V for VINKLUB

Jeg er træt, for jeg har været til Store Korrekturlæserdag i dag. Det har jeg skrevet om før, så det skal jeg skåne jer for denne gang. Bortset fra, at jeg er nødt til at nævne, at i år havde jeg den perfekte makker. Det syntes min makker heldigvis også hun havde, så vi ansøgte om fremover at blive fast korrekturlæserpar nummer to, hvilket blev bevilget. Vi tænkte lige hurtigt og fuldstændig parallelt. Hen på eftermiddagen sad vi og smilede skævt til hinanden og blev enige om, at dette her var da helt utroligt.

Nå. Det jeg egentlig havde tænkt mig at bruge lidt spalteplads på, var tirsdagens vinklubarrangement. Jeg var nemlig helt sikker på, at ABC-temaet i dag kom ud med V. Det gjorde det så ikke, men nu kommer det alligevel herfra.
Update: Det gjorde det – bare noget senere end mit indlæg…

Vi har en kanongod vinklub i mit firma – at det sidste større arrangement blev en lidt blandet fornøjelse fra min side, var absolut ikke vinklubbens skyld. Den kompetente bestyrelse spænder meget vidt, så vi har været jorden rundt mange gange og med mange temaer undervejs. Nogle de fleste af arrangementerne foregår i kantinen og andre rundt omkring i København og Nordsjælland. Hvert efterår arrangeres der en vinrejse, som i år går til Toscana. I september, hvor vi er i USA, så heller ikke i år kan vi komme med. Det kommer måske, for selv om man går på pension, er man stadig velkommen som vinklubmedlem. Ens ægtefælle er altid velkommen til ethvert givent arrangement; vedkommende skal bare betale fuld pris. Denne gang havde jeg lokket John med, for det her var et tilbud, man ikke får hver dag.

Vi mødes ca. en gang om måneden, og denne måneds arrangement var trøffelaften på Bøf & Ost på Gråbrødretorv i København. The Wine Company leverede de udsøgte og meget dejlige vine.
John har smagt trøfler før, men jeg mener ikke, at det nogensinde er faldet i mit lod at smage denne delikatesse.
Årrhhh mand, hvor var det godt. Altsammen: Omgivelserne, maden og vinen. Vi sad i kælderen, allerdybest nede – stenmurene var tykke og meget, meget kolde. Jeg bad om et tæppe, og da jeg ved hjælp af enkle hjælpemidler fik placeret det på væggen ved siden af mig på ægte gobelinvis, hjalp det på den gennemtrængende kulde, og resten af aftenen havde jeg det fint varmt.
Fyren fra The Wine Company satte sig ved vores bord, så vi fik en masse insider information – og ham og konen har en ødegård i Sverige, så vi havde masser, masser af ting at tale om. Aftenen fløj af sted.

Jeg kan dog ikke lade være med at hviske fortroligt til jer, at maden var fantastisk lækker, og trøfler smager da skam vældig godt.
Men. Selvplukkede Karl Johaner fra de svenske skove smager lige så godt. Beklager, gourmeter, men det mener jeg. Og de koster ikke 1000 Euro pr. kilo på et marked i Frankrig eller Italien; før skat og moms og alt det dér.