Hos Mommer

27. april 2012

Afsked med en meget afholdt kollega

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:59
Tags: , ,

P1020384Her til eftermiddag var der afskedsreception for en meget skattet kollega, som nu havde besluttet sig for at stoppe efter 24 år – hendes kun anden arbejdsplads, som hun fortalte os. Hun er 64 år og nybagt mormor til det tredje barnebarn, hvilket vist var den direkte årsag til, at det endelig skulle være – der er nu vigtigere ting i livet for hende end det lønnede arbejde.
Hun er en sej kvinde – først brystkræft for en halv snes år siden – som hun blev helbredt for. Så en solid omgang arbejdsbetinget stress for kun 3-4 år siden, hvor hun også fik hevet sig selv op i nakkehårene. Efter det gik hun dog ned til en firedages arbejdsuge …

Selvfølgelig gjorde hun netop hvad jeg selv frygter allermest, når det om et års tid forhåbentlig er min tur: Hun græd. Ikke som pisket, selvfølgelig, men der flød et par tårer flere gange under seancen. Der er bare det ved det, at hun viste sig at være en af dem, som ser søde ud, når de småtuder. Det gør jeg absolut IKKE, og jeg ved bare, at jeg ikke vil kunne lade være, selv om jeg ellers ikke hører til den sentimentale type. Men det når at blive til 35 år. Det er altså mange … og selv om jeg glæder mig, er det alligevel surrealistisk – det er jo foreløbig gennem noget over et halvt livs tid, jeg har haft min gang på den arbejdsplads.

Selvfølgelig blev der sagt masser af utrolig pæne – og absolut velfortjente – ord til hende; særlig én af talerne var ekstra varm og meget personlig. Alligevel havde jeg temmelig svært ved at skjule et smil, da denne taler lukkede følgende metaformix ud: “… men så raslede du også med jungletrommerne …”
Jeg tror, hun selv kunne høre, at der var et eller andet galt, for hun stoppede op og så helt forvirret ud i et par sekunder, inden hun gik videre i talen.

Nu er en tidlig rhododendron sprunget ud; vejret er dejligt og vi er nødt til at nyde det i dag, for heller ikke denne gang bliver det weekenden over.

P1020388P1020390

1. marts 2012

Mødedagen 2012 – et tyrkisk marked

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:42
Tags: ,

Har I nogensinde spist i Latinerkvarteret i Paris? Man kan ikke gå 10 skridt, før man bogstavelig talt bliver forsøgt shanghajet af en tjener fra en restaurant, der vil gøre næsten hvad som helst for at få en som kunde.
Ligeså er det på de mere eksotiske markeder – jeg har så ikke prøvet det i Tyrkiet, men i Tunesien. Man skal virkelig gøre sig hård og sige nej med fast stemmeføring.
Det, der irriterer mig allermest er, at man ikke kan få lov til at stå i fred og studere menukort i førstnævnte tilfælde eller varer i det andet eksempel.
Sådan er det bare, men man skal godt nok vænne sig til det. Jeg blev efterhånden helt habil til at prutte om priserne, men det er ikke en forretningsmåde, jeg nogen sinde vil komme til at holde af.

2012 Forum - moededagen

I dag var der Mødedagen 2012 i Forum København.
Alt hvad der kunne krybe og gå af repræsentanter for hoteller, konferencesteder, eventarrangører, skibe, kroer, slotte, cateringfirmaer … alt var med. Og så lidt til.
De havde stillet alskens lækre sager op på alskens lækre og indbydende måder for at fange vores opmærksomhed. Og de stod tæt! Nogle af standene var bittesmå; andre fyldte rigtig meget.

90 % af dem havde en eller anden konkurrence, vi kunne deltage i – oftest foregik det på den måde, at der pludselig sprang en person ud foran én og viftede med et eller andet “Har du ikke lyst til at deltage i en konkurrence?”  Hvis man ikke var i stand til at ryste vedkommende af sig, skulle man så tvangsindlægges til at høre på det pågældende firmas fortræffeligheder og bagefter udfylde et eller andet med navn og firma; alternativt aflevere sit visitkort, som så blev smidt ned i en stor krukke. “Vinderen udtrækkes senere”, og i det næste års tid kan man være stensikker på at blive bombarderet med emails fra virksomheden.

P1000838Det kan være meget godt altsammen, men kollegaen, som jeg fulgtes med, og jeg blev meget hurtigt meget trætte af alt det halløj. Vi ville så gerne have kunnet gå rundt i al fredsommelighed og lige kigget nogle få ud, vi kunne have lyst til at tale lidt nærmere med, men hvis ikke man gik med blikket stift rettet mod gulvet hele tiden, blev man nærmest overfaldet – enkelte gange rent korporligt ved, at de greb fat i ens arm.
Det var simpelthen for meget af det gode. Det har jeg slet ikke temperament til. Jeg har ingen som helst interesse i at snakke med et konferencecenter i Århus eller Blokhus, og jeg gider ikke bruge tid på at stå og forklare hvorfor jeg ikke har det. Og selv om jeg kun har interesse i Sjælland, gider jeg ikke nødvendigvis tale med alle, der har et eller andet på Sjælland, for det er rigtig mange, skulle jeg hilse og sige.
Næh … det var alt, alt for aggressiv markedsføring til min smag.
Jeg blev så irriteret over det hele, at jeg allerede ved 10-tiden spurgte Marianne, om vi ikke bare skulle skride igen og tage en strøgtur i stedet for, men det ville hun alligevel ikke – nu  havde vi jo meldt os til frokosten på den malmöske restaurant Glasklar kl. 12, så den skulle vi have med, syntes hun. Okay så.

Vi fandt et sted at hvile benene og ørerne et par gange; gik hele runden én gang til – og lærte at bruge det perifere blik meget effektivt. På den måde fik vi tiden til at gå, til klokken var 12.
Jeg vil lige understrege, at vi rent faktisk var igennem hele skidtet mindst to gange – nogle steder tre gange – og vi fik en del smagsprøver på de forskelliges kunnen med hjem. Det var da også det mindste, de kunne gøre, når vi nu var nødt til at høre på al deres snak …
P1000841Ét sted vandt jeg rent faktisk også noget: en kogebog med Tisvildes specialiteter. Det kan man da kalde en bog med yderst lokale retter, men det viste sig at være en spændende bog, som er lige så meget en historie- som en kogebog.

Maden fra Glasklar var glimrende – jeg har ikke vildt meget til overs for svensk mad, men jeg regnede med, at de ville vise sig fra deres bedste side på en dag som denne, og det var bestemt også en meget lækker og velsmagende frokost.

Høsten – ud over en meget lidt regnskovsvenlig bunke brochurer – bød på valnøddepesto, æble-sennepdip (!), hindbærmarmelade fra Hindsgavl, nødder, en biograftur (En kongelig affære) med indledende boblevand for to, en sund kage og lidt ‘brainfood’ i form af noget flydende etellerandet i nogle meget nuser, små patentflasker.

P1000849

Og … et helt træ!
Nemlig posen øverst til venstre: et ginkgo biloba fra Vilvorde. Jeg skal godt nok selv så frøet, men det gør jeg gerne, og om en 2-300 år står der et stort og flot tempeltræ i vores lille gårdhave.
Man planter ikke træer for sig selv, ved I nok, men for de kommende generationer.

« Forrige side

Blog på WordPress.com.