Hos Mommer

24. november 2016

Kvædesirup eller bare sød saft?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:21
Tags: ,

Da Bodil kom i lørdags, havde hun en stor spand fyldt med store kvæder med til både Merete og mig – jeg har aldrig set så store kvæder! Nogle af dem var så store som små meloner. Gad vide, hvor længe de kan holde sig i køkkenvarmen? De dufter så aldeles vidunderligt, så disse får lov at blive på fadet, til det bliver overhængende nødvendigt at bruge dem. Camilla Plum siger det så poetisk: “En skål med kvæder kan parfumere et helt rum, med den yndigste, men insisterende duft af syrligt, let gæret æble, krydret med efterårsskovbund og kardemomme.”
Jeg vidste ikke, at Bodil har kvæder (det har hun heller ikke, viste det sig, da jeg sagde det til hende, men hendes nabo har et træ, der giver i tonsvis), og Bodil vidste ikke, at jeg allerede havde fået en portion af Pia, men det gør ikke spor – jeg kan sagtens bruge disse også. Det største problem er nok lige nu, at jeg ikke har ret mange ledige glas, så hvad gør en klog?
Jeg ved ikke hvad en klog ville have gjort, men jeg har lige kogt omkring halvdelen af kvæderne af til saft, så kan jeg altid lave gele af den saft senere, når jeg igen har tomme glas. Saftflasker har jeg nemlig rigeligt af, og er der plads i kufferten, kan jeg tage en med til England til jul, for kvædesaft smager ganske glimrende – eller også laver jeg gele til Charlotte derovre, for hun mangler ikke glas.

Store kvæderKvædesirup

Det er, som jeg nævnte i et indlæg for år tilbage, Den Lille Kemiker-agtigt, når man koger kvæder (og æbler). Disse smukke, knaldgule frugters saft bliver under kogningen nærmest lysende rød. Lige når det er filtreret, kan det godt være en smule uklart, men når man koger det op med sukker, bliver det smukt og helt gennemsigtigt, lige som farvet glas.

Der er plads til eksperimenter, når man er så heldig at få en sådan overflod af kvæder, så jeg forsøgte mig med at lave kvædesirup.
Jeg har sikkert ikke kogt det nok ind … læste, da det var for sent, at væskemængden skal reduceres til en tredjedel, men jeg tror kun, at min portion blev reduceret til omkring halvdelen, så det kan være, at jeg bare har fået mig en portion ekstra sød saft.
Nå. Jeg kan prøve igen i morgen; jeg har stadig 2½ liter saft og omkring 30 kvæder tilbage …

25 kommentarer »

  1. De kvæder ser altså meget bedre ud, end dem jeg stadig har siddende på “træet” ude i forhaven. Det er da ret fantastisk, så fin en rød farve, saften får. Jeg har en enkelt gang lavet æblegele, og jeg mener også, den skiftede farve, men den blev ikke så fin, som den du viser her. Hvis din saft, der skulle have været sirup, blev reduceret for lidt, kan du så ikke bare give den en tur i gryden igen?

    Kommentar af Henny Stewart — 24. november 2016 @ 18:15 | Svar

    • Jo længere kvæderne koger, jo rødere saft. Jeg kogte dem i tre timer. De skal bare skæres i stykker med skræl og kernehus. Dækkes ikke helt med vand og skræl og saft fra en citron og så bare koge, koge og filtreres til sidst. Det er da nemt. En del sukker til en del saft og koges igen. Det er sikkert ikke engang nødvendigt med geleringsmiddel, da pektinen hovedsagelig sidder lige under skrællen og i kernehuset. Dine ikke så pæne kvæder kan blive meget smukke på denne måde🙂
      Jo, jeg kunne godt koge det op igen, men forsøgsportionen var så lille, at det er ligemeget – jeg prøver med noget nyt i morgen .

      Kommentar af Ellen — 24. november 2016 @ 19:05 | Svar

  2. Hold da op! Jeg elsker kvæder, og for mig er der ret meget barndom forbundet med kvædeduften; min bedste veninde boede nemlig i et hus, der var omkranset af kvædebuske, så minderne vælter op når jeg den dag idag møder duften 😀

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 24. november 2016 @ 18:33 | Svar

    • Jeg kender godt den søde fornemmelse, at en bestemt duft sender en direkte tilbage til barndommen. Når jeg dufter til syltede pærer, bliver jeg sendt helt tilbage til dengang min mor henkogte pærer på det gammeldags komfur i køkkenet.

      Kommentar af Ellen — 24. november 2016 @ 19:07 | Svar

  3. Da vi mennesker ikke er udstyret med en ‘duftesans’, er vi ikke i stand til at dufte til noget – vi kan kun lugte (til) noget. Noget kan udsende en dejlig duft – som vi så er i stand til at opfange ved hjælp af lugtesansen.

    Kommentar af Elsebeth — 24. november 2016 @ 19:35 | Svar

    • Det er jeg ikke enig i – og det er ordbogen heller ikke, men du hører åbenbart til ‘nogle’:
      “lugte til en (behagelig) lugt (denne brug regnes af nogle for ukorrekt)”🙂

      Kommentar af Ellen — 24. november 2016 @ 19:42 | Svar

  4. Forleden så jeg en udsendelse om de kongelige haver, herunder at den daværende konglige kok pressede æbler på Gråsten slot. En del af saften ville han koge til sirup og jeg mener saften blev reduceret til 10%.
    Jeg kan så vældig godt lide lugten af kvæder, men det er jeg nu ene om her. Sjovt at saften bliver rød, men det passer vel meget godt med at kvædebrød bliver brunt.
    Jeg synes kvæderne er store i år, tror det skyldes septembervarmen.

    Kommentar af Jørgen — 24. november 2016 @ 19:56 | Svar

    • 10 % er godt nok ikke meget, men måske skulle man prøve – det bliver sikkert godt.
      Din kone er den første jeg har hørt om, der ikke kan lide duften af kvæde, men der skal jo nok være flere …
      Det kan meget vel være rigtigt – det var en fantastisk september, vi havde i år.

      Kommentar af Ellen — 24. november 2016 @ 20:52 | Svar

  5. Hvor er du heldig. Jeg måtte aflyse et besøg af Bodil m.fl. på grund af sygdom, og gik samtidig glip af den spand, jeg var stillet i udsigt i værtindegave 😣😣. Så jeg har faktisk så sent som i dag måttet købe kvæder, så jeg kan få lavet min kvædemarmelade med frisk ingefær. Det kræver glas, nuvel, men jeg lover at det er godt 😋

    Kommentar af Fru Z — 24. november 2016 @ 19:59 | Svar

    • Det var dog surt. Som i virkelig surt – kan I ikke nå det endnu, mon?
      Med frisk ingefær! Det lyder besnærende. Hvor meget ingefær bruger du til hvor mange kvæder? Du må meget gerne maile opskriften til mig, hvis det altså ikke er en familiehemmelighed🙂

      Kommentar af Ellen — 24. november 2016 @ 20:54 | Svar

      • Ingen hemmeligheder her …. men desværre heller ikke nogen opskrift. Jeg ved det ikke. Prøvede mig frem til jeg syntes det smagte godt.

        Kommentar af Fru Z — 24. november 2016 @ 22:50 | Svar

        • De kommer i øvrigt til januar, men da er kvæderne jo nok væk

          Kommentar af Fru Z — 24. november 2016 @ 22:51 | Svar

          • Jamen så må jeg jo bare kaste mig ud i det – nogle få glas har jeg da …
            Og nej, kvæderne holder sikkert ikke til januar, desværre.

            Kommentar af Ellen — 25. november 2016 @ 09:31 | Svar

  6. Og jeg tror ikke, jeg kender smagen eller duften af kvæde. Men jeg har læst om kvædebrød, har du prøvet at lave det?

    Kommentar af Lene — 24. november 2016 @ 21:40 | Svar

    • Nej, men det er under overvejelse🙂
      Prøv at snuse til en, hvis du ser dem hos grønthandleren.

      Kommentar af Ellen — 24. november 2016 @ 21:48 | Svar

  7. Ihhh.. Du er heldig med så mange fine kvæder. Jeg blev rigtig glad for kvædemarmelade, da Erik lavede det for nogle år siden. Men vi har ingen leverandører her…
    Måske vi skulle have en plante; hvor hurtigt giver det en god høst?

    Kommentar af Anne Holtegård — 24. november 2016 @ 22:25 | Svar

    • Øv – kan en af dine mange strikkeveninder ikke klare et par kvæder, mon?
      Jeg aner ikke, hvor hurtigt der kommer frugt, men det må kunne googles.

      Kommentar af Ellen — 25. november 2016 @ 09:18 | Svar

  8. Så lige at der i Inspirationskataloget var Kvæde Gløgg med appelsin, kardemomme og kanel (når man så tager brillerne af og stikker næsen HELT ned til papiret, så man kan læse på flasken, står der nu også muskatblomme – hvad det så er for en fætter). Var det noget?

    Kommentar af linda — 24. november 2016 @ 23:08 | Svar

    • Jo, måske, og hvis jeg selv laver den, kan jeg droppe kanel🙂
      Muskatnødden er selve kernen inde i muskatfrugtens sten, og muskatblommen er frøkappen, der sidder rundt om nødden.

      Kommentar af Ellen — 25. november 2016 @ 09:26 | Svar

  9. Jamen det er jo kemi – flot!🙂
    Jeg elsker den underlige smag af kvæder. Det er bare så længe siden!

    Kommentar af Donald — 24. november 2016 @ 23:22 | Svar

    • Smagen er lidt speciel, ja, men hvis man nøjes med saften, er den mere som ren æblesmag.

      Kommentar af Ellen — 25. november 2016 @ 09:27 | Svar

  10. Jeg må se at få lavet noget ud af de mængder af kvæder, som ligger under kvædebuskene. Det er formodentlig langt over 100 kg, så det ville blive noget af en sukkerregning. (-Og dog. Sukker skulle i dag stå til 3 kr/kg i Tyskland!)
    Hvad mon man gjorde før sukker blev hver mands eje?
    Bistader kunne vel næppe give honning i de mængder.

    Kommentar af natural2222 — 25. november 2016 @ 06:13 | Svar

    • Du godeste – det er da lige før, det kunne blive til en mere givende indtægtskilde end dine juletræer🙂
      Du behøver ikke at anvende dem alle, men med alle de variationsmuligheder der er, skulle I nok kunne få brugt en pæn del af dem. Kvædegele er i øvrigt bedre end æblegele til vildt- og andre brune sovse, hvis du spørger mig.

      Kommentar af Ellen — 25. november 2016 @ 09:30 | Svar

  11. Hvad med kvædechutney eller -snaps? Du kan fryse ituskårne kvæder ned til det brug (kog evt. kernehusene af i vand, for at udnytte pektinen og frys det med ned) indtil du har emballage til rådighed. Kvædebrød, kræver tålmodighed og en bradepande foret med bagepapir: 1 l. kvædemos indkoges under mere og mere omrøring med citronskal, -skal og 250 g. sukker og evt. krydderier (ingefær, lakridsrod, vanille, stjerneanis, kardemomme, timian) til det næsten karamelliserer, hvorefter det hældes i en bradepande i et lag på ca. 3 cm. og sættes til tørring et lunt sted med et viskestykke over. Efter cirka en måned er det tørt nok. Jeg skærer det i passende stykker, der pakkes i madpapir, hvorefter det kan holde sig længe i en tæt kagedåse. Kvædebrød (uden timian 😂) i små stykker overtrukket med mørk chokolade er uovertruffent.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 25. november 2016 @ 15:20 | Svar

    • Chutneyer har jeg allerede lavet fire forskellige slags af i år – det må være nok. Snaps er sat over og kvædebrød er lavet i dag🙂
      Jeg mangler bare at prøve Helles forslag med ingefær – det har jeg tænkt mig at kombinere med Lone Landmands opskrift på kvædemarmelade med æbler.
      Når den er lavet, er alle kvæderne brugt!

      Kommentar af Ellen — 25. november 2016 @ 15:57 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.