Hos Mommer

30. juni 2021

Den Fuldkomne Fisker var … fuldkommen fortræffelig

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:20
Tags:

I går oplevede vi så meget, at der ikke er plads til det hele i ét indlæg, hvorfor jeg vil koncentrere mig om madoplevelsen først.

På det vestligste Lolland, langt uden for lands lov og ret, helt derude hvor kragerne vender, hvis de da overhovedet når så langt, ligger der en lillebitte by, der hedder Onsevig. Den har en lillebitte havn og en lillebitte campingplads med bare 26 enheder. Der er fred og ro, for, som de skriver om sig selv, er der hverken vandland eller hoppeborg.
Der er dog nogle hytter, og næste gang (for der bliver en næste gang), snupper vi sådan en for natten, så John ikke skal køre så langt hjem efter så meget fantastisk mad.
Men nu foregriber jeg begivenhedernes gang.

Den Fuldkomne Fisker 

Ser I nogensinde Sæt pris på Danmark med Hans Pilgaard? I et af programmerne var han på Lolland og tog de to ‘prissættere’ med til, blandt andet, en lille restaurant, der hed noget så spøjst som Den Fuldkomne Fisker. De to deltagere var positivt overraskede over et fortræffeligt måltid, som de tydeligvis ikke havde regnet med at få på en lille campingplads.
Navnet studsede vi over, men i aftes fik vi den forklaring, at for år tilbage var det bare et sted, hvor især tyske lystfiskere kom og fik et måltid mad. Efterhånden gik der mere og mere sport i at lave mere og mere spændende mad, og i dag er det blevet til en vildt god restaurant, hvortil folk valfarter fra både nær og fjern.
Den drives af et ægtepar, som, med assistance af en tidligere bankfunktionær (“efter 40 år i bankbranchen ville jeg lave noget helt andet, og det her er meget sjovere!”), serverede både mad og lokalkolorit for os. I køkkenet er der et par kokke; den ene fra Eritrea, hvilket afspejles i nogle af retterne.

Vi tog en 6-retters menu med tilhørende vine for mit vedkommende og to gode, alkoholfri øl for Johns.

P1030091P1030094

Første ret var majspaneret pighvar og rogn med tallerkensmækker-aioli; ledsaget af quinoablinis med røget stenbiderrogn.
Anden ret var hjemmerøget fasanbryst med solbær-blommechutney og grønne salater fra haven.

P1030095P1030096

Tredje ret: friteret salvie og persille, surdejshævede eritreiske pandekager med fyld af arabisk krydret gulerodspuré, grøn salsa og taita (?)
Der var fire forskellige fyld, men jeg husker ikke hvad de kaldte det sidste – det var ikke nævnt på kortet.
Fjerde ret var kalvetagine (i miniformat), afghansk kartoffelbrød og spidskålssalat med æbler, mandler, kikærter og chili.

P1030097P1030098

Femte servering bestod af fire slags ost med knækbrød (hjemmelavet, naturligvis) og solbærsyltetøj.
Sidste ret var rabarbertrifli.
Vinene var skænket med endog særdeles rund hånd. Da jeg kommenterede, at de sandelig undte mig det godt, lød svaret, at her serverer man ikke vinen på københavnsk manér, hvor man dårligt nok kan nå at smage på den, inden glasset er tømt. Jeg må tilstå, at jeg sov godt i bilen på vejen hjem.

Det var anderledes. Det var spændende. Det var superHAMrende godt!
Hvad der gjorde det til en næsten endnu bedre oplevelse var værtsparrets ligefremme uhøjtidelighed. Vi fik ikke kun god mad; vi fik i tilgift både en god atmosfære og en dejlig stemning. De serverede i ganske almindeligt sommertøj; herrerne i cowboybukser og fruen i bermudashorts. Alle tre bar dog et stort tjenerforklæde.
Han røg selv kød og fisk; hun lavede syltetøj og chutneyer; så meget som muligt er hjemmelavet og -dyrket.
Han fortalte meget og grundigt om de serverede vine; hun fortalte meget og grundigt om det vi fik på tallerkenerne.
Vi sad fire par i en lille stue med plads til 10 personer (John og jeg havde det eneste firemandsbord). Der var også servering udenfor samt i en anden og tredje stue, vi ikke fik set nærmere på.
Her skal vi stensikkert ned igen – næste gang med overnatning, som nævnt. Menuen bliver skiftet med jævne mellemrum; nogle gange hver dag, dog ikke alle seks retter på én gang.
Udover den faste menu har de også en buffet, hvor man får mad efter princippet I vælger – vi lægger det på tallerkenerne for jer. Den buffet så også meget fristende ud, så alene for at prøve den skal vi derned igen.
Den Fuldkomne Fisker var fuldkommen fantastisk og får mine varmeste anbefalinger.
Og nej, det har de ikke betalt mig for at skrive. De ved slet ikke, at jeg skriver om dem.

16 kommentarer

  1. Ja det må være ok med en overnatning, så John også kan få lov at nyde vinene. God reklame for et åbenbart godt sted. Jeg kunne godt lide det med buffet, hvor de lægger det på tallerknerne, rigtig god idé.

    Kommentar af Lisbeth — 30. juni 2021 @ 16:04

    • Det var et virkelig godt sted, og ja, det er en god ide, at gæsterne ikke får lov til at røre ved tingene på buffeten.

      Kommentar af Ellen — 30. juni 2021 @ 16:08

  2. Det lyder helt fantastisk og som et sted, vi kunne tænke os at prøve. Det bliver ikke bedre, når man ud over lækker mad også får en god atmosfære og en dejlig stemning. Rigtig fin idé med en buffet, hvor man vælger maden, men personalet lægger det på tallerkenerne.

    Kommentar af Madame — 30. juni 2021 @ 16:24

    • Det er dejligt, når det hele går op i en højere enhed, og det gjorde dette.
      Det var nemlig smart coronatænkt, men det kræver selvfølgelig, at de har en person, der kan sættes af til at passe buffeten.

      Kommentar af Ellen — 30. juni 2021 @ 23:51

  3. Det her er altså endnu en fristelse 😳 Det lyder da forrygende, både madmæssigt og hvad underholdningsværdien angår.
    Apropos navnet, du kender vel til bogen ‘Den fuldkomne fisker’? Det er jo en helt fantastisk engelsk klassiker …https://en.wikipedia.org/wiki/The_Compleat_Angler

    Kommentar af fiberfryd — 1. juli 2021 @ 1:22

    • Det er svært at sige, om det er Fiskeren eller Mejerigården, der skal have førsteprioritet! Det må vi lige tale om 🙂
      Jeg har ikke haft tanken om den engelske pendant – nok mest fordi jeg åbenbart ikke kender mine klassikere så godt, som jeg bildte mig ind 😔

      Kommentar af Ellen — 1. juli 2021 @ 8:01

      • Nu dyrker du jo heller ikke lystfiskeri, så du er helt sikkert undskyldt 😆

        Kommentar af fiberfryd — 1. juli 2021 @ 15:36

        • Mjohh, tak – det gør du jo heller ikke … men okay, du er bibliotekar 🧮

          Kommentar af Ellen — 1. juli 2021 @ 16:56

  4. Det kunne have være morsomt at prøve, Fruen og jeg kørte næsten forbi i går aftes på vej mod Tårs-færgen fra et besøg på Ålholm, hvor vi kender forvalteren.
    -Men det kræver nok, at man er mere udhvilede ved ankomst end vi kunne siges at være efter en hel eftermiddag rundtur i marker og bygninger.
    Den fisker må huskes til næste gang.

    Kommentar af natural2222 — 1. juli 2021 @ 11:22

    • Ja, det må I sørge for at have overskud til en anden gang … og helst nok også have bestilt bord i forvejen. De har ingen problemer med at få gæster nok!

      Kommentar af Ellen — 1. juli 2021 @ 11:28

  5. Du skriver – og illustrerer – da, så man får lyst til straks at gå ud og starte bilen og følge i dine fodspor. Mon ikke, du skulle have dig en bibeskæftigelse som madanmelder.
    – Eller et job hos VisitDenmark.
    Forleden måtte jeg – efter at have læst din beskrivelse – lige ind på nettet og lytte til havlittens skrig (vil jeg kalde det). Meget speciel. Det burde man kunne lære at genkende. Nu vil jeg øve mig på det og håbe at høre og se den, måske på vej til Christiansø. Det må være langt nok ude på vandet.

    Kommentar af Ane Marie — 1. juli 2021 @ 14:55

    • Tak for ordene! Et job hos VisitDenmark kunne da være ret fedt – forhåbentlig med masser af lejlighed til ved selvsyn at opleve de forskellige steder 😉
      Ja, det er et specielt skrig. Jeg håber, du får havlitten at se og/eller høre på din vej til Christiansø. Det er dog nok ikke særlig sandsynligt, hvis det er snart, du skal derud, da de ifølge fagkundskaben skulle forsvinde nordpå senest midt i maj.

      Kommentar af Ellen — 1. juli 2021 @ 15:22

  6. Hvor sjovt, at I har besøgt den restaurant. Jeg har hørt meget om den og ved, hvor den ligger… men jeg har endnu ikke været der, selv om jeg bor lige i nærheden. Ja, også hvor kragerne vender 😉 Rigtig god idé med buffet-uddelingen; jeg er lidt sart med den slags – også uden for Coronatiden – og foretrækker jomfruelige buffetter. Kan du huske den, der var på båden til England? Åh, det var en stor fornøjelse, men jeg sørgede altid for at være blandt de første… ti hi

    Kommentar af Mia Folkmann — 6. juli 2021 @ 22:11

    • Jeg kan kun anbefale, at I spiser på Fiskeren, hvis I en dag trænger til at forkæle jer selv 🙂
      Englandsbådsbuffeten husker jeg så glimrende – det var altid noget, man glædede sig til! Jeg savner virkelig den rute, og bestemt ikke kun for madens skyld, men det må I også gøre.

      Kommentar af Ellen — 7. juli 2021 @ 8:55

  7. Mmmh.. Det menukort kunne selv min selektive smag sætte pris på.. Og især den uhøjtidelige stemning😃

    Kommentar af Anne Holtegård — 7. juli 2021 @ 14:19

    • Det var slet ikke så ringe endda. For nu at sige det på jysk 😉

      Kommentar af Ellen — 7. juli 2021 @ 21:42


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.