Hos Mommer

9. juli 2009

Vi bruger ikke… Læsø Sydesalt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:46
Tags:

“Vi” er i denne overskrift pluralis majestætis – jeg ved ikke hvordan I har det, men:

Jeg stod for en halv times tid siden i Superbrugsen og skulle blandt andet have ny forsyning af køkkensalt. Salt som i NaCl, også kendt som natriumklorid. For det er det, det er, køkkensalt.

Der var et righoldigt udvalg – det var næsten lige som at stå nede i vinafdelingen, hvor etiketterne også studeres grundigt.

Og så ikke helt, for jeg var slet, slet ikke i tvivl om, hvad jeg skulle have: En pose Salina til 2,95 for 800 g.
Det dyreste alternativ var Læsø Sydesalt til… hold fast: 59,95 for 250 g.

Man behøver ikke engang at kunne regne, for kg-prisen står altid med småt. Det bliver 239,80 kr. pr. kg, hvis saltet skal importeres fra Læsø, og 3,69 kr. kiloet, hvis det er i orden, at det bare hedder Salina Kokkesalt.

Det er i hvert fald i orden med mig. Som sagt kan jeg i sagens natur ikke vide, hvordan I har det (jeg kan dog blive klogere på det via kommentarer fra jer 😉 ), men jeg kan ikke med min bedste vilje smage forskel på salt og salt. Har skam prøvet. Hos nogen, der ‘helt tilfældigt’ sørgede for, at vi ikke et sekund var i tvivl om, at man i denne husholdning brugte Læsøsalt.

Det er ikke fordi, jeg ikke har råd. Jeg ville bare føle mig totalt til grin, hvis jeg betalte 65 gange så meget for en vare, der i bund og grund er den samme som discount-udgaven.

Jeg køber økologiske varer, når de er tilgængelige. Her er det nemlig ikke den samme vare som den billigere udgave.

Er det mig, der har misforstået? ER salt ikke bare salt? Hvis ikke, hvad er så forskellen? Ud over prisen, forstås.

Jeg trænger til ferie. Jeg er vist meget negativ for tiden 🙂

Advertisements

15 kommentarer

  1. Jeg har bekendte, der sværger på, at Læsø salt er bedre end andet salt. Selv ved jeg det ikke, for jeg kunne som dig aldrig finde på at købe det. Jeg mener, det er noget, der fortrinsvis appellerer til folk der har flere penge end de ved, hvad de skal stille op med, og i den gruppe henhører jeg ikke!

    Kommentar af Henny — 9. juli 2009 @ 18:15

    • Henny – nej, så mange penge har jeg nu heller ikke… men hvis det virkelig var 65 gange bedre, ku’ det da godt være, jeg ville lade det komme an på en prøve. Måske. Men jeg ‘lytter’ skam også til Anne Undreland lige herunder og må erkende, at for nogen er der en reel forskel. Jeg vil nu stadig bare lege djævelens advokat, vove pelsen og påstå, at hvis man kan smage forskel, så bruger man enten for meget salt, end hvad der er sundt for en, eller også – og det kan man selvfølgelig ikke udelukke – har man meget fintfølende smagsløg, og det er der bestemt nogen, der har.

      Kommentar af Ellen — 9. juli 2009 @ 20:42

  2. Jeg vil da gerne indrømme, at vi har Læsø Sydesalt i huset 😀
    Vi bruger det ikke til at hælde i vandet når vi koger pasta eller kartofler, men f.eks ovenpå en mad med æg eller kartoffel. I det tilfælde kan jeg bestemt smage forskel.
    Og der ER forskel: Havsalt indeholder flere forskellige mineraler, hvilket giver en mere nuanceret (nogen siger ‘bitter’)smag. Det gælder dog ikke kun de helt dyre varianter, men også billgt middelhavssalt, som er dyrere end de helt billige vakuum-inddampede, men stadig noget billigere end f.eks Læsø- og Maldon salt.

    Derfor. Og så fordi jeg har en forbindelse på Læsø, som er så venlig at forsyne mig – til lidt andre priser. Og fordi jeg bare er en stor råvare-snob, selvom jeg aldrig kunne finde på at prædike, rynke på næsen, eller på anden måde være højrøstet med det. Medmindre selvfølgelig, at jeg bliver spurgt direkte 😉

    Kommentar af Anne — 9. juli 2009 @ 18:55

    • Anne – som du også kan se af mit svar til Henny, har din kommentar rykket mig et par pladser frem til at være lige på grænsen til at bøje mig i støvet og indse, at der måske alligevel er forskel på salt og salt 🙂

      Og hvis jeg pludselig en dag befandt mig på Læsø, ville jeg garanteret også købe en lille sæk med hjem som souvenir, uagtet hvad jeg ellers har braldret ud med af uforgribelige meninger…
      Jeg kan ofte, som du, sagtens være lidt af en råvaresnob (som du så sødt kalder det), men skal det være 65 gange dyrere, vil jeg til enhver tid sætte bremsen godt og grundigt i 🙂
      Har du smagt Kobe-kød? Til 250 kr. pr. bøf, hvilket vist er det billigste, man kan få det til (på Nettorvet.dk) eller på restaurant, hvor prisen stiger til 2500 kr. pr. kg. Jeg har ikke, men jeg indrømmer blankt, at det kunne jeg godt tænke mig. (http://www.dr.dk/DR1/Rabatten/Indslag/2008/uds%207/20080212113137.htm)

      Kommentar af Ellen — 9. juli 2009 @ 20:57

  3. Ja, jeg har smagt Kobe-kød, og det var saftsuseme godt! Det var i Thailand, hvor min bror gav en middag på en hundedyr restaurant – som en del af vores bryllupsgave, der også omfattede flybilletterne fra København til Bangkok. Jeg skal så ikke udelukke, at omgivelserne også spillede ind på smagsoplevelsen: Måltidet blev indtaget i fri luft, øverst på et 52 etager højt hus, en lun aften, hvor solen gik ned og lysene blev tændti byen, så langt øjet rakte. Og til tonerne af et skønt jazzorkester, med en kulsort sangerinde hvis lilla silkekjole flagrede let i vinden, mens hun gav Ella Fizgerald numre, så man ville have svoret på at det var den ægte vare.
    …Ja ok, det har vist ikke så meget med råvarer at gøre længere, men det er altså hvad der popper op, når man siger Kobe-kød til mig!

    Kommentar af Anne — 10. juli 2009 @ 01:08

    • Århh…sikke da en bror at have. Det var godt nok noget af en bryllupsgave. Men netop denne oplevelse kan nok, som du selv er inde på, deles op i smagsindtryk og stemningsditto.
      Lidt mere end en anelse grøn er jeg nu alligevel 🙂 det må have pragtfuldt på enhver måde.

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2009 @ 07:34

  4. (øv, der smuttede et “t” ud af Ellas efternavn!)

    Kommentar af Anne — 10. juli 2009 @ 01:10

    • Hehe – det har hun givet til din kulsorte sangerinde i Thailand 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2009 @ 07:35

  5. Læsø sydesalt har jeg fået engang i en lille bøtte, hvor der stod fodbadesalt. Så de to ting er koblet forevigt. Ingen sure tæer i min mad! Har ikke engang skævet til prisen…
    Til gengæld har vi to bøtter med salt: den grove, til madlavning, og gourmetsalt. Det er en større fis i en hornlygte end Læsøsaltet, men oh hvilken fryd at sidde og mase de små pyramider mellem fingrene. Det smager garanteret ikke anderledes end det andet salt, men pænt, det er det!

    Kommentar af Linda — 10. juli 2009 @ 09:29

    • Linda – haha… ja, vi må jo ikke glemme, at det visuelle indtryk er det halve af glæden ved god mad, og det bekræfter du på smukkeste vis her 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2009 @ 10:40

  6. Nu har du jo allerede fået historien om, at salt ikke bare er salt, så jeg vil ikke gentage 😉 .
    Vi køber ikke Læsø-salt, men holder os til det billigere middelhavssalt – og jo, der er en smagsforskel. Det handler ikke bare om, at vi vil have nogle penge fyret af.

    P.S. “En pose Salina til formedelst 2,95 for 800 g.” – du kan i øvrigt godt spare det ’til’ væk 😉 . (UNDSKYLD! Jeg kunne ikke lade være 😆 ).

    Kommentar af Bente — 11. juli 2009 @ 13:45

    • Bente – jeg er efterhånden overbevist om, at jeg må smage efter en ekstra gang, nu hvor I er op til flere, der siger, at salt ikke bare er salt 🙂

      Ups 😳 dér fik du mig – du har naturligvis ret, hvilket bringer os frem til stillingen 1-1 i vores lille, men meget hyggelige ‘konkurrence’. Hvad skal vi kalde den? ‘Find fem fejl’? Og se, hvem af os, der kommer først 😆

      Kommentar af Ellen — 11. juli 2009 @ 16:59

  7. He he … hvis du gerne vil 😉 .
    Normalt lover jeg ellers folk, at jeg ikke påpeger deres fejl, når jeg er off duty

    Kommentar af Bente — 12. juli 2009 @ 14:01

    • Det var selvfølgelig ment halvt i spøg og halvt i alvor 🙂
      Jeg påpeger skam heller ikke andres fejl i tide og utide – det kunne da lige passe… Men vi to har vist meget ens opfattelse af, hvordan det burde være.
      Jeg har heller ikke tænkt mig fra nu af at læse din blog bare for at kunne gribe dig i fejl – men det ved du vist godt 🙂

      Tyrkfjel holder vi udenfor, ikke?

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2009 @ 14:14

  8. Jo, lad os nøjes med at snuppe de ‘grumme’ 😉 .

    Kommentar af Bente — 12. juli 2009 @ 14:42


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.