Hos Mommer

21. november 2016

Hvordan siger man tak for mad på engelsk?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:42
Tags: ,

imageDet er altså rigtig ærgerligt, at man ikke længere selv får adgang til alle de fjollede søgninger, der leder folk hen til ens blog. De fleste var selvfølgelig forholdsvis kedelige, men der har sandelig også været mange perler indimellem, som jeg nåede at få hele 13 indlæg ud af.
min barnepige er en vampyr” (jamen du GOdeste da! Hvor gammel er du? Er du okay? Se at få spist nogle hvidløg hurtigst muligt). Eller underligheder: “ting der ikke findes men aligevel findes af køer” … hvordan kan man finde noget, som ikke findes? Gælder sikkert også køer …
Nu får jeg kun adgang til topsøgningerne, og de er ikke særlig morsomme; faktisk kan det ikke undre spor, at disse søgeord leder til min blog, men i dag dukkede spørgsmålet hvordan siger man tak for mad på engelsk op. Det er et godt spørgsmål, hvortil svaret er, at det gør man ikke. Man har ikke en tilsvarende høflighed på engelsk, selv om briterne ellers er kendt for at være et yderst belevent folkefærd.
Charlotte har lært sine børn, at inden man rejser sig fra bordet, siger man først tak for mad. For også at gøre det lidt engelsk, har de lært i den samme sætning at sige please may I get down? Det siges meget hurtigt, men det hele kommer med: TakformadpleasemayIgetdown? Det er hermed svaret på overskriftens spørgsmål – please may I get down er det, der kommer ‘tak for mad’ nærmest, når man er barn, færdig med at spise og ikke længere gider sidde og høre på voksensnakken. Hvad så med os voksne? Tjah … man kan selvfølgelig rose maden undervejs eller til sidst, men ellers siger man ikke noget specielt til værtsparret, når man er færdig med at spise.

P1050176

I dag har vi bare nydt først en smuk solopgang og senere det dejlige vejr, som vist varer et par dage endnu, inden kulden vender tilbage.
De gyldne morgensolstråler lyste ned på en af blishøneøerne (den sorte stribe midt i vandet) – det var en af de morgener, hvor vi bare nød solopgangen fra den spæde start, til solen stod højt på himlen. Et af de mange goder ved pensionistlivet er, at man har tiden til den slags langsomleven.

P1050164P1050169

P1050172En af Marjatta-eleverne syntes tilsyneladende, at det var forår, for han havde kun taget en kortærmet skjorte på, da han gik sin sædvanlige morgentur fra sit bosted til Marjattas gård, hvor han arbejder. Solbrillerne manglede heller ikke … han så overhovedet ikke ud til at fryse, og han havde ikke travlt med at komme frem til sit bestemmelsessted. Det var godt nok otte grader på det tidspunkt … lunt for årstiden, men jeg tror nok, jeg ville have frosset en anelse, hvis jeg skulle have gået en god kilometer i skjorteærmer.
Dette er naturligvis ikke skrevet/vist for at hænge gutten her ud … jeg tvivler på, at nogen vil kunne genkende ham ud fra billedet … jeg syntes bare det var lidt pudsigt at se ham komme gående i den mundering d. 21. november.

28 kommentarer »

  1. Hold nu op, jeg er smadret af grin over de søgninger! Virkelig en skam, at du ikke får dem længere!
    Super-smukke billeder af morgensolen ☀️

    Kommentar af www.skøreliv.dk — 21. november 2016 @ 17:06 | Svar

    • Har du virkelig læst dem alle? Jeg har selv lige genlæst de gamle googlesøgningsindlæg – det var virkelig grinagtigt, og jeg er så ked af, at vi ikke får de statistikker mere.

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 18:45 | Svar

  2. I sommeren 1972 tilbragte mine børn og jeg en måned på ‘æ Verdensuniversitet’ i Thy sammen med mennesker fra bl.a. Afrika, Sydafrika, Japan, USA, Irland og Italien. En dag var der nogle, der bemærkede, at mine børn og jeg sagde noget på dansk, inden vi rejste os fra bordet. Alle syntes, det var en usædvanlig, men fin skik at takke for maden; så inden vi rejste, sagde alle – noget hjemmestrikket, men meningen var god nok – “Thanks for food!” Ikke én havde et godt bud på, hvordan man klarede det på deres eget sprog.

    Da jeg var barn, skulle man gå hen til værten og værtinden, give hånd, neje og sige “Tak for mad!”

    Kommentar af Elsebeth — 21. november 2016 @ 18:50 | Svar

    • Så der var simpelthen ingen andre lande, der genkendte det at sige tak for mad? Interessant – og også interessant, at de var så villige til at tage det til sig.

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 19:21 | Svar

  3. Og jeg ville synes, det var uhøfligt ikke at sige noget, så jeg ville nok forsøge mig med noget danglish🙂
    Ja, det er ærgerligt at du ikke kan få de søgninger mere.

    Kommentar af Lene — 21. november 2016 @ 19:45 | Svar

    • Ja, vi synes nemlig netop, at det virker meget uhøfligt, så når jeg er til middag hos Tims familie, sidder jeg altid og roser maden på livet løs – og fortæller også altid bagefter, hvor dejligt et måltid jeg havde fået🙂
      SÅ ærgerligt!

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 20:58 | Svar

  4. Jeg har dog hørt børn sige: “Thank you for my lovely tea”. Herhjemme siger manden: “That was the best I ever ate”, ligegyldigt hvad han end får serveret.

    Kommentar af Henny Stewart — 21. november 2016 @ 19:53 | Svar

    • Har du? ‘Indfødte’ engelske børn? Eller canadiske, måske?
      Din mands måde at takke på virker måske lidt mindre troværdig efter mange år, men det er selvfølgelig en måde at sige tak for mad på🙂

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 21:00 | Svar

      • Engelske børn!

        Min mands “That was the best …” har han med fra sit barndomshjem

        Kommentar af Henny Stewart — 22. november 2016 @ 10:57 | Svar

        • Okay.
          Den form for tak for mad er åbenbart ikke ualmindelig – se Mettes kommentar herunder🙂

          Kommentar af Ellen — 22. november 2016 @ 11:05 | Svar

  5. Men Ellen, hvis nu han havde stor jakke og halstørklæde på, så var der jo ingen, der kunne se, hvor godt han selv synes, han så ud. Han er da en sej gut, som pigerne skal vende sig om efter🙂 Og det gør de garanteret, henne på Marjatta,

    Kommentar af Mette L — 21. november 2016 @ 20:27 | Svar

    • Uhaja, han var skam meget sej at se på – han er nok en damernes ven på Marjatta, som du siger🙂

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 21:02 | Svar

  6. Jeg er godt nok overrasket over, at det ikke er mere brugt ude i verden at sige “tak for mad”. Ellers er vi vel mere kendt for manglende manerer… for at være for kulturløse.
    Og så får Morgenstund har guld i mund helt sit eget billede. Langsomleven er så godt!

    Kommentar af Anne Holtegård — 21. november 2016 @ 21:42 | Svar

    • Det har du da ret i – vi er ikke ligefrem verdensberømte for vores pli🙂
      Den havde virkelig guld i mund i morges, og langsomleven er en rigtig god opfindelse!

      Kommentar af Ellen — 21. november 2016 @ 21:52 | Svar

  7. Jeg holder lige med Henny der. Min mand siger også Thanks, that was the best dinner ever:o) Han siger også tak for mad sommetider men hverdag fortæller han mig, at it was the best dinner ever:) og jeg siger såmænd bare Thanks når vi rejser os fra bordet i England. Det gør de andre ved bordet også. Vores børn siger tak for mad på dansk til farmor. Hun svare velbekomme:)

    Kommentar af Mette — 22. november 2016 @ 07:14 | Svar

    • Det er godt, at I kan lære farmor noget dansk🙂
      Det må være meget engelsk, der med the best … ever, for Tim excellerer meget i det, spændende fra mad til oplevelser til bøger, til film …🙂

      Kommentar af Ellen — 22. november 2016 @ 09:43 | Svar

  8. Interessant forskel i kulturerne. Herhjemme siger min søde mand (pæredansk – øh, undskyld, sønderjysk) også altid “Det smagte rigtig godt” – undtagen når han siger “Det behøver du ikke lave igen”, eller “Stod det i opskriften?”.
    Hvis din solopgang var sådan i går, må den da have været fuldstændig fantastisk her til morgen! Vi havde i hvert fald total rød himmel.

    Kommentar af conny — 22. november 2016 @ 08:43 | Svar

    • Haha, sådan en mand har jeg også: Han siger altid tak for mad, og næsten altid, at det smager/smagte godt, men han siger også præcis det samme med “Det behøver du ikke lave igen”, hvis han syntes det var en fuser🙂
      Den var faktisk endnu smukkere her til morgen!

      Kommentar af Ellen — 22. november 2016 @ 09:45 | Svar

  9. På vej til arbejde her til morgen så jeg en gut i både korte ærmer og korte bukser på vej i skole. Iøvrigt ser jeg ret ofte unge fyre i korte bukser, selv om det er alt for koldt. Det er åbenbart ret hipt på visse uddannelsesinstitutioner. Er der overhovedet andre steder i verden, hvor man siger tak for mad? Måske skulle “tak for mad” med i den der kanon om at være dansk?🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 22. november 2016 @ 09:22 | Svar

    • Brrr – det kan da godt være, at det er for at være smart, lige som når ganske unge piger næsten intet tøj har på, når de skal i byen om vinteren.
      Det ved jeg i sagens natur ikke, men Elsebeths kommentar kunne tyde på det – god ide at lade det komme med i en kanon, hvis det virkelig er så specifikt dansk.

      Kommentar af Ellen — 22. november 2016 @ 09:47 | Svar

  10. utroligt at det ikke er mere normalt på verdens plan at sige tak for mad…. det virker helt forkert på mig hvis man ikke gør det…..

    Kommentar af Anette — 22. november 2016 @ 15:03 | Svar

    • Ja, det virker ret underligt på en dansker, at man ikke siger tak for mad.

      Kommentar af Ellen — 22. november 2016 @ 15:23 | Svar

      • min svenske familie gør det også… måske det noget skandinavisk?

        Kommentar af Anette — 23. november 2016 @ 22:08 | Svar

        • Se, det kunne sagtens være, Anette – vi har jo alligevel meget til fælles med vore nordiske naboer.

          Kommentar af Ellen — 24. november 2016 @ 09:00 | Svar

  11. Man ser tydeligt risikoen ved globish!

    Kommentar af Jørgen — 22. november 2016 @ 19:43 | Svar

    • Er det en risiko?🙂

      Kommentar af Ellen — 22. november 2016 @ 21:06 | Svar

      • Globish – eller danglish – indebærer at man tror sig forrygende god til engelsk uden at være det med risiko for fejl m.v. I den betydning tænktes det, og i øvrigt var det inspireret af at vor statsminister forleden omtalte at hans søn og en flok kammerater, heraf en udlænding, der talte glimrende dansk, fejrede en uddannelsesafslutning, hvilket foregik på “formfuldendt engelsk”. Måske var det formfuldendt globish, men i øvrigt trist at det ikke var på dansk.

        Kommentar af Jørgen — 23. november 2016 @ 08:59 | Svar

        • Åhh … så det var det, du mente … der er rigtig mange danskere, der anser sig selv for at være flydende i engelsk. Det er de ikke!
          Jeg forstår så heller ikke, at man taler engelsk sammen, hvis alle i selskabet taler dansk.

          Kommentar af Ellen — 23. november 2016 @ 09:41 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.