Hos Mommer

12. august 2022

Vi har nok været for tidligt ude

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:00
Tags: , ,

Vi havde ikke skænket det en tanke, at hele krydstogtverdenen er rykket tilbage til start, men det kan tydeligt mærkes på skibet. Da pandemien startede, og alle rederier havde fået sendt både passagerer og mandskab hjem, lukkede de alt ned og fyrede stort set samtlige medarbejdere.
Det vidste vi godt. Vi vidste ikke, at det ikke var de samme, der blev hyret ind igen, da man igen fik lov at rejse, så 90 % af personalet er uerfarent. Vi er sikre på, at de gør deres bedste, og mere kan man ikke forlange, men det er alligevel en smule irriterende, for vi som passagerer har ingen rabat fået, selv om det ikke er den samme upåklagelige oplevelse, vi har haft to gange før.
Da vi skulle checke ind i NY, spurgte den unge kvinde efter vores boardingkort. Jeg svarede, at sådan nogle regnede jeg med, at vi fik af hende, for vi havde ikke checket ind hjemmefra. Nejnej, siger hun så, JEG skal checke jer ind her, men må jeg bede om jeres boardingkort, tak!
[Suk.] Mener du vores udfyldte skibsbilletter? Dem har jeg her … værsågod. Hun gloede lidt på mig, men tog så vores papirer og pas.
– Har I en ESTA?
– Ja. Ellers var vi jo ikke blevet lukket ind i USA!
Den ville hun se. Plus vores beviser på, at vi var fully vaccinated, og at vi i NY var testet negative for Covid-19, men det var vi forberedt på. Hun forsvandt med pas og papirer og var lææænge væk. Da hun endelig kom tilbage (andre havde i den tid nået at checke mindst tre par ind), gav hun os papirerne tilbage, men forsvandt igen med vores pas. Tilbage igen for anden gang, gav os passene, sagde, at vi var cleared og bad os om at fortsætte til ombordstigning.
Da vi kom derhen, bad en dame om vores boardingkort.
Grrrr. Vi har ikke fået nogen boardingkort, men den unge dame derhenne har lige checket os ind!
Denne kvinde, som i øvrigt så ud til at have styr på tingene, fik vores pas, klikkede på en skærm og sagde: You are okay – I’ll print your cards.
Som sagt, så gjort, og endelig kunne vi gå ombord. Kortet ligner et kreditkort.
Det skulle senere vise sig, at der var blevet byttet om på Johns og mit registreringsnummer, så da vi skulle fra borde første gang, skannede vagten mit kort, kiggede forundret på mig og spurgte: Is your name John???
Ehh, næh, men så hedder min mand her sandsynligvis Ellen?
Det gjorde min mand lige præcis, så den pågældende vagt grinede, rystede på hovedet og ville sørge for, at der lå nogle korrekte kort og ventede på os, når vi vendte tilbage til skibet.

St. Johns, Newfoundland

Tjenerne er (også) særdeles uerfarne. De kommer først og spørger hvad vi vil drikke, efter forretten er serveret, og de kan ikke huske, hvad vi bad om. Den ene dag fik jeg heller ikke den forret, jeg havde bestilt, men orkede ikke at brokke mig, og heldigvis var den leverede god nok.
Det hele sejler. Tøhø. Men på en måde, det helst ikke skulle sejle på … når jeg tænker på, hvor imponerende det alt sammen var på Kap Horn-krydstogtet, er det tragikomisk denne gang. Vi har valgt at grine ad det – der er jo ikke andet at gøre, og de arme tjenere gør hvad de kan, men jeg kan godt have min tvivl om, hvad de mon egentlig lavede før de blev hyret …

St. Johns, Newfoundland

Heldigvis har vi Verdens Bedste Guide, så turene i land er gennemarbejdede og velforberedte, men han har desværre ikke magt til at bestemme vejret. I St. Johns i Newfoundland var det regnvejr meget af tiden, men vi nød alligevel synet af de mange farverige huse i denne by.
Og heldigvis har vi vores balkonkahyt, så det er også helt som forventet, og vores lille housekeeper er en sød fyr, som har helt styr på det, han skal have styr på, så han har fået en pæn sjat drikkepenge – det giver sjovt nok et rigtigt godt forhold …
Vi er ikke så interesserede i de mange, mange tilbud, vi får om underholdning af enhver art – alt er, ikke overraskende, meget amerikansk, så når der bliver linet op til sjov og ballade, fortrækker vi gerne til et mere fredeligt sted.

P1040595P1040603

Gaderne i St. Johns er stejle, så Johns (min John …) knæ kom på noget af en prøvelse og han måtte desværre relativt hurtigt give op, så vi kom ikke med op på Signal Hill, hvorfra der var en flot udsigt. Vi var nu ikke de eneste, der ikke fuldførte den tur!

I NY så vi overraskende få fede mennesker, men det er nok fordi, de er på krydstogt … her på skibet har vel omkring 30 % af passagerene en BMI på mellem 40 og 50. Rigtig mange befinder sig mellem 30 og 40, mens kun omkring 10 % har et BMI på under 25. Jeg synes det var slemt sidste gang, men det her er nærmest grotesk, synes vi. Jeg hører ikke til blandt de slankeste i gadebilledet i DK, men her ombord føler jeg mig ret lille!

Udsejling fra St. Johns

Vi har nu atter stævnet ud fra Canada og har to dage på havet på vej mod Grønland, så der bliver slappet af og vi forsøger at komme os helt over den dårlige hals, både John og jeg erhvervede os pga. al den aircon, man ikke kan undgå, når man er i USA. Frostvejr og stiv kuling indendørs, plus vildt høj stemmeføring (ofte pga. afspilning af HØJ og ikke særlig god musik), så ved man, at man er i Guds eget land!

Nå. Det var vist nærmest én stor gang brok, og det blev da også en meget lang historie, selv om ikke engang alt er nævnt. Det er altså trods alt ikke en dårlig ferie, vi er på, men så sandelig markant anderledes fra de to tidligere krydstogter.
Nu håber vi på snart at se nogle isbjerge og nogle hvaler – glæder os meget til Sydgrønland.
Jeg tror vi venter med at tage på krydstogt igen, til vi kan føle os sikre på et rutineret personale.

18 kommentarer »

  1. Ja, det er da træls at have betalt fuld pris og så blive betjent af “lærlinge” ;O) Godt, at I har Verdens Bedste Guide og en god “kahytsperson”. Tænk hvis de også havde været lærlinger.
    Hvor spændende at være på vej til Grønland med udsigt til at se både isbjerge og hvaler.
    Tak for et altid interessant og sjovt indlæg.

    Kommentar af Lene — 12. august 2022 @ 22:06 | Svar

    • Ja … en anelse irriterende er det altså, men vi må bare få det bedste ud af det 🙂
      Velbekomme og tak for ordene – det er da godt, hvis jeg kan underholde lidt med vores ‘oplevelser’ 😉

      Kommentar af Ellen — 12. august 2022 @ 22:10 | Svar

      • Altid! kan du godt regne med, også selv om jeg ikke altid kommenterer.

        Kommentar af Lene — 12. august 2022 @ 22:13 | Svar

        • Jeg ved, du læser med, og det er jeg så glad for!

          Kommentar af Ellen — 12. august 2022 @ 22:29 | Svar

  2. Sikke mangen genvordigheder, men at være pioner har jo altid sine omkostninger. Godt I trods alt nyder de mange indtryk. Spændende, hvad I får af oplevelser i Grønland. Fortsat god tur.

    Kommentar af Ib Hansen — 13. august 2022 @ 8:30 | Svar

    • Det er sandt nok, men vi var ikke klar over, at vi var pionerer 😉
      Tak – det skal nok blive godt.

      Kommentar af Ellen — 13. august 2022 @ 13:41 | Svar

  3. Det boardingbureaukrati ville være grinagtigt, hvis det ikke var så træls med inkompetence.
    At besætningen (selvfølgelig) er ny, ville jeg heller ikke have skænket en tanke. Er det amerikanere eller fx filippinere? Man kan vel kun gøre, som I gør: grine af det og så ellers tage det som en gratis tillægsoplevelse.
    I 2006 var vi på flodkrydstogt (Donau), og ca. halvdelen af passagererne var amerikanere. Af en eller anden grund var deres BMI langt mere normalt, end det du beskriver, men de var meget økonomiske: Hen under aften fik de (gratis) isterninger i baren og trak sig så tilbage til kahytterne. Det havde vi ikke noget imod, for som du skriver, ynder de høj stemmeføring.
    Det bliver spændende at høre om jeres videre færd og oplevelser.

    Kommentar af Eric — 13. august 2022 @ 11:53 | Svar

    • Det er som sagt tragikomisk, men vi overlever jo …
      Personalet er normalt overvejende filippinere, men ikke nu. De taler alle elendigt engelsk, men vi kan ikke helt bestemme deres accent. Jeg tror dog, at mange af dem kommer fra forskellige steder i Caribien – Cuba og Puerto Rico.
      Jeg har en ide om, at amerikanere, der tager helt til Europa, er en lidt anden type end dem, der stævner ud direkte fra fra USA. Jeg mener det positivt, og jeg har lagt mærke til nogle gange.
      De er isterningsafhængige i USA … vi tog en cognac til kaffen i aftes og blev spurgt, om vi ville have is i!

      Kommentar af Ellen — 13. august 2022 @ 13:52 | Svar

  4. Jeg er glad for at være hjemme her er “kun hedebølge” og ingen regnvejr. En gang i mellem er det meget rart at føle sig lille 🙂 God fornøjelse i Grønland.

    Kommentar af Lisbeth — 13. august 2022 @ 13:49 | Svar

    • Vi er nu altid glade for at rejse og tager bare det sure med det søde – vi er især glade for at undgå hedebølgen i DK 🙂
      Tak, og ja, det bliver spændende at opleve Sydgrønland.

      Kommentar af Ellen — 13. august 2022 @ 13:55 | Svar

  5. Hvor er det godt at I kom ombord, trods alt, og sikken en ventetid og utroligt irriterende check-in, boarding osv. Hvordan skal man være positiv og glad oven på den historie? Så er det jo godt at man kan lukke damp ud ved at skrive sig fra overtrykket.

    Billederne af klippen tæt på skibet får mig til at tænke på Oslofjorden, hvor man sejler gennem nogle meget smalle steder – med masser af bøjer og koste og fyrtårne og … så videre.

    Kan man kompensere for at tjenerne er uerfarne ved at skrive små lapper til dem -?-

    Kommentar af Donald — 13. august 2022 @ 23:12 | Svar

    • Man kan sagtens være både positiv og glad, fordi vi ved, at vi har en lang og spændende rejse foran os.
      Oslofjorden er smal, ja, men endnu snævrere er udsejlingen gennem den stockholmske skærgård, når man sejler fra Stockholm til Helsinki. Der kigger man nærmest direkte fra det enorme skib lige ned på klipperne!
      Man kompenserer for dårlige tjenere ved at have Verdens Bedste Guide. Om aftenen på den dag selv han mistede tålmodigheden, fik vi en ovenud udsøgt service! Det bliver nok nærmere forklaret i et senere indlæg.

      Kommentar af Ellen — 14. august 2022 @ 2:09 | Svar

      • Det var godt at I havde den bedste guide og fik udsøgt service senere — Super!

        Kommentar af Donald — 14. august 2022 @ 15:46 | Svar

        • Michael er både kendt og respekteret her på skibet, så ham bliver der lyttet til 😉

          Kommentar af Ellen — 14. august 2022 @ 17:55 | Svar

  6. Det er godt, I har valgt at grine af alle genvordigheder med uprofessionelt personale. Det lyder som spændende oplevelser, I har haft indtil nu. Fortsat god tur. Jeg glæder mig til at høre fra Grønland. I er jo lige midt i en drømmerejse.

    Kommentar af Betty — 15. august 2022 @ 19:15 | Svar

    • Vi kan jo lige så godt tage det fra den humoristiske side. Det går jo alt sammen, og i dag har vi fra første parket nydt alle isbjergene i Prins Christians Sund.

      Kommentar af Ellen — 15. august 2022 @ 21:04 | Svar

  7. Åh sikke da en redelighed, men godt at turene fra skibet er med den bedste guide.

    Kommentar af Lene — 17. august 2022 @ 9:02 | Svar

    • Ja. Så kan det aldrig gå helt galt 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. august 2022 @ 10:53 | Svar


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.