Alle går rundt og fryser – rigtig meget endda

I går fulgte vi Pias forslag og kørte til Fakse Ladeplads for at se på ispansre, som jeg ikke har set i så voldsom en grad før – det er ikke et ukendt fænomen i havneområder, men hele huse pakket ind i is – det var underligt at se. Vi havde håbet på klart solskin, men sådan skulle det ikke være i går.
Inden vi nåede helt frem, kunne vi konstatere, at Strandvejen i Fakse Ldpl. giver et noget anderledes indtryk end den af samme navn mellem København og Helsingør… vi kunne ikke helt gennemskue, om der boede nogen i huset, men denne losseplads var ikke nogen god reklame for byen.

Et kort stykke vej derefter kom de så, de små huse, der ligger helt ned til vandet og som har fået isfrakker på. Meget brun is, for der havde været meget tang i det vand, der var blæst op på husene og på planterne.

Næste stop var havnen i Fakse Ldpl.
Øhhh, frøken Sten…. De har helt tabt hovedet – er det fordi De har en fornemmelse af, at Deres BH sidder ikke helt rigtigt?

Næste stop igen Køge Havn, hvor jeg ikke troede mine egne øjne: Hr. og fru Vinterbader i fuld aktion. Det var bidende, pivende, rivruskende koldt, det blæste en halv pelikan, og hvad gør disse mennesker?
De var ikke neddyppet særlig længe, men i var de gudhjælpemig. Jeg vil ikke engang sige ‘respekt’ – jeg synes ærlig talt, det var lige meget nok, og ingen, ingen skulle nogensinde få mig til dette – jeg skal helst have en havtemperatur på mindst 27°, før jeg får lyst til at dyppe så meget som tæerne…

100 meter på den anden side af disse forhærdede vikinger så der således ud:

Vi havde masser af tøj på og frøs kun om benene – var derfor lige som Pia og Allan meget glade for varmen i sæderne, da vi kom ind i bilen igen.
På vej hjem så vi en ørn lige ved Vemmetofte Strand, men den var for langt væk til at blive foreviget, desværre. Men en ørn var det – de skulle vist også bo på Feddet, som ligger ikke så langt derfra.
På vejen derned så vi KÆMPEflok canadagæs flyve frem og tilbage over et oversvømmet ålandskab, men det var lidt dumt at standse lige dér, så vi blev enige om at forsøge os med fotograferingen på vejen hjem.
Hvor vi naturligvis ikke så en eneste gås…

På trods af, at det hele var gråt i gråt, var det en interessant og anderledes tur.