Hos Mommer

5. september 2010

Crop Circles?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:10

Vel ankomne til Santa Barbara efter at have været på farten i 27 timer, har jeg nu fået en 3-4 timers søvn og sidder tidligt søndag mogen i Stellas skønne køkken og multitasker; dvs. skriver, lytter og taler snakker – det hele på én gang. Det ældste barnebarn er her + to af Stellas søstre – de to danskere er spændende nyheder, så alle skulle da lige komme og se, hvad vi er for nogle størrelser.

Den lange tur gik fuldstændig og aldeles smertefrit – da vi landede i Newark, hvor vi skulle skifte til LA-flyet, tog det kun en enkelt time at komme igennem hele paletten med paskontrol, fingeraftrykstagning, fotografering, told og re-check-in, så vi havde hele to timers til overs, hvor vi bare kunne vente. Det var skyfrit over næsten hele det amerikanske kontiment, så vi fik ikke sovet. Det skyldtes nu og delvist det meget ulykkelige barn, der sad to sæder foran os og skreg i 4 timer. Det var rædselsfuldt, og synd for alle – næsten mest for forældrene.

SONY DSC Da vi fløj over Kansas  og nogle af de andre store landbrugsstater, fik ordet Crop Circles en ny mening for os. Det var et forunderligt syn at se de kæmpestore kvadratiske marker (og byer…), men endnu mere forunderligt at  de enorme cirkelformede marker, som vi senere vik at vide var runde, fordi det beskytter afgrøderne mod vinden.

Vi fløj over Grand Canyon, så nu har vi da set den… det er altså fantasktisk med så kæmpestor og lang en revne i jorden.

Vi blev en anelse bekymrede, Stella og Brooks de ikke, som forventet, stod og ventede på os ved udgangen, men en telefonsnak  beroligede os – de havde siddet i en ‘skovbrandskø’ men var lige på trapperne.
Her til morgen gik Stella rundt og rettede på de billeder, som hang skævt: “Nå… så har vi haft et lille jordskælv igen”. Det tog hun helt afslappet. Jeg havde nu ikke nærket noget til jordskælv, men jeg kan jo muligvis have sovet fra det. “Bare rolig… du vil mærke det, hvis det er et af de større”. Utvivlsomt.

20 kommentarer

  1. Flotte marker.. det har jeg hverken set eller hørt om før.. Jeg har engang fløjet hjem fra Bangkok, med 4 fulde norske oliebisser i sæderne bag mig, de havde ikke set piger og sprut i 4 måneder… Det var en lang tur.. 🙂
    Næste gang må du lade være at sove fra dit første jordskæv.. God tur videre.. og hej fra din hjemegn i sol og blå himmel 😉

    Kommentar af Inge — 5. september 2010 @ 18:33

    • Inge – din tur har været længere end vores – jeg foretrækker barnet 😀
      Godt I har godt vejr.

      Kommentar af Ellen — 5. september 2010 @ 19:32

  2. Nej, hvor er de marker spaendende! Jeg glaeder mig til at hoere naermere om jeres tur. Nyd den. 🙂

    Kommentar af Tina - omme i London — 5. september 2010 @ 18:54

    • Tina – tak – vi nyder den allerede og har ikke engang jetlag 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. september 2010 @ 19:33

  3. Jamen det er da ganske enkelt fantastisk at komme ind på din blog for at opdage at du er i “guds eget land”. Glæder mig til dine rejseberetninger og god fornøjelse med ferien, gid det var mig der skulle afsted 🙂

    Kommentar af havehyrden — 5. september 2010 @ 19:07

    • Havehyrde – jeg håber der bliver tid til at skrive hver dag 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. september 2010 @ 19:31

  4. Velkommen til Vestkysten af Nord Amerika!!
    Jeg haaber I faar nogle dejlige uger, og nyder at koere rundt i Californien og omliggende stater lige saa meget som vi goer. Hils Yosemite fra mig og fortael at vi kommer igen til naeste aar!!
    Drive carefully!! and stick to the speed limit!!
    Ann i Vancouver

    Kommentar af Ann — 5. september 2010 @ 20:06

    • Ann – tusind tak 🙂 Det gør vi og det får vi… Og vi er blevet belært om at overholde fartgrænserne 😉

      Kommentar af Ellen — 5. september 2010 @ 23:16

  5. Skønt at høre lidt fra din ferie. Og de marker er da ren Land Art 🙂
    God ferie, du har jo meget du skal nå 🙂

    Kommentar af Lene — 5. september 2010 @ 20:29

    • Lene – det har vi – tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. september 2010 @ 23:16

  6. Hvor spændende at læse om, og se der cirkelrunde marker….Det havde jeg ikke engang hørt om 🙂

    Kommentar af Annette's space — 5. september 2010 @ 21:02

    • Annette – det havde vi heller ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. september 2010 @ 2:37

  7. Dejligt, I er kommet så godt i gang med ferien. Rigtig god fornøjelse videre.

    Kommentar af betty schou — 5. september 2010 @ 21:43

    • Betty – yes! Og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. september 2010 @ 2:43

  8. Kun en time for at slippe gennem indrejseformalia m.m.?! Der var I godt nok heldige – heldigere end med LA-flyveturen, lyder det som om ;-).

    Ha’ nogle skønne dage i kønne Santa Barbara – og nyd Californien!

    Kommentar af Bente — 5. september 2010 @ 22:30

    • Bente – det var uhørt hurtigt… og vi nyder – kan ses i næste indlæg…

      Kommentar af Ellen — 6. september 2010 @ 2:41

  9. Sikken et syn det har været, både med de mærkværdige, men dekorative, marker – og så Gran Canyon. Godt at I er kommet frem i forholdsvis god ro og orden. Nyd turen 🙂

    Kommentar af Ditte — 6. september 2010 @ 0:30

    • Ditte – det var en fantastisk start på en sikkert helt fantastisk ferie 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. september 2010 @ 2:42

  10. Godt at høre, at det også kan tage kort tid med indrejseformaliteterne!
    De marker ser flotte ud højt oppe fra.
    Fortsat god tur!

    Kommentar af conny — 6. september 2010 @ 10:17

    • Conny – tak 🙂 Jeg håber for jer, at jeres formaliteter må få lige så smertefrit. Men I skal normalt have mindst to timer til transfer. Jeg tror, det var fordi det var lørdag – der var ikke ret mange rejsende.

      Kommentar af Ellen — 6. september 2010 @ 16:14


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.