Hos Mommer

2. april 2013

Forårsfornemmelser

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:34
Tags: , ,

P1010725Nu hjælper det på det. De er på vej, forårsfornemmelserne.
Vejret er stadig superflot, og hjemme på vores terrasse har temperaturen lige rundet 20°.
NedtællingKunne John fortælle mig … lige nu er der 16° og stadig skønt at være. I drivhuset har de automatiske vinduer åbnet sig for at sørge for udluftning i den stærke og uvante hede!

Krokusserne (apropos forårsfornemmelser, så ser det altså frækt ud med det dobbelt-s, men den er god nok …) sprang ud, mens vi var i Sverige, og i dag har John været ude for at købe en kapillærkasse, så drivhuset kan passe sig selv, når vi snart skal til at være meget mere udfarende.
Én kasse. Det er to for lidt, fordi om vi har en eller tre, kan jo være lige meget, så i morgen kører han af sted efter to til …

P1010724

Dobbelt vintergækDenne her dobbelte hvide vintergæk fandt jeg også i højbedet – nu havde jeg lige nået at bilde Annemarie ind, at jeg kun kunne huske dem fra min barndoms have, og hvad opdager jeg så?
Pinligt, altså. Dåbsattesten kan vel få skylden, vil jeg mene … tænk at jeg ikke kunne huske, at jeg også selv har et par stykker – så stor er vores have trods alt heller ikke …
Den er lidt snavset, det lille pus; sneen har haft trykket dens kinder ned i jorden.

Og så er der lige dette her, som kan ses til venstre.
NU er der for alvor nedtælling, som jeg skrev i går.
28 arbejdsdage tilbage.
Hver dag bliver krydset over, begyndende med i dag. Jeg ville ikke lave en, der skal klippes i – så bliver den hurtigt alt for usynlig.
Jeg har dog, af hensyn til min søde chef, undladt at afslutte forneden med et rungende HURRA.

16 kommentarer

  1. Er det ikke dejligt med forårsfornemmelserne og krokus’rne – og drivhuset og nedtællingen og …

    Kommentar af Jørgen — 2. april 2013 @ 15:58

    • Du aner simpelthen ikke, hvor dejligt det er! Eller … det gør du måske nok 😉

      Kommentar af Ellen — 2. april 2013 @ 16:10

  2. Jeg tror godt, vi kan erklære det officielt: Nu er der forår. 20 grader på terrassen? Der må være virkelig godt læ der.

    Kommentar af Henny Stewart — 2. april 2013 @ 16:43

    • Det er der også – hvis ikke vinden kommer fra stik vest, hvad den jo ofte gør, men ikke i dag – og terassen er overdækket.

      Kommentar af Ellen — 2. april 2013 @ 17:13

  3. Åh når jeg læser om drivhuse, som samtidig er opholdsrum, så drømmer jeg om drivhuse, indtil jeg kommer til at tænke på kedelige ting såsom rengøring af vinduer og pasning af tomater og agurker 😉

    Kommentar af Lene — 2. april 2013 @ 17:15

    • Altså Lene, den slags har vi da folk til … måske ikke så meget til pasningen; det gør så heller ikke noget, for det er ret hyggeligt at gå og nusse med, men rengøringen af vinduer klarer John 😉 – hvis du vælger at have masser af chili, skal de bare vandes – det er det hele, og syltede chili er SUPERgodt 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2013 @ 17:40

  4. hehe, jamen vi giver dåbsattensen skylden, men godt at du opdagede den trods alt..:-)

    Kommentar af Rejen — 2. april 2013 @ 17:46

    • Ja, tænk hvis den var forblevet upåagtet 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2013 @ 18:11

  5. Du kan gjerne sende litt av den sola og den varmen oppover, Vi har ikke for mye av slagsen her oppe i sivilisasjonen

    Kommentar af Kamelrytterske — 2. april 2013 @ 18:52

    • Hov hov … den der sidste bemærkning … 🙂 Hvis du trækker den tilbage, sender jeg lidt varme op 😀

      Kommentar af Ellen — 2. april 2013 @ 19:39

  6. GULP – 29 dage, det er jo lige om lidt! 🙂

    Kommentar af Tina - omme i London — 3. april 2013 @ 0:12

    • Det er det nemlig! Lige om fem minutter 😀

      Kommentar af Ellen — 3. april 2013 @ 7:57

  7. Den terrasse må vende helt perfekt, for så snart man bevæger sig ud i landskabet, væk fra sol og læ, så kniber det altså stadig en hel del med at mærke ret meget varme. Og så kom målebåndet op 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 3. april 2013 @ 8:19

    • Den er normalt ikke helt perfekt, fordi den er halvt åben mod syd og helt åben mod vest, hvor vinden oftest kommer fra, men når den som nu kommer fra øst, er det perfekt. Det hjælper også, at den er overdækket 🙂
      Ja, det gjorde så – nu er det sidste hele arbejdsmåned 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. april 2013 @ 8:40

  8. Jamen, der er jo centimetermålet – eller noget i den stil. Og når du når ned for enden, så er der garanteret varmere vejr, og du har helt glemt disse dage, hvor vi skal lede efter tegn på forår, og nogen finder en flot dobbelt vintergæk.

    Kommentar af conny — 3. april 2013 @ 22:34

    • Det er jeg helt sikker på, at du har ret i 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. april 2013 @ 6:34


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.