Hos Mommer

19. december 2012

Tænk, at jeg skulle eje noget fra Birger Christensen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:03
Tags: , , ,

P1060461I går kunne jeg hente den julegave, jeg ikke kunne hente d. 12. december; nemlig et kuffertsæt fra Birger Christensen.
Det er vel et navn, de fleste er bekendt med, så er det ikke en lille smule blæret at eje noget med det berømte skilt på?
P1060459Også selv om det ikke er en pels?
Hvilket jeg i øvrigt slet ikke vil have, selv om jeg blev tilbudt en – jeg ser tåbelig ud i pels. Latterlig, nærmest, jeg er overhovedet ikke en pelstype … og det har ikke noget at gøre med at være frelst og Brigitte Bardot-agtig.

Det var en stor kuffert samt en i kabinestørrelse. De vejer ikke særlig meget, hvilket selvfølgelig er en fordel … bare de så kan holde til mosten i en lufthavn, for kufferter bliver vist ikke altid behandlet lige skånsomt.

P1060448Lidt gaver fik jeg søreme også med hjem fra England; John har været sammen med Pernille og udvekslet gaver med hende, så vi har søreme noget at pakke op juleaften, selv om vi kun er to, og selv om John har fået sin fra mig.
(Downton Abbey er ikke en gave, men et lån – C har købt 3. sæson, så der er slet ingen grund til at vente på, at DR tager sig sammen til at sende den.)
Apropos serier … englænderne er vilde med danske serier – de sluger både Forbrydelsen, Borgen og Broen. De sidste to afsnit af Forbrydelsen III blev sendt i lørdags, så Tims mor og mand glædede sig som små børn. Den hedder The Killing på engelsk. Da jeg fortalte dem, at killing betyder kitten, og at serien hedder The Crime i Danmark, syntes de at den danske titel var meget bedre. “For there is no killing in this series!? I’m sure the little girl isn’t dead.?” Da havde de endnu ikke set slutningen; vi var sammen med dem lørdag eftermiddag. De små, næsten usynlige Rullepølse 2012 (1)spørgsmålstegn ignorerede jeg totalt – de ville selvfølgelig ikke høre et ord om, hvad der foregik til slut.

I dag er den gode rullepølse blevet lagt i lage og et rugbrød står lige nu og hæver. Den ikke-frosne Berberi-and er bestilt hos vores gode kantine-Per og skal hentes på torsdag. Jeg kan bedst lide kød, der ikke har været frosset; det smager anderledes, bilder jeg mig ind.  
Al mad til juledagene er købt, bortset fra det, der ikke kan holde sig og derfor skal købes i sidste øjeblik. Gaverne er på plads, jeg mangler bare at pakke to ind til min søsters barnebarn. Jeg er heeelt færdig Hot smile

Det er ikke kun de rigtige engle, der har en skinnende glorie lige i øjeblikket Angel
Og rolig nu, Aage: den falder ikke ned omkring min hals og kvæler mig. Dertil er jeg alt for erfaren en gloriebærer …

34 kommentarer

  1. Jeg havde valgt pelsen.. 🙂
    Nypudsede glorier er fine, bare du ikke gror vinger også.. 😉

    Kommentar af Inge — 19. december 2012 @ 17:18

    • Hehe, havde du? Du havde desværre ikke fået noget valg 😉
      Vingerne må vente, til jeg er død …

      Kommentar af Ellen — 19. december 2012 @ 17:29

    • og forresten.. hvornår kører John sin sidste tur, eller har han kørt den..??

      Kommentar af Inge — 19. december 2012 @ 17:30

      • Den kører han på et eller andet tidspunkt i MORGEN!!!
        Vi spiser i den anledning på den kinesiske nede i Asterscentret – skal vi mødes? Klokken 19? 🙂

        Kommentar af Ellen — 19. december 2012 @ 17:41

        • God ide, vi er friske.. og glæder os.. Kan John ikke bestilles til at køre os derover.. Nå ikke.. de vil da heller ikke tjene penge i den branche.. 😉

          Rolig nu, det sidste var en spøg.. 😀

          Og du mener den ved Asterscentret / FAKTA og ikke den ude v. motorvejen..??

          Kommentar af Inge — 19. december 2012 @ 17:55

          • I er da friske, ja 🙂 Og jo, vi mener den ved Asterscentret; ikke den ved motorvejen.
            Bilen bliver simpelthen afleveret – den er solgt.
            Så når vi alligevel at mødes inden jul – det havde jeg ellers opgivet. Dejligt – vi glæder os også 🙂

            Kommentar af Ellen — 19. december 2012 @ 18:01

  2. Fint kuffertsæt, og det er dejligt at være næsten færdig med juleindkøbene…;-D

    Kommentar af rejen — 19. december 2012 @ 18:00

    • Ja, det er skøøønt 😀

      Kommentar af Ellen — 19. december 2012 @ 20:49

  3. Sikke et par fine kufferter du har fået dig der, men jeg kan altså godt have mine tvivl om deres soliditet overfor lufthavnenes bagagesystemer….

    Kommentar af overleveren — 19. december 2012 @ 18:17

    • Enig … på den anden side vil Hr Christensen vel ikke lægge navn til noget, der går i stykker, bare man puster på det?

      Kommentar af Ellen — 19. december 2012 @ 20:41

  4. Jeg kendte ikke Birger Christensen, men foranlediget af dit indlæg søgte jeg, og nu undrer det mig bare, at kufferterne er korthårede. 🙂 Jeg er ikke kender, men ved af erfaring, at Samsonite kan stå for mosten.

    Kommentar af Eric — 19. december 2012 @ 20:03

    • Haha, næh, der er ikke meget mink over dem. Heldigvis 🙂
      Det er også min erfaring … nu må vi se, hvad disse kan præstere.

      Kommentar af Ellen — 19. december 2012 @ 20:43

  5. Det er da et skønt kuffertsæt at få forærende! De skal nok holde til turen igennem diverse lufthavne.

    Det er da en helt igennem skelsættende begivenhed, at John kører sin sidste tur i morgen. Fantastisk! Jeg håber, han glæder sig til sit otium og at han ved , hvad skal han skal fylde i alle de mange timer.

    Kommentar af Stegemüller — 19. december 2012 @ 21:16

    • Det håber jeg da, de kan … 🙂
      Han har altså også haft det lidt underligt i aften, men han glæder sig også meget, så alt er som det skal være – han kommer ikke til at kede sig 😉

      Kommentar af Ellen — 19. december 2012 @ 21:29

  6. Man kan også bare vælge en glorie i en mindre størrelse, det kan godt svare sig! 😉
    Jeg vil også helst have helt frisk kød juleaften, men desværre bestemmer jeg ikke i år.. (heller ikke i år) det var faktisk kun de to år i Frankrig vi bestemte selv. Nå, brok klæder ikke her til jul! 😀
    Jeg gad godt liiiige komme på besøg og se Downton Abbey. Jeg har ikke engang set sæson to!

    Kommentar af Kong Mor — 19. december 2012 @ 21:38

    • Åhh, tænk, det havde jeg slet ikke overvejet 🙂
      Synd … for det er altså bedre med friske ænder end med frosne. Næste år, så 🙂
      Du skal da være så velkommen til at kigge med, men der er nok lige så langt fra Fyn til Sverige som omvendt 😉
      Jeg har godt nok afleveret sæson to, men den kan vel lånes igen, og C har ikke sagt noget om, hvornår hun skal have treeren tilbage …

      Kommentar af Ellen — 19. december 2012 @ 21:44

  7. Nej, jeg har aldrig ejet noget fra Birger Christensen, og jeg er da ikke det fjerneste misundelig … Faktisk kom jeg til at tænke på Hyacinth Bucket, der havde et (godt nok mere omfangsrigt) set of matching luggage med på sit krydstogt med the QE2 … Det med glorier skal man ganske rigtigt passe på. Hvis de ikke er præcis den rigtige størrelse, kan man også risikere, at de klemmer, og at man så får noget så forfærdelig en hovedpine. Downton Abbey sæson 3 har jeg set. Den har kørt på Norge og Sverige. Det eneste, jeg mangler , er årets Christmas Special. Downton Abbey er selvfølgelig stadig værd at se, om ikke andet for omgivelsernes skyld. Og Maggie Smith, selvfølgelig, men jeg synes, at manuskriptet er af noget dårligere kvalitet. Der er gået lidt for meget soap opera i det, efter min mening. Men kommer der en sæson 4, skal jeg da nok se den også …

    Kommentar af Henny Stewart — 19. december 2012 @ 22:46

    • Min søsters svigersøn har også engang kaldt mig for Mrs Bucket, men det var ikke fordi jeg er snobbet, men fordi jeg er lidt skrap en gang imellem 😉
      Mine glorier har altid passet perfekt!
      Jeg opdagede for sent, at sæson 3 kørte over Sverige … C sagde også, at den er en smule ‘anderledes’ end de to første, men stadig absolut seværdig, så jeg glæder mig – er totalt solgt mht. den serie og synes de spiller forrygende godt hele bundtet. Men ja: Maggie Smith er uforlignelig – lige sådan en type som jeg godt ville være om 20 år …

      Kommentar af Ellen — 20. december 2012 @ 7:56

  8. Den sidste bemærkning kræver jo nærmest, at jeg kommer på banen for at redde dit julehumør:
    Det er før set, at det, man troede, var en glorie, viste sig at være en horisont. 🙂
    I en af mine abscencer så jeg engang Jesus og disciplene more sig i Paradis med at bruge glorierne til at kaste mod pind. Paulus måtte kæmpe lidt med sin, den lignede en hestesko, han var jo også kun halvt kristen, og ville dreje alt for meget tilbage, så derfor…
    Hvis bare kufferterne er godt fyldte, er der næsten ikke grænser for, hvad de kan tåle, dem der er lavet af ABS-plast; dem i aluminium tåler også en del, men får buler, der ikke bare smutter tilbage.
    And I love cat-killing! 😉

    Kommentar af AagePK — 19. december 2012 @ 22:52

    • Ha – jeg vidste bare, at du ville sige det med horisonten 😀
      Hvis det bare kræver en fyldt kuffert, behøver jeg nok ikke at være nervøs … jeg ved dog ikke, om de er lavet af ABS-plast …

      Kommentar af Ellen — 20. december 2012 @ 8:00

  9. Synd kufferten først kom efter rejsen. Nu har jeg lige fulgt op på din englandstur, jeg kan godt forstå, at Charlotte og Tim forelskede sig i det hus, det er jo så charmerende. Jeg håber de kan lave meget af det selv, ellers kan de jo godt gå hen og blive dyrt. Og sikke et smukt sted.

    Kommentar af Marianne — 20. december 2012 @ 7:05

    • Huset har en god sjæl, som man straks fornemmer, når man træder ind i det.
      De kan næsten kun male – alt restaureringsarbejdet har krævet høj specialfaglig viden og ditto praktisk kunnen. En med hænderne skruet rigtigt på kunne måske have fået instrukser og dermed assisteret en fagmand, men det har Tim ikke haft mulighed for – han skulle jo passe sit arbejde.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2012 @ 8:06

  10. Jeg tror altså, at du har haft den forkerte pels på, hvis du mener, at du ser latterlig ud i pels. Alle ser da fantastiske ud i pels, hvis de får den helt rigtige på 🙂 Om fersk and smager bedre end frossen, ved jeg ikke, for jeg har aldrig prøvet. Og så bliver jeg lige nødt til i den forbindelse at referere, hvad Gemalen faldt over i en annonce i den lokale ugeavis her til morgen: ‘fritgående, friskslagtede gæs’ …

    Kommentar af Fruen i Midten — 20. december 2012 @ 8:51

    • Hahaha, hvor makabert – lige som med mine ‘fritgående andebryster’, som jeg faldt over i Brugsen sidste år. Det er jo ikke forbudt at læse, hvad det egentlig er, man har skrevet …
      Det kan godt være, jeg har prøvet den forkerte pels … jeg har så heller ikke prøvet vildt mange, skal siges 😉

      Kommentar af Ellen — 20. december 2012 @ 10:06

  11. Pels er heller ikke mig (surprise, surprise…); jeg vil hellere klappe dyr end have dem på… Downton Abbey serie 3 købte jeg med hjem fra England, men vi har ikke haft tid til at se den endnu. Den er til gengæld udnævnt til juleferie-aftenshygge, så den glæder jeg mig til. 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 20. december 2012 @ 10:04

    • Det er den også udnævnt til hos os – det bliver ren hygge i juledagene 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. december 2012 @ 10:07

  12. Jeg er ikke spor misundelig, hverken på kuffertsættet eller Downton Abbey :-)! Her må vi vente, til de snøvler sig sammen til at vise den.
    Her skulle vi gerne have kalkun juleaften, hvis jeg kan få fat i én. Stuffed, of course.
    Jeg tror nok, at jeg vil ønske glædelig jul og godt nytår allerede nu samt en god tur til Sverige. Husbonden ligger i sengen, og jeg burde også være der, men det går jo ikke, når vi bliver 11 juleaften.
    Kender du den bogtitel, der hedder “Hvor ser du træt ud, skal jeg holde dine bryster?” Måske var det andebryster, der var tale om??

    Kommentar af Nonna — 20. december 2012 @ 13:16

    • Ej, Nonna, er du syg? Det var da ualmindelig dårlig timing – hvor er det synd for dig. Jer. Rigtig god bedring til jeg begge og også god jul og godt nytår herfra.
      Jeg kender godt bogen, men har ikke læst den … det kan da godt være, det er andebryster 😉

      Kommentar af Ellen — 20. december 2012 @ 16:57

  13. Hvor pudsigt, at du netop skulle vise Birger Christensen – i sommers, da jeg var en tur på Strøget, undrede jeg mig faktisk over, hvor den store forretning var blevet af! Jeg tænkte, at de måske var gået konkurs på grund af den stigende pelsskræk. Men de har altså udvidet forretningen med kuffertproduktion – smart move! Det med kun at sælge pelse er en dårlig forretning på længere sigt. Tillykke med de fine kufferter, som Novia nok snart skal få ridset 🙂

    Jeg tror heller ikke, at jeg er en pelstype – jeg ville dog gerne sådan som jeg fryser lige så snart det er under 15 grader. Min mor har en sælpels (fyfyfyfyfyfyfy) – og den er altså dejlig varm. Det er hendes mink også, men man ligner sådan en forstørret bamse selvom man har det varmt.

    Jeg er dog meget misundelig på Downton Abbey! Jeg opdagede den først for et par uger siden – men så så jeg også sæson 1 på 2 dage. Nu venter jeg så på sæson 2 med posten – og sæson 3 ved jeg slet ikke, hvornår de får! Mit DVD-udlejningsfirma har også The Killing (som de også kalder den) – men den har jeg aldrig set hverken i DK eller hernede – på trods af al omtalen. Måske skulle jeg give den et forsøg?

    Kommentar af Pernille — 20. december 2012 @ 14:36

    • Jeg ved ikke hvor forretningen rent fysisk befinder sig, men konceptet BC findes da i hvert fald 🙂
      Din stakkel, du skal virkelig helst have varme, hvad? Men jeg er helt enig i det med den forstørrede bamse 🙂
      Det er bare en fantastisk serie, ikke? På linje med Matador, hvis du spørger mig!
      Jeg tror godt, at du kan give ‘Killingen’ et forsøg, men den sniger sig ikke op på siden af Downton Abbey.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2012 @ 17:08

  14. Hold da op, er vi nu nødt til at sige De til dig?
    Jeg har ganske vist haft en pels (indrømmet, det var min mors, som jeg overtog), men jeg har aldrig nogensinde ejet noget med et Birger Christensen mærke på. Jeg er imponeret, meget endda.

    Oversættelsen af titlen på “Forbrydelsen” har også undret mig! Jeg var lidt træt af, at jeg lige havde set del III via dr.dk på computeren, da de startede på den på BBC.

    Puds du bare videre på glorien, det er velfortjent.

    Kommentar af Annette ud i Holland — 20. december 2012 @ 16:39

    • Jarh tark, det ser Vi gerne 😉
      Jeg har også min mors pels, men jeg ligner, hvad Pernille skrev: en forstørret bamse eller et eller andet kuglerundt med ben 😀
      Ja … det er ikke kun os danskere, der kan levere fjollede oversættelser.
      Tak 😉

      Kommentar af Ellen — 20. december 2012 @ 17:11

  15. Birger må have haft gang i produktionen af rejsenødvendigheder. Jeg har hørt om andre der har hentet store kasser med 3 kufferter i.

    Kommentar af Jørgen — 22. december 2012 @ 13:50

    • Det må han have haft – så jeg var ikke den eneste, kan jeg regne ud … der var et par hundrede kolleger, der havde valgt den julegave.

      Kommentar af Ellen — 23. december 2012 @ 12:45


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.