I morgen udkommer den nye retskrivningsordbog.
Jeg har ikke læst den, men det er der andre der har, og flere, heriblandt Bro-Blog, har været så venlige at give os en lille appetitvækker.
Bro-Blogs artikel er så glimrende, og jeg vil derfor naturligvis ikke afskrive den fra ende til anden; kan kun anbefale, at I læser den selv, men der er et par enkelte afsnit, jeg håber forfatteren tilgiver mig for skamløst at citere ordret:
Apostroffen bliver mere eksklusiv
Vi vil til gengæld komme efter dig, hvis du er for rundhåndet med apostrofferne, når du bøjer fremmedord. Fra i morgen er det strengt forbudt at skrive fx ‘succes’en’, ‘cognac’en’ eller ‘metier’en’. Det kan godt være, det er fornemme ord, men de skal ikke længere have særbehandling. I alt er der 117 ord, som nu skal følge det helt ’almindelige bøjningsmønster’ og uceremonielt får smækket ’en’ i enden, fx ’succesen’, ’cognacen’, metieren’.
Det er jo svært at få hænderne ned! Vi var en del, der frygtede, at DSN kunne finde på at legalisere flere apostroffer end tilfældet er i dag; fx til egennavne-genitiv, men i stedet fik vi denne glædelige overraskelse, at der nu ligefrem bliver pillet apostroffer ud af dansk retskrivning.
Gamle valgfriheder bliver til regler
Verden bliver fx et mere konservativt sted med den nye udgivelse. Kreative staveformer som bl.a. ’jogurt’ og ’Svejts’, der fik korrekturlæsernes hjerter til at banke lidt stærkere, er nemlig aldrig rigtig slået igennem i den brede danske befolkning, og nu er det endegyldigt slut med disse friske alternativer. Så vis staveformerne en sidste ære, og skynd dig at bruge dem, før dine kolleger lærer, at det har været rigtigt, men at det nu er forkert.
Hænderne forbliver oppe! Så er det nemlig heller ikke længere tilladt at skrive majonæse.
‘Hulkort’, ‘pampusse’ og ‘hårsigte’ er udgået af ordbogen. Fred være med det – jeg ved ikke engang hvad de to sidste betyder (jeg skal nok finde ud af det, men de var nye for mig, da jeg læste artiklen).
Der er for mit vedkommende et par lidt mindre positive nyheder, men de overskygges foreløbig af de omtalte to ændringer, som varmede mit præ-vinterkolde hjerte.
Hos Mommer 
Egentlig er det jo interessant, at bageren’s ikke er kommet med i ordbogen, men at det netop tilkendegives at der ikke skal apostroffes så meget som man eller har set. Jeg troede at Sprognævnet skulle følge det danske sprog, så at sige, og, som det gøres, fjerne majonæse, som ikke er slået an. Men hvorfor det modsatte med ‘? Vi må vel hellere købe den bog.
Kommentar af Jørgen — 8. november 2012 @ 17:29
Ja, for en gangs skyld er jeg overvejende glad for ændringerne. En rar fornemmelse.
Det danske sprog skal forhåbentlig ikke følges for enhver pris? Det må da også være tilladt at sætte hælene i og sige, at nok er nok? At antyde, ved ikke at indføre det, at der ikke på dansk er det samme belæg for genitivsapostrof som på engelsk, da ordene her ville staves ens i genitiv og i flertal uden apostroffen (det ene burde dog stadig kunne skelnes fra detandet ud fra konteksten), hvilket kun er tilfældet på engelsk og hverken på dansk, svensk, tysk eller noget andet sprog.
Jeg bruger bare den på nettet 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2012 @ 18:41
Det har da ikke været obligatorisk med apostroffer, når man bøjer de nævnte fremmedord, vel? Jeg har aldrig undersøgt det, men har taget det for givet, at de skulle behandles som alle andre ord.
Jeg har bestemt aldrig været begejstret for jogurt og majonæse og den slags, men jeg var egentlig så naiv at tro, at den slags var grundigt undersøgt, før det kom så langt som til Retskrivningsordbogen. Dette her synes jeg er noget utilgiveligt rod! Forhåbentlig har de lært noget af det og går en hel del grundigere til værks, inden de næste gang gør noget i den retning.
Det er flere årtier siden, at jeg meldte mig ud af Sprognævnets fanklub. Mon der engang bliver grundag for at melde sig ind igen?
Kommentar af Rasmine — 8. november 2012 @ 18:20
Begge dele har været tilladt – jeg har også kun skrevet dem uden apostroffer – men nu er der bare ikke frit valg længere.
Jeg er enig i, at det virker meget ubeslutsomt og ugennemtænkt at sætte noget ind i én udgave, hvis man finder det nødvendigt at pille det ud igen allerede i den næste. En beslutning bør med rimelighed kunne holde til mindst to udgaver.
Jeg er bestemt heller ikke medlem af DSN-fanklubben – hvis der da overhovedet har været en 🙂 De ændringer, jeg har omtalt i dag, er jeg fuldt tilfreds med, men overordnet set er jeg ikke begejstret for DSN.
Kommentar af Ellen — 8. november 2012 @ 18:48
Tak fordi I er nogen, der gider berige mit sprog og holde mig på sporet 🙂
Kommentar af Lene — 8. november 2012 @ 18:23
Ork, det skal du skam ikke takke for, Lene – det er en sand fornøjelse 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2012 @ 18:48
.. Man kan også bare gøre som jeg: lade som om de ikke findes og så i øvrigt spørge Ellen! 🙂
Kommentar af Kong Mor — 8. november 2012 @ 18:31
Hehe, takker, men jeg ved jo ikke alt – har bare mine kæpheste 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2012 @ 18:49
Jeg er rigtig begejstret for de ændringer du nævner; jeg havde ellers næsten opgivet Dansk Sprognævn, men mon ikke de skal ind i varmen igen? 🙂 Jeg har læst artiklen på bro-blog for at se hvad der ellers hænder i morgen, og jeg synes det alt sammen er gode ændringer. Jeg tror, jeg vil købe den nye retskrivningsordbog for at være up-to-date
Kommentar af Stegemüller — 8. november 2012 @ 18:51
Hvad enten vi dømmer dem inde eller ude, ændrer det jo ikke på DSNs eksistens 😉
Glimrende ændringer er de fleste af dem ikke desto mindre, men bruge penge på bogen gider jeg altså ikke, når man kan bruge en gratis udgave på nettet 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2012 @ 18:56
Ajjj altså.. helt ærligt, hvad har de gang i hos DSN.. Nu kan jeg aldrig nogensinde skrive noget med majonæse mere.. jeg er ikke glad, tror jeg går og lægger mig.. 😉
Til gengæld er det helt i orden at man ikke må skrive jogurt.. jeg kan godt nok ikke stave til det rigtige uden at slå det op.. 🙂
Nå ja og så lige til sidst.. En hårsigte, er den der dims der sidder i bunden af brusekabinen, den sigter håret fra vandet og samler det (altså håret) i en ildelugtende klump lige under risten.. 🙂
Kommentar af Inge — 8. november 2012 @ 20:14
PS.. ovenstående kommentar kan være præget af total eufori over at det alligevel bliver til nogle dages ferie. Håber på tilgivelse.. 🙂
Kommentar af Inge — 8. november 2012 @ 20:16
Jeg har nu ikke ondt af dig 😀
Det kan godt være, at den dims hedder en hårsigte – det er da et meget godt bud.
Og PS: Den eufori kan jeg sandelig godt forstå – I har dæleme også fortjent den. Ferien altså 🙂 Rigtig god tur.
Kommentar af Ellen — 8. november 2012 @ 21:34
Hei og hallo Ellen!
Har vært her å fått med meg det meste av dine skrevne og svært så varierte tanker. Måtte legge igjen et lite spor selv om de store og fornuftige suppleringer uteblir. Formen tilsier ikke det enda, men den kommer seg etter hvert. 🙂
Jeg liker den formen som du har, med et spenn av innhold som du ikke en gang kan finne på “Brugsen”. Jeg morer meg når jeg leser her hos deg, noe som er en viktig del av bloggenes måte “å snakke på”, tror jeg. Et variert innhold deler vi også meningene om og at en ikke må ta seg selv så veldig høytidelig. Innrømme sine egne feil og mangler også, er viktig etter mine tanker, om en vil nå frem med tankene til andre. Og det vil vi begge. Ikke sant?
Flott og registrere at det finnes store og viktige meninger som uenigheten råder blant oss også. Slik sett har vi begge noe å jobbe mot, slik at vi etter hvert kan få bestemme oss for hvem som må bøye sitt hode å gi seg over etter hvert. Et av de er jo hvordan Campingvogners gardiner og interiør skal være 2012. Jeg vet godt at dette blir en stor oppgave å løse for oss begge. Det spørs om vi må ta oss ei helg sammen, med meglere for å få løsningen der. 🙂 Flere meglere.
Hei så lenge så blogges vi igjen vi. God helg på alle måter, Ellen!
Kommentar af karlhalvorsen — 8. november 2012 @ 20:47
Det er helt fint, Karl – ingen kan være overalt hele tiden 🙂
Tak for ordene – det er rigtigt, at jeg bevidst har et bredt ‘varesortiment’, som jeg også nævnte ovre hos dig, men (næsten) uanset hvad, skal humoren helst skinne bare en smule igennem, så hvis du har moret dig, er målet nået 🙂
Vi er jo helt enige, og hvis man ikke kan grine af sig selv en gang imellem, så er det da sørgeligt.
Nu er der lidt langt op til dig, og I har allerede vinter, så vidt jeg kan forstå, men ellers kunne det da have været rigtig hyggeligt at mødes og drøfte et af livets store spørgsmål som campingvognsinteriør med dig 😀
God weekend herfra også.
Kommentar af Ellen — 8. november 2012 @ 21:45
Du skal prøve at læse kronikken i Politiken i dag. “Lær det nu bare…” hedder den. De to sprogrøgtere påstår, at Dansk Sprognævn har alt for travlt med at rette sproget ind efter sjuskede sprogbrugere. Når folk ikke kan finde ud af at bruge ordene korrekt, så indretter de bare sproget efter netop de mennesker. Nu er det fx tilladt at skrive flertal af “tog” som “toge”. kronikkens forfattere sammenligner med, at når man må køre 50 km i en by, så kører mange mellem 60 og 80 km, og så kan man ligeså godt hæve fartgrænsen, altså rette ind?
Ligesom både “forfordele” og “bjørnetjeneste” nu har to betydninger (modsatrettede, vel at mærke!)
Forfatternes eksempler på dårligt sprogbrug er mangfoldige og ufattelige, taget rundt omkring fra: ” Med møg og besvær! Lær det nu, der findes ingen ond skylning!”
Kommentar af Nonna — 8. november 2012 @ 22:55
Åhja. Jeg læste den efter at have udgivet dagens indlæg, desværre … for jeg burde have linket til den. Pragtfuld læsning. Lige som Mich & Susses blog, som jeg linker til ude til højre.
Sammenligningen med hastighederne morede jeg mig meget over 🙂
Jeg er jo så fuldstændig enig i, at der er stor forskel på udvikling og afvikling af sprog, og at DSN oftest støtter det sidste frem for det første.
Jeg håber der er rigtig mange, der læser denne kronik. Specielt nogle af personerne, der er nævnt ved navn.
Kommentar af Ellen — 8. november 2012 @ 23:25
Bro-Blogs indlæg, som du linker til, fik mig til at lande blidt, næsten, efter at have været helt oppe at køre over de ændringer i den nye RO, som jeg absolut ikke bryder mig om. De har altid en befriende, glad måde at forholde sig til sproget på, så man husker på, at der også findes andet i denne verden, mens vi lader os ophidse over sprogets udvikling. Min absolutte hader blandt det nye er, at man nu må sige gymnasie. Jeg kan ikke have det. Men jeg ved også godt, at der findes tilsvarende ord (jeg har bare glemt hvilke), der for længe siden var igennem den udvikling, og hvor jeg sikkert ville dø af grin, hvis nogle brugte endelsen -ium og ikke -ie.
Min underviser på korrekturlæserkurset (Kirsten Rask) sagde nogle kloge ord om dobbeltformerne, nemlig at de er til folkeafstemning. Så det gælder bare om at bruge den form, man synes bedst om – og at få andre til at gøre det samme. Så er der en chance for at påvirke DSN’s valg til næste udgave af RO.
Kommentar af conny — 9. november 2012 @ 8:35
Spamfilteret igen, Conny!? Jeg kan kun beklage … du er altså på ingen måde blacklistet af mig, men WP må have set sig gal på dig af en eller anden årsag.
Jeg tror vi skal passe på med ikke at sætte hælene for meget i, men vi har jo hver vores kæpheste. Det betyder fx intet for mig, at -ium er ændret til -ie.
Kirsten Rask har en god pointe – det hjælper bare nok ikke så meget, at jeg går og prædiker på min arbejdsplads eller i min lille soveby. Det er nødt til at kunne ses (høres…?) – også af DSN. Men jeg fortsætter skam kampen mod pendulordene – det er nemlig min ‘hader’ 🙂
Kommentar af Ellen — 9. november 2012 @ 22:18
Ang. spamfilter skal jeg måske bare bruge min anden e-mail-adresse, nå nej, undskyld, e-mailadresse, så jeg undgår WordPress.
I mellemtiden har jeg bl.a. brugt tiden på Politikens kronik og Mich & Susses blog – det er topunderholdning med holdning.
Kommentar af conny — 9. november 2012 @ 23:53
Måske vil det virke. Irriterende er det i hvert fald, at du dratter ned i det filter.
Ja – det er skøn læsning, hvor man ikke kan andet end smile højt 😀
Kommentar af Ellen — 10. november 2012 @ 9:22
Altså, Ellen: hårsigter har du da selv sat billeder af på din blog, har du ikke? De der høje træ-ringe med et meget fintmasket net i, købt brugt? Eller husker jeg forkert, og det var en anden blog? Men altså: de der meget fintvævede sigter er lavet med (hestehale)hår, og hedder derfor hårsigter. I medicinalindustrien fåes de med standardiserede afstande mellem trådene, så granulater og pulvere kan sigtes til de rigtige kornstørrelser, inden de evt. slåes til tabletter. Vi arvede en fra Ærøskøbing Apotek, da man fratog apotekernes ret til at fremstille medicin. Den har finheden 300. Fin til saft.
Mht sprognævnet: Dydernes og lasternes sum er konstant. Ifølge mine hjemmelsmænd tillader man nu mere valgfrihed i stavningen. Og at man stryger ord som hårsigter og hulkort er jo åndsvagt, så længe ordene findes i litteraturen: tænk bare på Matador, som jo egentligt burde være, og også mange steder er, indvandreres indgang til forståelsen af vort samfunds historie.
Kommentar af AagePK — 9. november 2012 @ 9:15
Ork, vi skal såmænd ikke længere tilbage end den 8.September (skal der ikke skrives med stort efter punktum? 😉 ). hvor de har lagt billeder fra haven ud, og jeg kommenterer den 10.
Thougt I it not enough!
Kommentar af AagePK — 9. november 2012 @ 9:25
Nåja: De staves med stort. 🙂
Kommentar af AagePK — 9. november 2012 @ 9:25
Eller også skal der stå du. 🙂
Kommentar af AagePK — 9. november 2012 @ 9:26
Tak for forklaring; mine sigter er dog ikke af hår, men af metaltråde, så jeg tænkte slet ikke på en sammenhæng.
Jeg synes det er i orden, at man fjerner ord, som længe ikke er blevet anvendt i dagligsproget. Det er jo ikke forbudt at bruge de udgåede ord, de behøver bare ikke at stå i en retskrivningsordbog – de vil stadig fremgå af andre danske ordbøger. Hvis ikke man gjorde således, ville retskrivningsordbogen jo i dag være et uhåndterbart stort opslagsværk – for dem, der vil have det stående på reolen 🙂
Kommentar af Ellen — 9. november 2012 @ 9:43
Det hele ligger jo på nettet, Ellen, det skal bare samles, så man ikke skal hoppe 117 steder hen for at få forklaringen. Man kan jo sagtens, og skolerne har jo brug for det: hvordan læse Holberg, når man ikke online kan få ordforklaring plus stavemåde: to aer (når vi nu ikke må bruge apostrof) betød å hos Holberg, bare som eksempel. Man har jo sparet både leksika, ordbog over det danske sprog og den røde Nudansk væk de fleste steder. Og hjemme er reoler jo ikke ligefrem noget, folk praler af, hvis der er mere end 3 meter. Jeg er jo lidt oldnordisk i min glæde over mine 50-60 meter.
Kommentar af AagePK — 9. november 2012 @ 10:25
Forøvrigt: dine var trådsigter, men i min kommentar sammenlignede jeg dem med hårsigter, forskel i finhed osv. Mine fra apoteket er også trådsigter, man fik jo industrielt mulighed for at trække trådene uendeligt tyndt ud, og samtidigt standardisere vævningen, så kornstørrelser passede med pharmakopéens krav.
Kommentar af AagePK — 9. november 2012 @ 10:30
Jeg er nu ikke helt enig i, at det hele skal samles. Jeg kan vældig godt lide specialiserede opslagsværker, så hvert enkelt er lidt mere overskueligt – fx holder jeg meget af den måde, retskrivningsordbogen er bygget op på på nettet.
En hjem uden bøger virker tomt og koldt på mig – vi har mange hyldemeter bøger … har dog ikke talt dem.
Kommentar af Ellen — 9. november 2012 @ 11:02
He, dér fik jeg lige gjort mig selv en bjørnetjeneste 😉 (gys altså, hvorfor er der så mange, der ikke kan finde ud af at bruge det udtryk rigtigt?) ved først at læse din blog nu, efter Politikens kronik er blevet nævnt. Den er fornøjelig læsning 😀 Til gengæld ved jeg ikke rigtigt, om justeringerne i den nye retskrivningsordbog er så fornøjelige. Jeg hader, når sproget får lov at flade ud, og alt bliver tilladt eller ligegyldigt. Og så er jeg af den overbevisning, at jo mindre hold der er på dansk grammatik, jo sværere er det at lære andre sprog. Omvendt kan det somme tider være meget godt at læne sig op ad lidt udenlandsk grammatik for at finde ud af, hvad man har gang i på dansk. Fx er det ikke så svært med jeg og mig, hvis man kan se, at det ville svare til en tysk dativ-forbindelse. Øhm, stopper nu, er vist på vej ud ad en tangent. Hvornår tager du jeg/mig-problematikken under kærlig behandling?
Kommentar af Fruen i Midten — 9. november 2012 @ 10:13
Åh ja, det der mig/dig og vi/jer/os lovede jeg dig jo at skrive om 🙂
Jamen vi er skam helt enige – der er stor forskel på sprogets udvikling og dets afvikling, og det er i spørgsmål, der snerper mod det sidste, jeg (og Mich & Susse) er totalt uenige i DSNs beslutninger. DSN gør snarere sproget mere indviklet på den måde …
Jeg kan ikke acceptere, hvis ordene ligge og lægge blev tilladt at betyde det samme, for det gør de altså ikke. Eller hvis ‘af vide’ skulle blive tilladt, for det er simpelthen både grammatisk og sprogligt ævl.
Derimod har jeg ikke noget videre at indvende mod valgfriheden mht. at skrive DVD eller dvd – det er jo det samme ord.
Grammatik er et must at lære i folkeskolen i dansktimerne, så ikke gymnasielærerne skal starte med at lære de nye elever det mest elementære, inden de kan tage ordentligt fat på fremmedsprogene.
Kommentar af Ellen — 9. november 2012 @ 11:11
Ja, og hvem hjælper/letter man med de dumme ændringer – nu kan “uden for/udenfor” være både forholdsord og biord, men man skal da stadig kende reglen, at de/det er et forholdsord, når de/det styrer et navneord eller et navneagtigt ord. Derfor var det netop smart, at der var forskel på skrivemåden for nybegyndere i sætningsanalyse. Men hvorfor det stadig skal hedde “verbum” og ikke “verbie”, når det nu hedder “adverbie” og ikke “adverbium”. Det næste bliver vel, at ordene, der ender på “-tion” og “-sion”, skal en tur gennem kødhakkeren, måske med resultatet “sjon”. Er det mon rester af Ritt Bjerregaards lange, mørke skygge, “Det, ikke alle kan lære, skal ingen lære!!!”
Kommentar af Elsebeth — 9. november 2012 @ 13:04
Det med verbum er nu ikke så mærkeligt: det er kun -IUM-ord, der nu må skrives med -IE. Der er jo heller ikke ændret på fx spektrum, pensum og punktum 🙂
At ‘-tion’ og ‘-sion’ engang skulle gå hen og blive til ‘-sjon’, har jeg ærlig talt heller ikke så meget imod, da det kun forenkler og ikke ændrer på ordenens betydning.
Der er dog stadig masser, masser af områder, hvor jeg er helt på linje med dine og mange andres holdninger: at noget skader mere end det gavner, og at det ikke nødvendigvis gør tingene enklere, blot mere forvirrende.
Jeg tror, du har ret i, at Ritt Bjerregaard-skyggen kan ses endnu.
Kommentar af Ellen — 9. november 2012 @ 14:05
Det var Anders Fogh-Rasmussen, V, der sagde de berømte ord:”Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære!” Han sagde godt nok lige efter, at denne holdning ville han gøre op med.
Ritt Bjerregård har til gengæld aldrig brugt den sætning. Og Søren Krarup og Bertel Haarder, der blandt andre lagde ordene i munden på Ritte, gjorde det med henvisning til folkeskoleloven af 1975, hvor kristendom som formål røg ud af folkeskolens paragraffer. Ikke som undervisningsstof, men som formål.
Det var dog Venstres undervisningsminister Tove Nielsen, der stod bag samme lov, som Ritt underskrev, og som fik Venstres og de andre borgerliges stemmer. Det glemmer man. Rent Tea-party fra Søren Krarup og Haarders side.
Læs evt www. b.dk/danmark/hvad-ikke-alle-kan-laere-skal-ingen-laere
Kommentar af AagePK — 9. november 2012 @ 15:50
Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men det er nu nok mere konceptet end ordene, der er kernebudskabet her.
Resten af debatten må Elsebeth selv tage med dig 😉
Kommentar af Ellen — 9. november 2012 @ 15:58
Jeg kan referere til en lærers udtalelse, “Der skal komme et ensartet produkt ud” om elevernes kunnen (Sønderskovsskolen, Sønderborg, mens RB var undervisningsminister – sagt til en mor på forældremøde). RB har kun glædet mig på ét punkt – i tv-udsendelserne med Hans Engel talte hun flydende dansk og virker helt fornuftig; før gik gik jeg kold i alle hendes “æh’er”.
Kommentar af Elsebeth — 9. november 2012 @ 16:17