Nu lakker det mod enden

Nu lakker året mod enden. 2023 forsvinder og er snart kun historie.
Gad vide, om der er nogen der finder på at skrive den historie om – det er jo blevet så moderne. Man ændrer i bøger og river statuer ned, fordi de i dag er blevet politisk ukorrekte. I Bristol i England rev man en statue af Edward Colston ned, fordi han havde været slavehandler tilbage i 16-1700-tallet, og man valgte at overse, at “Colston donated considerable sums to good causes in Bristol. He founded two almshouses (fattighuse) and a school and gave money to other schools, churches and hospitals. He also lent money to the Bristol corporation and was MP of the city for a short time.”
Jeg håber I kan fornemme, at jeg er lodret imod den slags ting. Selvfølgelig var slavehandel da ikke orden, men dengang var tiden hvad tiden dengang var og det giver ingen mening at forsøge at ændre på historien. Vi skal lære af historien, skal vi, og det kan vi ikke, hvis alle de nu uacceptable ting bare bliver skrevet ud af den. Når man gør den slags, minder det mig i uhyggelig grad om tiden efter 2. verdenskrig, hvor de nazister, der stadig var (og er!) tilbage, benægtede (og benægter) holocaust. Jeg synes ikke, det er meget forskelligt fra at smide statuer i havnen.
Det tidligere Sovjetunionen skrev historien om, så den passede med det, man ville have, folket skulle vide. Endnu i dag vil visse, særdeles problematiske, statsledere have kontrol over, hvad folket skal vide. Hvad er forskellen? Hvorfor synes nogle, at det er i orden? Slaveri findes stadig; det bliver bare ikke kaldt sådan, og jeg synes hellere man burde sætte ind for at forbedre livet for dem der lever i dag frem for at skrive historien om.

2023 var det år jeg rundede de 70 år, hvilket jeg ikke syntes var særlig sjovt. På den anden side er jeg alligevel ret glad for, at jeg 1) lever, og 2) ikke er ung i dag. Generationerne yngre end mig har en kæmpe opgave foran sig. Jeg gider ikke undskylde for, at klimakrisen er et faktum. Vi vidste ikke bedre, og undskyldninger er til bevidste handlinger. Jeg gider ikke høre på Greta Thunberg, som er fanatisk og dermed ikke får min respekt. Heller ikke en hel del andres, er mit indtryk … men selvfølgelig skal vi gøre noget for at bremse den globale opvarmning, og jeg synes det er fint, at Danmark går nogenlunde pænt i spidsen for det, men det er som at slukke helvedes flammer med en isterning, så længe Kina og USA står for 45 % af klodens totale forurening – og de tilsyneladende ikke ligefrem brænder (tøhø) for at ændre på den kendsgerning.
Japan is the biggest consumer of fossil fuels in the world and the fifth largest emitter of greenhouse gases. Det kom lidt bag på mig, for japanerne er jo så renlige og ordentlige … statistikker kan være ret så interessant læsning.

Jamen hurra – sikke en omgang at fyre af her på årets sidste dag.
Det går da virkelig ikke. Vi skal være glade og optimistiske.
Det er jeg sådan set også det meste af tiden. Jeg er i hvert fald glad for at leve i Danmark, som i mine øjne er et af de bedste og tryggeste lande at bo i.

Jeg har dog for længst besluttet mig til, at jeg vil være englænder i mit næste liv, alene på grund af deres skønne landskaber og deres fantastiske huse. At der så er så meget andet man kan være utilfreds med derovre, vil jeg helst ikke tænke på … men måske var det alligevel en god ide at vente nogle flere liv, inden jeg snupper et i England? Nu har husene stået i 4-500 år, så holder de nok også et godt stykke tid endnu.

Godt nytår, alle sammen. Må 2024 blive et godt år i enhver henseende.