Hos Mommer

27. september 2011

Hvorfor er græsset grønnere hos naboen?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:55
Tags: , ,

Vi er nogle sjove nogen, vi mennesker. John og jeg er i hvert fald småtossede… Vi har en hel del glimrende boghandlere i både Køge og Roskilde. Garnforretninger har vi også. Elektronikbutikker til overflod.

Hvad sker der, lige så snart vi bevæger os udenbys? Vi skal da ind og snuse i de lokale butikker. Sæt nu, de havde noget garn, de ikke har i nærheden af mig (okay… det er der nu ærlig talt stor sandsynlighed for, at de har, hvis jeg kun medregner den lokaleste butik). Sæt nu, der er udkommet nogle bøger, jeg ikke har set endnu. Sæt nu, de havde en elektronisk dims, der var ny for John. Eller et kamera, han endnu ikke havde hørt om (meget usandsynligt…) – man må sandelig følge med, må man.

Alt det med, at man skal støtte de lokale handlende, går vi da helt ind for. Selvfølgelig gør vi det.
Men vi køber alt muligt alle mulige andre steder. Ih, hvor er vi tarvelige og illoyale.

P1050826

Har det mon noget at gøre med, at vi har fri? At vi for en gangs skyld har alverdens tid til at gå og ose i alle mulige og umulige butikker? Det har det nok. P1060044
I Tønder raserede jeg en garnbutik og en boghandel. Vi tog den hele vejen op og ned ad gågaden, så der var til både Johns og mine interesser. Forskellen var bare, at han ikke købte noget…
I Møgeltønder var vi inde og snuse i en loppemarkedslade, hvor de havde en masse fristelser. Som jeg undgik … man har vel karakterstyrke … jeg tog bare et par billeder af et par skilte.
Ikke det, hvor teksten lød:
My wife dresses to kill. She cooks the same way.
Inge syntes, det var vældig morsomt, og at John skulle købe det, men eftersom jeg naturligvis overhovedet ikke kunne se det sjove i den tekst, lod han det klogeligt stå.

I stedet tog jeg et billede af skiltet herover.
Min chef kommenterede det sjovt nok ikke … så kan jeg jo tænke lidt over det.

Bøgerne … tilbud: Tag tre bøger for 200 kroner. Problemet var bare, at jeg kun ville have to af valgmulighederne på trods af, at der var en hel del – men der var måske også en grund til, at lige præcis de var på tilbud… jeg syntes så alligevel, at det var for dumt ikke at finde en tredje, så det gjorde jeg – og har nok fortrudt den lidt, men den får en chance. Det jeg især studsede over var, at det er “en sand pageturner”. Det hedder det altså ikke på dansk; ikke engang på nydansk.
Det var også “en international bestseller – solgt i mere end 2 millioner eksemplarer”. Er det virkelig noget at tale om på internationalt plan? Det er jo nærmest ingenting, vil jeg mene. Nå. Den får som sagt en chance, og jeg fik to Jussi Adler-Olsen-bøger med hjem, så de er forhåbentlig alle 200 kroner værd.

Og så lige det andet skilt:
P1050827

Jeg kunne jo kun erklære mig enig, men det har jeg ikke skiltet (!) med på mit kontor. Jeg har jordens sødeste chef, men han lever for at arbejde.
Jeg har det lige omvendt.

Reklamer

18. september 2011

Indbygget varmeværk

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:28
Tags: , , , ,

Mit yndlingsmosDet er altså irriterende… jeg har altid hørt, at det er usundt at ryge, men efter jeg er stoppet med det, har jeg været oftere syg. Før i tiden kunne der gå år imellem sygedagene, og nu er det anden gang i år, jeg har måttet kapitulere og lægge mig. Og så i en træfældningsweekend! Det er ikke fair.

I torsdags gik jeg tidligt hjem, fordi jeg følte mig skidt tilpas. Efter at have slæbt mig ned for at sætte mit kryds og derefter købt ind til weekenden, kravlede jeg totalt færdig i seng og tog min temperatur, som viste sig at være 39,6. Kors. Så må man gerne føle sig sløj… og valgaftenen måtte John overvære i ophøjet ensomhed.
Ind og skrive til chefen, at dette godt kunne ligne en sygedag fredag, hvilket han var enig i. Fredag morgen 38,2. Fredag eftermiddag 37,4. FINT – os af sted til Sverige; med hele husapoteket i bilen, så jeg kunne dope mig selv, hvis det skulle gå den forkerte vej igen.
Det gjorde det desværre, men det gik først rigtig galt sidst på eftermiddagen lørdag, hvor hverken det ene eller det andet mirakelmiddel kunne forhindre feberen i at stige. Jeg fik lavet maden, og de kunne vist også lide den, men jeg sad og stak uengageret og sprængfyldt med selvmedlidenhed til ½ kartoffel og havde ikke spor lyst til den gode vin, som var blevet skænket op.
Det var her, John blev bekymret. Ingen mad og ingen vin til Ellen? SÅ er den gal. Jeg drak to glas mælk og sad og spillede helt, men klokken 20:30 var jeg nødt til at gå i seng. Vi har intet termometer i Sverige, men den må mindst have rundet de 45° – jeg tror aldrig, jeg har været så varm – torsdag var vand ved siden af… sengen brændte. Jeg skulle være blevet på sofaen inde i stuen, så havde de ikke behøvet at have gang i brændeovnen – jeg havde mere strålevarme i mig end den…
Jeg undrede mig over, hvad pokker det kunne være, dette her, men midt på natten ændrede det sig heldigvis og alt føltes lidt mere normalt igen.

Søndag morgen var jeg næsten frisk. Også kun næsten, men vi gik da en pæn tur om formiddagen, inden Pia og Allan vendte sig selv og campingvognen mod de syddanske græsgange. Begge fik lært at kende kantarellerne, og Pia også krystalstøvbolde og visse rørhatte, men Allan nægtede pure at spise den stuvning, jeg lavede til frokost. Han har (efterhånden) ikke noget imod at være med til at finde dem, men SPISE P1050783DEM??? Nej, ellers mange tak, siger han. Gad vide, om hun nogen sinde får ham omvendt? Han virker enormt standhaftig på dette punkt.

Havehyrden havde lige et par beske bemærkninger til folk, der sviner i naturen. Det kan de skam også finde ud af her i Sverige: Dybt inde langs en skovsti fandt vi denne grundigt udtjente og derfor efterladte grill. Folk er altså mærkelige. Det koster ikke engang noget at aflevere den på genbrugspladsen, så ulejligheden kan da næppe have været mindre ved at køre den langt ind i skoven?

Det er samme type mennesker som dem, der tømmer bilaskebægeret, mens de alligevel spilder tiden med at holde for rødt lys. Eller på en benzintank.

Heldigvis er der flere kønne ting at se på end grimme… ikke at disse to er specielt kønne, men svampe er andet end kantareller – nogle kan leve på en sten og nogle er større end andre; med indbygget dam og det hele…

P1050782P1050805

Måske til denne lille tudse, der forskrækket sprang i vandet, da jeg nærmede mig? Han ligner et surt spøgelse…
P1050802

17. september 2011

Fem nedlagte træer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:29
Tags: , , , ,

Blev det til. Jeg havde højest turdet håbe på de tre, vi havde aftalt på forhånd, men Allan viste sig mere professionel, end jeg lige havde troet (undskyld Allan Smiley, der blinker  – jeg bøjer mig i støvet for din faglige ekspertise – og for dit topprofessionelle udstyr med rigtige ‘savbukser’ og det hele…)
Da han havde lagt de tre træer ned, vi havde udpeget for ham, på no time, kløede det stadig i hans fingre for at fortsætte. “Mener du det?” “Ja, selvfølgelig!” “Nu skal du bare se – så har vi lige disse to små tingester her også…”
John skumlede en smule, men det var fint med Allan; John kender mig… og 20 minutter efter lå også de to træer ned. Skøøønt. Der bliver en del oprydningsarbejde til John og mig, men det bliver bare hyggeligt – de er skåret i håndterbare længder. OG John kunne godt se bagefter, at det var rigtigt valgt, at de to også skulle væk, så vi er på talefod, hvis nogle skulle være blevet bekymrede…

TIMMMMBERRRRRRRR!!!

P1050735P1050736P1050737

Og der blev lys… Det faldt lige præcis, hvor Allan havde bestemt, at det skulle falde, så det gjorde ikke skade på sten- eller elhegn; vi var færdige inden frokosttid – hele seancen tog kun et par timer, så efter frokost gik turen gennem skovene mod Sporakulla, som Pia og Allan endnu ikke havde set. Vejret var ikke det bedste, men det kunne vi lige som ikke gøre noget ved. Det holdt i det mindste tørt, så ingen klager herfra.

Det ser skrøbeligt ud, men nu har det foreløbig holdt i 450 år, så mon ikke det holder lidt endnu?

P1050759

Lige om lidt går jeg i gang med en vildsvinegryde – man er vel i Sverige…
De hjemmefangede kantareller blev spist til frokost.

11. september 2011

Ordkløveri? Nejda, men brændekløveri

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:30
Tags: , , ,

P1050699Vejret holdt sig tørt, selv om solen ikke viste sig ret meget. Det vil sige… vi fik lige lidt torden og regn under frokosten, men det var overstået på en halv times tid, hvorefter det blev fint, solrigt og meget varmt igen.
Vi har længe haft en bunke brænde, der skulle kløves, men havde ikke rigtig kunnet tage os sammen til at få det overstået.
Hanne var frisk, så mens John gik og fik ryddet lidt op i den ene kælder, gik hun og jeg i gang med kløveriet. Hanne var ren novice på området, hvorfor hun bad mig om at være maskinmester; så skulle hun nok lægge  brændestykkerne parat til kløvningen.
Hun havde stor respekt for ‘dyret’, især da jeg fortalte hende, at den trykker med fem tons. “Fem TONS?” gentog Hanne med ærefrygt i stemmen og trådte et skridt baglæns.
Jeg sagde, at hun bare skulle sørge for altid at have hænderne bag skæret og aldrig foran, så var der slet ingen fare på færde. Det kunne hun selvfølgelig godt se logikken i, og det varede ikke længe, før hun havde bestået den lille brændeflækkerassistentprøve…

Vi fik kløvet bunken – der blev vel omkring en kubikmeter brænde, og Hanne var vældig stolt over vores præsteation, hvilket hun begejstret gav udtryk for under frokosten, da hun meddelte John, at hun og jeg havde været meget dygtige.

John og jeg smilede til hinanden… vi kom begge til at tænke på både stormen Gudrun og på det KÆMPEstore grantræ, der måtte lade livet i forsommeren 2005, mens vi alligevel havde professionelle østrigske skovarbejdere i lokalområdet til at rydde op efter Gudrun.

Da vi viste Hanne billederne af grantræet minus Gudrun, måtte hun også smile og kunne godt se, at dagens præstation nok ikke kom i nogen rekordbøger…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA         OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ligemeget – lidt har bestemt også ret; jeg var glad for hjælpen og for at få det væk, fordi i næste weekend skulle der meget gerne fældes et træ eller to, så vi kan få lys på husets østside igen. Det er træet i midten på det sidste billede, der har tiltaget sig for meget magt og har stjålet for meget lys fra os, så nu skal det ofres.

Tak for denne weekend, Hanne – det var hyggeligt – og god ferie endnu en gang.

9. september 2011

Weekend, weekend, weekend

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:10
Tags: , , , ,

Det er rent genbrug… denne overskrift er brugt før, men genbrug er oppe i tiden, så det må jeg godt.

Det er da utroligt, at uanset hvor meget jeg holder af mit arbejde, så er det altså weekenderne, jeg elsker allermest. Nogle vil så sige, at man ikke kan elske en weekend, men det kan man godt. Jeg kan godt.
Nogle lever for at arbejde; andre har det omvendt, og dem hører jeg til.

Vi er i Sverige. Vi har det godt. Vi har fri de to næste dage. Vi har Hanne med. Vi er glade. Vi skal til Kristianstad i morgen, for den har Hanne aldrig set, og det er faktisk en rigtig dejlig by, som har Nordeuropas bedste garnforretning. Det har jeg også sagt før…
Det er efterår, men vejret har i dag været aldeles vidunderligt, hvilket den enormt lokale vejrudsigt lovet mig, at det forbliver hele weekenden.

image

image

Observationsposten, eller hvad nu sådan en ting hedder, ligger bare to km fra vores sted, så jeg satser på, at dette er sandheden.
Det ville i hvert fald være helt i orden med mig… INGEN REGN! Tør man virkelig tro på det?

I morgen skal vi som sagt først til den gamle, danske by, men senere skal vi ud og finde svampe – Hanne er sat i gang med lektierne i form af en svampebog, så hun er bare lidt klædt på til feltstudierne.

P9270077

Efterår er okay, når det ser sådan ud.

Rigtig god weekend alle sammen.

3. august 2011

Hvad laver man i agurketiden?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:32
Tags: , , ,

P1050088

Tja, hvad laver man i agurketiden?
Journalisterne skriver trafikkeret. Fundet her, hvorfra også følgende er klippet:

Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann

Tak – så tror jeg nok, den er feset ind…

Så var der denne:

Ryges brevkasse: Hvorfor får vi melede og knolede junikartofler?

Mon ikke de mener knoldede? (Han vidste det i øvrigt ikke, ham Ryge…)

Klarlunds brevkasse:
Kan jeg løbe på piller?

Ellens svar: Ja, men du sætter ingen rekorder og det knaser en hel del.

I agurketider og til alle andre tider skriver (nogle) journalister fjollede ting.
Ellen elsker at hade disse fjollerier, og derudover syr hun tasker.

Jeg fandt en sød rygsækopskrift hos Shabby Fabrics og fik den sendt til Danmark. Nu er Annas taske produceret – Aubie får en med blå sommerfugle.
Ville ellers have haft fat i noget mere ‘drenget’ stof, men kunne ikke finde noget, jeg kunne lide, så nu får han altså sommerfugle, den stakkels dreng. Jeg er dog ret sikker på, at han ikke har noget imod det, og han må alligevel ikke have den med i skole, så jeg håber han undgår at blive drillet.

Charlotte har i denne uge besøg af en veninde fra Danmark. Hun har sin 8-årige datter med, og alle tre børn leger forbavsende godt sammen, på trods af aldersforskellen og selv om det somme tider kan knibe lidt med sproget.
Aubie kom ind til sin mor:
A: ”We’re playing something!”
C: “Ja?”
A: “I don’t know what we’re playing…”
C: “Men har I det sjovt?”
A: “YES. It’s very funny!”

Så er det jo også aldeles ligegyldigt, om man er helt med på beatet.

14. juli 2011

Vi havde planlagt at tage til St. Ives…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:30
Tags: , , ,

… i stedet tog vi til Mousehole (udtales Mousel), som er en bittelille kystby, og hvor vi tilbragte et par timer med at gå langs havnen og i de små stræder. Mousehole har verdensrekorden i små haver – til gengæld har de en udsigt, som siger spar to…
(Jeg vil lige undskylde, at jeg ikke kommer rundt til jer i øjeblikket. Netforbindelsen er så dårlig, at det tager en krig, alt hvad jeg foretager mig, så jeg når stort set kun at pleje mig selv for tiden…)

P1040653

Her præsenteres nogle af eksemplerne på, hvorfor jeg holder så meget af Cornwall… Vi kørte ned til en strand, vi ikke havde set før. Eller rettere sagt hen til, hvor vi kunne komme ned til en strand, for den klatretur kunne Johns knæ alligevel ikke klare…

P1040666P1040686

Middelhavskystens azurblå-grønne vand har fået en alvorlig konkurrent i Atlanterhavets farve ude på Cornwalls yderste spids (ved Minock Amphi Theatre), vil jeg vove at påstå.

P1040681P1040678P1040687

Da vi havde gået lidt rundt og nydt dette syn i en times tid, spiste vi frokost oppe på plænen, gik tilbage for lige at checke, hvor langt tidevandet nu var nået op, tog et billede af en spøjs blomst, der havde mariehønetække, plus et blæret billede af Ellen, og kørte derefter forbi Land’s End ud til Cape Cornwall.
Land’s End har vi set, og man kan ikke komme ned til vandet derfra. Det satsede vi på, vi kunne ved Cape Cornwall, som ligger lige nord for, og hvorfra vi kunne se Land’s End. På vejen dertil kørte vi ned til den berømte Sennen Cove, men det kunne være ligemeget…

Selv om Atlanterhavet ser stille ud, kommer der nogle pænt store bølger ind og slår mod kysten. Her gik vi helt ned til stranden og blev i omkring 1½ time, så vi kunne nærstudere tidevandets kommen ind.

P1040696P1040697

‘Nogen’ sidder og maler lidt akvarel… damen til højre malede disse både.

P1040709

Er jeg så småt ved at have tydeliggjort, hvorfor jeg er så vild med Cornwalls kyster?

P1040727

Jeg turde godt nok ikke bade her, men det var der andre, der gjorde.

Vi er nu tilbage på vores ‘Room With a View’ – John slapper af i benene – jeg skriver dette. Vi er trætte, fordi vi har været ude siden kl. 9 i morges, men vi har haft en dejlig dag – fås ikke meget bedre – og det var sandelig godt, at jeg huskede at tage solcreme på, for på trods af en faktor 15 føler jeg mig ret varm i kinderne…

21. juni 2011

Wine & Dine – Arbor Crest

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:22
Tags: , , , ,

Nu er alle – på nær to – samlet til det globale ledermøde. Det er jeg så ikke en del af… jeg er godt nok bossens sekretær, men jeg er her for at lære nogen op i brugen af vores Access-laboratoriedatabase.
Som vist nævnt før, synes jeg det er en anelse sjovt, at man har brug for en dansker til at lære et par amerikanere op i et Microsoft-program… Nå – ligemeget – det var det, der gav mig chancen for at komme herover i det hele taget, og min søde boss synes vist også det er en anelse blæret, at hans halvgamle kone af en sekretær er forholdsvis god til makroer og til brugervenlige indtastningsformularer og rapporter i Excel og Access, så han betaler glad og gerne. Også de 40 dollar, det kostede at få åbnet bilen den første aften…

Mandag aftens social event var på Arbor Crest, som producerer nogle mildest talt excellente vine. Vi fik to af deres hvide og fem af deres røde vine at smage, bare sådan til at starte med, mens en fra stedet fortalte og fortalte med stor entusiasme om vinene. Senere, til de tre retter mad, kunne hver især forsyne sig med den eller de vine, hver enkelt nu måtte foretrække. Et glimrende arrangement…
Det var nyt for mig, at Washington er USAs største vinproducent – jeg troede det var Californien.
Vi var 480 feet over floden… I må selv regne det ud i meter, men det var flot – vi befandt os på toppen af en klippe, der gik lodret ned mod floddalen. Broen mindede mig om dem i Madison County, bortset fra, at denne manglede overdækningen.
Beklager billedkvaliteten, men vi stod på en overdækket terasse og skulle fotografere ud i lyset, hvilket næsten var for stort et forlangende for mit lille Lumix.

Denne nusersøde, lille fugl sad pænt og poserede for mig i flere minutter, men selv Paul (næste billede) vidste ikke, hvad den hed. “I’ve been livin’ here for almost 30 years, but I’ve never seen it before.”

Der var masser, masser af dem her på klipperne…

Maden var, lige som vinene, upåklagelig, men det bedste ved aftenen var næsten, at jeg langt om længe mødte Liz, som jeg har emailet med i over 10 år. Hver gang hendes eller min chef har skullet have gæster, har vi hjulpet hinanden med indkvartering af dem og andre praktiske arrangementer.
Vi kiggede på hinanden, pegede på hinanden og udbrød på én gang “ELLEN!” og “LIZ!” – et stort kram og et “How NICE to meet you after alle these years!” Der gik ikke mange minutter, inden vi havde aftalt at bruge noget af i morgen på et eller andet, der sandsynligvis bevirker, at et kreditkort bliver varmt at røre ved 😉

Jamen her var så smukt. I morgen skal vi på ‘Dinner Cruise’ på søen ved byen Coeur d’Alene. Som udtales ‘kårda’læjn’… Er vi i USA?

Holddaops, det er altså drønhårdt at være på arbejde 😀

12. juni 2011

Så I pinsesolen danse?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:12
Tags: , ,

P1030595Det gjorde Inge og jeg – næsten da… vores mænd havde kapituleret og sov sødeligt ved 1-2-tiden, men vi to kloge kvinder sad ude på terrassen og blev klogerere og klogere at høre på. Syntes vi helt klart selv.
Vi sad og holdt mexikaneren med ild i maven med selskab, til han gik ud og gik derfor først til køjs, da det var begyndt at lysne en hel del. Da vores mænd vækkede os lidt over halvni, var vi slet ikke færdige med at sove endnu, som Inge kvækkede med en lidt mere hæs stemme end normalt.

Der hjalp dog ingen kære mor – op med sig og lave morgenmad, for Inge og Hasse skulle tidligt af sted–  det var noget med besøg af en sød lille fyr, der hedder Emil. Og hans forældre…

I går kombinerede vi Den store Sørundtur med Svarta bergen. Inge fik næsten krampe i pegefingeren af al den fotograferen, men det er jo også en smuk tur. Jeg blev våd på maven af at fotografere, fordi jeg indtog den samme stilling som Inge, da der skulle fotograferes åkander – jeg havde bare valgt et sted, hvor der ikke var nær så langt ned til vandet som på det sted, Inge lidt senere valgte. Det skulle ikke forbavse mig, om Inge på et tidspunkt leverer billeddokumentation for dette.

P1030604

Rundturen tog godt fire timer, men man kan heldigvis godt snakke, både mens der køres bil og mens man går rundt på de forskellige lokaliteter.

DSC04791

Der blev snakket rigtig meget – hele tiden, faktisk – det var en superhyggelig pinselørdag, -aften og -nat… i dag er jeg bemærkelsesværdigt stille, og jeg indrømmer gerne, at jeg er en smule glad for, at det ikke er os, der skal have gæster i dag.

P1030584

Jeg er også rigtig glad for, at jeg først skal på arbejde i overmorgen.

Anna ringede og var stolt: “Mommer – my first wobbly tooth has fallen completely out of my mouth!”
Omme i England har de møgelendigt vejr – kun en halv snes grader, og det både blæser og regner samtidig. Deres sommer faldt i april, og nu har de fået aprilvejret, de stakler.
Jeg håber meget for dem, at det bliver bedre til deres traditionelle Royal Ascot, som starter i næste uge.

5. juni 2011

En ubuden gæst i soveværelset

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:36
Tags: , , ,

P1030516

Næh, vi har heldigvis ikke haft indbrud, men denne lille dims mener jeg bestemt ikke var der den første nat, vi sov i et værelse på førstesalen, vi normalt ikke sover i. Der er kun ét ‘rigtigt’ soveværelse i stueetagen, og det får min far, når han er med os deroppe. Børnefamilien sov som før nævnt i den lille stue, og mine to søstre og veninden sov i østværelset. John og jeg fik vestværelset helt for os selv, selv om der er fire senge. Hvorfor der ikke er nogen, der vil sove sammen med os, har vi ingen som  helst anelse om.
Var der nogen, der nævnte noget om at snorke? Umuligt!

Vi sover for vidåbne vinduer, når vejret er, som det har været i denne lille og næsten gratis ferie. Fredag morgen vågnede jeg ved en summen og opdagede dermed et minihvepsebo helt oppe i kippen. Indvåneren fløj ud og ind med korte mellemrum, og jeg fandt ikke i løbet af ferien ud af, hvad den egentlig lavede inde i sit lille hus. Den kan vel ikke bare komme hjem for at sove i fem minutter? Jeg tror det var den samme hveps hele tiden, for det lignede bestemt en etværelses lejlighed. John foreslog, at vi hev det lille bo ned, men jeg mente, vi skulle lade det være, for så længe det er intakt, vil den overhovedet ikke tage nogen notits af os, og når vi tager afsted og lukker vinduet, løser problemet sig selv.
Og ganske rigtigt: da jeg lukkede vinduet og begyndte at pakke sengetøjet væk ved tretiden i eftermiddags, bankede hvepsen på flere gange og kunne ikke forstå, at den ikke kunne komme ind ad vinduet. Jeg var fuldstændig kold – den må simpelthen finde et andet sted at bo. Vi har boet sammen i flere døgn, men nu må det være slut. Intet varer evigt, og det må hvepse også lære.

Da vi kom hjem, trængte havekrukkerne temmelig meget til vand, men der var vist kun en enkelt plante, der ikke havde overlevet denne fantastiske sommervarme.

P1030526

Åhhh – og så kom der lige, under dette indlægs fødsel, en fed bemærkning i sports-tv fra en fodboldspiller:
“Altså. Hvis vi havde scoret flere mål, er jeg sikker på, at vi havde vundet!”
Han er godt nok ikke helt dum…

4. juni 2011

Vandhunde, vand, sortårede hvidvinger og i øvrigt ren afslapning

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:25
Tags: , , ,

Jeg er simpelthen født til at holde ferie. Dette findes ikke bedre. Hundesøsteren og jeg gik en formiddagstur langt ind i skoven med hundene. Efter frokost tog vi Den store Sørundtur for fjerde gang i år, men pyt, for den er bare lige smuk hver gang. Denne gang havde vi taget eftermiddagskaffen med og indtog denne sammen med lidt mundgodt nede ved Draget.

Nærbillede af mos

Mos set i billeperspektiv.

P1030444

Ved halvøen Draget. Og bemærk venligst, de damer, at det ikke er John, der har sokker på 😉

P1030451

Derefter lidt passe-sig-selv-mad i ovnen og så ud og cykle en tur med hundene ned til et sted, hvor de kunne få sig et tiltrængt bad.

P1030469

Nøkkerosen havde fået selskab af to sammenhængende guldsmede af en art.

P1030461

I dag så vi en sortåret hvidvinge. Lidt fjollet navn, men det hedder den altså. Og atter var kameraet og jeg ikke enige om, hvor der skulle fokuseres. Solen var alt for skarp, så jeg kunne ikke se, hvad jeg lavede med kameraet – det var i det hele taget elendige fotoforhold. Har jeg opbrugt alle mine undskyldninger nu? Jeg var bare nødt til at prøve, for jeg har vist ikke set sådan en fyr før.

P1030475

Det var dagens oplevelser. Ved godt det lyder ualmindelig lidt sindsoprivende og drønkedeligt, men det var det ikke. Det var skønt.

3. juni 2011

Man skulle tro det var højsommer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:00
Tags: , , , , ,

Det er 26° i skyggen – solen skinner fra en skyfri himmel – kan man forlange mere?
Lille William er glad, for han har kørt på traktor og har lige fået en motorsav af sin far. En motorsav er et must i Sverige…

P1030374P1030402

Hundetræning i aftes. De skiftes til at få lov til at spæne efter dummyen, og den ene hund sidder pænt stille, mens den anden har sin tur. Men man er PÅ – man er i den grad på, for efter selve jagten er denne træning det bedste her i verden. Sommetider går han i dølgsmål ud og lægger flere dummyer i skoven; disse kender hundene ikke noget til. Så kalder han dem til sig, siger hundens navn og peger i den retning, den skal løbe for at finde ‘noget’. De bliver vist i hver sin retning, selvfølgelig… Jeg er så imponeret over de hundes dygtighed – de er veltrænede, ivrige og glade hunde, der følger deres herres mindste vink/kommando. Og jeg er slet ikke hundemenneske ellers…

P1030387

Lidt børnefamilieidyl ved åen.

P1030398

Lidt flere ualmindelige, almindelige svalehaler – denne gang i vores smukke liljer.

Almindelig silkehale

Williams far er noget af en ørn til at lave mad – han og jeg sad i aftes og fik konstrueret en alternativ gourmetsaltning til den langtidsstegte vildsvinekølle, vi skal have til aften. Vi ‘putrede’ noget olivenolie med chili og citronskal, gned køllen grundigt med denne olie, lagde derpå et lag salt over og lod det stå i to timer. Så ind i ovnen ved 100° i 5-6 timer, til stegetermometret viser 68 grader. I bunden af bradepanden er der snittede pastinakker, gulerødder, løg og hvidløg + masser af timian og et par liter vand; citronskallen og chilien blev genbrugt – det kan altid sætte lidt smag til fonden. Vi glæder os til at se, om eksperimentet lykkes. Vildsvin kan godt blive lidt tørt, så dette er et forsøg på at bevare saft og kraft inde i kødet.

P1030401

1. juni 2011

Familien samles i det svenske

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:16
Tags: , ,

Uden at have aftalt andet, end at vi skulle mødes onsdag i Sverige, endte det pudsigt nok med, at vi alle ankom inden for et kvarters tid. Yngste søster med kommende ægtemage kommer først i morgen aften, men resten af os er nu indkvarteret.

Lille Williams forældre ville helst ikke have lille William op på førstesalen, da han er begyndt at kravle ud af sengen om natten for at opsøge forældrene, hvilket ikke er helt smart, når der er en farlig, dum og ukendt trappe at skulle ned ad, så drengens mor redte op på den dobbelte sovesofa inde i den anden stue og satte weekendsengen op i samme rum. William syntes, det var en fest uden lige at rede den store dobbeltseng op, så der var ingen problemer overhovedet med at få den dreng i seng – det kunne faktisk kun gå for langsomt… Ihhh hvor var det altså bare suuuperduperovermegahyggeligt. Jubelskrigene fyldte hele rummet ud på den skønneste måde – åh, hvor jeg kan savne den slags livsglædelyde indimellem…

P1030321P1030323P1030326

Vi havde aftalt at splejse til et ostebord – det skal altid være nem mad den aften vi kommer, uanset om det bare er John og mig, eller vi er mange, for ingen gider komme derop ved 7-8-tiden og så starte med at skulle tilberede en middag.

Nederst den bittelille by Laxbro, som vi kommer igennem på vej herop…. Ganske idyllisk, ikke?

P1020621

31. maj 2011

Man har næsten ferie, når…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:06
Tags: , ,

Man har næsten ferie, når man ikke skal ud i 2 x 60 km myldretidstrafik igen før på mandag.

Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg har en sød chef?
Nå. Det har jeg nævnt før? Virkelig? Lige meget – så får I det repeteret:
– Ellen, har du tænkt dig at holde fri på fredag?
– Jada – vi kører til Sverige i morgen eftermiddag. Hvorfor?
– Ikke for noget specielt. Jeg holder jo også fri, ved du. Har du tænkt dig at arbejde hjemmefra i morgen?
– Næh, jeg har tænkt mig at komme ind, nu vi ikke ses på fredag.
– Det behøver du altså ikke – jeg sidder i møder hele dagen. Der er ingen grund til, at du kører helt herop.

Det lod jeg mig sandelig ikke sige to gange. Jeg skal arbejde i morgen, men jeg skal ikke ud og køre! Det er næsten det samme som en fridag.

Man har næsten ferie, når vejrudsigten for ødegården siger 22° torsdag og 24° fredag, lørdag og søndag. Vi skal derop med far, mine to søstre og min ældste niece – alle med vores ægtemænd, selvfølgelig (øh, ikke far, altså…), og selvklart også søde lille toårige William. Og min søsters bedste veninde, som er fast inventar på denne Kr. Himmelfartsferie i Sverige.

P7310051Man har næsten ferie, når man har fået sin ægtemage overbevist om, at vi i 2012 atter skal leje en autocamper i 14 dage og køre mod (ikke nødvendigvis til) Nordkap igen. Jeg  er bare så kisteglad og allerede afsted på den ferie i tankerne – og vi har ikke engang taget hul på dette års sommerferie, som jo går til England.
Når vi i 2009 havde det bedste og flotteste vejr, der overhovedet kan findes på Nordkap – man kunne se til Nordpolen – så behøver vi ikke at køre den sidste bid igen, hvis vejret beslutter sig for at være dårligere til næste sommer. Vi vil hellere opholde os nogle dage på Lofoten og i stedet for Nordkap køre helt ud til Norges østligste punkt ved Vardø.

Jeg har aldrig før ønsket at gentage en ferie, for der er stadig tusindvis af steder, jeg ikke har været og desværre næsten lige så mange, jeg nok heller aldrig når, men lige præcis denne autocamperferie var så skøn, at vi blev enige om at næsten at gentage første forsøg. Men altså også kun næsten…

En del af årsagen til, at det allerede bliver til næste år, er desværre mindre positiv: En nær kollega døde 1. maj. Han fik mellem jul og nytår konstateret kræft, og han døde kun fire måneder efter. Han blev 60 i februar – det var alt for tidlig en død; han var ikke engang parat til at holde op med at arbejde endnu… ville helst have fortsat til han blev 65, havde han fortalt mig, inden han blev syg.
Det påvirkede mig meget, og jeg talte med John om, at det dæleme bare er at gøre tingene mens man kan – der gives ingen garantier for noget som helst her i livet, så tøv ikke med at føre drømmene ud i livet, hvis der bare er den mindste mulighed for det.

Nogle af drømmene er dog lidt for dyre til pengepungen, men vores 5-ugers lynlottokupon giver os evigt håb, og vi er i fuld gang med det vi kan klare ved egen hjælp!

På vej mod Nordkap

22. maj 2011

I’m growing old

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:37
Tags: , , , ,

I’m growing fonder of my staff,P1030124
I’m growing dimmer in the eyes,
I’m growing fainter in my laugh,
I’m growing deeper in my sighs,
I’m growing careless of my dress,
I’m growing frugal of my gold,
I’m growing wise; I’m growing – yes –
I’m growing old.

Mit legeme føler sig meget brugt.
Nu er vi hjemme igen, har pakket ud og har spist lidt mad. Orker ikke rigtig mere, men det behøver vi heller ikke.
Hanne har været en vidunderlig hjælp – hun er godt nok gået til den, og tilsammen har vi nået meget mere, end vi havde regnet med i denne forlængede weekend. Kroppen er træt; det er en belastning bare at holde den skinnende glorie på plads, men samvittigheden og tilfredsheden er lige så henholdsvis hvid og skinnende som terrassen og vinduerne.

Mens Hanne malede vinduer, nåede jeg hele haven – det lyder flot, ikke? Men det er bare nogle ganske få kvadratmeter, jeg gerne vil holde fri for udkrudt, så det er absolut et overkommeligt arbejde.

Tusind tak, Hanne, for din store indsats og for din dejlige måde at være på – så er det altså nemt at have gæster.

John havde den værste tjans med at slibe bordet pænt. Det er så jäklatungt, at selv om vi var tre til at bære pladen ned på savbukkene, var vi helt smadrede bagefter. Og det skulle op igen…
Det kom det da også, men i mellemtiden havde høvling og slibling gange to forårsaget, at John har gået på en sjov måde lige siden han blev færdig, den stakkels fyr.

P1030096P1030105

Arbejdsmiljøet kunne han til gengæld ikke klage over… og flot blev bordet.

Kl. 17 satte vi kursen mod vest, stadig med det flotteste vejr her, men vi kørte mod en meget dramatisk himmel. Da vi havde kørt en time, begyndte det at regne, lyne og tordne – faktisk røg vi ind i et særdeles voldsomt uvejr, og det regnede resten af vejen hjem. Gad vide, hvor længe det har regnet i københavnsområdet? Blev de færdige med at løbe maraton, inden det begyndte?

21. maj 2011

Sporakulla og Breanäs

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:11
Tags: , , , , ,

P1030042Vi vågnede atter op til en pragtfuld dag. Vejrudsigten bliver ved med at udskyde regnvejret – først skulle det have været kommet søndag formiddag, så søndag eftermiddag, og her til morgen sagde den søndag fra klokken 20. Fint med os… da er vi hjemme igen.

Midt på formiddagen satte vi kursen mod Sporakulla, som jeg skrev om i påsken. Dengang var træerne ikke sprunget ud; det er de selvfølgelig nu, og jeg ville ønske, at mine fotos kunne gengive den helt specielle stemning, fred og idyl, der hersker på dette sted. Og ikke mindst duftene.

Det kan de imidlertid ikke, så I må stole på mig: Her er helt vidunderligt, men det er på den anden side rigtig mange steder i Sverige…
På Sporakulla har de nogle store og farlige trolde, der står og passer på stedet. Ikke spøgelser, det passer sig ikke på landet i Sverige, men trolde er der mange af. Det kan man også se på alle de mange store sten, der er smidt overalt i landskabet. De stammer fra troldeslåskampe. De kender nemlig ikke til våben som sådan, men kaste med sten efter hinanden, det kan de, og de gør det tit. Prøv selv at se efter, næste gang I er i Sverige – de ligger overalt. Det er dog sjældent at se troldene selv, men på Sporakulla kan man.

P1030041

Breanäs, som er en lokalitet ved søen Immeln, er et sted, vi ofte slæber vore gæster med til – et idyllisk sted, hvor der ligger et lige så idyllisk beliggende konferencecenter, der har opstillet en del stenkunstværker, man kan gå og hygge sig lidt med at se på.

P1030055P1030064

P1030070P1030072

Om eftermiddagen blev der atter arbejdet lidt – de nye vinduers grimme øjenvipper skulle skjules, og karmene males hvide. Ellers bare afslapning. Både Hanne og John tager sig en lur, hvilket giver mig en stille stund til et lille blogindlæg, inden jeg skal have smidt de rødvinsmarinerede mørbrader på grillen.
Jeg lærer simpelthen aldrig at sove om dagen – jeg skal være ret syg for at kunne gøre det, og det er jeg heldigvis ikke nu.

P1030079

P1030081

Jeg håber, jeres lørdag har været lige så god som vores, for så har den været perfekt.

20. maj 2011

Mission completed

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:36
Tags: , , , , ,

Terrassen er malet færdig, græsplænen er slået, osso bukoen står og simrer på komfuret, ramommerkagen er i ovnen, livet er herligt, og vi er lidt ømme alle tre, men ikke for ømme til at pudse glorier.
Vi var ellers stensikre på, at terrasseprojektet ville tage to dage – ih hvor skal vi hygge os i morgen og køre ture, så Hanne kan fotografere på livet løs.

P1020986P1020996P1030032

Før, under og næsten efter.
Vi blev helt blændede, både af den hvide farve og vores egne præstationer…

Humlen er godt på vej, men ellers har denne vinter været meget hård ved planterne – klematisen er helt død og kaprifolien er mere end halvdød – vi er nødt til at tænke på noget udskiftning, men det er svært at få noget til at tage ordentlig fat, inden vinteren kommer og fryser det hele tilbage.

Vi har haft besøg af hele fem almindelige svalehaler. På en og samme tid, vel at mærke – ellers kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at det er fem forskellige… Gad vide hvorfor den hedder almindelig svalehale, når den er forholdsvis sjælden?
De er helt vilde med de blomster, vi har neden for trappen – de er meget bedre end en sommerfuglebusk.

P1030019P1030021P1030027P1030029

Underlige dyr har vi nok af… Denne lille fyr er såmænd ret køn i farverne, men jeg foretrækker nu sommerfuglen.

15. maj 2011

Ryd op i dit liv

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:45
Tags: ,

image

At rydde op i mit liv har jeg ikke brug for; det er ikke spor rodet. Det er der til gengæld på terrassen, og der var det i pinlig høj grad på mit syværelse.

Rodet på terrassen, bestående af toppen af gasflasken til grillen, Johns trøje over stoleryggen og en sæk med fuglefoder (kosten, man kan ane, er ikke rod; den hænger på sin plads på væggen), har jeg forsøgt at pynte lidt på ved at fotografere det hele gennem en sæbeboble – jeg ved ikke, om det lykkedes, men jeg havde det meget skægt, mens jeg prøvede… det er altså svært både at blæse bobler og at fotografere på samme tid. John var ikke til megen hjælp – han havde bare et overbærende smil til overs for alle mine anstrengelser og krumspring. Jeg prøvede på ‘Burst’, hvor apparatet tager 3 billeder i sekundet, men de var af så ringe en billedkvalitet, at de fleste blev kasseret med hård hånd bagefter.
Jeg har dog stadig mange billeder af sæbebobler… her et, hvor det giver spejlkabinet-effekt:

Sæbeboble-spejlkabinet

Jaja, sådan en søndag kan man skam få til at gå på mange måder – dette var meget sjovere end at rydde op…

Før-billedet fra syværelset har jeg simpelthen censureret bort, men nu har jeg tørret støv af i sættekassen og sorteret alle mine fat quarters efter farver.

Sættekassen og stablede stofferFarveløb

Farveløb

Skolen for adfærdsvanskelige børn, hvor John arbejdede fra 1998 til 2005, var et trykkeri, før det blev købt og ombygget til en døgninstitution. Et eller andet sted stod der en hel del gamle sættekasser, som John var så heldig at få tiltusket sig en af, inden de røg til salg – de er jo penge værd, sådan nogen. Der lå stadig enkelte af de gamle blybogstaver i kassen, da jeg fik den… jeg synes det er meget sjovere med sådan en ægte vare, frem for de nye og aldeles upatinerede, man kan få alle vegne i dag.
Sættekasse med blybogstaver

Nogle af typerne (nederst til venstre; vist i lidt over dobbelt størrelse) er så små, at jeg ikke kan se, hvilket tegn der står. Her kan man måske se det… der anes et firetal – men billedet kan klikkes større.
Hammer og segl (må det være) kunne jeg også først identificere, da det blev makroet op i 4x forstørrelse.
Det dér underlige nederst til højre aner jeg ikke, hvad er – hvor blev sådanne prikker anvendt i tryksager? Betød de noget bestemt?
Gad vide, hvad der sker med denne kasse, når jeg er død? Hvem gider mon have den?
Jeg ville være ked af det i min himmel, hvis den bliver smidt ud. Nu ved du det, Charlotte! Det kan være, et af dine børn vil have den – den er jo nærmest forhistorisk, når de bliver voksne…

8. maj 2011

Svarta Bergen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:45
Tags: , , ,

Ødegården ligger lige midt i diabas-land. Denne kulsorte og meget tunge granit, som Sverige eksporterer til hele verden, bliver brudt inden for en radius af en halv snes kilometer. Vi har flere stenbrud omkring os; nogle nedlagte og nogle fungerende.

I dag gik turen til et, der ikke længere er i brug, men fungerer som museum og som tumleplads for japanske kunstnere, der godt kan lide at lege med store sten. Det er der kommet nogle pudsige ting ud af.

Svarta Bergen

Selvportrætter af de japanske kunstnere?

Svarta Bergen

Hanne fandt gennem “Labyrinten” uden at fare vild… Godt gået, hehe.

Svarta Bergen

Pia foran “Kufferten”.

Svarta Bergen

Store legoklodser, de har leget med…

P1020716

Turen hjem gik lige forbi Stensjön – eller rettere: vi kørte ikke forbi, vi stoppede op… weekenden nærmede sig sin afslutning, så vi skulle lige have de sidste svenske skovsøer med på både nethinden og på chippen.

Birkepollen

Stadig masser, masser af birkepollen. De fleste af de biler vi så i dag, havde en sjov støvet-lysegul farve…

Det har på flere måder været en god weekend. Vejret hjalp selvfølgelig til, for solen skinnede fra en skyfri himmel fra morgen til aften. Vi talte en del om, at det er fantastisk, at vildfremmede mennesker kan mødes og være sammen en hel weekend og have det særdeles hyggeligt.
Okay, nogle af os kendte hinanden i forvejen, men vi kendte ikke Hanne og hun kendte ikke os. Hun fortalte i dag, at hun havde været lidt nervøs i fredags over det, hun havde indladt sig på. Yderst forståeligt; det ville jeg også have været.
Men snakken gik, fra vi hentede Hanne fredag eftermiddag, til i dag, hvor vi sagde pænt farvel igen, kun afbrudt af et par korte nattesøvne. Det er sjovt, som man har en god fornemmelse for hinanden via bloggeriet – ingen pinlige pauser; ikke en følelse af, at “dette kunne jeg godt have undværet… det bliver en laaang weekend, det her”.
Tværtimod. Det blev en alt for kort weekend – tiden flyver i godt selskab.
P1020728Tusind tak for jeres medvirken til, at det blev en skøn weekend, Hanne, Pia og Allan.

7. maj 2011

Alle går rundt og… smiler

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:29
Tags: , , ,

LaxbroDet endte med at blive det næstmindste blogtræf, jeg har været med til – Pia og Hanne. Plus Pias Allan og min John.
Fem personer, hvoraf kun de tre blogger, men hvor er det altså hyggeligt… vejret er perfekt, og det er selskabet også.
Hanne er ny i klubben; vi andre kender hinanden, da Pia og jeg er kusiner. Det var dog ingen hindring overhovedet – Hanne er en rigtig dejlig dame, og vi har vist alle sammen mere eller mindre ondt i kæberne af al den snak.

Vi tog Den store Sørundtur igen, og selv om det kun er 14 dage siden, vi var på den sidst, så vi selvfølgelig en masse nye ting på denne tur.

Vi priste os lykkelige for, at vi ikke er birkepollennallergikere, for der er mange birkepollen i luften. Mange som i k.o.l.o.e.n.o.r.m.t. mange. Parkér bilen i 5 minutter, og den er lysegul. Stil et krus te på terassen i 5 minutter, og der er et tyndt, gult lag på overfladen.
Tag ned til Krogsjön og fotografer inde ved kanten – pollen, masser af pollen.

P1020637

Tæt på huset er der såmænd også meget pænt – her ved det gamle, vanddrevne savværk ikke ret langt fra ødegården:

P1020663

Jeg har slet ikke tid til mere… skal hen og snakke videre – vil selvfølgelig helst ikke gå glip af noget som helst.
Og de taler meget…

Der er også blevet fotograferet meget

P1020631

Det blev der, fordi der er mange dejlige motiver rundt omkring

P1020628

God lørdag aften – det der måtte være tilbage af den…

6. maj 2011

Weekend, weekend, weekend

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:38
Tags: , , ,

Lige meget hvor gammel jeg bliver, vil jeg altid have denne barnlige fryd om fredagen, når ugens arbejdsmæssige pligter er overståede.
Tanken om at have en hel weekend foran mig, med alle de løfter, den indeholder – oh, det er så dejligt.
Jeg har aldrig haft et arbejde, som jeg var ked at at skulle stå op til, men jeg har heller aldrig været den, der sprang fornøjet ud af sengen mandag morgen, fuld af begejstring over, at en ny arbejdsuge skulle til at begynde. Det kunne jeg forestille mig måske er fordi jeg aldrig har været ufrivillig arbejdsløs, hvilket jeg er ganske klar over er ret privilegeret.
Jeg er bare skabt til at holde fri og ferie, sådan er det.

Har I nogensinde tænkt nærmere over alle de mere eller mindre fjollede ting, der somme tider står bag på personbiler, busser og varevogne?
I dag kørte jeg uden om en bus med en bagstreamer, der sagde: “Så er S-bussen foran igen
Ja. Og??? Jeg var faktisk ved at overhale den, så hvilken værdi havde den påstand?

Eller den, der huserede for nogle år siden: “Dyt hvis du fik noget i går
Jeg dyttede næsten altid. Et eller andet har man vel altid fået dagen i forvejen. Mad, f.eks…
Det morsomme er, at når jeg dyttede af streamerens ejermand, blev han (det var næsten altid en ‘han’) oftest vældig irriteret over, at jeg tillod mig at dytte af ham. Et par gange har jeg oven i købet fået fingeren… de havde vel glemt, hvad de havde klistret på bagruden, de fæhoveder.

Nævnes skal da også den varebil, der engang fik sit eget blogindlæg hos mig: “Vi smadre alle. Også dig”.
Voldelige håndværkere, der ikke har styr på nutids-r. Tsk tsk. Det er sørgelige tider…

VEL ER DET DA EJ. DET ER WEEKEND, og vi skal til Sverige. Det er gode tider.

SV. 2000 VANÅS-5

“Sprungen ur”, sort diabas, af Pål Svensson; Wanås slotspark.
Jeg er så fascineret af, at man kan lave noget helt kuglerundt af sten og så få det så fint højglanspoleret bagefter.

25. april 2011

Springer eg før ask…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:08
Tags: , ,

Springer eg før ask
går sommeren i vask.
Springer ask før eg
Bliver sommeren bleg.

Kender I dette gamle vejrvarsel? Min farmor sagde og min far siger, det passer. Det gør det sikkert også, men jeg kan aldrig, når sommeren er gået, og vi kan konstatere om den har været våd eller solskinsrig, huske hvad der sprang ud først. Der er nu mange af disse gamle vejrvarsler, der ikke er helt ved siden af, men de er jo også bygget på generationers erfaring.

På vejen hjem fra Sverige i dag kunne jeg konstatere, at rigtig mange egetræer var sprunget ud, men jeg har endnu ikke set et asketræ være så godt i vej.

Svaler i april varsler en varm sommer. Vi så svaler i går i Sverige.

Vores minimini-piletræ stod i fuldt flor i whiskytønden, da vi kom hjem – og en lille myre gik tur i gæslingeskoven. Kan I finde den?

P1020497

Det var den påske – den bedste nogen sinde, hørte vi i tv-avisen kl. 19. Det bliver kun fysisk muligt at slå den i antal solskinstimer med nogle ganske få minutter, da denne påske faldt det næstseneste, den overhovedet kan.

Til sidst lidt svenske minder – det må være sådan noget, der kaldes rensdyrlav. Tror jeg.

P1010969

24. april 2011

Kan det da virkelig blive ved?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:45
Tags: , , , ,

P1020483

Det gode vejr, altså – men det kan det åbenbart. Det er helt fantastisk. Jeg kan ikke huske en påske, der har opført sig så eksemplarisk.

Fætter og kone er atter draget mod vest, og vi er alene heroppe i det sidste døgn, inden hverdagen kalder igen. Jeg har lidt ondt i brystet og er stadig kortåndet; det går ikke så godt, som jeg synes, det burde. Hammerirriterende. ‘Nogen’ har sagt, at jeg ikke har passet godt nok på mig, men jeg gider da ikke blive ved med bare at ligge på sofaen og have ondt af mig selv.

Svenskerne markerer påskedagene ved at sætte farvestrålende fjer i buske og på grene. Da vi startede ødegårdskarrieren for små 16 år siden, så vi fjerene overalt – enhver husstand med respekt for sig selv havde sat farvede fjer ud som påskepynt. I de seneste år har det dog aftaget, og vi ser ikke nær så mange som før. Denne i Vilshult var dagens mest farvestrålende.

I dag tog vi Den Store Søtur: Først ind over Emil-landsbyen, ned til Draget, hen til Krogsjön, videre til Bäckaskog-søerne, stop ved den gamle bro og hjem igen. En tur, der i ro og mag tager et par timer med masser af stop undervejs. Og masser af ih’er, åh’er og næh’er fra de førstegangsbesøgende. John og jeg nyder det hver gang, vi viser nogen denne rute og kan sagtens finde på selv at tage den uden at have nogen at vise den frem til.

P1020457P1020459

Draget, som ligger ved en af Immelns mange krinkelkroge.

P1020465P1020469

Ved Krogsjön, hvor nogen havde lagt fem stykker hvid chokolade ude på en af stenene. Og hvorfor pokker så lige det??? Yderst underligt. Den lille vipstjært undrede sig også, men han brød sig vist ikke om chokolade.

P1020474P1020476

Ved Bäckaskogsøerne, hvor der var masser af fiskere. Vi så ikke en eneste, der havde haft fiskelykken med sig.

P1020489P1020486

Den smukke, gamle stenbro måtte lige foreviges. Igenigen.

Der er ikke så mange ord i mig for en gangs skyld. Jeg er overvældet af vejret og naturens egen skønhed, som jeg her har forsøgt at dele med jer.

22. april 2011

Det tredje forår

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:36
Tags: , ,

Befinder sig lige her i Sverige. Det første nød jeg i England; det andet gik jeg glip af i Danmark, fordi jeg var syg og måtte være inden døre. Dette tredje har jeg nu indtil videre også mest nydt på langs i sofaen og har stort set måttet nøjes med den gode udsigt indtil i dag.
Det er søreme en sej omgang jeg er igennem, men krisen er nu overstået, som der står i de gamle romaner, og jeg satser nu alligevel på at jeg får smagt årets nye kartofler – vel at mærke ikke dem, der koster en formue lige nu, men de ‘rigtige’, der kommer noget senere…

I England stod kastanjerne med næsten udsprungne lys – her er bladknopperne knapt nok bristede endnu. Syrenen er ligeledes kun lige startet på sæsonen.
Påskeliljerne er kun lige startet med blomstringen, så det er sikkert stadig forår heroppe, når vi kommer igen i begyndelsen af maj.

P1020393P1020407

 

P1020413Solnedgangene snupper vi en halv time før alle andre pga. skoven bag åen. Til gengæld tager vi den dobbelt, fordi solen lige når at spejle sig, inden den forsvinder helt bag træerne.

Ahorntræerne er på det nærmeste ved at eksplodere – man kan se forskel fra dag til dag på omfanget af det grønne løv.

Vi har observeret flere citronsommerfugle og en enkelt anden, lille og uanselig brunorange en, som jeg ikke kender navnet på.

Vi har siddet ude på bænken og øvet os i at genkende fuglenes stemmer, men hvor er det svært, synes vi begge, og vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvad det er for en fætter, der lyder præcis som de første fire toner af Beethovens 5. symfoni: twit-twit-twit-tuuuut. Den er ikke på vores fugle-CD … som hedder ‘Havens fugle’, så vi må nok foreløbig nøjes med at konstatere, at det ikke er en fugl, vi vil kunne finde i de danske haver Smiley, der blinker

Jeg synes ellers, at John var så smart, da han lagde alle fuglelydene ind på sin HTC, så vi kunne bringe dem med os hvor som helst. Det er det også. Smart. Men vi har ikke dem alle. Må se at få opsnuset en CD med svenske skovfugle… Det kan selvfølgelig også være, at de taler svensk, hvor vi er, mens CD’en har de dansksprogede fugle. Hvem siger egentlig, at den samme fugleart lyder helt ens i DK og S, spørger jeg bare? Det er garanteret derfor, vi har så svært ved at få CD-lydene til at passe med dem, vi hører i virkeligheden…

Om et par timer drager vi af sted mod det lidt sydligere Skåne og regner med, at de også der har lidt godt vejr til os.

20. april 2011

Blogtræf, saftpressere og blendere

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 12:50
Tags: ,

P1020382Hvad har det nu med hinanden af gøre? Skal der nok være en enkelt eller to, der spørger sig selv.
Svaret er: Intet som helst udover, at jeg propper det hele ind i samme indlæg…

En af de mange ting, vi skal have med denne gang, er en saftpresser. Jeg fik en i firmajulegave, som har fungeret fint efter hensigten. Der var bare den lille hage, at hverken blenderen eller krydderikværnen fungerede. Det fandt jeg først ud af i slutningen af februar, da englænderne var her, og jeg ville blende en smoothie til børnene. Den måtte de have til gode til en anden gang, for skidtet virkede ikke. Den samme motor virkede fint til saftpresning, men nægtede hårdnakket at starte, når jeg monterede en af de andre to dele. Som en typisk kvindeting troede jeg i første omgang, at det var mig, der klumrede med betjeningen, men det var det ikke, og jeg klagede min nød til hende i personaleafdelingen, der har kontakten til firmajulegavefirmaet.
I løbet af to dage stod der en helt ny maskine til mig, og de ville ikke have den defekte tilbage. Sese, det er jo service, der vil noget: nu har jeg en blender og en krydderikværn, der virker – og to saftpressere. Eftersom jeg kun kan bruge én ad gangen, kommer den anden nu med til Sverige.
(John har undersøgt det hele minutiøst og kan simpelthen ikke begribe, hvorfor den første motor opfører sig sådan, men han har krydsprøvet det hele, og det er kun motoren, der er noget galt med, så faktisk har jeg én motor, to saftpressere, to blendere og to krydderikværne, men hvor nødvendigt er det lige?)

En anden ting er blogtræffet, som jeg annoncerede til at finde sted på ødegården d. 7. maj. Det holder jeg selvfølgelig fast i, og vil bare gerne vide, om de der meldte sig, stadig har lyst til at deltage – og om der skulle være flere, der har lyst til at melde sig under fanerne.

Jeg har tilsagn – nogle med et ‘måske’ påhæftet – fra følgende:
Ditte (med husbond), Donald, Hanne Stegemüller, Linda, Pia (med Allan) og Rasmine.

Min John vil selvfølgelig også være der – han er så flink at hente de af jer, som kommer med toget.
Der er plads til mange flere, hvis lysten skulle være der – jeg har været til blogtræf både større og mindre, end dette tegner til at blive, og de er lige hyggelige, hvad enten vi er få eller mange, men I er velkomne til at nævne det på jeres egne blogge, hvis I har lyst til at reklamere for det.

Giv besked, hvis I har lyst til at deltage, og jeg kontakter jer alle på jeres private mailadresser.

Og snart er jeg på vej til Sverige for at få kureret den forb…… lungebetændelse… det går sikkert hurtigere deroppe…

10. april 2011

Iford Manor

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:37
Tags: , ,

I dag gik turen til Iford Manor, som ligger ved Bradford-on-Avon. Iford Manor, som var Harold Petos egen bopæl, var et meget spændende sted at besøge – jeg kan anbefale det til Mias Anglofilia, men hun kender det såmænd nok allerede…

P1020187
Harold Peto var nok den berømteste edwardianske havearkitekt – han var meget inspireret af Italien og Japan og kombinerede ofte disse to til smukke og spændende havelandskaber.

P1020219

Hvis ikke han importerede sine figurer fra Japan og Italien, tegnede han dem af og fik dem fremstillet i England, hvor han brugte dem i sine haver.

P1020233

P1020218 P1020230

På vejen kom vi forbi endnu en af de hvide heste – denne er ‘The Westbury White Horse’.

P1020245

Kommer I nogen sinde i nærheden af Bath, hvilket er en oplevelse i sig selv, må I ikke snyde jer selv for en tur til Iford manor.

9. april 2011

Tidlig sommer i en lille, engelsk landsby

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:20
Tags: , , , , ,

Det er selvfølgelig stadig køligt om natten, men solen skinnede lige fra morgenstunden og allerede ved 10:30-tiden var det sommervejr, så vi gik en lang tur over markerne for at nyde det nygrønne landskab. Der findes en slags allemandsret i England, så der er vandrestier overalt i landskabet – landmændene slår stierne i græsset/kornet, så vandrerne for det første holder sig til dem og for det andet ikke ødelægger mere afgrøde end højest nødvendigt. Det er en dejlig ordning, og alle respekterer alle.
P1020172
P1020134 P1020138

Frokosten blev indtaget på terrassen, og aftensmaden blev grillmad.
P1020142

Om eftermiddagen gik vi på loppemarked i landsbyens forsamlingshus og fandt allesammen lidt forskellige gode sager – for mit vedkommende et par mini-minilysestager til den svimlende sum af 20 pence – og han ville ikke engang tage imod de 25, jeg tilbød ham… wonder why? – Det går jo til et godt formål, nemlig et nyt tag til kirken. Totalt Barnaby eller Agatha Christie… stagerne er 6 cm høje og det bag dem er en meget lille mus…
P1020174

På vej derhen så vi en meget gul rapsmark – bemærk også en af The White Horses of Wiltshire til venstre for marken. Den er desværre blevet skåret over på midten – det så jeg først, da jeg havde beskåret meget, meget kraftigt i billedet.
P1020170 P1020169

Efter frokost sad jeg først her.
 P1020164

Så blev jeg flyttet 50 meter mod vest. Tror I lige jeg kan holde livet ud?
P1020165

Det kan jeg. Jeg ved slet ikke, hvad jeg har gjort for at have det så perfekt, men ingen burde kunne ønske sig mere, end det jeg har haft i dag.

20. marts 2011

Der er forår i luften…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:14
Tags: , ,

…og grøde i stemmen. Eller noget. Efter den dejlige dag og aften i går med Inge og Hasse kan jeg næsten ikke tale. Det kunne jeg nu heller ikke i går… det var rigtig ærgerligt, at min stemme netop i går ville have gjort en kvækkende frø grøn af misundelse, og jeg beklager dybt, at jeg mildt sagt ikke var på toppen, men jeg ville ikke aflyse aftalen. Det er jeg meget glad for, at jeg ikke gjorde – godt kemien er opfundet, så jeg kunne holde den nogenlunde gående på speed i form af Strepsiler, Nurofen og Actifed.

Disse dejlige mennesker havde vi sandsynligvis aldrig mødt, hvis det ikke havde været for blogland. Snakken gik fra første  minut; der var ingen pinlige pauser (heller ingen upinlige pauser for den sags skyld). Inge og jeg havde jo nok lidt en fornemmelse for hinanden via vores skriverier, hvilket vores mænd i sagens natur ikke havde – de blev begge ‘tvunget’ med til dette mini-blogtræf uden at have nogen anelse om, hvad de gik ind til, men også her var der straks kontakt.

P1010785

Når ‘man’ har opnået en vis alder, så kan det forår, der er i luften, betyde, at ‘man’ kaster sig over bilen i stedet for at få romantiske ideer Smiley, der blinker 
Nu er jeg sandt at sige heller ikke spændende i dag, så det er der måske ikke noget at sige til.
Bilen ser nu ud som ny både ud- og indvendig. Det gør jeg ikke.

P1010792

Derfor er livet herligt alligevel. Solen skinner fra en skyfri himmel, flagspætten banker løs på træerne for at få ormene ud af deres huller, og de små fugle pipper på livet løs.

P1010789

 

Der flyves ivrigt fra og til foderpladsen – der er stadig tid til at spise ind imellem, selv om vi godt kan fornemme, at der efterhånden er ved at være gang i andre og mere vigtige forehavender.

5. marts 2011

En tur til Kristianstad

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:07
Tags: ,

Projektet er færdigt – endelig kan vi bare slappe helt af oppe på ødegården. Det varer selvfølgelig ikke længe, for vi skal nok finde noget andet at tage fat i, men lige nu vil vi tillade os bare at nyde resultatet af vores anstrengelser.

Vejret lørdag var superflot, så vi blev enige om at køre en tur til Kristianstad, hvor man kan finde mange spændende butikker.
Skandinaviens bedste garnbutik, Helylle, ligger her. The Spice Tree ligger næsten lige ved siden af. Det er en meget flot og inspirerende butik – jeg elsker at gå og ose. Denne gang købte jeg en Balsamico Crema, et par pyntefrugter og nogle stearinlys, men oftest går jeg uden at købe noget, for den er dyr. Meget dyr. Helt vildt dyr. Sindssygt dyr.

Kristianstad

Lidt over midten kan I se noget pasta; det samme kan ses nederst ‘kl. 17:30’. Det gule kalder de Limone og det røde er Pomodoro. Kunne også fås med blæksprutteblæk andetsteds i butikken, som man vil kunne se, er nydeligt opdelt efter farver.
Nævnte pakker pasta koster 89 kr. stykket. Svenske kroner, men alligevel… De er i hvert fald betalt og så måske lidt til.
Jeg havde taget en lille (meget lille) dåse hvid te ned fra hylden, men satte den hurtigt på plads igen. 289 kroner! Så kan jeg godt leve lidt længere uden den hvide te.

P1010704Jeg fik købt noget spændende garn, nogle grønsager hos vietnameserne på torvet, og endelig købte John og jeg hver en vinterjakke hos Naturkompaniet – slutudsalg – halv pris for et par rigtig gode jakker, som vi vist desværre godt kan bruge i noget tid endnu, inden det bliver for varmt til at hænge dem væk for denne gang.
Min jakke har indbyggede håndvamere. Smart.

P1010701Et lille svenskkursus: kalsonger og långkalsonger betyder henholdsvis underhylere og lange underhylere. Nyttig viden, ikke? Det var nye ord i mit leksikon, men jeg syntes de smagte så godt, at de skulle med hjem…

Hej betyder goddag og hej då betyder farvel. Det tog lang tid, inden det gik op for mig – jeg har sagt goddag rigtig mange gange til folk, når jeg egentlig ville sige farvel…

Ecco-butikken havde også udsalg, men vi modstod fristelserne, selv om det var svært.

Det meste af lørdag eftermiddag er tilbragt i den nye sofa, med benene op, et strikketøj i hænderne og nu og da et blik ud mod den dejlige udsigt.

Livet er skønt.

24. februar 2011

Find Nemo

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:51
Tags: , , ,

Hvad i alverden skal man finde på, når det blæser en så bidende kold vind, at man bliver frysetørret på 10 minutter, hvis man bevæger sig udenfor?
Vi har overhovedet ikke lyst til at foretage os noget, der indebærer udendørs aktiviteter.
Lys ide: Danmarks Akvarium i Charlottenlund!

2011Februar

Ungerne elskede det. Vi legede selvfølgelig Find Nemo, og da de fandt ham, kendte jubelen ingen grænser. Søhestene var et hit, lige som den store havskildpadde var det. Og… masser af andre, faktisk. De var langt mere interesserede, end vi havde turdet håbe på.

Spændende var det også at se på de fisk og søstjerner, man måtte røre ved… de var dog ikke meget for at røre ved dem; det var alligevel for ulækkert.
Charlotte erklærede, at Danmarks Akvarium var meget større, da hun var barn!

Da vi kom ud derfra, fik Tim øje på et frossent Øresund, så vi måtte helt hen og kigge – han har aldrig før set et frossent farvand og var ret betaget af det smukke syn.

Frozen Oresund

Det var skam også flot. Hamrende koldt, men flot.

P1010590

« Forrige sideNæste side »

Blog på WordPress.com.