restaurantbesøg sammen med dem.
Det passede på ingen måde fruen, men det blev så slemt torsdag, at jeg måtte kapitulere og gå til lægen fredag formiddag. “Du har nok en forstoppelse”, sagde hun, og fortalte mig hvad jeg kunne gøre ved det, så fredag aften, da vi sammen med vejens øvrige beboere skulle hen til et af parrene for at spise, kørte den på sprut og piller. Nogle stærke smertestillende og så ellers vin … og det gik fint. Forbløffende godt, faktisk … lige indtil næste morgen. Lørdag, søndag og mandag lignede jeg, ifølge John, en hængt kat. Nu har jeg ikke set så mange hængte katte, men jeg havde på fornemmelsen, at det nok ikke var en kompliment. Det var så heller ikke for at genere mig, men jeg ved, at han har det skidt, når jeg har det skidt – og vice versa. Ingen af os har det godt, når den anden har det dårligt. Jeg tror så ikke helt på den med ‘bare en forstoppelse’, for jeg har været rigtig dårlig. Bliver man det af det? Lægen ringer på fredag for at høre hvordan det går – så har jeg lige et par spørgsmål til hende.
Ikke desto mindre går det nu den rigtige vej. I går havde jeg det bedre end i forgårs og i dag har jeg det bedre end i går. På et eller andet tidpunkt i en ikke så fjern fremtid kan jeg forhåbentlig igen føle mig normalt fungerende.
Det skulle jeg i hvert fald meget gerne, for om en uge skal vi på et seniorophold på Aspenäs Herrgård ved Göteborg i nogle dage, og det har jeg absolut ikke lyst til at skulle afbestille – hvilket jeg dog nu heller ikke tror bliver nødvendigt.

Ellers er der ikke så meget nyt herfra – englænderne tror nu på, at de kommer som planlagt den 9. juli. De har ikke villet bestille transport før nærmest i sidste øjeblik, for de har (forhåbentlig inden alt for længe) gang i et større renoveringsprojekt på deres hus’ facade. Det tager bare så lang tid for autoriteterne at få fingeren ud, for at sige det som det er.
“Listed building consent is similar to your general planning permission. You and your architect make an application, and the local planning authority approves or returns your application. The planning authority may also need to seek approval from Historic England and National Amenity Societies.”
Arkitekten har for længst sendt materialet ind, men der bliver ikke redet den dag der bliver sadlet. Der bliver formentlig ikke engang sadlet, før hesten er tæt på at dø af alderdom, men hvis miraklet skulle ske, og de melder deres ankomst for at inspicere, skulle det ikke være en ferie i Danmark, der skulle forhindre det. Det tror de bare ikke længere på, desværre. De er aldeles uacceptabelt langt bagud i deres sagsbehandlinger, og man må ikke gøre noget som helst ved et fredet hus uden tilladelse – ikke engang male det i den farve, det har haft i flere hundrede år. De skal jo være helt sikre på, at man bruger den rigtige maling.
I England er de oven i købet så meget skrankepaver, at hvis man gør noget uden tilladelse, og myndighederne finder ud af det, kan man blive bedt om at føre huset tilbage til, som det var før – også selvom de ville have givet tilladelse, hvis de var blevet spurgt. Det lyder absurd, men skrankepaveri er desværre ret udbredt derovre, så det er ikke nødvendigvis en and.

Det var lidt af en klagesang, og det hjalp dem sikkert ikke engang, at jeg fik lidt luft på deres vegne, men jeg kan godt forstå, at de synes det er yderst irriterende, at de ikke kan komme i gang, så det hele kunne være færdigt, inden efteråret sætter ind.