Hos Mommer

28. februar 2011

Alle går rundt og fryser – rigtig meget endda

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:06
Tags: , ,

P1010608I går fulgte vi Pias forslag og kørte til Fakse Ladeplads for at se på ispansre, som jeg ikke har set i så voldsom en grad før – det er ikke et ukendt fænomen i havneområder, men hele huse pakket ind i is – det var underligt at se. Vi havde håbet på klart solskin, men sådan skulle det ikke være i går.
Inden vi nåede helt frem, kunne vi konstatere, at Strandvejen i Fakse Ldpl. giver et noget anderledes indtryk end den af samme navn mellem København og Helsingør… vi kunne ikke helt gennemskue, om der boede nogen i huset, men denne losseplads var ikke nogen god reklame for byen.

Et kort stykke vej derefter kom de så, de små huse, der ligger helt ned til vandet og som har fået isfrakker på. Meget brun is, for der havde været meget tang i det vand, der var blæst op på husene og på planterne.

P1010603

Næste stop var havnen i Fakse Ldpl.
Øhhh, frøken Sten…. De har helt tabt hovedet – er det fordi De har en fornemmelse af, at Deres BH sidder ikke helt rigtigt?

P1010612

Næste stop igen Køge Havn, hvor jeg ikke troede mine egne øjne: Hr. og fru Vinterbader i fuld aktion. Det var bidende, pivende, rivruskende koldt, det blæste en halv pelikan, og hvad gør disse mennesker?
De var ikke neddyppet særlig længe, men i var de gudhjælpemig. Jeg vil ikke engang sige ‘respekt’ – jeg synes ærlig talt, det var lige meget nok, og ingen, ingen skulle nogensinde få mig til dette – jeg skal helst have en havtemperatur på mindst 27°, før jeg får lyst til at dyppe så meget som tæerne…

P1010621 P1010622

100 meter på den anden side af disse forhærdede vikinger så der således ud:
P1010625

P1010627

Vi havde masser af tøj på og frøs kun om benene – var derfor lige som Pia og Allan meget glade for varmen i sæderne, da vi kom ind i bilen igen.
På vej hjem så vi en ørn lige ved Vemmetofte Strand, men den var for langt væk til at blive foreviget, desværre. Men en ørn var det – de skulle vist også bo på Feddet, som ligger ikke så langt derfra.
På vejen derned så vi KÆMPEflok canadagæs flyve frem og tilbage over et oversvømmet ålandskab, men det var lidt dumt at standse lige dér, så vi blev enige om at forsøge os med fotograferingen på vejen hjem.
Hvor vi naturligvis ikke så en eneste gås…

På trods af, at det hele var gråt i gråt, var det en interessant og anderledes tur.

26 kommentarer

  1. Sikken et sceneri! Vinterbadere kommer jeg heller aldrig til at forstå. Det er mig lige så uforståeligt som at fjolle rundt på glødende kul med bare fødder. Enhver, der udsatte andre for sådan noget, ville med rette kunne dømmes for tortur.

    Kommentar af Eric — 28. februar 2011 @ 19:40

    • Eric – Enig!

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2011 @ 19:48

  2. Det er meget flot med isen rundt om huset og på broen, men det er nok lidt hårdt for træet kunne jeg forestille mig…Vinterbadere har vi også i Sydhavnen, de har godt ikke været i længe pga isen, men 5-6 unge mænd fra firmaet overfor vores, går hver fredag formiddag ned til en lille bro, de har selv en stige med, og så hopper de i vandet, svømmer lidt rundt og så op igen.Jaja hver sine fornøjelser…;-D God mandag aften.

    Kommentar af Rejen — 28. februar 2011 @ 19:46

    • Annemarie – fornøjelser??? Jeg kan til nød forstå, at de gør det fordi de tror, det er sundt, men tror du virkelig, de synes, det er sjovt? Men man ved selvfølgelig aldrig – og de unge mænd kan såmænd nok ikke se det sjove i at sy sengetæpper og tasker 😉

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2011 @ 19:51

  3. Hihi.. Strandvejen holder ikke helt samme niveau på alle Strandveje.. Jeg ville ski være en andelse træt af at have din viste strandvejs villa som nabo.. Lige som jeg heller ikke ville dø af begejstring over at få mit hus kapslet ind i ispanser.. men imponerende er det altså..

    Kommentar af Inge — 28. februar 2011 @ 19:49

    • Inge – det må du nok sige – den stakkels nabo havde faktisk en nydelig have…
      Ja, tænk at komme intetanende frem til sit sommerhus og så ikke kunne komme ind i det.

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2011 @ 19:58

  4. Imponerende is-billeder. Specielt af “tosserne” der hopper i vandet 😉 Kan man ikke få piller mod den slags!
    Skammeligt du ikke fik ørnen 😉

    Kommentar af Per — 28. februar 2011 @ 21:24

    • Per – hehe, der er vist ikke mange her, der har den helst store forståelse for vinterbaderne 🙂
      Du kan tro, vi ærgrer os over ikke at kunne indfange ørnen, men så skulle vi have haft en anden linse… som John faktisk har, men han havde den ikke med 😦

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2011 @ 21:55

  5. Sikke en iskold tur I har været på. Ved de små huse på strandvejen ser det koldt nok ud til, at der kunne have ligget en iglo (du har set den før) 😉

    Kommentar af Søren — 28. februar 2011 @ 21:32

    • Søren – det var jo igloer. Alle sammen 😉

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2011 @ 21:55

  6. Godt I nåede at se det 🙂 Jeg synes jeg kan se endnu mere tang i dine billeder! Det må være fordi det trods alt er tøet lidt af solens stråler, selvom det har været frost hele tiden.

    Køge er da også godt pakket ind i is ser det ud til. I går var vi ved Assens hvor helårshusene ligger ud til vandet, men der var intet ispanser på dem.

    Kommentar af Pia — 28. februar 2011 @ 22:14

    • Pia – det var vi også glade for. Jeg synes også, der så mere brunt ud end på dine billeder, men du havde sol på…? Der var i hvert fald meget is på huse og planter 🙂
      Assens vender mod vest, men Fakse Ldpl. vender mod øst, hvor den kraftige vind kom fra – mon ikke det er forklaringen?

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2011 @ 22:24

      • Jo, solen skinnede på mine billeder. Selvfølgelig er det øst og vest der er forklaringen 🙂

        Kommentar af Pia — 1. marts 2011 @ 12:31

  7. Oj sådana isiga bilder och naturens konstverk. Bra fångat!

    Kommentar af Birgitta — 1. marts 2011 @ 1:06

    • Birgitte – tak…naturen er verdens bedste kunstner 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2011 @ 7:36

  8. Sikke nogle fantastiske billeder!
    Jeg var altså ikke klar over det var så galt fat i lille Danmark. Jeg fryser med jer.
    Og af samme grund som du er jeg yderst sjældent at finde “i” de danske farvande.
    De eneste steder jeg har nydt at være i vandet, er der hvor vandet er – som du siger – over 27!

    Kommentar af Kong Mor — 1. marts 2011 @ 10:24

    • Kong Mor – rart med en lidelsesfælle – de fleste synes jeg er lidt mærkelig i at skulle have så varmt badevand 🙂
      Vi fryser, gør vi! Også selv om det er flot at se på…

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2011 @ 10:31

  9. Ser er altid fantisk flotte overisninger ved vandfaldene i Niagara Falls om vinteren. Måske der kommer et indlæg herfra om det.
    Lene

    Kommentar af salix — 1. marts 2011 @ 16:20

    • Ohja, Lene, det skulle du gøre. Læg det (også?) på din danske blog, så flest muligt får set billederne. Jeg har set billeder af et tilsyneladende dybfrossent Niagara; det er utrolig smukt, og jeg vil meget, meget gerne se dine billeder derfra 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2011 @ 17:47

  10. Yes – hvor er det bare et flot billede af badebroen behængt med istapper!

    Heller ikke jeg kommer nogensinde til at forstå vinterbadere; jeg betragter vinterbadning som en ganske særlig form for masochisme. Jeg havde engang en kollega, der vinterbadede fra “den anden” strandvej, og man sagde, at hun var særligt hard core for hun sprang ikke i fra en bro eller gik ned ad en stige, næh nej hun gik hele vejen ud, til det blev dybt nok til at hun kunne svømme. Forstå det hvem der kan…

    Kommentar af Stegemüller — 1. marts 2011 @ 17:34

    • Hanne – tak 🙂
      Masochisme er et glimrende ord for den beskæftigelse 😉
      Dette omtalte ægtepar gik også langsomt i, og selv om det var fra en trappe, er det virkelig selvpineri alligevel, og jeg vil aldrig lære at forstå, hvorfor nogen gør det. Der er da masser af folk, der lever meget godt og længe uden at være vinterbadere…

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2011 @ 17:51

  11. Jeg kan bekræfte din fornemmelse af at gråt også kan være spændende! Men det er også spændende, når en enkelt gul erantis står i skærende kontrast til de visne blade – og jeg har ikke set en eneste endnu 🙂

    Jeg kan godt lide Fr.Sten, hun har en barm der trodser tyngdekraften, miraklernes tid er ikke forbi – men på den anden side er hun vist ikke en af dem som man bider skeer med (sikken et udtryk 🙂 )

    Kommentar af Donald — 1. marts 2011 @ 18:24

    • Donald – det er smukt med gult i gråt… vi har nogle få erantiser i haven (og vintergækker), men de står og skutter sig og hundefryser.
      Hehe, ja, i grunden et tåbeligt udtryk – gad vide, hvor det stammer fra. Må lige google… 😉

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2011 @ 19:16

  12. Tænk, det er kun 14 dage siden, og nu er samme billede kommet i EkstraBladet. Du har vist været forud for din tid.
    😉

    Kommentar af AagePK — 13. marts 2011 @ 8:19

    • Nå, det var BT.

      Kommentar af AagePK — 13. marts 2011 @ 8:21

      • Aage, at tiden løber skyldes primært, at den prøver at indhente mig 😉
        Flot billedserie, i øvrigt. i BT…

        Kommentar af Ellen — 13. marts 2011 @ 8:55


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.