Hos Mommer

19. september 2016

Kaffe og kaffe og kaffe og kaffe og kaffe er ikke bare kaffe

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:17
Tags:

Der er filterkaffe, der er kaffemaskinekaffe, der er espressokandekaffe, der er pudekaffe og der er kapselkaffe. Der er sikkert også flere.
Kaffe er blevet en hel videnskab, og vi er hoppet lidt med på trendbølgen.
Vi har nemlig købt en ny kaffemaskine. Normalt drikker John og jeg kaffe brygget på kaffepuder – ikke kapsler, men senseopuder. De er dyre nok, men ikke nær så dyre som kapsler, som til gengæld er lidt bedre, men med Johns daglige kaffeindtag ville kapselkaffe nærmest ruinere os. Min enlige kopkaf om eftermiddagen gør ikke den store forskel i regnskabet.
imageI går havde vi gæster, og når vi er mere end fire, laver vi kaffe på den gammeldaws metode på vores moccamaster, men det sker sjældnere og sjældnere, for vi bryder os ikke længere om kaffe brygget på den måde.
Da vi for nogen tid siden var til middag hos et par på vores vej, fik vi kaffe brygget på deres nye maskine, som ikke er en kapselmaskine, men en, der maler bønnerne umiddelbart før brug. Den kaffe kunne vi begge vældig godt lide, og John har siden den aften med meget regelmæssige mellemrum ymtet noget om, at han godt kunne tænke sig sådan en kaffemaskine.
Så nu har vi købt en DeLonghi espressomaskine. En fejl, vi måske har begået er, at vi købte den billigste udgave. Det har vi prøvet før og har i den forbindelse flere gange konstateret, at man får, hvad man betaler for, så måske er det noget værre bras … vi får se.
Priserne på den slags maskiner varierede (i svenske kroner) fra små 3.000 kroner til omkring 20.000. Så skal man altså både have mange penge og være meget glad for kaffe (eller være en rigtig blærerøv?), hvis man køber en husholdningskaffemaskine til den pris. Men for lidt og for meget … vores hører bestemt til i den helt lave ende, og vi sparede oen i købet hele 13 kroner ved at købe den her i Sverige. Troede egentlig vi havde sparet mere, men den var i det mindste da ikke dyrere herovre.
Jeg er spændt på kaffesmagen fra den nyindkøbte. Den kan også lave mælkeskum, hvilket er fint, for jeg skal helst have mere mælk[eskum] end kaffe, og lad nu være med at komme med den evindelige bemærkning om, at “så kan man jo ikke smage kaffen”. Der er lige så stor forskel på kaffesmagen, når kaffen har mælk i, som der er er, når den drikkes sort. Basta.
John er lige kommet ind efter at have slået græsset her på torpet, så nu skal den rigges til og afprøves.

Humlen er så fin nu

Kaffemaskinen er købet i MediaMarkt, som ligger lige ved siden af Jula, hvor vi havde lovet at købe to nye par legebukser mage til dem jeg købte sidste år. Børnene er vokset ud af bukserne, inden de nåede at slide dem op (på trods af endog meget flittig brug), hvilket for Aubreys vedkommende er første gang i drengens liv. Er der noget at sige til, at de bukser er lige så populære hos moderen som hos børnene?
Heldigvis havde Jula dem endnu, så der bliver glæde, når familien kommer i skolernes efterårsferie.

Reklamer

18. november 2015

Retro eller bare grimt?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:17
Tags: ,

Futter - CopyJeg er bange for, at Røde Kors ikke får så forfærdelig meget glæde af det garn, jeg fik forærende for en lille uge siden … nu er jeg startet på endnu et par futter med to af garnerne; et brunt, tykt og et gult mohair. Tilsammen sender den kombination mig direkte tilbage til 70’erne, og kønt kan man absolut ikke just kalde det, men det bliver så varmt, at, hvis man ellers kan undgå, at de bliver våde, kan holde varmen på Sydpolen med dem.

Formiddagens tur gik til Jula for at købe en tørremaskine til Charlotte. Da hun smagte mine tørrede æbleskiver og snusede til mit hjemmetørrede esdragon og timian, var hun ikke mange sekunder om at ønske sig sådan et apparat – der er meget langt til de tørrede krydderier, man køber, og æblerne er sundt slik. Aubrey var ikke så vild med æblerne, men Anna har ikke den samme søde tand, så hun ville meget hellere have æbleskiver end bolcher.
imageimageI Jula skulle jeg også have børne-arbejdsbukser i voksenstil: røde kanvasbukser med mange lommer, lige som rigtige tømrerbukser, plus et eller andet indlagt på knæstykket, så de udsatte børneknæ er beskyttede mod slag og knubs, når de falder. Børnene, altså.
Jeg købte i foråret et par til hver af ungerne, og de ELsker disse bukser til leg i haven. Det gør moderen også, for de kan holde til langt mere end almindelige bukser, og hun bliver ikke så ærgerlig, hvis der kommer græssaft på dem …
De to genbodrenge, Anna og Aubrey leger med en gang imellem, er grønne af misundelse over bukserne, så deres mor har spurgt Charlotte, om det er muligt at skaffe et par til hver af hendes drenge. Jeg lovede at se, om de findes endnu, og det gør de heldigvis.
Derudover skulle vi have lidt udendørs jule/vinterbelysning af en eller anden art her til svenskerhuset, for den ene af de kæder vi har, gik død sidste vinter. Det var dog lynhurtigt at beslutte, at det så afgjort ikke skulle købes i Jula – holdnuop, for nogle rædsler de havde: alle blinkede enten hysterisk eller i alskens farver – eller både/og; under alle omstændigheder noget vi pure nægter at sætte op nogen steder.
Endelig blev der investeret i lidt mere røgflis – det skal vi i hvert fald ikke løbe tør for, nu hvor vi har masser af laks.
Vi købte æbletræsspåner og kirsebærtræsspåner – er lidt spændt på, om det er muligt at smage forskel. Det vi brugte i søndags, var enebærflis.

7. september 2015

Led os ikke i fristelse …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:40
Tags: ,

På vej hjem fra Sverige lagde vi turen omkring Kristianstad, fordi vi havde lovet min søster at købe en masse solcellelamper til hende.
Vi har selv små 20, som er sat forskellige steder i haven – det er så hyggeligt, når de tænder om aftenen, så de vil få lov til at lyse for os i hele mørketiden, som vi jo går i møde nu. De er meget trofaste, de små lamper, og så er de oven i købet pæne. Om de kan holde til en vinter, må tiden vise.
Vi har den holdning, at til 9,90 svenske kroner stykket må de bare holde så længe de kan – der er ikke så meget at ærgre sig over, når de går i funktionsstrejke. 
De lyser ikke op som sådan; giver nærmest mere et indtryk af lys, men man kan lige skimte trinene op til terrassen, så det er præcis som det skal være.
Nu har vi så købt 12 til Merete som lovet.

P1080267P1080269

Plus en svampe- og frugttørrer.
Det er simpelthen enormt farligt, det der Jula.
Jeg havde jo lovet mig selv, at det var sparetider. Slut med overforbrug i en periode.
Men så sætter de denne tørremaskine til salg; midt ude i butikken selvfølgelig, så man nærmest falder over den – sat ned fra 400 kroner til 200 kroner. Svenske. Det svarer til 160 danske kroner.
Så er man da nødt til at investere i en tørremaskine, er man ikke?
Jeg har kigget mig lidt omkring, og der er, ikke overraskende, forskellige meninger om, hvordan de skal kunne fungere.
Denne her kan ikke indstilles på flere temperaturer, hvilket ifølge de selvbestaltede eksperter er et absolut must, men man kan altså ikke forlange Rolls Royce-modellen til den pris.
Nu prøver jeg, om det er noget. Hvis ikke det er, har jeg spildt sølle 160 kroner og ikke omkring 1000, som mange af dem koster.
Den er nu under indvielse med den enlige Karl Johan, som Helle og jeg delte (den var stor …) og nogle tyndtskårne kantareller.
Nogle hævder, at kantareller ikke er så gode at tørre – den påstand har jeg naturligvis tænkt mig at udfordre.
Er der nogen af jer, der har erfaring med tørrede kantareller?

1. august 2015

Så kan de bare komme …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:46
Tags: ,

P1070249

Så kan englænderne ellers bare komme. Det gør de også, men det varer nogle timer endnu, for de kommer helt fra Holland. De blev forsinkede i går pga. alt bøvlet ved Calais, så ikke nok med, at deres færge var 1½ time forsinket, de var også tre timer om at komme ud af Calais, fordi man havde lukket motorvejen. Der blev skumlet noget i bilen, men der var ikke så meget at stille op.
Men som sagt: Vi er klar. Hele hytten er parat både oppe og nede, vinduerne er oven i købet pudset, og det er glorien dermed også. Det gode vejr, vi lovede, er allerede ankommet og venter også bare på dem.

De vil være trætte, når de kommer hertil, men hvis Charlotte har det lige som jeg ville have det i samme situation, så er tanken om en hel uges madlavningsfrihed nok til at holde den gående.
De har lige meldt, at de bliver forsinkede, for alle danskerne er på vej hjem, og alle tyskerne er på vej til Danmark. Vi havde håbet på, det ville være endnu værre i morgen, men det kan det selvfølgelig også godt blive … det tog en time at køre gennem Hamburg og lige nu kører de 10 km/t, de stakler.
Det er altid hende, der er chauffør, når de er ude af UK, for Tim har det vist ikke så godt med kørsel i den for ham forkerte side, så hun er gerne godt brugt, når de ankommer. Eller måske er det Charlotte, der ikke har det så godt, når Tim kører i den for ham forkerte side …

Det er ferie for dem, ja, men selvfølgelig hjælper de til med forberedelserne til på lørdag. Der er nu ikke så forfærdelig meget; ikke før på selve dagen, og sådan noget som borddækning synes de kun er hyggeligt at gå og pusle med. Desserterne er lavet og venter i fryseren, og i løbet af ugen laver jeg sous vide-kødet, så det hele skulle blive til at overse, når dagen oprinder. Jeg ville jo gerne kunne snakke med gæsterne, så det er med at have køkkentjansen overstået i videst muligt omfang, når de ankommer.

P1070651    image

Jeg har købt lidt pavillonbeslysning i form af disse solcelledrevne mini-rispapirslamper – købte 3 sæt á 10 lamper, fordi jeg regner med, at det vil se festligt og/eller hyggeligt ud, når det mørkner udenfor. De er lige ankommet i dag med posten, så de er endnu ikke afprøvet.
Men. Hvorfor i himlens navn har de sat en sort ledning i, når de små lamper er hvide? Det ser grimt ud og er ikke særlig gennemtænkt.
I Jula i Kristianstad købte jeg 12 af de viste små solcellelamper i ‘kobber’. 9,95 svenske kroner stykket, hvilket jeg synes er uforståeligt billigt. De har nu stået rundt omkring i haven i 1½ måned og fungerer perfekt endnu, men skulle de kun holde til denne sæson, er det stadig helt vildt billigt. Jeg vil nok helst slet ikke vide, hvordan det kan lade sig gøre at sælge dem til sådanne priser.

28. juni 2015

Skorstenene er hvide igen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:51
Tags:

Skorstenene er hvide igen, holmegårdsstenene er fint gulmixede, ganske som de skal være, og den sidste håndværker har forladt os.
Stenene er pænest i regnvejr, men vi har nu ikke tænkt os at gå og vande dem af den grund. Jørgen lagde dug mellem gruset og fliserne, for han stødte på en del myreboer under gravningen. Alle disse myrer er nu både hjemløse og totalt forvirrede – vi har hele tiden en snes stykker oppe på havebordet, fordi de åbenbart kender deres gps-koordinater, men ikke kan finde indgangen, som befandt sig under bordet.

P1060976IMG_4887

De fleste af roserne er sprunget ud nu – de findes både i alle størrelser og fra slet ikke duftende til helt vidunderligt duftende. Det er typisk de mest undseelige, der dufter mest; en af de mørkerøde har det største hoved jeg nogen sinde har set på en rose, og smuk er den da også, men skulle jeg vælge, vil jeg foretrække dem, der dufter. Jeg har klippet ned, jeg har gødet og bundet op og gødet igen efter alle kunstens regler og i det hele taget nuslet og puslet om dem alle sammen, som var det mine egne børn, og det giver pote nu i form af kraftige planter og hundredvis af knopper, så der skulle gerne være et rigt blomsterflor hele sommeren igennem.

IMG_4885

Billedet til højre er til ære for Nikolaj, som efterlyste et færdig-med-fliserne-billede. Det er svært at tage, for jeg kan ikke komme tilstrækkeligt langt væk, så det rigtige indtryk må du få næste gang du kommer, Nikolaj.
Det runde bord med tre stole havde Finn efterladt. Nu har John slebet, renset og malet alle fire dele, og jeg købte tre hynder, forrige gang vi var i Sverige. Jeg har oprettet brugerprofil hos Lauritz.com og deltaget i fire auktioner for at få fat i flere stole mage til, men forgæves – jeg blev overbudt hver gang. Mit max-offer var for lille for nogen, men heldigvis ikke for mig selv – jeg bød det jeg syntes de var værd – og ikke mindst hvad jeg højest ville ofre på sagen.
Da jeg købte tre hynder, sagde jeg til John, at det er godt, jeg kender Murphy, for han siger, at jeg så ville finde flere stole inden der er gået 14 dage. Hvis jeg havde købt fx fire eller seks hynder, ville jeg aldrig finde stole, der passede til.
Både Murphy og jeg fik ret, så nu har vi seks stole til bordet … heldigvis kunne jeg få tre hynder til mage til de første tre, hvilket jeg ikke var sikker på, da de blev købt i Jula, som godt kan finde på at have engangstilbud på Netto-måden, så vi skyndte os til Jula allerede på vejen derop i torsdags – og de havde dem som sagt stadig.

23. april 2015

Det er en mormors pligt at forkæle og give gaver

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:09
Tags: ,

P1010279Vi vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle foretage os i dag – havde ellers talt om at køre op og se Danska Fallet, som ligger lidt længere væk end Flammefallet. Det droppede vi igen, da vi så vejret – ikke fordi det er blevet regnvejr, men det blæser temmelig meget, og da skoven alligevel nok vil tage sig en hel del pænere ud næste gang vi kommer herop, blev vi enige om at vente med den tur.
I stedet kørte vi en tur til Kristianstad. Man kan altid få et eller flere behov til at opstå i Jula, og inde i centrum var det efterhånden længe siden, vi havde været.
I Jula havde de rigtige håndværkerbukser til drenge – I ved sådan nogle med dusinvis af lommer over det hele – de så meget professionelle ud, så der røg et par med til Aubrey. Der sad nogle effektive knæbeskyttere på, hvilket er godt til den dreng drenge. Anna får jo den strikkede poncho, hvorfor der skulle findes på et eller andet til Aubie – det er uhyre vigtigt, at de får lige mange gaver. Prisen på dem er aldeles underordnet, det er antallet og størrelsen, der er det afgørende. Endnu.

Johns yndlingsbutik var væk, nemlig den med alt det lækre fritidstøj. Altså ikke joggingdragter og deslige, men alt til jagt, fiskeri og fjeldvandringer. Ikke at John foretager sig nogen af delene, men tøjet er supergodt.

P1020459Min yndlingsbutik var væk, nemlig den dejlige garnforretning Helylle. Hun ville ud og finde nye horisonter i sit liv … eller noget i den retning … stod der på et lille skilt. Dem må vi da håbe hun finder. Jeg vil savne den forretning, men det var bestemt ikke mig, der gav hende smør på brødet.

Børnetøjsforretningen lå der endnu. Den lækre, lækre børnetøjsforretning. Selv om ungerne er ved at blive så store, at de kræver medindflydelse, når deres mor køber tøj til dem, synes de stadigvæk, at det er sjovt, når mormor kommer med noget til dem fra Danmark. Eller Sverige, men det behøver jeg ikke at fortælle dem.
Jeg fandt en virkelig sød sommerjakke til Anna. Så måtte jeg også lige finde en til Aubie.
Der lå nogle fine pigecowboybukser med små ‘diamanter’ i to rækker ned langs sidesømmene. Et par cowboybukser uden udsmykning til den unge mand var naturligvis ikke svære at finde. Jeg tog ikke dem, der er født særdeles hjulbenede – de ser da skrækkelige ud.
En bluse og en T-shirt til dem hver, så stoppede legen for denne gang, men da havde jeg også brugt en mindre formue. Ekspeditricens smil blev større og større …
Pyt – det gør ikke noget, at det sommetider koster noget at udføre sine pligter. Slet ikke når det gælder forkælelsespligten over for mine børnebørn.

13. januar 2015

En kæmpeslangebøsse, en dampende sø og en spærret vej

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:49
Tags: , ,

Vi kørte, på trods af det grå og triste vejr, en tur til Kristianstad for at købe et lille fugleteleskop, som John havde set på tilbud i Jula. Vi har talt om vi skulle have et, men har ikke haft lyst til at give de flere tusinde kroner, som vi har set sådanne til – især ikke fordi vi egentlig ikke ved, hvor stort ønsket eller behovet virkelig er. John surfede lidt rundt (vidste I godt, at en tablet hedder en surfplatta på svensk? De har åbenbart ikke kunnet finde en god oversættelse til at surfe – hvilket vi danskere heller ikke har, men det er ikke så overraskende – vi bruger jo engelske ord for visse ting, selv om vi allerede har danske) og fandt en til kun 1000 svenske pesetas, så nu skulle det prøves – vel vidende, at det nok ikke ligefrem er Rolls Royce-modellen til den pris, men vi kan vel få et indtryk. Jeg forstår i øvrigt ikke, hvorfor en stjernekikkert er en del billigere end en fugleditto, når førstnævnte forstørrer omkring seks gange mere end sidstnævnte?
Og jeg ved godt, at man får, hvad man man betaler for, men min første bil var altså heller ikke en Rolls. Okay – det bliver min sidste bil så heller ikke, men I ved nok hvad jeg mener …

KæmpeslangebøsseKæmpeslangebøsse (1)

På vejen hjem så vi denne kæmpeslangebøsse, dog uden elastik, men den havde trolden nok taget med i lommen, så ikke våbnet skulle blive misbrugt.

Der var vand overalt, også adskillige steder, hvor der ikke plejer at være vand, så vi lagde turen forbi Rollstorpsjön Badplats, som sommetider er grundigt oversvømmet.
Det var den dog ikke i dag, men der var stille, mystisk, idyllisk og fint fotogent. Det ene hjørne af søen dampede. Hvorfor det? Hvorfor kun der?

Rollstorpsøen

Det var i øvrigt fra en af disse bådepladser, vores båd blev stjålet engang. Vi har ikke haft båd deroppe siden.

Rollstorpsøen damper

Efter dette kolde, men flotte syn, lagde vi vejen hjemover via den korteste vej. Troede vi. Det blev i stedet til via en omvej, da der pludselig var et væltet træ, som åbenbart ikke var blevet opdaget af træfjerningsfolket endnu.

P1040814P1040819

Jeg mente nok, vi kunne snige os igennem og gik hen for at måle, men for en gangs skyld havde mit øjemål svigtet mig.
John mente ikke der var plads nok til at komme igennem, mens jeg mente det modsatte.
Manden havde ret, så bilen blev vendt og vi fandt en anden vej hjem.
Her beviste vi, at vi ikke er rigtige svenskere – sådan nogle har nemlig altid en motorsav i bagagerummet, så ikke bagateller som væltede træer spærrer for videre kørsel.

8. december 2014

Dicte, decemberdis og dejlig mad

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:39
Tags: , , ,

I formiddags var solen fremme et par timer og skabte en smuk og lidt mystisk stemning nede ved åen.
John kørte på osetur til Kristianstad – jeg kunne li’som fornemme, at han trængte til bare at gå konefrit rundt i Jula og i Mediamarkt. Normalt er jeg med, og så bliver der ikke oset ret meget – lige på det punkt har han og jeg byttet rundt på mande- og kvinderollen – jeg kan ikke fordrage at ose, men skal have et ærinde, og så bliver tingen købt. Ikke så meget pjat med det, hvorimod John kan bruge timer på at kigge og studere. Det gjorde han så i dag.
Jeg ryddede op og gjorde rent, mens han var væk. Derefter sad jeg og hyggede mig med fire afsnit af Dicte. Den var god – bedre end jeg havde turdet håbe, men kender I det, at man har nogle ganske bestemte foretillinger om personernes udseende, når man har læst bøgerne? De fleste gik an, men Bo var så forkert, som han kunne være. Helt, helt, HELT forkert. Han spillede fint, det var ikke det, og det kompenserede da også lidt for den i mine øjne aldeles forkert valgte type mand.

Dis i december

Jeg har lige læst Dittes skønne indlæg om strikketilbehørsmappeprojektet – hun kan altså noget med ord, den kvinde …
I det nævner hun Pommes salardaise – kender I dem? Jeg lavede dem til de konfiterede andelår fredag aften, men jeg havde glemt at købe persille, så jeg ændrede i opskriften og blandede knust hvidløg i fra starten. Det er ikke særlig comme il faut at rose sin egen mad, men det smagte faktisk virkelig godt. Man blander nogle spisefulde andefedt, som man jo har fra de konfiterede andelår, sammen med meget tyndt skivede, skrællede kartofler. Ind i ovnen med det, til kartoflerne er stegt gyldenbrune. Til sidst kan det få lidt grill, også for at få lidt sprødt skind på lårene. Andelårene, forstås …
Inden servering skal der drysses hakket persille og ditto hvidløg på, som vist på billedet, jeg tog i går, hvor jeg lavede det fuldstændig efter bogen:

Pommes Salardaise

Lækkert og indbydende ser det ud, det kan vist ikke diskuteres, men jeg synes det var meget bedre i fredags, da jeg stegte hvidløget med i ovnen. Andefedtets karakteristiske smag kom mere til sin ret samtidig med, at det hele havde en fin, men diskret hvidløgssmag.
I går var hvidløgssmagen lidt for dominerende, fordi det var rå hvidløg. Persillesmagen var okay at få med, så fremover vil jeg lave min egen variant af Pommes salardaise. Det der andefedt gør altså noget fantastisk for kartoflerne, og det skulle være lige så godt, rent sundhedsmæssigt, at bruge som olivenolie, da fjerkræfedt ikke har øvrigt animalsk fedts uheldige egenskaber.
Det skal jeg have eksperimenteret lidt med, men kunne godt forestille mig, at det nok sætter lidt for meget andepræg på maden. Er der nogen, der har prøvet at stege fx frikadeller i andefedt? Det må simpelthen komme an[d] på en prøve.
Det skulle have været en ganske almindelig parentes efter ‘an’, men da jeg satte et ‘d’ i den, blev det til dette her: Martini glass … jeg vidste egentlig godt, at jeg kan lave emoticons på den måde, men lige i skyndingen …

9. september 2014

Kontraster, et skilt til et vandingshul og et godt køb

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:24
Tags: , ,

I dag kørte vi til Jula, fordi John havde set på en bordrundsav, som han regner med at få meget brug for i Den Stråtækte; bl.a. når han skal skære brædder på langs – han vil selv lægge et nyt gulv i det rum, der skal blive til kontor/arbejdsværelse.
Han havde set på bordrundsave derhjemme, men vred sig lidt over prisen, som ligger på omkring 2300 kroner for den billigste model, han tør investere i. 
I Jula-kataloget så han en med samme effekt til 1500 kroner. Svenske.
Da vi kom dertil, havde de sat den på tilbud til 1000 kroner. Stadig svenske, hvilket med dagens kurs svarer til bare 812 danske.
Det brokker vi os ikke over, men undrer os såre over, hvordan det kan lade sig gøre … men står man lige og mangler en bordrundsav, kan det betale sig at krydse en bro for at få fat i en – der ligger et Jula ikke så langt fra Malmö.

8 sept9 sept

Her kan du få drikkevandLige så skønt vejr, det var i går, lige så kraftigt har det regnet i dag. Selv om der har været total opklaring med blå himmel indimellem, har hovedindtrykket været vådt, så det har, bortset fra køreturen, mest været en være-inde-dag med gang i strikketøjet og ild i brændeovnen. Dette dog mere for hyggens end for nødvendighedens skyld.
At det står ned i stænger, ses bedst, hvis billedet klikkes større.

Ikke ret langt fra torpet holdt John ind til siden, fordi der lå noget omme bagi, som raslede.
Der fik jeg øje på dette skilt, som jeg aldrig har lagt mærke til før, selv om John hårdnakket påstår, at det har hængt der i al den tid, vi har haft vores regelmæssige gang på disse kanter.

imageRundt omkring i Sverige er der åbenbart flinke mennesker, som tilbyder vandrere at forsyne dem med frisk drikkevand.
Vores torp ligger ikke så langt fra noget af Skåneleden, som er en 1000 km lang vandrerute i … Skåne, såmænd.
Kortudsnittet viser den del af leden, som ligger tæt ved os. Den kaldes fra kyst til kyst og er 367 km lang. De blå markeringer er shelters, man kan overnatte i på ruten, som er opdelt i 24 etaper på mellem 9 og 24 kilometer.

Så har man 24 dage til overs og er glad for at vandre, er ideen til næste ferie hermed givet videre.
Jeg vil dog nok anbefale, at man venter til næste år … på den anden side er efterårsskoven jo skøn at skue, og har man varmt nok tøj med – OG regntøj – kan det sikkert blive en dejlig tur.
Vi giver skam også gerne et krus vand, hvis I kommer forbi og er tørstige. Vi vil da nødig stå tilbage for svenskerne … har dog det forbehold, at vi ikke altid er på torpet. Chancen for at få vand er generelt nok større på Simonstorpet, som er gården, skiltet viser ned til.

24. december 2013

I denne søde ventetid 2

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:12
Tags: , , , , ,

P1040301P1040298Englænderne landede kl. 18:15 i aftes, med en bil fyldt med gaver.
Alle fire var trætte, men glade over endelig at være fremme.

De sov længe, og efter morgenmaden gik turen ud for at finde juletræet. Normalt bliver det pyntet lillejuleaften, men vi syntes, det var vigtigst, at A & A var med til at vælge det helt rigtige træ, så det fik vente til i dag.

Julevejr kan man ikke ligefrem kalde den regn, der faldt i formiddags, men man kan ikke få alt, selv om børnene var en anelse skuffede – “der er altid sne i Sverige til jul”, og det er da også, hvad de har oplevet indtil i år, men med 7° er der ikke de store chancer for sne.
De hyggede sig nu alligevel og efter et besøg ved en særdeles vandfyldt å, gik vi tilbage til huset, hvor de nede bagved brugte næsten to timer på at bygge et shelter til nisserne, så de kunne få sig et lunt sted at sove.

P1040306P1040309

Nu er træet pyntet, ænderne er i ovnen, risalamanden er lavet, kartoflerne er skrællet, brunkartoflerne pillet, vinger, halse og indmad står og simrer på komfuret og sender, i selskab med ovnen, herlig andeduft ud i huset.
P1040318

Aubrey gad ikke være med til at pynte juletræ – den slags er i hans øjne en pigeting, så han tegnede i stedet en landsby med veje på det overheadpapir, der blev glemt engang, vi holdt ledermøde her på torpet.
Det er fedt for børn at have så stort et tegnepapir.

Det er mørkt, og man kan ikke lege ude mere … alle andre end Pernille og undertegnede ser børnenes kalendergave Skat, børnene er skrumpet, som børnene og Tim er særdeles begejstrede for, hvilket tydeligt fremgår af latteren, der tit lyder meget højt. Charlotte, John og jeg har set den før, men for de tre førstnævnte er den ny.

Lige pludselig er klokken 18, og juleaften kan begynde.

26. december 2012

Boxing Day–Annandag jul

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:23
Tags: , , , ,

HundeslikAnden juledag, annandag jul, Boxing Day.
Hvorfor 2. juledag hedder Boxing Day i England, ved ingen, men det var den dag, hvor tjenestefolkene fik deres julefridag, og hvor herskabet derfor fik ‘køleskabsrester’, som de ikke skulle tilberede. Apropos Downton Abbey, som jeg kun mangler to afsnit af nu …

VI var en tur i Kristianstad, hvor vi opdagede, at de havde startet udsalget i går klokken 8. På den første juledag og for ikke så mange år siden den mest hellige dag på året! Arme, stakkels ansatte, siger jeg bare.
Jeg ved ikke, hvordan trafiksituationen var i går, men i dag var det heeeelt vildt, så mange mennesker og biler der var i det store indkøbsområde; især i MediaMarkt og Jula.
Vi ville have haft en foderdims, som skovskader ikke kunne komme til, og styrede mod Grizzly Zoo, hvor det var til at komme til for folk.
Der var bare intet til de vilde dyr og fugle; kun til kæledyrene, hvad der til gengæld var i overflod af.
Hvad mener I fx om hunde-løssalgsslikket her?
Var det noget med kæmpe-‘forårsruller’? “Holder lige til påske” … eller hvis jeg havde hund og der kom en og forærede den sådan en gummiørn her, ville jeg nok sige ligesom Aubrey, når han bliver sur på sin mor: “You are not my friend anymore!”

Hundeslik (1)Hundeslik (2)

Jeg læste i morges i en gammel tænd-op-avis, at i USA (hvor ellers?) er man begyndt at producere tv-udsendelser for hunde. De allestedsnærværende eksperter havde i den forbindelse udtalt, at man skulle passe på med ikke at menneskeliggøre hunde (og kæledyr generelt) alt for meget. Det var jo trods alt stadig dyr.
Det kan jeg altså godt selv regne ud uden eksperthjælp, og jeg synes nærmest det er tragisk, hvad man somme tider ser de arme husdyr blive udsat for i USA.

Nok om det – jeg bliver bare i dårligt humør af at tænke på sådan noget, hvilket jeg slet ikke har lyst til at være.
I dag har solen skinnet lidt; det tør endnu, men der er også stadig sne. Nissen havde åbenbart siddet fast i æbletræet på sin færden, og vanddråberne i birketræet lyste så smukt.

P1010108P1010109

16. september 2012

Glemsomhed

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:30
Tags: ,

John har før talt om at erhverve sig en brændesav. Hans ryg er ikke hvad den har været, og det er ikke godt for ham at skulle stå med motorsaven og skære brænde i bare en halv times tid. Det var belastende for ham før faldet i Norge, og det er ikke ligefrem blevet bedre siden da. 
Han kiggede i et tre år gammelt katalog fra Biltema og så en til 1600 SEK, der kunne skære op til 13 cm i diameter. Vi regnede med, at den måtte ligge på omkring 2000 SEK i dag og kørte til Kristianstad for at se, om den teori holdt stik.  
I DK havde vi tidligere set en i Bauhaus, der kunne skære 12 cm – til 2000 DKK.
Inden vi nåede til Biltema, så vi et JULA og kom straks i tanke om Overleverens lovprisninger af dette sted. Det er helt nyt – vi kommer forholdsvis tit til Kristianstad, men JULAet her var vi ikke stødt på før.
P1040964Vi glemte midlertidigt alt om Biltema og gik ind for at se os omkring. Man kunne vel altid få et behov eller to til at opstå … 

– Næhhh, se, John … de har lige præcis den minihakker, jeg talte om i aftes, fordi jeg meget savner at have en på ødegården!
Vupti – ned i kurven med sig. 199 SEK. Meget billigt, da det var inklusiv stavblender, piskeris og litermål.
Et par gode (forhåbentlig), forede vinterstøvler – jeg kommer virkelig til at føle mig autentisk svensk med dem på …
Her i Sverige hedder de fodrede – det ser pudsigt ud i en danskers øjne.

P1040972Lidt elpærer til lageret og en el-spareskinne. En pakke plaster. To x 1 liter opvaskemiddel med duft af lemon. Altsammen pænt billigt.

Plus en brændesav. En vedkap, som det hedder i det svenske land. Den kan skære op til 14 cm og kostede 1795 SEK, hvilket omregnet giver ca. 1560 kroner. Det var okay med os – vi gad ikke engang kigge i Biltema. Tak, Overlever – kunne du mærke den venlige tanke, vi sendte dig? Smile 
Den skulle afhentes på lageret, hvor John selvfølgelig skulle vise kvitteringen frem for bevis på, at vi havde betalt for den.
Den unge mand skulle på sin side kvittere for udlevering og sagde: “Hvad har vi i dag? Den 16. september, ikke?”

Vedkap under monteringFOR HULEN da osse!
Da dyret var læsset i bilen og John satte sig ind, lagde jeg hånden på hans skulder, kiggede ham dybt i øjnene og sagde: “Det er da simpelthen vores bryllupsdagsgave fra os til os, den sav!”

Han blev helt, helt stille, smilede skævt og sagde: “Tillykke med bryllupsdagen, skat!”
Det havde ikke ringet for Johns ører, da manden nævnte dagens dato, men det gjorde det jo altså for mine.
Det er ikke første gang, vi begge har glemt det, hvorfor vi endnu ikke har oplevet selv at have eller blive præsenteret for sure miner i den forbindelse. På et eller andet tidspunkt i løbet af dagen er der altid en af os, der kommer i tanke om det.
Gad vide, om vi husker vores sølvbryllup om to år?

7. november 2010

Vi står lige og mangler en vej

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:00
Tags: ,

“Mommer… we need a road.”
Hvad mangler I?”
”A road. We really, really need a road. Have you got a road? Where can we get a road?”

Puha – nu er gode dyr rådne, som min gamle lærer sagde. Hvordan skaffer man sig lige en vej på få sekunder?
Tænke tænke tænke…. jo!

Det er godt, vi er leveringsdygtige i Post-it-blokke.
De viste sig at være den ideelle løsning til dem, som vil gå køkkenvejen.
Her blev både anlagt veje og nummererede parkeringspladser, og det blev til mange timers leg.

Der skal heldigvis ikke så meget til at sætte fantasien i gang. Mommer her har åbenbart bevaret nogle enkelte af sine barnlige forestillingsevner… og heldigvis også balanceevnen, for det er noget af et kunststykke at bevæge sig rundt i køkkenet i øjeblikket.

P1000386

Fluerne på skabene er ikke fluer, men stickers. Børnene har pyntet op til jul…

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.