Nu har jeg lavet årets sidste Sambal Oelek – tror jeg nok … for det er sandelig en særdeles rigtydende chiliplante jeg har fået fat i denne gang. Den hedder Bubba og har styrke 5.
Jeg købte tre i år: En Pimiento di Padron i styrke 2-3 (det gør jeg aldrig mere; man kan ikke smage andet end en ikke særlig god rød peber), og udover den nævnte Bubba også en styrke 5 Jalapeño. Jeg synes dog, at den første virker stærkere end den sidste, men Bubbaen kommer med mindst fire gange så mange frugter som Jalapeñoen. Der er derfor blevet til meget af den gode chilipasta, som for især det sidste batchs vedkommende er temmelig hot, så den er drøj i brug. Godt, at det kan holde sig længe.
Jeg burde virkelig beherske mig til næste år mht. antal chiliplanter, men jeg ved også godt, hvordan jeg har det hvert forår. Så kan jeg ikke få nok!
Jeg ville ønske, at flere kendte til den glimrende effekt, en god chilipasta kan have i hverdagskøkkenet. Der skal ikke ret meget til, for det skal ikke nødvendigvis decideret smage af chili, men fra en knivspids til en teskefuld kan give frikadellefarsen eller en gryderet lige netop det, der manglede for at sætte prikken over i’et. Jeg bruger det meget, og ingen gætter, at jeg har brugt stærk chili, men det har jeg, og maden smager bare godt. Det er lidt ligesom at bruge gastrik: Sovsen (eller retten) bliver bedre, men uden man kan definere præcist, hvad der egentlig bevirkede det.
Her er opskriften på den Sambal Oelek, jeg laver. Jeg har prøvet et par stykker, men denne er den bedste, efter jeg, som sædvanlig, har modereret den lidt.
400 g røde chili, 6 fed hvidløg, 2 lime (fintrevet skal af én og saften af begge), 2 spsk brun farin, 2 spsk rørsukker, 2 spsk reven ingefær, 8 spsk æbleeddike.
Chilierne vaskes og stilken skæres fra. Skær dem igennem og fjern de fleste af kernerne. Hak hvidløgsfeddene. Bland det hele sammen og kog det i 20 minutter. Blend det med en stavblender – groft eller fint – som du ønsker den. Hæld på små glas.
Det var det. Enkelt og let, ikke sandt?
Dagens overskrift stammer fra læsningen af ovenstående opskrift, som stammer fra USA. Måske burde de stillede spørgsmål derfor ikke have undret mig, men hør bare her:
Kan man udelade hvidløg? Jeg bryder mig ikke om hvidløg!
Ja, selvfølgelig kan man udelade hvidløg. Hvorfor finder man det nødvendigt at spørge? Man kan også udelade ingefær. Eller lime. Eller … hvad som helst … den kommer til at smage anderledes, men det kan vel næppe komme bag på nogen?
Kan man bruge gule chili?
Sagtens. Men farven må forventes at blive en anden … og rigtig Sambal Oelek skal være rød!
Kan jeg bruge mindre stærke chili end dem, du nævner i opskriften?
Yep. Ikke noget problem. Hvad tror du så, der sker?
Svarene er mine. Jeg har fuld respekt for vedkommende, der svarede på de fjollede spørgsmål, for han var seriøs og ikke spor sarkastisk.
Det er som sagt også fra over there, så man er sikkert vant til dumme spørgsmål i mange varianter. Det kan være ret underholdende at læse kommentarerne til amerikanske madblogs.
Og til dem, der siger, at der ikke findes dumme spørgsmål, er mit svar: Jo, det gør der. Men nok i mindre grad her i Europa …
Hos Mommer 
Det var dog en ordentlig baljefuld, du fik lavet. Det leder mig til de ugennemtænkte spørgsmål som “Kan man lave en mindre portion?”, og under en opskrift på pebernødder “Hvor mange bliver der?”
Hertil er mit eget spørgsmål “Har disse mennesker aldrig set indersiden af et køkken!”
Kommentar af Elsebeth — 4. september 2022 @ 18:19
Hehe, du er tilsyneladende lige så irriteret og/eller underholdt af fjollede madspørgsmål, som jeg er.
De har i hvert fald tilsyneladende ikke den helt store erfaring med madlavning. Eller også ER de bare dumme 😀
Kommentar af Ellen — 4. september 2022 @ 18:55
Det lyder lækkert med al dit forråd.
Du og Elsebeth er nogle skrappe damer 🙂 Jeg har selv været en ung kvinde, der var meget usikker på mig selv, hvad angik opskrifter og madlavning. Dengang var det mine vener, jeg spurgte så meget, at de til sidst blev irriterede på mig. Så nej ikke alle har selvsikkerhed nok i et køkken til at stole på at de kan klare en opskrift med afvigelser, desværre. Havde internettet levet den gang, havde jeg nok også spurgt 😉
Men jeg gad godt være modig og så prøve at putte lidt chili i mad, jeg er ikke til stærk mad og efter corona får jeg nemt kradsen bagerst i svælget ved stærk mad. Og så synes min familie end ikke at det er stærk mad, jeg spiser 🙂
Kommentar af Lene — 4. september 2022 @ 20:22
Var det måske mere mængden af spørgsmål og ikke arten af dem, dine venner irriteredes lidt over? For jeg kan ikke forestille mig, at du ville spørge, om du kunne erstatte røde chili med gule 😁
Min Charlotte var også absolut novice, da hun flyttede hjemmefra. Hun ringede en dag og spurgte hvad en knsp var. Du skal forestille dig det forsøgt udtalt. Da det gik op for mig, hvad hun mente, svarede jeg, at det betyder en knivspids, hvortil hun igen spurgte, hvilken slags kniv vi taler om! Se, det var jo faktisk et rigtig godt spørgsmål 😂
Det var da en kedelig corona-bivirkning … du vil så nok have svært ved at klare selv en lille smule chili. Men … har du tænkt nærmere over, hvad ‘stærk’ mad dækker over? Det er måske ikke kun peber, karry eller paprika, men også grønsager som løg, porre eller peberrod?
Kommentar af Ellen — 4. september 2022 @ 21:18
Long time, no ser – jeg får læst med, men sjældent kommenteret I øjeblikket!
Jeg kender pimientos de padron fra det spanske tapas køkken, min mor boede jo i det spanske i over 20 år.
Her bruger man dem grønne, som sådan en lille snack tilbehøret og når de er i sæson, så køber jeg flere kilo af drm og spiser dem tilbered ca sådan her:
https://madenimitliv.dk/2020/03/pimientos-de-padron/
De smager ganske rigtigt ikke stærkt og er nok mere en peberfrugt, end en chili, men det sjove og et karakteristika ved dem er at der indimellem er en, som er brølstærk, selv om de er grønne, og det giver sådan en sjov lotterifornemmelse 😅
Hvis Toftegård har dem, må jeg afsted til næste år!
Kommentar af Henriette — 4. september 2022 @ 21:25
Jamen du skal nok en tur til Gartneri Toftegaard til foråret, så, for de har dem – og mange, mange andre lækre chili 😊
Jeg har her i sommer brugt nogle af dem som grønne og grillet dem på den måde, der bliver beskrevet i dit link. De smager fint, men jeg synes der skal masser af salt på. Hvis de får lov til at blive røde og dermed modne, siger Toftegaard også, at det er som at spille russisk roulette, for de kan blive alt fra styrke 2 til styrke 6! Jeg har nu ikke oplevet at få den stærke udgave, selv om min plante gav mange frugter.
Kommentar af Ellen — 5. september 2022 @ 8:39
Så lærte jeg lige et nyt ord, gastrik. Heldigvis står der i Den Danske Ordbog “kendt fra 2004”; så følte jeg mig mindre uvidende. 🙂
Kommentar af conny — 5. september 2022 @ 9:57
Ja, det er relativt nyt – jeg lærte det at kende, da jeg i begyndelsen af mit blogliv fulgte en, der elskede at lave mad, og som brugte en del gastrik. Så blev jeg jo nysgerrig. Du skulle prøve det engang – det er supernemt af lave, vil du finde ud af (man kan også købe det), og det kan gøre underværker, hvis man fx har en sovs, der driller lidt.
Kommentar af Ellen — 5. september 2022 @ 11:28
Hvor lyder den lækker, din opskrift på sambal olek. Jeg bruger den færdiglavede, og som du skriver, så kan ganske lidt løfte en opskrift.
Padron kender jeg som en lille grøn, der lynstegt på panden bliver en dejlig lille snack, mens den endnu er lun. Bare med lidt salt på.
Kommentar af Betty — 6. september 2022 @ 11:02
Det glæder mig, at du kender de gode egenskaber ved Sambal Oelek 😊
Det er nemlig den, jeg har i drivhuset i år, men jeg er ikke helt vild med smagen.
Kommentar af Ellen — 6. september 2022 @ 11:38
From over there, så man er sikkert vant til dumme spørgsmål i flere varianter – He he, det er bare så skægt, men som lærer har jeg haft stor respekt for “dumme spørgsmål” fordi det jo er embryo’en af nysgerrighed, eftertænksomhed. Det som gør dine svar gode er eftertanken: “Ja selvfølgelig kan man det, — hvad tror du så, at der sker?”
Men spørgsmålet i “etymologiske vinkel” vidner også om at mange menneskers virkelighedsopfattelse kommer af sproget, ord, som vi lærer dem i barndommen. Dette er mor, dette er far, dette er vand, — osv — , dette er chili, dette er “sambal oelek” osv.
Hvad mon det så er, hvis man bruger noget andet … er det sådan at tankevirksomheden er “fordrejet”?
Kommentar af Donald — 6. september 2022 @ 12:40
Du stiller et spørgsmål, jeg ikke kan svare på 🤔
Jeg oplevede tit, da jeg arbejdede, at folk syntes det var lettere at spørge end selv at finde ud af tingene. Da jeg flyttede kontor, og der blev langt til mig, kunne de lige pludselig godt selv finde ud af at løse deres småproblemer … så jo, der er mange former for spørgsmål.
Kommentar af Ellen — 6. september 2022 @ 16:11
Ja selvfølgelig, når man ikke er den, der skal undervise, og folk selv kan finde svarene, og man faktisk har andet at lave, så er “dumme spørgsmål” irriterende.
Kommentar af Donald — 6. september 2022 @ 20:50
Nemlig – mit kontor var mere trafikeret end Københavns Hovedbanegård … lige indtil jeg flyttede 😀
Kommentar af Ellen — 6. september 2022 @ 21:16
Jeg er en underlig snegl, mine smagsløg er meget intense, det gør jeg ikke kan spise Jalapeño, og vælger en svag chili, og meget lidt af den, da den er vildt stærk for mig. 😂 – Godt der er noget til en hver smag.
Kommentar af Abildjyden — 7. september 2022 @ 9:06
Du er bestemt ikke den eneste – jeg kender en del, der ikke har det så godt med de stærke sager – men man vænner sig nu også til det, synes jeg. Det skal man så til gengæld have lyst til, og de fleste vil nok sige, at det er da lige meget 😊
Kommentar af Ellen — 7. september 2022 @ 10:22