Hos Mommer

28. maj 2012

Skånes Djurpark på en varm pinsedag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:57
Tags: , ,

P1030012Inge og Hasse mente det var en god ide at starte tidligt, så vi kunne være tidligt i dyreparken. Vi gjorde vores bedste for at være hos dem kl. 10, men det blev altså 25 minutter senere. Heldigvis har svenskerne ikke helligdag 2. pinsedag, så pludselig var det alligevel ikke så vigtigt at være der ekstra tidligt. Vi nåede derfor en kopkaf, inden vi satte kursen mod Skånes Dyrepark.
Dér havde de det også varmt – pyha at være tvunget til at have pels på i dette vejr … mange af dyrene var derfor krøbet i skygge og/eller skjul. Forståeligt nok, men måske knapt så spændende for os andre.
Det var dog stadig absolut en oplevelse, for mange af dyrene trodsede trods alt varmen og lod sig villigt fremvise. De mest P1030028tykpelsede af dem alle, den brune bjørn, havde helt styr på, at det snart var fodringstid og kiggede forventningsfuldt op, om ikke der kunne falde en ekstra godbid af inden den officielle fodring. Det kunne der desværre … det er bare IKKE i orden at give sådan nogen dyr en halv plade chokolade, der stadig er indpakket! Uf, vi bliver så harme, gør vi.

Det er et skønt og et stort område, hvor alle nordiske dyr skulle være repræsenteret. Tænk, at vi har kørt lige forbi i 15-16 år og besøgte det for første gang i dag! Tak, Inge og Hasse, for initiativet.

PAUSE til de istrængende – nogle har nogen laster; andre har andre laster. Siger man ikke, at summen af laster er konstant?
Jeg spiser ikke is. Heller ikke slik. Drikker ikke øl. Så hvorfor jeg vejer 10-15 kilo for meget, forstår jeg simpelthen ikke … ahem … var der nogen, der nævnte ordet vin? Eller chokolade? God mad? Nej, det tænkte jeg nok. Hvorfor skulle man også det?

P1030055Efter to-tre timers vandring rundt i parken var vi varme, tørstige og sultne, men Inge og Hasse havde været så forudseende at foreberede en del af frokosten på forhånd, så den var hurtigt sat på bordet. Dejlig mad i selskab med dejlige mennesker i dejlige omgivelser – jamen hvad har vi dog gjort for at have det så godt?

Den dér hængekøje kunne jeg godt blive forfalden til – man ligger langt mere behageligt, end jeg havde troet, og det er den perfekteste stjernekiggerposition, man kan forestille sig.
John påstod, at sådan en har vi ingen egnede træer til på ødegården, men det lille problem er slet ikke noget problem …

Vi rundede af med et kig på Tjörnarpsjön, inden turen gik hjem mod Danmark efter en af de bedre pinser, jeg har oplevet.

Skånes DjurparkMårhund

Hasse spurgte, efter at have iagttaget den drikkende elg i et stykke tid: “Hvor meget mon sådan én går på literen?” Den drak og drak og drak og drak og drak – en kamel ville beskæmmet luske væk, tror jeg.

En meget tørstig elg

20 kommentarer

  1. Det lyder til at have været en rigtig god pinse 🙂 men vejret har jo også været perfekt 🙂
    Skønne billeder …

    Kommentar af Tove — 28. maj 2012 @ 21:06

    • Det vejr fås vist ikke meget bedre på denne årstid 🙂
      Så pyt med, om det skulle blive lidt køligere nu – vi skal jo bare på arbejde …

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2012 @ 21:23

  2. “Heldigvis har svenskerne ikke helligdag 2. pinsedag”, nej, men har du ikke det? “Kom hviledagen i hu, på trods af de ugudelige svenskere!” 🙂
    Og så hedder det” DYDERNES OG Lasternes sum er konstant!” Hvorfor du kun kan komme i tankerne om lasterne får stå hen.
    Og stjernekigning fra en hængekøje kan være en noget kold affære, eftersom det kræver mørke, og det kommer vel først ved 10-11-tiden.
    Om elge og vand kan jeg beratte følgende: Det var et fruktansvärd bråk vid elven: alla små-elg tittade ur skogen, mittimot pjaskade och sjaskade den stora elgochsen. “Hva håller Ni på med?” skrek allihoppa. ” Har ni inte läst aftontidningen?” skrek han tillbaka. “Joda!” ” Då har ni vel läst, att i morgon börjar elkjakten?” “Joda, usj, men hva betydelse har det me tvâttningen din?” “Jo, då gjällar det vara REN!”

    Kommentar af AagePK — 28. maj 2012 @ 21:33

    • ‘Hviledagen’ er søndag 🙂
      Tænk, jeg har altid kun fået fortalt, at det er lasternes sum, der er konstant, men det ene hænger vel automatisk sammen med det andet …
      Den bedste stjernekigning finder sted i august, hvor det igen bliver forholdsvis tidligt mørkt, og koldt vejr er kun et spørgsmål om ordentlige tæpper – jeg fryser aldrig, når jeg sover ude om natten 🙂
      Ja, det gælder om at være en ren elg 😀

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2012 @ 22:05

  3. Det lyder som en god oplevelse, og hvor har vi egentlig mange helligdage, som andre ikke har. Gad vide hvor regeringen har fået den ide med at ville slette nogle af dem 😉 Jeg mener at skærtorsdag og langfredag er arbejdsdage i England og Frankrig.

    Kommentar af Lene — 28. maj 2012 @ 22:01

    • Det var en dejlig oplevelse.
      Antallet af fridage er nogenlunde det samme i UK og her – jeg ved ikke så meget om F. De har fri i UK langfredag (Good Friday), og så har de nogle Bank holidays i maj og august plus 2. januar. Hvis man kigger på en oversigt over europæiske hellig-/fridage, er der ikke den helt store forskel på antallet.
      Og regeringen skal bare holde nallerne væk … 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2012 @ 22:12

  4. Tak for bamsekigget på Skånes Djurpark. Det er ca. 22 år siden, jeg har været der sidst – nemlig da jeg ventede yngstedatteren. Jeg husker tydeligt de brune bjørne – meget spændende, også for den fireårige ældstedatter.
    Gad vide, om der altid er varmt i den dyrepark – det var det i hvert fald også for 22 år siden. Jeg kunne godt have brugt sådan en hængekøje dengang. Da havde vi bare et lille telt.

    Kommentar af conny — 28. maj 2012 @ 23:03

    • Med sådan noget at hæfte det op på, er man aldrig i tvivl om, hvornår det var 🙂
      Det med varmen kommer nok en smule an på årstiden, man besøger parken på 😉 Jeg tror det optimale for at se flest dyr må være en overskyet og ikke for varm dag.

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2012 @ 7:38

  5. Skønt at I endelig kom i Skånes Dyrepark; det ser fint ud med bjørnene – var der virkelig nogle. der gav dem chokolade med papir på?

    Hvis I ikke har passende træer på gården til en hængekøje, er det vel bare at stille et par stolper op? Jeg kan godt forstå, du ønsker dig en hængekøje til at ligge ude og kigge stjerner fra.

    Det lyder som den perfekte pinse, og nu er det så man ikke skal tænke på, at næste helligdag er 1. juledag 🙂

    Kommentar af Stegemüller — 29. maj 2012 @ 2:57

    • Ja, der var så, og der lå et Marabou-papir dernede og sladrede …
      Det er nemlig bare et par stolper – hvis vi kan få dem ned – grundfjeldet er ret synligt på grunden 😉
      Nej, DET gider vi ikke tænke på, men der er heldigvis hele tre ferier for mit vedkommende inden da 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2012 @ 7:41

  6. En skøn pinsedag i hyggeligt selskab med Inge, Hasse og Skånes Djurpark, så kan det næsten ikke blive bedre…Det var ærgeligt at vi ikke kunne nå at være med, forhåbentlig bliver der en anden gang…;-D

    Kommentar af Rejen — 29. maj 2012 @ 6:15

    • Det var nemlig ikke så ringe endda, og ja, det kunne have været så hyggeligt, hvis I kunne have været med – vi satser på en anden god gang i stedet for 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2012 @ 7:42

  7. Fin tur I har været på. Det behøver ikke nødvendigvis at være varmt ,for at dyrene gemmer sig. Pigebarnet var med Mormor i Løveparken på en kold fredag efter Kr. Himmelfartsdag – og så ikke en eneste løve 😦

    Man kan spekulere på, hvad det er, der får folk til at fodre bjørne med chokolade (og papir). Bjørnen har ikke godt af det, og man bliver alligevel ikke gode venner med den … Men jeg skal ikke lede længe for at finde de samme tendenser. Gemalen og Pigebarnet ææælsker at fodre duer, ænder. måger og gråspurve med brød, hvis de kan komme afsted med det. Og det preller fuldstændigt af på dem, når jeg siger, at det har fuglene altså ikke specielt godt af. Suk.

    Kommentar af Fruen i Midten — 29. maj 2012 @ 15:26

    • Øv, hvor ærgerligt for dem – det ville man ikke lige have regnet med …
      Ja. I det hele taget, hvad folk kan finde på i zoos og dyreparker … det er jo ikke i ond mening, men derfor kunne man jo godt rette sig efter autoriteterne. Kan du ikke forsøge dig med at påvirke dem med link som fx dette: http://www.vanloese.dk/natur/fugle/fodring/index.htm

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2012 @ 16:18

  8. Selv tak for en dejlig dag, lidt øv at dyrene ikke var særlig aktive eller synlige alle steder.. Jeg tror nu heller ikke vi har set dem alle på den samme dag, men når man kommer derovre af og til og på forskellige årstider, så ender man alligevel med at se dem alle. Jeg må dog sige, at jeg sjældent har set så få dyr som vi gjorde i går, og glenten var der slet ikke. den hænger ellers altid over parken et eller andet sted. Måske skal John bare ikke have gode billeder af den store flotte rovfugl.. 🙂

    Kommentar af Inge — 29. maj 2012 @ 17:37

    • Jamen det var jo så hyggeligt også uden glenter eller bævere 🙂 – men se bare, hvad Fruen skrev lige over her om løveparker i halvkulde … de er ikke så forudsigelige, de kære dyr, åbenbart.
      Vi må bare forsøge os igen en anden gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2012 @ 18:19

  9. Det ses tydeligt at det var været en herlig pinse i det svenske. Heldigt at påsken faldt som den gjorde i år – når nu vinteren er vendt tilbage.

    Kommentar af Jørgen — 30. maj 2012 @ 7:53

    • Den fås ikke bedre, årets pinse – som jeg går ud fra, at du også mente, da du i anden omgang skrev påske? 😉

      Kommentar af Ellen — 30. maj 2012 @ 9:06

      • Næh, jeg mente det jeg skrev. Pinsen følger påsken med + 50 dage. Bare et forsøg på at være morsom.

        Kommentar af Jørgen — 30. maj 2012 @ 15:29

        • Åh … det var det jo også, så … morsomt altså. Når man forsøger sig med dulgte morsomheder, kræver det jo, at modtageren er nogenlunde velbegavet, hvilket åbenbart ikke helt var tilfældet her 😉

          Kommentar af Ellen — 30. maj 2012 @ 16:42


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.