Tankerne flyder og skyerne flyver … væk

Hvor føles det som uendelig længe siden, at jeg bare har kunnet sætte mig i en stol ude på terrassen, slappe 100 % af, lade tankerne flyde frit rundt og ikke hele tiden komme til at tænke på et eller andet i forbindelse med et eller andet i forbindelse med i lørdags.
Jeg brugte 1½ time i formiddags på at male skorstensnichen for anden gang. Det var det. Jeg har indtil videre intet andet lavet i dag – andet end en omgang stuvede kantareller til frokost.
Jeg har oven i købet sovet til middag, men det blev vist ikke til så meget. Jeg ville bare så gerne være forholdsvis sikker på ikke at falde i søvn, efter festfyrværkeriet på himlen går i gang ved midnatstide, men jeg er elendig til at sove om dagen, især når jeg har haft en normal og god søvn den foregående nat, hvilket jeg havde. Det går lidt nemmere, hvis man har været til fest …

Eftermiddagen er tilbragt på terrassen med en kopkaf og strikketøjet. I starten var det næsten overskyet, men indtil videre har yr.no holdt, hvad de lovede; alle skyerne er nu væk, så vi er nok en del, der ser frem til de første af det næste døgns timer.

Nu har jeg så småt rigget gæstesengen til, så jeg kan ligge i den absolut mageligste stilling og se stjerneskud. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor den hedder gæstesengen, for der er mest mig, der bruger den … vi skal være mere end 14, der sover heroppe, før den er nødvendig.
Skulle jeg falde i søvn midt i det hele, er det ærgerligt, men trods alt ingen katastrofe, når jeg alligevel har tænkt mig at sove ude hele natten. Hvis bare jeg lægger et militærtæppe over dynen, kan der falde nærmest litervis af dug, uden det går igennem tæppet. Lidt myggespray i ansigtet, og jeg er kampklar.
Jeg er ret glad for, at vores terrasse ligger i første sals højde; ellers ville jeg nok være en smule nervøs for at blive rendt over ende af en elg. Vi ser dem stort set aldrig om dagen, men vi ser tit spor efter dem om dagen, så vi ved, de er der, men oppe på terrassen kan ingen komme, så jeg føler mig helt tryg. Jeg får måske besøg af et par flagermus, men jeg stoler blindt (!) på deres evner til at navigere uden om mig i mørket.
Jeg glæder mig. Jeg har ikke sovet på terrassen siden før jeg fik kræft, så sidste gang må have været i 2012. Alt for længe siden …