Jeg abonnerer på Saxo, på Bookmate (via Plusbog) og på Audible, som er Amazons ‘bogklub’. Jeg har også et Amazon Prime membership, som er en fordel, fordi jeg altid har hurtig levering og gratis fragt, hvis jeg bestiller hos Amazon.co.uk og vil have det sendt til Charlottes adresse, hvilket er en metode, jeg ofte anvender. Abonnementet tjener sig rigeligt hjem i sparet porto og nu også besvær pga. toldregler.
Der er flere fordele ved Audible, og en af dem er, at jeg får så nogenlunde vedligeholdt mit engelske. Det giver selvfølgelig ikke meget øvelse i det talte sprog, men det giver øvelse i at lytte og forstå. En anden fordel er, at man kan høre de engelske bøger noget før de danske udgaver, som jo først skal oversættes og indtales.
Det nød jeg virkelig godt af med Elly Griffiths bøger om Ruth Galloway, som jeg faldt for fra side ét i den første bog.
Audible er ikke bare en streamingtjeneste, for jeg skal købe lydbøgerne. Jeg betaler én gang om året (det kan bedst betale sig: £70/år mod £8/måned) og får her i januar 12 såkaldte Credits, som jeg for hver kan købe en lydbog for. De er så mine til evigt eje. Det er dog ikke alt, jeg skal købe, idet jeg for mine penge også får adgang til Audible Original podcasts. Jeg har hørt en masse med Stephen Fry, som altid er en sand fornøjelse at lytte til. Jeg har ligeledes med fornøjelse lyttet til Growing Old Disgracefully.
Hvis man synes det kunne være underholdende at høre om en lille gruppe oldekolle-beboere, der oplever et mord og derefter opklarer det – med en smule praktisk hjælp fra politiet – kan man med fordel erhverve sig Richard Osmans The Thursday Murder Club og The Man Who Died Twice, som meget originalt er oversat til dansk som hhv. Torsdagsmordklubben og Manden der døde to gange. Mordene er i og for sig sekundære, men de er en god undskyldning for en lynende god beskrivelse af ikke kun fire ældre, men også fire meget forskellige personligheder, samt et omgivende persongalleri, der ikke er mindre underholdende. Jeg tror ikke, at Osman går bevidst efter at få os til at grine. Det er bare virkelig god underholdning, også for folk, der normalt ikke læser kriminalromaner, vil jeg tro.
Nå. Det var et sidespring …
De årlige statistikker er såmænd også ganske underholdende. For mig selv … men hører Barack Obamas bog mon til under genren History eller Literature?
Audible hørte jeg mest i starten af 2021, hvor jeg tilbragte mere tid med Ruth Galloway, end jeg gjorde med John. Det må også have være en af dem, jeg binged i 10 timer og 20 minutter den 14. marts! Det kan man da kalde bingelistening, så det basker. Det tal overraskede mig en del, og hvis nogen havde anklaget mig for at høre lydbog i over 10 timer på en dag, ville jeg pure have benægtet, at det kunne være tilfældet.
Mine nyerhvervede 12 Credits vil for nogles vedkommende blive brugt til bøger med Maisie Dobbs af Jacqueline Winspear. Hende blev jeg introduceret til af Ditte, og også hende faldt jeg pladask for. Altså Maisie … selv om jeg også holder meget af Ditte.
Maisie Dobbs opererer under og imellem de to verdenskrige. Her kommer Audible igen ind: Der er indtil videre kun oversat fire af bøgerne, så vidt jeg kan finde ud af. Jeg har kun læst disse fire første af i alt 15 bøger, så jeg har en masse til gode her til de mørke vinterdage. Og de lyse sommerdage … godt, at man er en flittig strikker …
Lige nu er jeg i gang med den sidste i Lars Kjædegaards Hvid & Belling-serie. Et makkerpar, som jeg også er blevet temmelig begejstret for.
Jeg elsker bare at opdage en – for mig – ny forfatter, som så har masser af underholdning til mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er til den lettere genre og ikke til den dybere litteratur, selv om det naturligvis skal være velskrevet; ebøgerne være uden et hav af stave-, tryk- og grammatikfejl og lydbøgerne læst op af en, der er god at lytte til.