Hos Mommer

23. september 2020

Nu kan jeg lægge låg på

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:42
Tags: ,

P1050239Gläser und Flaschen må efterhånden kende mig som en relativt god kunde, for igen i år blev jeg nødt til at bestille noget hos dem, nemlig nogle 250-milliliters flasker og små ‘marmelade’glas på 100 ml til al min Sambal oelek, øvrig chilipasta og ikke mindst den gele, der skal laves af kvæder, når de engang bliver modne. Det er samme nørkler, som jeg fik filippaæblerne af, der har et kvædetræ med hundredevis af frugter på, og som jeg for nylig fik æbler af til endnu en batch af den lækre sirup. Jeg har også lavet mere af den sur-søde chilisovs, fordi det viste sig, at både John og Søren var temmelig begejstrede for den, så de sidste otte små flasker skal nok få ben at gå på.
Der kom 12 glas filippaæblesirup ud af det.
Nu mangler jeg kun at få brugt de sidste chilier, men jeg venter på, at efternølerne på jalapeno-planten bliver røde. Når de bliver det, kan der vist ikke presses mere ud af drivhuset i år, men det har også været et Æblesirup og sur-sød chilisovsrekordår hvad udbytte angår. Der kan man bare se, hvad det fører med sig at få sig et nyt drivhus.

Forleden dag trodsede jeg min angst for at blive rendt over ende af et hold olme tyre og gik ind i kvægfolden for at indsamle frø fra kruset skræppe, fra hvilke jeg har set nogle farvere opnå ganske fine rødlige nuancer.
Det måtte naturligvis prøves, og da der står masser af frøstande på strandengen lidt fra hvor vi bor, lurede jeg af, hvornår kvæget befandt sig længst muligt væk, inden jeg vovede mig ind på deres territorium.
Det lykkedes uden de opdagede mig, så jeg kom hjem med en stor portion, hvor frøene skulle pilles af grenene inden afkogning.
Holddaop, hvor det arbejde kunne svine over det meste af terrassen, men jeg fik 360 gram frø ud af det, som jeg kogte efter forskrifterne. Dagen efter kom jeg 350 gram garn i, og jeg kunne snildt have kommet mere i, kunne jeg se, men jeg ville ikke ofre mere garn på sagen.
Fordi det #!@%&!”* ikke blev rødt! Ikke det mindste røde skær var der at se, men der er nyt håb for dem, der ikke har adgang til grønne valnødder, for frø af kruset skræppe giver nogenlunde samme farve, kunne jeg konstatere …
Jeg kunne også konstatere, at jeg ikke er enig med dem der hævder, at man kan bejdse med kruset skræppe, for garnet til venstre er på ubejdset garn, hvorimod de fire næste er forskellige garntyper, alle bejdsede med alun inden farvning. (Nej, Uffe, det hjælper ikke, at du plager! Der bliver ikke flere kameluldswannabe-sutsko til dig! Smile)
Selv om resultatet ikke bliver det forventede, kan man altid lære noget.
Måske har jeg taget frøene for sent, for de er mere brune nu, end de var for en måneds tid siden, hvor de var mere ovre i det rødlige.
Det finder jeg ikke ud af før til næste år. Hvis jeg altså forsøger mig igen …

Frø fra kruset skræppeKruset skræppe

16 kommentarer

  1. Jeg er fuld af beundring over alt det, du får lavet, og det giver mig endnu mere lyst til et drivhus.
    Hvor er det ærgerligt, at frøstande på strandengen ikke gav en rød farve! De brunlige farver er kønne, men det var jo ikke dem, du ville have.

    Kommentar af Madame — 24. september 2020 @ 0:47

    • Jeg ville også blive helt misundelig på mig 😉 – det er bare skønt med al den hjemmeproduktion!
      Det var ikke dem, jeg ville have, men de er da okay, ja 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. september 2020 @ 9:08

  2. Pas på med e skræppefrø i haven. Skræpper er meget svære at slippe af med.
    I frøavl er skræpper et stort problem i hvidkløver og rødsvingel. Vi håndluger markerne hvert år, for blot et enkelt frø i prøven giver store fradrag i afregningen.
    Det er sært, at så forskellige planter giver frø, som er svære at sortere fra hinanden i rensemaskinerne.
    Jeg har enkelte eksemplarer af skræpper med helt grønne frøstande i rødsvingelmarkerne, som om få dage bliver slået af sammen med græsset og sendt i et biogasanlæg.
    Kunne de frøstande have din interesse, kan jeg hurtigt skaffe en lille mængde; men de er altså kun i det grønne stadie og derfor nok ikke i det rette stadie til formålet.

    Kommentar af natural2222 — 24. september 2020 @ 6:27

    • Uha, det er godt, at de har svært ved at komme ud i haven fra terrassen jeg ordnede dem på, så.
      Hvad mon man går efter i sorteringsmaskinerne? Ud over størrelsen? Vægten, måske? Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for en maskine at se forskel.
      Tak, det er sødt af dig at tilbyde mig frøstandene, men jeg tror, jeg har eksperimenteret nok med kruset skræppe for i år 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. september 2020 @ 9:11

      • Rensemaskinerne sorterer efter størrelse, vægtfylde og form, og dér kan skræppefrøene altså smutte med igennem nåleøjet.
        Nogle meget dyre frøtyper som f.eks. spinatfrø, kan farvesorteres af en maskine, der på splitsekunder måler farvetonen på hvert enkelt frø; men det er alligevel en overordentlig langsommelig proces. Vægten af 1000 spinatfrø er under 50 gram.

        Kommentar af natural2222 — 24. september 2020 @ 20:21

        • Imponerende. Tænk hvis vi skulle sortere spinatfrø med håndkraft … eller hvad man nu kan kalde det, hvis det ikke var en maskine …

          Kommentar af Ellen — 24. september 2020 @ 20:58

  3. Næste år, når du skal på frøjagt, foreslår jeg, du tager John med, så kan han stå og forsvare dig mod de olme tyre med en løvrive! Sikke et billede! Resultatet er nemlig blevet rigtig pænt; især de 3 fra højre kan noget! Tillykke med alt dit forråd – det er imponerende

    Kommentar af Fru Moll — 24. september 2020 @ 8:46

    • Haha – ja, det kunne være yndigt 😀
      Jeg synes det samme som dig mht. farverne, så den til venstre bliver overfarvet med et eller andet.
      Tak. Forråd er godt!

      Kommentar af Ellen — 24. september 2020 @ 9:13

  4. Stærkt inspireret af dig, gik jeg i går aftes i gang med at lave æblegele. Det fik cirka samme konsistens som engelsk vingummi, så det skal jeg nok blive glad for…

    Kommentar af Fru Z — 24. september 2020 @ 15:28

    • Hehe, det holder da faconen, så 😀
      Jeg husker noget om, at du engang sagde, at du oftest hellere bruger lidt for meget geleringsmiddel end risikere at bruge for lidt … måske skulle du prøve at sætte mængden lidt ned? Jeg vil (som jeg vist har sagt før) hellere have det for tyndt end for tykt. Jeg synes, at hvis man, når man har rørt rundt i gryden, løfter skeen højt i vejret og lader den dryppe af, ser på, om de sidste dråber bliver hængende. Gør de det, er konsistensen som koldt som regel passende.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2020 @ 18:32

  5. Du er en sande køkkenmester udi syltning og alskens andre kokkerier 🙂

    Kommentar af Lene — 25. september 2020 @ 15:47

    • Ja, det er lidt af hvert, mit køkken bliver udsat for 😉

      Kommentar af Ellen — 26. september 2020 @ 7:35

  6. Selvfølgelig forsøger du dig igen næste år – med den røde farve. Men skal du ikke snart til at farve med indigo. Jeg læste en spændende artikel om de processer der indgår ved farvning med indigo – og de forskellige steps undervejs. Det lød spændende – men måske også lidt svært at ramme den farve, man gerne vil have?
    Selv om jeg ikke selv skal i gang med at farve, er jeg begyndt at læse med på Midgårds Haves blog – som du engang nævnte, du havde læst fra ende til andet. Fascinerende – og ind imellem også kulturhistorisk – læsning. F.eks. at farven fra purpursneglen i dag koster 27444 kr pr. gram. (Wikipedia siger godt nok kun 17.820 , men pyt – 10.000 kr. fra eller til). Har du prøvet at farve med blåtræ- ller farver du kun med planter, du selv kan samle?
    Hvor er de søde, alle de ens små glas/flasker. Skal du ikke have lavet er vejbod? Eller er det alt sammen noget, der skal stå på køl? Så må John i gang med at producere en SMUK kølebod.

    Kommentar af tingats — 26. september 2020 @ 10:34

    • Jeg har farvet tre gange med den ægte indigo, og det er ikke så svært at ramme den farve, man går efter, selv om man aldrig kan ramme helt den samme farve to gange. Læs evt. dette indlæg: https://mommer.wordpress.com/2018/06/28/bl-torsdag/
      Jeg har farvet med blåtræ, med alkanna, sandeltræ, tørstetræ, safflor, cochenille, gurkemeje, sorte bønner … hvis du skriver et eller andet givent ord i søgefeltet øverst til højre her på bloggen, virker det som en googlesøgning, men der søges kun på min egen blog. Så kan du hurtigt se, hvad jeg har skrevet – hvis jeg altså har skrevet noget 🙂
      De små glas er nemlig søde, men ingen vejbod hos mig, for så kommer der lynhurtigt et eller andet tilsyn og forlanger rigeligt mere end rimeligt meget, selv om det ikke er noget, der skal opbevares på køl.

      Kommentar af Ellen — 27. september 2020 @ 17:07

      • Uh, nogle flotte farver på linket. Og så kom jeg næsten hele verden rundt, da jeg søgte på de plantearter, jeg ikke kendte – blåtræ, alkanna, sandeltræ, tørstetræ, safflor (jo sandeltræ lidt). Særlig safflor gav spændende kulturhistorisk info – med hint til både Egypten, Mesopotamien og Kina – og Henrik den 8.
        Fascinerende hvordan der kommer helt forskellige farver – ikke blot farvenuancer – efter tid og materiale – og sikkert en masse andet.

        Kommentar af tingats — 28. september 2020 @ 9:23

        • Ja, plantefarvning er en hel videnskab – dog, som sagt, absolut ikke en eksakt videnskab, men sjovt er det – på flere niveauer 🙂

          Kommentar af Ellen — 28. september 2020 @ 9:31


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.