Hos Mommer

20. maj 2016

Miljøglorien kan – næsten – pudses

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:11
Tags: ,

Mens vi var i Sverige, spurgte Malle mig, om jeg kunne hækle. Ja, det kan jeg – men det kan din mor også … hvorfor spørger du?
”Jo … de her fiberklude, du bruger som karklude … er du klar over, at de indeholder 20 % mikroplast?”
Det var jeg ikke, og jeg har læst artikler om mikroplastens omfang og skadelighed, så jeg fik helt dårlig samvittighed, hvad der dog ikke var Malles mening. Næh, hun ville have mig til at hækle karklude til hende.
Jeg er ikke vild med at hækle, men efter fire numsevarmere – dobbeltsidede, oven i købet – kunne jeg vel for pokker hækle lidt karklude til det miljøbevidste unge menneske.

Plastfrie karklude

I brugsen havde de fire nøgler bomuldsgarn på tilbud, så der røg 2 x 2 nøgler neutrale farver (ønske!) i kurven, og nu er de første to karklude færdige.
I to forskellige mønstre, naturligvis. Variation må der til. Hvis hækling er kedeligt, så er hækling med lutter fastmasker det kedeligste, men nettet nærmest svømmede over med opskrifter på hæklede karklude i forskellige varianter.
Den tredje bliver strikket. Patentstrik, selvfølgelig.
Lige pludselig er jeg, mod al forventning, blevet helt grebet af det, så mon ikke der kommer lidt bomuldsgarn i garnkurven, når vi kører ned til vores tyske slot om få dage? Det er et perfekt passager-håndarbejde. Nemt og overskueligt, noget man nærmest kan arbejde med i blinde, så man samtidig kan kigge ud ad vinduet. Ikke noget med at sidde med mønsterark, som ikke har noget egnet sted at ligge i bilen.
Jeg har bomuldsrester i mange farver, bare ikke jordfarver, men jeg har intet imod lidt kulør i køkkenet. Jeg har flere gange været tæt på at smide de rester ud – godt jeg ikke nåede så vidt, for nu tror jeg, jeg er nødt til at gå over til hjemmefabrikerede bomuldskarklude. Man er vel miljøbevidst!

Plastfrie karklude (1)Plastfrie karklude (2)

“Vores tyske slot”??? … Nej, vi har ikke købt et tysk slot. Vi har så rigeligt i Den Stråtækte og i Sverige, men vi skal, om ikke så længe, ned og bo på Schloss Tremsbüttel et par nætter.

Tremsbüttel

Med morgenmad og en treretters aftenmenu. Det bliver sikkert okay. Jeg mangler bare at finde ud af, hvad man med fordel kan se i området.

Reklamer

29. september 2015

Hvorfor er der ikke nogen til mig?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:08
Tags: , , ,

ALLE andre slæber svampe med hjem i kilovis. Bare ikke mig. I dag har vi igen forsøgt os i nabolaget, men der var aldrig en svamp – ikke engang af dem, vi ikke spiser – det er simpelthen for tørt, tror jeg, og jeg nægter pure at få over mine læber, at vi mangler vand.
Det må nemlig gerne vente til efter weekenden, fordi jeg helst ser et lige så flot vejr som nu til den årlige strikkefestival, som jeg med forventningsfuld glæde drager afsted til på fredag.

En tidlig morgen i september 2015 (1)

Nå. Har vi ingen svampe, må vi glæde os over, at vi har så meget andet. Fantastiske morgener, for eksempel. I morges kaldte John på mig, fordi han syntes jeg skulle se de smukke farver på himlen, den svage morgendis over fjorden og fuglene i silhouet, når de vågner.

En tidlig morgen i september 2015 (5)

Jeg har lige læst noget, jeg har hævdet i over 35 år, men er der ikke noget om, at en profet aldrig er agtet i sit fædreland? Lige siden jeg blev ansat, hvor jeg var ansat i 35 år og derigennem lærte en ting eller to om allergi, har jeg hævdet, at det er dumt at rede sin seng om morgenen. Jeg har altid bare lagt dynen i fodenden med undersiden op, og der ligger den, til vi går i seng igen – undtagen når vi skal vise hus frem.

“Er du opdraget med at forlade dit hjem om morgenen med en nydelig og pænt redt seng, så drop det. Det giver nemlig husstøvmider ekstra gode betingelser.”
Jamen det er jo det, jeg siger! Artiklen fortsætter:
”Mange af os er opdraget med, at sengen skal være redt og dækket med et fint sengetæppe, når vi tager af stedet på arbejde om morgenen. Men det er faktisk en ualmindelig dårlig idé. Og det er en endnu dårligere idé at dække dyner og pude til med et tungt sengetæppe.
Når du reder sengen lige efter, du er stået op, holder du på fugten i sengen, og det giver gode forhold for husstøvmider.
Billedresultat for dermatophagoidesHusstøvmider trives bedst ved en relativ luftfugtighed på 55-75 procent og en temperatur på 17-32 grader. Din seng er derfor en perfekt opholdsplads for husstøvmider.”

Hvis man nogensinde har set billede af en husstøvmide, vil man garanteret ikke synes, det er jordens mest sexede sengekammerat, uanset hvor harmløs den er for de fleste. I de første år jeg var ansat, modtog vi støv fra senge for at se, hvor mange husstøvmider der var i dem, samtidig med at vi testede om sengeejerne var allergiske over for miderne. I nogle senge var der et horribelt stort antal, og vi laboranter spøgte med, at vi var nødt til at lære de adresser udenad, så ikke vi risikerede at rende ind i en fyr med en milliard mider i sengen …
Den almindeligst forekommende husstøvmide i Europa er Dermatophagoides pteronyssinus og i USA Dermatophagoides farinae.
Det tog mig lige et par dage at lære at sige de navne, men det var ret blæret at kunne fyre sådan et navn fejlfrit af. Syntes jeg dengang …

En tidlig morgen i september 2015 (6)

15. maj 2011

Det halve Sjælland rundt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 00:01
Tags: , ,

P1020837Eller næsten da. Vi har været forholdsvis aktive i dag.
Skulle i Brugsen (såmænd) og hente regnvandstønden, som blev bestilt på Nettorvet i sidste uge.
Skulle til Kr. Hyllinge og hente nye forsyninger af Chr. Hansens vildfugleblanding, både til fædrenegården, Sverige og hjemmematriklen – vi fodrer hele året.
Skulle på planteskole og finde årets krukkeblomster.

Jeg blev så betaget af Havehyrdens flotte regnvandstønde, som hun har fundet i Tyskland. Jeg har ønsket mig en regnvandsopsamler i mange år, men jeg har altid nægtet et placere en meget stor, meget mørkegrøn, meget grim og meget dominerende ting i vores lille rækkehushave. På Nettorvet opdagede jeg så denne rigtige trætønde, som naturligvis ikke skal stå midt ude i det hele, men lige uden for den overdækkede terrasse, når John engang får gjort den modtagelig for regnvand, samt monteret en hane til at aflevere samme, så jeg kan vande mine krukker.

På vejen til Grovvarecenteret lidt uden for Kirke Hyllinge kom vi forbi Rye, hvorfra Inge så smukt fotograferede forleden dag, så den bro vil jeg lade hende være alene om og vil i stedet vise det gamle træ, som er smukt selv i dVed Rye (2)øden.

Den store planteskole i Roskilde skuffede os, for de havde stort set ingen krukkeblomster. Er vi allerede for sent på den? Det er da først efter fuldmånen i maj, vi kan være nogenlunde sikre på ikke at få mere nattefrost, så de kan da for pokker ikke have udsolgt allerede?

Videre til Thyme lidt syd for Herfølge. En pragtfuld og veldrevet plantskole, som heller ikke denne gang skuffede os… masser af blomster var der. Og andet. Var det noget med et figentræ til 1650 kr? Som garanteret smutter op til Paradisets Have, så snart de lover frostvejr i det jordiske miljø? Vi sprang over, men fik købt til de krukker, der er tilbage efter vinterens frost. To af dem var gået lige midt over, selv om de havde stået forholdsvis frostbeskyttet inde i skuret. Ikke nok, åbenbart.

Det ser temmelig rodet ud til at begynde med…
P1020836

Ikke så snart jeg havde taget dette billede, trak det sammen og begyndte at buldre. Jeg fik en halv time, inden det begyndte at regne, og resten af eftermiddagen arbejdede jeg med plantningen ind imellem tordenbygerne.

Færdig blev jeg trods vejret, og resultatet, som ses nedenfor, synes altid som næsten ingenting i starten, men forhåbentlig ender alle krukkerne, ganske som de plejer, med nærmest at svømme over med alle de skønne blomster.  Anna og Aubrey kommer jo lige efter Skt. Hans og hjælper mig med at vande – deres magiske små hænder er en stor hjælp…  og indlægget i linket viste sig at være nøjagtig to år gammelt  og ikke et, som jeg troede, da jeg ledte efter det. Ups, hvor tiden går alt for hurtigt.

P1020841

P1020842P1020847P1020848P1020849P1020850P1020827

… og mange flere… Den lille og tætte koreagran står stadig på planteskolen, men jeg er ret vild med den. Koglerne er gengivet i naturlig størrelse – er de ikke nuser?

Den store og frodige pariserrose, som vi har haft i den største af krukkerne i mange år, kunne ikke tåle den hårde og lange vinter. Den er komplet og aldeles død og hvad skal vi nu sætte i krukken i stedet for den? Det kunne vi slet ikke finde ud af – havde rhododendron, roser, japansk løn og meget andet oppe og vende. Det endte med, at vi tilplantede den med jordbær – det giver os lidt mere tid til at tænke over det…
Det ender nok med… ikke en Lillymodel, men denne koreagran, da den er meget tæt og meget langsomtvoksende. Og meget dyr, så jeg skal lige spare sammen til den.

29. marts 2011

Vi kører grønt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:26
Tags: ,

John har for nylig gennemført et kursus, der udløste et diplom, der sort på hvidt fortæller, at han har helt styr på at økonomisere med brændstofforbruget.
Det har 17 af hans kolleger i selskabet også.
Grunden er dels, at benzin og diesel er blevet meget dyrt, og dels, at selskabet gerne vil vise omverdenen, at de er med på den grønne miljøvogn.

I parentes bemærket har John mange gange svaret kunder på spørgsmål, der går på hvorfor de i Roskilde ikke er blevet helt CO2-neutrale, som de københavnske taxaer er. Dertil kan han kun svare, at der findes ikke en eneste taxa, hverken i København eller Roskilde, der i sig selv er CO2-neutral, men at de københavnske taxaer har valgt at købe sig aflad ved at betale til alternativ energi i et afrikansk land, f.eks.
En mand, der blev interviewet i forbindelse med kurset, sagde, at han på kurset ikke havde lært ret meget, han ikke allerede vidste om brændstoføkonomi, men var blevet chokeret over at få at vide, hvor meget CO2 en bil egentlig forbruger. Han havde så lige misforstået noget, vil jeg påstå.

Nå. Til historien, jeg ville fortælle:
Når man skal lære at køre grønt, skal man først køre en bestemt strækning på den måde, man normalt kører. Derefter skal man høre på en klog mand, der ved en masse om god brændstoføkonomi, og derefter kører man samme tur igen; forhåbentlig ihukommende alle de gode råd.

John brugte mindre brændstof på ‘sin egen’ kørsel end når han kørte som anvist af den såkaldte sagkundskab. Den kloge mand troede ikke sine egne øjne og regnede efter. Og én gang til. Sagde til John, at ”Det var da li’godt satans! Det kan ikke passe!”
Men det kunne det godt – min søde mand havde lidt svært ved at skjule smilet, da han fremførte, at faktisk havde han altid været temmelig god til at læse trafikken, og at han har kørt grønt længe før det blev moderne at kalde det sådan. Der gik sport for i det for ham at køre økonomisk, dengang han var salgschef i Danmark for et benzinselskab og kørte land og rige rundt stort set altid.

Han havde det helt fint. Det var ham vel undt… jeg hyggede mig også, da han kom hjem med diplomet og fortalte historien.
Og der er givetvis en masse, der har kunnet lære en masse. John har taxaen i ugens fem hverdage, og hans makker, som er… som er… øh… ja, lad os bare sige, at han ikke har lyse krøller… bruger den samme mængde (eller mere) brændstof i weekenden på langt færre kilometer. Vognmanden er lidt spændt på, om der er blevet hørt efter på kurset fra vedkommendes side.

1997 SVERIGE-22

10. august 2010

Man bliver så klog af ‘Torpare’

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:51
Tags: , ,

‘Torpare’ er et tidsskrift, jeg har nævnt før, og som vi abonnerer på for at blive lidt klogere på livet og naturen i Sverige. Det bliver vi også hver gang det kommer. Det var her, vi skulle lære, at de nærmeste bjørne kan risikere at befinde sig kun 70 km fra vores sted.

MårhundI det seneste nummer er der en artikel om mårhunden, som er ved at blive en plage i Sverige, og der er kræfter i gang for at bekæmpe den. Hmmm. Jeg vidste ikke engang, at der eksisterer et dyr, der hed mårhund…
Artiklen indleder med ordene: Det sker igen og igen for os mennesker. Vi indfører et dyr for kødets, pelsens, eller jagtens skyld, og så mister vi herredømmet over det.

Hvor er vi dog dumme.
Det er tilsyneladende ellers en meget sød lille fætter, som mest af alt minder om en vaskebjørn. Som altid er akvarellen begået af dygtige Ole Andersen.

Da jeg nåede over til hussalgsannoncerne, fik en af dem mig til at tabe underkæben: Man kan i Glimåkra, som ligger meget tæt på vores ødegård, erhverve sig et 3-plans helårshus fra 1956 på 170 m2, med ny garage, altan på 1. sal, brændeovn, overdækket terrasse, 1100 m2 grund, tæt på skov og busstop.  
Og nu kommer det, der gør ondt: Dette hus kan erhverves for 320000 gode danske kroner. Til den pris skulle der vist stadig være økonomi til at indrette huset som man vil have det… Var det ikke noget? De er kun små to timers kørsel til København, og hvis man kan arbejde hjemmefra et par dage eller tre om ugen…

12. maj 2010

Klimakonferencen i København

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:03
Tags: ,

Var der nogen, der sagde, at COP15 var en fiasko?

De ord kan I godt æde i jer igen, for jeg vil tillade mig den påstand, at den må have været en kæmpesucces.

Det har i hvert fald været skidekoldt lige siden den konference stoppede, så en eller anden effekt har det haft – vi må have været bedre værter end først antaget…

Jeg vil altså meget gerne se tocifrede temperaturer, tak. Vi har fri de næste fire dage, og selv om det er hyggeligt med ild i brændeovnen, vil jeg gerne kunne  nøjes med at have det om aftenen!
Kan I have en god Kr. Himmelfartsferie derude. Trods alt 🙂

10. december 2009

Jeg åbner snart et stutteri

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:44
Tags: , ,

Et stutteri fyldt med kæpheste.001
Det er billigt i drift, og dyrlægeregningerne vælter helt sikkert ikke budgettet.

I bladet Samvirke, som er så ganske udmærket at blive klog på, er der i seneste udgave, hvor vand er tema, denne notits, som jeg har skannet og tilladt mig at sætte ind. Teksten er ret tankevækkende, synes jeg.

Og den var lige vand (!) på min mølle, for jeg har i flere år prædiket mod alt det flaskevand, der indtages i store mængder overalt. Det rene van(d)vid.
Jeg er (flaske)vandafvisende.
Vi har så fint, rent vand i Danmark, så hvad i alverden er der galt med postevand?

De vandautomater, man stadig ser rundt omkring, har jeg været helt bange for – det kan være store bakteriefælder, og efter jeg et par gange havde prøvet vandet og fik en underlig støvet fornemmelse i munden, boycottede jeg den form for væskeindtagelse, længe inden ledelsen besluttede at gøre det samme.

På min arbejdsplads blev ‘vandmaskinerne’ nemlig skrottet for et par år siden, og i stedet blev der monteret en lille ekstrahane ved siden af den, der hele tiden havde været der + sat en køledims op under vaskene i pauserummene, således at vandet er iskoldt lige pr. omgående. Med andre ord behøver det ikke at løbe i kortere eller længere tid, direkte i kloakken til ingen verdens nytte, for at blive koldt. Meget vand- miljø- og CO2-venligt. Der er selvfølgelig ikke brus i hanevand, men hvorfor det er så nødvendigt, har jeg heller aldrig fattet. Citrussmagen klarer vi selv med citronskiver; det smager oven i købet meget bedre med naturmetoden.

Nu mangler vi bare, at vi også stopper med at have flaskevand på lager til f.eks. møder. Sodavand, Cola og lignende sukkerholdige drikke er vi stoppet med at købe, fordi det er for usundt. God beslutning (ikke alle er enige med mig her – vi har en del colanarkomaner). I vores kantine kan vi få vand, mælk, kaffe og te. God beslutning. Som kompensation har man investeret i den vildeste kaffeautomat jeg til dato har oplevet. Kaffen er helt utrolig god, og der er natuligvis alt til faget hørende af cafe latte, espresso og sytten andre muligheder. Man kan også få kaffe…
Efter sigende har maskineriet kostet 100 000 kr., og hvis det holder vand (!), har kaffen sådan set også bare at være god.

23. oktober 2009

Kan man pudse en CO2-glorie?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:58
Tags: ,

Jeg prøver i hvert fald. “Because I deserve it”.

Jeg er nok blevet en anelse grebet af alt dette CO2-halløj. Som jeg på den anden side er ved at blive en anelse træt af. For lidt og for meget… Bare det ikke går for folk, som det gør for Mads Blærerøv: Jo mere han hører, han ‘skal’  eller ‘bør’ gøre, jo mere Rasmus Modsat bliver han. Tilsyneladende. Nogle af hans mest provokerende meninger tror jeg, han er blevet betalt for at have.

Jeg har i dag leget lidt rundt på nettet i kvoter og statistikker, og jeg tillader mig i meget høj grad at være Ellen Blærerøvsmiljøduks, fordi husstanden her er vildt CO2-økonomisk: 10.15 ton. For husstanden, folkens.
Dong Energy (sidespring: prøv at sige det højt; tænk så på, hvad der bliver brugt som brændsel mange steder i Afrika og tænk derefter på, hvad ‘Dung Energy’ betyder på engelsk. Hahaha). Nåmen altså, Dong Energy hævder, at hver dansker udleder 10 tons om året, men her er vi altså to om den mængde.  Pudse, pudse glorie.

Vi bruger 3100 kW om året. Vi bruger under halvdelen af det vand, vi ‘burde’ bruge. Vi har fjernvarme. Vi tørrer (det allerallermeste) tøj på tørresnor osv. osv.
Men vi har altså også begge to oplevet oliekrisen i 1973, og den har måske lært os lidt om at spare på energien.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så har min noget stramme økonomi i de år, jeg var alene med Charlotte, også lært mig en del, som rent faktisk ikke var baseret på samfundstjenlige tanker, men mest i Ellens privatøkonomiorienteret-tanker.
Vi kan egentlig ikke yde nogen indsats, vi ikke har ydet i over 30 år: Vi lader ikke vandet løbe under tandbørstning og barbering. Vi… nej – jeg skal skåne jer for de fleste af hellighederne.
Når vandet skal løbe lidt, fordi vi vil have koldt drikkevand, lader jeg det løbe ned i den kande, jeg bruger til blomstervanding. Og sådan er der så meget, meget mere.
Men vi har to biler. Vi holder CO2-meget-uvenlige ferier. Jeg flyver en del.
Desværre ikke selv, for det ville helt sikkert være mere CO2-venligt. Det var dog altsammen med i beregningerne i en CO2-udledningstest fra i dag (og jeg kan bare ikke huske, om det var Dong eller SEAS eller en tredje), hvor jeg synes, at jeg svarede aldeles ærligt på alle spørgsmålene. Alligevel påstod de, at jeg kunne spare op til i alt mellem 2400 og 3000 kW om året, hvis jeg liiiiige ydede den dér ekstra indsats. Det tror jeg jo så ikke helt på kan have sin rigtighed…
home-02[1]

John er lettere irriteret på mig sommetider, fordi jeg er så ‘nærig’, som han flabet kalder det. Men tallene i dag har – som Home gjorde forleden dag – fået ham til at acceptere lidt mere af Ellen Blærerøvsmiljøduks og lidt mindre af Mads Blærerøv, som hans form for erkendelse af verdenssituationen.

Og hvad tror I lige, glæder Mor her? Naturligvis det, at Charlotte er præcis lige så irriterende som mig, så Tim har haft det hårdt, men er efterhånden også ved at falde til patten 😀 Måske er det bare for husfredens skyld, men målet helliger sommetider midlet…

9. oktober 2009

Mink-mordere = meget misforstået minkvelfærd

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:52
Tags: , ,

Så I tv-avisen? Jeg så den og så den også i går. Og jeg er vred, forarget og harm. (Godt og fyndigt gammeldags ord, ikke? Harm!)

Jeg synes det er i orden at demonstrere for at synliggøre sine meninger. Jeg synes det er i orden at stå åbent frem og argumentere for sine meninger. Jeg synes IKKE, det er i orden, at en eller anden selvbestaltet dyreværnsorganisation, eller hvem det nu måtte være (længe leve ansvarsforflygtigelsen og/eller anonymiteten?) ‘befrier’ mink i stor stil for tiden. Jeg er ikke helt klar over, hvorfor de gør det. Det er jeg ikke, fordi det indtil videre er meget anonymt.
Ynkeligt.
Tag dog ansvar, for pokker.
Er man imod, at kvinder (og mænd) bærer pelsfrakker? Det må I da gerne mene, men jeg synes det er helt o.k., så længe det ikke er vilde dyr som sæler, ræve, ulve eller andre fritlevende dyr Derude, det går ud over.
Men mink er avlsdyr. Og ikke mindst er det er dyr, der ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, så de gør ikke bare stor, men meget stor skade på samme natur, hvis når de bliver sluppet ud i det fri.

Alle de døde mange mink. Alle de mange mink, som nogen temmelig uoplyste personager lukker ud i naturen. Alle de mange mink, som forskellige interessenter gør alt for at indfange igen efter denne aktion, så de ikke gør alt for store og næsten uoprettelige skader på det naturlige økosystem. Så de ikke dør af sult, fordi der er alt for mange på et alt for lille område. Så de ikke slås, fordi de ikke kender hinanden. Så de ikke fryser.
De mink, der bliver indfanget, bliver gasset. Det dør de af … uden minkavleren eller andre, for slet ikke at tale om minken selv, kan bruge pelsen til noget. Dyrene var blevet gasset under alle omstændigheder, (eller hvordan man nu gør), men så havde de da gjort lidt gavn… nu skal de bare væk; ud af systemet. Både øko- og det andet.

Alle er tabere.
Både naturen og minkavlerne.
Jeg vil påstå, at de, der slipper dyrene ud, også er tabere.

Mink er avlsdyr. Jeg kan overhovedet ikke se forskel på svineavlere, hønseavlere, kyllingeavlere, fåre- gede- eller koavlere (!) eller hvilke som helst former for avlere, der har velkontrollerede forhold. Hestehår bruges også kommercielt.
Er det, fordi, mink har pels, man synes det er så forfærdeligt? Det har kaniner også. De er i kontrolleret avl. Kaniner er oven i købet forsøgsdyr på godt og ondt – men stadig fordi, vi mennesker kan få mere og mere medicin mod flere og flere sygdomme.
Får har pels. Køer og svin har også. De bliver så ikke brugt til kvindefrakker, men til (spise)kød og huder, som nogen lægger på gulvet eller hænger op på væggen, fordi de synes, at det er flot.
Når man vender pelsen om, hedder det skind, og lige pludselig er det af en eller anden grund vidt og bredt accepteret. Det hedder måske bare tasker, punge… whatever.
Ejer minkbefrierne ikke noget som helst lavet af skind? Muhhhligvis, men jeg vil have beviser, før jeg tror på det.
(I England er man out, hvis man bærer pels, mens skindtøj tilsyneladende er o.k…. Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt.)

Spiser minkbefrierne hverken kylling, svin, okse eller får? Er de alle vegetarer? Det tror jeg ikke.

De, i mine øjne, temmelig uvidende velfærdsfanatikere er lige præcis her gået mål forbi.

Jeg er vred og jeg er harm.

Hvid skulderengel: “STOP SÅ, Ellen… du er jo egentlig superglad.
Dine englændere er lige nu ved at spise et stort og forhåbentlig lækkert måltid mad ombord på esbjergfærgen. Du har købt tøj og legetøj til ungerne i store mængder. Du glæder dig til i morgen og til de næste otte dage.

DET ER SGU DA RIGTIGT! JEG HAR FERIE, har jeg da!  😀
Vi læses ved, næste gang, jeg har internetforbindelse.
Og til aller-allersidst: Jeg ejer ikke og vil heller aldrig komme til at eje en minkpels eller anden form for pels. Men det er nok mest, fordi jeg ser, om muligt, endnu dummere og tykkere ud i en pels. Det er ren selvkritik og har ikke en pind med ideologi at gøre.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.