Hos Mommer

5. december 2018

Genbrug: galt eller genialt?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:34
Tags: , ,

Min mor, som var 14 år, da krigen kom til Danmark, og 19, da den sluttede, genbrugte alt. Vitterlig alt. I en grad, så vi børn sommetider rystede lidt på hovedet over hende, fordi vi mente det var lige i overkanten, som for eksempel, når hun vaskede plastposer. Jeg genbruger selv plastposer, hvis de er tørre og rene, men ligefrem at vaske dem – der sætter jeg grænsen.
Hun holdt da også op på et tidspunkt, lige som hun stoppede med at stoppe strømper og med at pille strikkede trøjer op, hvor garnet så kunne genbruges til fx sokker.
Julegaveindpakningspapiret blev glattet ud og gemt; ganske som de pæneste og længste af båndene blev rullet op på et eller andet. Jeg kan egentlig ikke huske, om det nogensinde blev genanvendt, eller det bare hobede sig op på loftet.
Efterhånden tog det alt sammen af, men hun blev aldrig god til at smide ud, og når man ser på samfundet i dag, så kan det vel siges, at det var hende, der var fremsynet og os, der var/er nogle forbrugssvin.
Bortset fra, at jeg har en snert af pisken, for jeg har ikke helt nemt ved at smide ting ud – heller ikke selv om det er noget, jeg ikke har brugt i årevis. 
John er ikke et hak bedre, så det var en svær øvelse at skulle igennem, da vi skulle flytte.
Men vi klarede det og fik smidt ud. Det der kunne genbruges, blev overdraget til nogen, der kunne bruge det, men meget røg helt ud.
Det er en svær læringsproces, men det kan lade sig gøre. Tag nu det Canon, der gik i udu i Grønland: John ville til at lægge det op på loftet, men her protesterede jeg:
Vil du forsøge at reparere det?
– Næhhh …
– Så bare ud med det! Der er ingen grund til, at enten vi selv eller Charlotte engang skal gøre det. Vi smider det ud nu.
Vi har haft gamle telefoner liggende. Hvorfor, ved jeg ikke, men nu er de væk. Helt væk.

En af de ting, mor gjorde, og som jeg dengang var sikker på, at jeg aldrig, aldrig, aldrig ville gøre selv, var at genbruge dynebetræk og lagner.
 Da Charlotte boede hjemme, løste det sig selv, idet jeg næsten måtte binde hende for at forhindre hende i at tage selv det, vi havde liggende på sengene, fordi hun slet ikke kunne samle nok stof til at øve sig på at sy. Hun satte videoer med My Fair Lady eller Borte med Blæsten på pause, tegnede kjolerne af og forsøgte at efterligne dem. Det begyndte hun på, allerede da hun var 11 år, så det kom ikke som en overraskelse for os, da hun senere erklærede, at hun ville være skrædder.
Tilbage til emnet: Jeg har lige kasseret nogle dynebetræk. Vi har simpelthen alt for mange nu, også selv om vi bruger seks sæt når englænderne er her. Deres fire senge står altid redt op, plus vores, selvfølgelig, og alligevel ligger der nu 13 sæt i skabet.
Nu ligger der så kun 10, hvilket stadig er alt for meget …
Jeg har klippet to op til pudseklude, og jeg vil sy lommetørklæder af et af dem.
Det er verdens bedste pudseklude, både til vinduer og ædelmetaller, for det fnugger ikke og er dejligt blødt.
OG det er verdens bedste lommetørklæder, som er skønne at bruge, når jeg er forkølet, igen fordi der ikke fås noget blødere; ingen Kleenex kan hamle op med et superblødt lommetørklæde, og den ømme og hudløse næse kan stort set altid undgås.
Prøv selv.
Og kald mig bare gal. Jeg kan bære det.

Reklamer

36 kommentarer »

  1. Og så er det genialt til røde barnenumser (omend det ikke er så aktuelt pt. i jeres familie) 🙂 Nej, når du gider at klippe, er det da en god ide at genbruge. Her i huset ryger den slags ting ned i kælderen til cykelmekanikeren. Han kan både bruge sengetøj og gamle håndklæder og meget andet til at pussenusse cykler – og biler – med. – Jeg synes ikke, du er gal; du må vel nærmest betegnes som en vældig fornuftig forbruger. Måske kan du også bruge dine nye pudseklude til at pudse den fine glorie, som du helt sikkert har fået nu 😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 5. december 2018 @ 16:16 | Svar

    • Åhh, ja det er det da nok også godt til.
      Jeg klipper ikke – som ivrig patchworker har jeg en stor skæreplade og ikke mindst et skærehjul, så et dynebetræk er skåret til klude i passende størrelser på et par minutter – uden vabler nogen steder.
      HA – glorien er så stor, at den nærmest kræver et helt dynebetræk 😀

      Kommentar af Ellen — 5. december 2018 @ 17:07 | Svar

  2. Det lyder såre fornuftigt for mig. Et af mine kommende projekter er netop at skaffe os af med ting, som bare samler støv i kælderen, og som vi aldrig kommer til at bruge igen. Yt!

    Kommentar af Eric — 5. december 2018 @ 16:19 | Svar

    • Godt projekt! Og hvis der er andre, der kan bruge tingene, er det jo bare fint. Fx er teaktræsmøbler i kanonhøj kurs hos de unge, hvor vores generation ikke vil have dem inden for dørene.

      Kommentar af Ellen — 5. december 2018 @ 17:09 | Svar

  3. Jeg er den vildeste fortaler for genbrug, jeg synes vi er nogle grissebasser, ig at vi har PLIGT til at passe på vores jord. Jeg kan genkende din mor i min mor, som var en lille pige under 2. verdenskrig. Jeg er også vokset op med at glatte det brugte gavepapir for at lægge det pænt på en hylde, hvor det så kunne ligge og vente på næste ombæring. Og jeg kan faktisk rigtig godt lide tanken – også selvom jeg for mit eget vedkommende køber papir på ruller… Men det ryger trods alt til papirgenbrug bagefter.

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 5. december 2018 @ 16:52 | Svar

    • Den pligt har vi alle, og den bliver ikke mindre presserende!
      Tanken om genbrugsjulepapir er måske ikke så tosset endda … jeg har bare en fiks ide med, at alle gaver fra mig skal pakkes ind i den samme slags papir og se meget stylish ud. Det ser så godt ud under træet 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. december 2018 @ 17:13 | Svar

  4. Tø hø. Det er mig både mht. slidte tekstiler; gavepapir🎁 og -bånd🎀, dog kun det flotte/gode, da papiret bruges til at lave julepynt af og båndene til indpakning eller anden udsmykning. Selv pakker jeg ind i avis- eller madpapir.
    Jeg forstærker/stopper altid de håndstrikkede slidte sokker (inden er er kommet hul) og lapper også mine cowboybukser👖 i en uendelighed, men sætter dog grænsen, når det er en lap, der skal lappes. Det nederste af benene, der er dejligt forvaskede bløde, gemmes til fremtidige lapper eller lign.
    Hullede købesokker og de enlige bruger jeg til hundelegetøj (fyld en hel med hullede og sy sammmen).
    Af de ikke slidte dele af spraglet sengetøj syer jeg skoposer og lign. opbevaring af. Det er eftertragtede gaver.
    Kantvendte (klippe dem midt over på langs og sy, det der før var kanter, sammen med fransk søm) din mor lagner?
    Det er en trist udvikling, at det enten er dyrt eller umuligt at reparere mange ting, så selvom det f.eks. bare er et lille plastiktandhjul i en printer til fremføring af papir, så er det umuligt at skaffe reservedelen eller en ny printer er billigere og så går turen til mindesmærket for vestens ressourcespild (genbrugspladsen).
    Mvh. og heldigvis kan 😇 også genbruges😉

    Kommentar af Kristine — 5. december 2018 @ 17:43 | Svar

    • Okay – selv min mor ville nok have løftet et øjenbryn her – men nok anerkendende 😉
      Jeg kan forstå avispapir, selv om man bliver så skrækkelig snavset af at håndtere det, for det ser så dejlig rustikt ud, men madpapir?
      Respekt for det med cowboybukserne – jeg kan ikke forestille mig at strække dem så langt.
      Den med lagenkantvendingen forstår jeg ikke helt, men jeg er ganske enig i, at det ikke er så godt, at vi er nødt til at kassere så meget, fordi det er dyrere at anskaffe nyt end at reparere.

      Kommentar af Ellen — 5. december 2018 @ 21:27 | Svar

      • Når man ved, hvor miljøbelastende fremstillingen et par cowboybukser er, så synes jeg, at mindste er at slide dem til (næsten) sidste trevl.
        Madpapir = smørrebrødspapir. Det belaster ikke miljøet ret meget, da det hverken er trykt(farvet) eller overfladebehandlet osv. og en rulle rækker langt også selvom, det evt. skal lægges dobbelt for at dække og afhængig af lejligheden med pynt af flag eller hjerter og stjerner ect. klippet ud af kataloger, emballage og noget kulørt bånd fra genbrugsbåndkassen, så er den festlig.
        Et lagen slides absolut mest på midten og næsten ikke i siderne, så når lagnet er begyndt at være slidt på midten klipper man det i to lige store stykker på langs og syr det sammen så det ikke slidte bliver midten af lagnet og det slidte bliver til siderne, voila det er lagnets renæssance.

        Kommentar af Kristine — 5. december 2018 @ 22:16 | Svar

        • @ Kristine – Det er det, der hed at ‘ægvende lagener’ i en af min mors gamle kogebøger – det gjorde man, hvis man var en økonomisk husmoder, stod der.

          Kommentar af Elsebeth — 6. december 2018 @ 00:57 | Svar

          • Så er jeg glad for, at mor ikke ægvendte lagnerne – det er jeg (og det var hun nok også selv) alt for meget prinsessen på ærten til. Jeg kan mærke, når jeg ligger på selv det mindste lillebitte et eller andet, så at ligge på en syet kant – næh tak 🙂
            Når man kan bruge dem til andet, er det bedre at gøre det – det må da også have været i orden i fordums tid.

            Kommentar af Ellen — 6. december 2018 @ 10:38 | Svar

          • Ti hi. Selvfølgelig skal man finde beskrivelsen af ægvendning af lagner i en kogebog😂

            Kommentar af Kristine — 6. december 2018 @ 19:29 | Svar

  5. Jeg får mange sæt sengetøj fra familie og venner – jeg klipper dem op til poser til Røde Kors nørkleprojekt. Ganske glimrende poser (50x60cm), som bruges til babyudstyr, og bagefter bliver de brugt til at opbevare fødevarer (f.eks. ris) i. Det må da også siges at være gen-genbrug.

    Kommentar af Kisser — 5. december 2018 @ 18:18 | Svar

    • Ja, det er en god måde at bruge sengetøj og lignende på. Vi har også en nørkler, der syr en mængde af de poser – hun kommer med snesevis ad gangen.

      Kommentar af Ellen — 5. december 2018 @ 21:28 | Svar

  6. Jeg vil slet ikke fortælle dig, hvad såkaldte “minimalister” kan finde på at bruge afdanket sengetøj til. It is too gross for words …

    Kommentar af Henny Stewart — 5. december 2018 @ 18:36 | Svar

    • Det bliver du simpelthen nødt til, Henny, for jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvad du mener. Det er tydeligvis et eller andet ret ulækkert, men jeg er ikke desto mindre vildt nysgerrig!

      Kommentar af Ellen — 5. december 2018 @ 21:30 | Svar

      • OK. Prøv at google “familieklude” eller sandsynligvis “familie klude”, for Google kan ikke lide sammensatte ord.

        Kommentar af Henny Stewart — 5. december 2018 @ 22:18 | Svar

        • Badr, badr, badr, ARRGGHH – det er virkelig at drive genbrugstanken for langt! Og ødelægger man det ikke bare på anden vis, fordi man genererer meget ekstra vask?

          Kommentar af Ellen — 6. december 2018 @ 10:41 | Svar

          • Jo, det vil jeg mene. Man skal vel også køre en tom vask efterfølgende, før man stopper viskestykkerne og damaskesdugene ind, eller hur? Men jeg synes næsten tanken om at skulle opbevare sådan nogle klude indtil der er en maskine fuld, er det værste.

            Da jeg frekventerede minimalistgruppen, blev jeg også klar over, at nogle i miljøbevidsthedens navn ville gemme havregrødsrester fra egne og børnenes tallerkener for senere at anvende dem i brøddej. Da mindede jeg lige mig selv om, at man måske ikke helt ukritisk skal spise hjemmebagt brød.

            Jeg er med på, at vi ikke skal sløse med ressourcerne som nogle af os tidligere har gjort, men det kan drives for vidt!

            Kommentar af Henny Stewart — 6. december 2018 @ 10:59 | Svar

            • Som min far altid sagde: “Alt med måde”, og det holder også her. Man kan overdrive alt, og min grænse er for længst overskredet med bare de to ting, der er nævnt her. Jeg havde ikke engang tænkt på opbevaring indtil vask, før du nævnte det, og jeg har allerede lagt tanken langt væk igen!
              Mon ikke du kan stole på de fleste hjemmebagere? Du ved sikkert, hvis de er minimalister, og så kan du takke nej til brødet – og foreslå dem at holde høns eller svin; de kan så spise madresterne fra tallerkenerne 🙂

              Kommentar af Ellen — 6. december 2018 @ 11:56 | Svar

  7. Da min mor døde, efterlod hun 2 x smukke sæt Georg Jensen sengetøj. De var slidte foroven, så de blev til 2 fine 220 cm dynebetræk og 2 ekstra pudevår + 4 lagener til min søn (som stryger!). Indtil mine USA-børnebørn fik voksendyner, syede jeg betræk og pudevår af gamle betræk (og kniplinger/blonder til babyer og pigen). Desuden er jeg ekspert i at redde uldsweatre med et hul efter et møl/andet uheld. Fidusen lærte jeg af min mor, som i min barndom sagde “Jeg skal lige brug et af dine hår!”, når hun havde en løbemaske, der skulle stoppes på nylonerne. Sådan et lyseblondt hår kan lave nogle usynlige reparationer. “Åh mor, kan du ikke redde det her!”, siger min søn – og jeg gør det stadig. En fin reparation bærer lønnen i sig selv og er et godt sted at holde pengene hjemme – selvom det godt kan tage lidt tid.

    Kommentar af Elsebeth — 5. december 2018 @ 18:56 | Svar

    • Jamen altså … igen respekt for jer, der både kan og orker at have det arbejde, der ligger i denne slags reparationer.
      Jeg anser normalt mig selv for forholdsvis grøn i diverse miljøtænkingsforhold, men jeg kan godt se, at jeg hverken når dig eller Kristine til sokkeholderne i den sammenhæng.

      Kommentar af Ellen — 5. december 2018 @ 21:35 | Svar

      • Når et sæt GJ-sengetøj på 220 cm koster over 1.500 kr, og jeg ud af 8 slidte på 200 cm fik 4 nye betræk på 220 cm, så sparede jeg mig selv for over 6.000 kr. En Viyella-skjorte til 1.200 kr. med nedslidt krave kostede en del timer, men så var den også som ny, dvs. de fandtes ikke mere, yndlingsskjorterne. Men den her holdt 10 år mere. Er der noget at betænke sig på …

        Kommentar af Elsebeth — 6. december 2018 @ 18:23 | Svar

        • Igen: Jeg har respekt for jer, der gør det – men havde fundet ud af noget andet at bruge dem til, hvis det var muligt.
          Jeg ville heller ikke købe GJ-sengetøj, så jeg havde alligevel sparet de 6000 kroner 😉

          Kommentar af Ellen — 6. december 2018 @ 18:58 | Svar

  8. Jeg har selv, i mine første år som husmor, gemt både julepapir og bånd, og også genbrugt det, og meget andet er og bliver stadig genbrugt på den ene eller anden måde, men der er dog grænser.
    Jeg ved ikke hvornår jeg sidst har kasseret sengetøj. Sengetøj (og håndklæder) efterspørger Camilla altid til hundene, så sig gerne til en anden gang inden det ryger ud.

    Kommentar af Pigen fra landet — 6. december 2018 @ 06:41 | Svar

    • Det skal jeg huske, hvis ikke vi selv kan bruge det – jeg har det godt med tanken om ikke at smide det ud.
      Det er muligt, at jeg har to sæt (i voksenstørrelse) med Junglebogen og Snehvide, men mine niecer bliver lige spurgt på næste søndag, om de vil have dem til deres børn 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. december 2018 @ 10:45 | Svar

      • Selvfølgelig skal de spørges, og det er da oplagt til et par børn.

        Kommentar af Pigen fra landet — 8. december 2018 @ 21:47 | Svar

        • Jeg melder tilbage – vi skal da også snart ses, i øvrigt – men I har jo tilsyneladende mindst lige så travlt som vi har … 🙂

          Kommentar af Ellen — 8. december 2018 @ 23:29 | Svar

  9. Jeg holder af tanken om genbrug og praktiserer det selv i nogen grad, så jeg har dyb respekt for jer derude, der gør det så effektivt.

    Kommentar af Marianne Bentzen — 6. december 2018 @ 23:00 | Svar

    • Ja, det er fint med så meget overskud af energi til det, så respekt fra os 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. december 2018 @ 10:38 | Svar

  10. Tjah, jeg kan bare konstatere, at jeg er helt geni(g)al! Jeg praktiserer vist det hele (dog ikke ‘familiekludene’ 😮). Jeg kan simpelthen ikke kassere ting, som kan bruges på anden vis og der er stor tilfredsstillelse i at skabe nyt af gammelt. Udslidt sengetøj og ditto t-shirts m.m. er genialt til bl.a. kludetæpper og altmuligtklude. Men det nytter ikke bare at hobe op, så nu øver jeg mig i at sende så meget som muligt videre til genbrug/genanvending.

    Kommentar af fiberfryd — 7. december 2018 @ 08:36 | Svar

    • Nej, de der familieklude er godt nok ude på overdrevet!
      Jeg ved jo godt, at du er god til det med genanvendelse, men det er rigtigt, at det har tendens til at hobe sig op, og så må man gøre noget, hvis ikke ens børn skal få alt for meget arbejde ud af det om føje år.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2018 @ 10:41 | Svar

  11. jeg er heller ikke god til at smide ud, jeg tror faktisk at alle mine ødelagte kameraer ligger rundt omkring i skuffer 😉

    Kommentar af Lene — 7. december 2018 @ 12:15 | Svar

    • Ja, det kender vi jo så også herfra – og hvor er det fjollet, for de kommer stensikkert aldrig i brug igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. december 2018 @ 13:59 | Svar

  12. Dine overvejelser sender tankerne tilbage til min mor, der også genanvendte og genanvendte og håbede på at kunne genanvende endnu mere. Da hun flyttede på plejehjem, var der mangt en skåret glasvase at finde. Det kunne jo tænkes at de kunne slibes og gøres brugbare igen. Det skete blot aldrig.
    Jeg synes genanvendelse eller genbrug er aldeles glimrende, men der forekommer nu at være for mange glas i genbrugsbutikkerne. Nogle burde sendes til omsmeltning.
    Måske er en mellemting mellem de gamles nødvendighedsbetingede genanvendelsestrang og nutidens uhæmmede købetrang en god ide.

    Kommentar af Jørgen — 7. december 2018 @ 16:10 | Svar

    • Åh ja – det er alle krigens børn, så at sige, der aldrig helt kunne slippe det med knapheden på alt.
      Det ville faktisk være en rigtig god løsning: En mellemting mellem disse to yderligheder.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2018 @ 16:47 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.