Crop Circles?

Vel ankomne til Santa Barbara efter at have været på farten i 27 timer, har jeg nu fået en 3-4 timers søvn og sidder tidligt søndag mogen i Stellas skønne køkken og multitasker; dvs. skriver, lytter og taler snakker – det hele på én gang. Det ældste barnebarn er her + to af Stellas søstre – de to danskere er spændende nyheder, så alle skulle da lige komme og se, hvad vi er for nogle størrelser.

Den lange tur gik fuldstændig og aldeles smertefrit – da vi landede i Newark, hvor vi skulle skifte til LA-flyet, tog det kun en enkelt time at komme igennem hele paletten med paskontrol, fingeraftrykstagning, fotografering, told og re-check-in, så vi havde hele to timers til overs, hvor vi bare kunne vente. Det var skyfrit over næsten hele det amerikanske kontiment, så vi fik ikke sovet. Det skyldtes nu og delvist det meget ulykkelige barn, der sad to sæder foran os og skreg i 4 timer. Det var rædselsfuldt, og synd for alle – næsten mest for forældrene.

Da vi fløj over Kansas  og nogle af de andre store landbrugsstater, fik ordet Crop Circles en ny mening for os. Det var et forunderligt syn at se de kæmpestore kvadratiske marker (og byer…), men endnu mere forunderligt at  de enorme cirkelformede marker, som vi senere vik at vide var runde, fordi det beskytter afgrøderne mod vinden.

Vi fløj over Grand Canyon, så nu har vi da set den… det er altså fantasktisk med så kæmpestor og lang en revne i jorden.

Vi blev en anelse bekymrede, Stella og Brooks de ikke, som forventet, stod og ventede på os ved udgangen, men en telefonsnak  beroligede os – de havde siddet i en ‘skovbrandskø’ men var lige på trapperne.
Her til morgen gik Stella rundt og rettede på de billeder, som hang skævt: “Nå… så har vi haft et lille jordskælv igen”. Det tog hun helt afslappet. Jeg havde nu ikke nærket noget til jordskælv, men jeg kan jo muligvis have sovet fra det. “Bare rolig… du vil mærke det, hvis det er et af de større”. Utvivlsomt.