Forårsfornemmelser

Nu hjælper det på det. De er på vej, forårsfornemmelserne.
Vejret er stadig superflot, og hjemme på vores terrasse har temperaturen lige rundet 20°.
Kunne John fortælle mig … lige nu er der 16° og stadig skønt at være. I drivhuset har de automatiske vinduer åbnet sig for at sørge for udluftning i den stærke og uvante hede!

Krokusserne (apropos forårsfornemmelser, så ser det altså frækt ud med det dobbelt-s, men den er god nok …) sprang ud, mens vi var i Sverige, og i dag har John været ude for at købe en kapillærkasse, så drivhuset kan passe sig selv, når vi snart skal til at være meget mere udfarende.
Én kasse. Det er to for lidt, fordi om vi har en eller tre, kan jo være lige meget, så i morgen kører han af sted efter to til …

Denne her dobbelte hvide vintergæk fandt jeg også i højbedet – nu havde jeg lige nået at bilde Annemarie ind, at jeg kun kunne huske dem fra min barndoms have, og hvad opdager jeg så?
Pinligt, altså. Dåbsattesten kan vel få skylden, vil jeg mene … tænk at jeg ikke kunne huske, at jeg også selv har et par stykker – så stor er vores have trods alt heller ikke …
Den er lidt snavset, det lille pus; sneen har haft trykket dens kinder ned i jorden.

Og så er der lige dette her, som kan ses til venstre.
NU er der for alvor nedtælling, som jeg skrev i går.
28 arbejdsdage tilbage.
Hver dag bliver krydset over, begyndende med i dag. Jeg ville ikke lave en, der skal klippes i – så bliver den hurtigt alt for usynlig.
Jeg har dog, af hensyn til min søde chef, undladt at afslutte forneden med et rungende HURRA.