For tiden ser eller hører jeg temmelig ofte, at der er blevet lagt i kakkelovnen til et eller andet.
Da jeg var barn, lærte jeg, at det betyder, der ikke er noget godt i vente, hvis der er lagt i kakkelovnen til én – så står man til en skideballe af rang.
Nu hører jeg det næsten kun i betydningen der er planlagt eller der er lagt op til [noget godt eller spændende].
Det er normalt ikke folk på min alder, der siger det i den betydning, men yngre mennesker – dvs. for det meste under 40 år.
Jeg mødte dog også udtrykket i den ændrede betydning hos en, der kommenterer hos mig, og vedkommende er temmelig sikkert over 40.
Det fik mig til at undersøge sagen, da omtalte er en sprogstærk person, hvorfor det undrede mig, at det blev brugt ‘forkert’ set fra mit synspunkt.
Jeg skulle blive overrasket. I stedet for at give mig ret, skelnede Sproget.dk mellem, at der er lagt i kakkelovnen til nogen eller til noget.
Godt så. Nu har jeg lært noget nyt, men jeg tror nu altså ikke, at jeg nogensinde kommer til at bruge betydningen fra 1990 – det lyder helt forkert i mine ører. Nej, det skurer ikke i mine ører, men det skurrer, gør det!
Der er virkelig mange, der skriver skurer i ørerne, men at skure er synonymt med en grundig rengøring – er det kun på rigsdansk, man kan høre, at der er to r’er i ordet?
Jeg vil altså holde på, at det med kakkelovnen er et pendulord, men deri er alle vist ikke enige? Kan man få en rask, lille kommentarafstemning?
Hos Mommer 
Jeg vil da også holde på, at der ikke er noget godt i vente, når noget bliver lagt i kakkelovnen til nogen. Har nu heller ikke hørt den anden version, som jeg synes lyder helt forkert og skurrer i mine ører 😉
Kommentar af Margrethe — 16. august 2017 @ 20:30
Tak for besyv 🙂
(Og så beklager jeg, at jeg ikke har været ovre hos dig længe. Jeg har lige fundet ud af, at jeg linker helt forkert til dig. Det skal fluks blive rettet!)
Kommentar af Ellen — 16. august 2017 @ 20:34
Det er helt iorden 🙂 – Jeg har heller ikke været flittig, hverken med at kommentere eller blogge 😀
Kommentar af Margrethe — 16. august 2017 @ 20:39
Jeg har været ovre hos dig nu, men har ikke fået læst det hele op. Det kommer 🙂
Kommentar af Ellen — 16. august 2017 @ 20:44
Du er velkommen 🙂
Kommentar af Margrethe — 16. august 2017 @ 21:52
Et penduludtryk? Er det den officielle betegnelse for hvidvaskede fejl?Jeg kunne sagtens skrive mere om det, men det nytter jo ikke noget. Naturligvis udvikler sproget sig, men dette her er afvikling, og der bliver intet gjort for at bremse det.
ØV!
Kommentar af Rasmine — 16. august 2017 @ 20:37
Vi er for så vidt enige, men sådan har det jo altid været. Jeg tror ikke, at du ville bruge ordet psykopat om en læge, der helbreder sindssyge 🙂
Du forbinder sikkert også klimaks med højdepunkt, men det er ikke den oprindelige betydning: “I moderne dansk er klimaks synonymt med højdepunkt. Den betydning har vi i en sætning som festens klimaks var et storslået fyrværkeri, men tidligere havde klimaks betydningen ’gradvis stigning; stigende skala’. Det skyldes at ordet kommer fra græsk klimax, der betyder ’stige’ eller ‘trappe’. Allerede ODS nævner i bind 10 fra 1928 at klimaks også bruges om ’højdepunkt, kulmination’, og at denne betydning er ”mindre rigtig”. Men trods denne slet skjulte advarsel fortsatte sprogbrugerne ufortrødent med at bruge klimaks i betydningen ’højdepunkt’, og nu er den oprindelige betydning vel på det nærmeste udraderet.”
Så nej, vi kan intet stille op med eller mod udviklingen, men vi kan vedblive at bruge ordene i den betydning, vi kender dem.
Der er kun os selv til at ‘bremse’ den udvikling. Hvem skulle ellers gøre det? Det nytter jo ikke at forbyde noget som helst – det ville svare til at forbyde regnvejr i juli.
Kommentar af Ellen — 16. august 2017 @ 20:49
Nej, det nytter ikke at forbyde noget som helst, men der mangler effektiv oplysning.
Kommentar af Rasmine — 16. august 2017 @ 22:35
Ja … jeg syntes faktisk det var interessant i skolen, når vi talte om talemåder og deres betydning. Det gør man åbenbart ikke mere.
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 10:06
Ganske og aldeles enig med dig, Ellen. Udtrykket indebar en trussel i min barndom (jeg er årgang 55). “Hvis ikke, så …”
Skulle man se logisk på det, hvad man selvfølgelig ikke kan, kan det kun være positivt at lægge noget i kakkelovnen, hvis man fryser.
Kommentar af Eric — 16. august 2017 @ 20:42
Jeg vil tro, at de fleste af mine jævnaldrende (hvortil du også hører 😉 ), bruger udtrykket som en trussel, men faktisk er det et lidt underligt udtryk, som du også er inde på.
Kommentar af Ellen — 16. august 2017 @ 20:52
Jeg forstår også udtrykket som: Der er ikke noget godt i vente. Alder 45, så jeg ligger vel lige på grænsen til at høre til det “yngre segment”.
Kommentar af Pernille — 16. august 2017 @ 20:58
Ja, du må høre til grænsetilfældene … indtil videre er der kun én, der også bruger det i den nye betydning.
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 10:06
Jeg bruger udtrykket på begge måder – men mest på “den nye” måde.
Kommentar af www.randiglensbo.dk — 16. august 2017 @ 22:01
Du er så den eneste indtil videre, der bruger den nye betydning (det var også dig jeg henviste til i indlægget, men det har du måske gættet?)
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 10:07
Jeg er temmelig sikker på, at man risikerer at få varmet ørerne, når der er lagt i kakkelovnen 😉
90’erudgaven har jeg hverken hørt eller læst før. Pendulord er, efter min mening, ord der med tiden får den stik modsatte betydning, ikke bare en anden betydning. Det ved jeg ikke rigtig, om man kan sige i dette tilfælde?
Kommentar af fiberfryd — 16. august 2017 @ 23:45
Johh, det har du da ret i, normalt er definitionen … men kan vi ‘kompromisere’ om, at dette er et grænsetilfælde? Det har jo ændret betydning fra noget negativt til noget positivt.
Jeg hører til forholdsvis tit i den nye betydning, og jeg må indrømme, at det irriterer mig lidt hver gang. Men også kun lidt … trods alt 😉
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 10:10
Vi kan da altid ‘kompromisse’ 😉
Kommentar af fiberfryd — 18. august 2017 @ 8:41
🙂
Kommentar af Ellen — 18. august 2017 @ 17:44
“Lagt i kakkelovnen” betyder for mig helt klart, at nu er der sparet sammen til en potentiel skideballe….Vh Kirstin, årg 1951
Kommentar af Kirstin — 17. august 2017 @ 2:12
Og dermed et par år ældre end mig – jeg ville så også have undret mig lidt, hvis du brugte det i den nye betydning.
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 10:11
Vinteren 1960/61 lød det ofte i mit barndomshjem: vi skal have lagt noget i kakkelovnen!!
Vi var lige flyttet fra en lejlighed med centralvarme til en lejlighed med kakkelovn, så her er udtrykket godt – for ellers kom vi til at fryse 🙂
Kommentar af Kisser — 17. august 2017 @ 8:19
Det er så uden for nummer, for her skal det jo tages aldeles bogstaveligt 🙂
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 10:11
Jeg stemmer også for (at der er endnu et) pendulord 🙂 Det går jo fra negativt til positivt. Præcis som med bjørnetjeneste. I begge tilfælde synes jeg, at den ‘nymodens’ brug giver mest mening, men det er givetvis, fordi jeg ikke kender den oprindelige forklaring på, hvorfor man brugte udtrykkene. Men det betyder så ikke, at jeg bruger udtrykkene i den positive betydning. Faktisk prøver jeg at styre uden om de dobbelttydige udtryk, så jeg undgår misforståelser. Gælder især ‘godt’ om mål og tidspunkter. Og forfordele, som jeg har et virkelig anstrengt forhold til.
Kommentar af Fruen i Midten — 17. august 2017 @ 8:50
Netop – betydningen har vendt.
Jeg undgår dem ikke, men jeg er opmærksom på, til hvilken aldersgruppe modtageren tilhører. Hvis det er en ung (eller yngre …), hvor vedkommende potentielt kan misforstå, hvad jeg mener, så kommer jeg med den supplerende oplysning “ja, altså, i den oprindelige betydning!” Det får gerne folk til at blive nysgerrige 🙂
Det er sandt nok, at flere af pendulordene er mere logiske i den nye betydning, men hvordan man rent logisk kan få ‘godt’ og især ‘knap’ til at betyde ‘mere end’, forstår jeg altså ikke.
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 10:16
Øh, du mener vel – som jeg, at ‘godt’ betyder ‘mere end’, og at ‘knap’ betyder ‘mindre end’ – IKK’? Ha, her i butikken synes ‘folket’ bare, at jeg er et kværulerende, bedrevidende oldtidslevn, hvis jeg siger noget a la ‘ja, altså, i den oprindelige betydning’, så det er jeg holdt op med 🙂
Kommentar af Fruen i Midten — 17. august 2017 @ 10:35
JO, selvfølgelig! Øv. Der var jeg godt nok lidt for hurtig på tasterne – pinligt … 😦
Jeg har – i visse sammenhænge – intet imod at blive betragtet som et ‘ kværulerende, bedrevidende oldtidslevn’. Disse ‘visse sammenhænge’ er dog oftest sproglige 😉
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 11:06
Det var nyt for mig. Jeg kommer ikke til at bruge 1990 betydningen. For mig hænger udtrykket sammen med, at der er udsigt til noget meget ubehageligt. Men jeg bruger det vist overhovedet ikke mere.
Kommentar af betty — 17. august 2017 @ 8:58
Alt andet ville også have undret mig, Betty – og nej, det er ikke særlig tit, man bruger udtrykket, men jeg kan godt lide tanken om, at man bevarer disse gamle talemåder – det er en del af vores kultur.
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 10:17
Stemmer også for pendulord/udtryk. Men når det er sagt, så kan jeg måske godt forstå, at det svinger. Jeg kan sagtens forestille mig, at det er rart at få noget lagt i kakkelovnen: der bliver lunt og godt, som Kisser også skriver
Når der opstår pendulord, er det så fordi, ordet ikke bliver brugt så meget i sin “rigtige” betydning? Altså at det egentlig er ved at gå ud (= fattigere sprog), men bliver genopdaget og nyfortolket?
Kommentar af Kirsten — 17. august 2017 @ 10:18
Ja, som Fruen også nævnte, er de nye betydninger ofte mere logiske – med visse undtagelser 🙂
Jo, det er en god forklaring, men deres forsvinden skyldes vel også, at man ikke lærer disse talemåder i skolerne mere, mon ikke?
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 11:08
Men så længe det ikke ‘skuer’ i ørerne, så går det nok 😉 (Arj, ok – ‘skuren’ i ørerne må alt andet lige være værre end ‘skuen’ i ørerne, nu jeg tænker over det)
Den delte forklaring af at lægge i kakkelovnen overrasker også mig. Ligesom dig mener jeg, at der ikke kan være tale om noget rart eller spændende, hvis der er lagt i kakkelovnen – uanset om det er til nogen eller noget. (Og jeg er under 40 ;-)) Så jeg holder mig til betydningen fra før 1990 🙂
Kommentar af oeglemor — 17. august 2017 @ 10:31
Det vil jeg tro – det er vist kun læger/ørelæger, der ‘skuer’ i ørerne 🙂
Tak, Øglemor – jeg er glad for at høre, at der også er unge mennesker, der kender og bruger den gamle betydning. Men din mor var en god læremester, vil jeg tro.
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 11:10
Ja, det er lidt sært, når betydning ændres. Jeg har problemet med kombinationen “ellers tak”, når jeg tilbyder nogen noget. Det kan være fordi det betød noget andet, der hvor jeg kommer fra. Der ville “ellers tak” betyde noget i retning af “nej fy for den …..”, men i dag bruger unge det i stedet for “nej tak”. Ellen, kan du hjælpe mig her? – Det lyder forkert i mine ører, men derfor kan det jo godt være, at de unge har ret.
Kommentar af Helle — 17. august 2017 @ 12:22
Se, nu bliver det interessant, for jeg er som bekendt ældre end dig, men har lært det i betydningen ‘nej tak’. Mine forældre kunne sige, hvis de fx blev spurgt, om de ville have et stykke kage til: “Nej tak, ellers tak, men jeg kan ikke spise mere.”
Jeg bruger det selv i den betydning: “Næhh, men ellers tak, du”, og det er bestemt en høflighed fra min side.
Jeg kender udmærket den betydning, du kender og bruger (og bruger den også selv), men så er betoningen anderledes: “Nej, ELLERS tak!”, og her vil hverken tonefald eller mimik lade folk i tvivl om, at man mener noget i retning af vorherrebevares.
(Pudsigt: John og jeg har netop talt om jer så sent som i dag … vi har jo en aftale, der bare skal føres ud i livet. Jeg skriver en mail til dig lidt senere).
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 13:42
Jeg har ikke tidligere hørt 90er-betydningen. Jeg synes ikke det er et pendulord. Når der er lagt i kakkelovnen til en skideballe, er det vel udtryk for en forsinket afregning af noget der kræver en af krabasken, og det modsatte af det ville så være forsinket afregning af anerkendelse.
Kommentar af Jørgen — 17. august 2017 @ 14:41
Der er lidt delte meninger om det er et pendulord eller ej – men to vidt forskellige betydninger har det da 🙂
Kommentar af Ellen — 17. august 2017 @ 16:19
Jeg har indtil dette indlæg kun oplevet talemåden som “noget ubehageligt i vente”.
Egentlig sært, dersom den nyere betydning har været brugt siden 1990. Ak, al det nymodens sprogrod, som går min næse forbi.
Jeg har vel også nok i min vejr mølle kamp mod sammen satte ord, som del es.
-Og så lige brugen af både/men!
Kommentar af natural2222 — 18. august 2017 @ 4:37
Jeg undrer mig nok lidt over, at I er nogle, der slet ikke har hørt den nye betydning, men pyt – det er nemlig rigtigt, at de andre ting, du nævner, er langt værre – og ikke at forglemme ligge-lægge-problematikken!
Kommentar af Ellen — 18. august 2017 @ 17:44
Jeg mener også principielt, det er negativt med kakkelovnsilægning – men kommer dog af og til til at bruge det positivt uden at tænke nærmere over det. Konsekvens er ikke altid “my middle name” – kun i princippet 🙂
Kommentar af conny — 21. august 2017 @ 23:11
Jamen Conny dog – jeg troede netop, at du var helt sprogkonsekvent 🙂
Kommentar af Ellen — 22. august 2017 @ 9:02
Tø hø
Kommentar af conny — 22. august 2017 @ 22:58