John Lennon får det sidste ord

For mig er en af de bedste julemelodier John Lennons So This Is Christmas.
I den modsatte grøft ligger Whams Last Christmas, som jeg får heeelt vildt mange røde knopper af. Jeg er tæt på at tromle folk ned omkring mig for at komme til at slukke, når den dukker op i æteren. I 2021 klarede jeg hele julemåneden igennem uden at høre mere end de første strofer af den, og i år blev jeg gudskelov kun tvunget til at høre hele nummeret en enkelt gang.

Mine englændere kom godt hjem. De er faktisk aldrig kommet så hurtigt gennem London Heathrow som de gjorde denne gang – jvf. den indsatte besked fra hende.
Der er 12 elektroniske ‘pasudgange’; altså hvor der ikke sidder et menneske og kigger på vores pas. Man scanner det selv og skal kigge ind i en linse. Der er bare normalt aldrig mere end fem af dem åbne, fordi ham, der står for enden af den ENE, men meget lange kø dertil, står og fortæller hver enkelt, at nu må vedkommende gå til en eller anden given scanner/udgang. Som om vi ikke selv kan se, hvornår den næste er ledig. Denne metode har altid undret mig.
Militæret, som de havde sat ind, havde simpelthen åbnet alle 12 scannere og lavet 12 køer – ikke kun én, og det gik lynhurtigt i forhold til normalen.
De betjente paskontrolbokse var også bemandet alle sammen. Dette sidste kan jeg godt forstå ikke altid er tilfældet, for paspolitiet må have et begrænset personale, mens hæren vel nærmest må siges at være ubegrænset.
Men altså … så åbn dog altid alle bokse til elektronisk registrering, for pokker.
Vi frygter dog, at der ikke læres noget af militærets måde at håndtere det på.

Og nu er det nytårsaftensdag. Vi har nok 300 kilometer til gode at skulle gå for at få julemaden forbrændt.
Det kommer ikke til at ske, men vi kan holde lav madprofil. Vi to gamle har ganske enkelt fået alt for rigeligt med mad, mens englænderne var her. Siden de tog afsted, har den stået på rester af forskellig art, og maden i aften bliver også holdt enkel og ikke-fedende. Vi har aftalt med os selv, at vi ikke hopper med på Den Store Nedtælling Til Klokken 12, men nøjes med at se en selvvalgt film og går sandsynligvis i seng inden midnat.
Holddaop, hvor er vi kedelige. Vi ved det godt.
Vi kommer os helt sikkert over madleden igen, men lige nu det ikke den store spiselyst der præger billedet. Den skal bare nå at komme igen til sidst i januar, hvor vi skal til Nørre Vissing Kro på (endnu et) gourmetophold – men det er den også. Kommet igen. Vi ved det af erfaring.

Tilbage er bare at ønske jer alle sammen et godt nytår. Jeg behøver sikkert ikke at skrive, hvad jeg ønsker for 2023. Der er mere end én ting, men noget er vigtigere end andet.

A very merry Christmas
And a happy New Year
Let’s hope it’s a good one
Without any fear
War is over over
If you want it
War is over
Now

Advertisement