Hos Mommer

3. august 2022

Vi er SÅ klar

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:34
Tags: ,

Kufferterne er pakket – og tøjet nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to vi har med. Håndbagagen pakket – min vejer 8,2 kilo, men det er inklusive den fly-nakkepude, som hænger løst udenpå tasken, så den tæller ikke med, vel?
For første gang i vores fælles liv er det John, som har den største kuffert. Han prøvede at tørre den af på, at det er fordi han har noget af mit tøj, men jeg har lige så meget af hans. Næh – det er fordi han skulle kunne pakke sin jakke og pæne skjorter, så de krøller mindst muligt, og dertil var den største kuffert bedst egnet. Ingen af kufferterne vejer mere end 18 kilo, så der er plads til souvenirs eller hvad vi nu måtte finde på at købe undervejs.
Hvis vi altså får dem i New York … jeg mindes at have hørt en fugl synge om, at kuffertkaosset/-forsinkelserne skulle være mindre ved oversøiske rejser, men eftersom jeg ikke kender nogen, der har rejst oversøisk siden før corona, så aner jeg ikke om det er sandt. Det er måske bare ønsketænkning …

Herunder er båden vi skal bo på i 12 nætter. Med plads til 2158 passagerer, men skibet er så stort, at man ikke rigtig lægger mærke til, at der er så mange – selv om det ikke hører med til de største krydstogtskibe, som kan tage tre gange så mange passagerer. Jeg har det glimrende med, at det hører til de lidt mindre af slagsen og kan ikke helt forestille mig hvordan en rejse med 6680 passagerer og 2394 besætningsmedlemmer må være.

Celebrity Summit

Herunder vores kahyt. Vi valgte at betale os til at få en balkonkahyt, som rederiet ganske gratis opgraderede os til på Kap Horn-krydstogtet. De vidste selvfølgelig udmærket hvad de gjorde, for når man først har haft egen, udendørs terrasse med store skydedøre und alles, så kan man ikke nøjes med mindre næste gang. Det er bare vildt godt at have den lille luksus. Desværre fik vi ikke en kahyt i den for denne rejse rigtige side af skibet, som vi ellers havde bedt om, men de var allerede booket alle sammen. Vi ville have haft i bagbords side, for så havde vi kunnet se ind på kysten, når vi da ellers skal sejle langs en sådan. Men pyt. Det er fedt alligevel, er det.

Celebrity Silhouette | Celebrity Cruises | Cruise118.com

Restauranter er der også nok af. Inkluderet i rejsens pris er den store buffet til morgen og frokost, plus tre-retters middage alle dagene i The Main Restaurant.
Men. Der er også andre, herunder Le Petit Chef, som var en så enestående oplevelse på togtet rundt Kap Horn, at jeg, da det gik op for mig, at den også findes på Summit, sagde til John, at det skal vi simpelthen prøve igen.

Så vi er rejseklar. Huset er forhåbentlig præsentabelt nok til, at vi kan overlade det til Ditte og Peter i en periode. Det er første gang, der er andre der skal bo i vores hus, når vi ikke selv er der, så det er en lidt sjov fornemmelse – det er bare med at have alt så pænt som muligt, når andre skal i ens skuffer og skabe, men det er skønt, at de gider, for der er meget vanding, når man forlader drivhus og højbedskøkkenhave i lang tid. Normalt ville vi ikke tage afsted på denne tid, men der var kun ét skud i bøssen til denne tur, og den ville vi have.

24 kommentarer »

  1. Rigtig god tur. Lyder spændende.

    Kommentar af Fru Moll — 3. august 2022 @ 19:59 | Svar

    • Tak, fru Moll. Vi satser stærkt på, at det bliver en oplevelsesrig tur 😃

      Kommentar af Ellen — 3. august 2022 @ 20:56 | Svar

  2. Det lyder SÅ godt! Og balkon lyder HELT rigtigt, uanset om man har styr på styr- og bagbord. Rigtig god tur herfra, og jeg glæder mig til at høre om jeres indtryk.

    Kommentar af Eric — 3. august 2022 @ 20:17 | Svar

    • En balkon er et must, når man er så længe på et skib, for selv om der er offentlige steder, som man har næsten for sig selv, er det altså rart at kunne være helt sig selv uden at skulle ind i et garderobeskab inde midt i.
      Tak – og jeg glæder mig til at opleve og fortælle om det, der er mest anderledes – eller flot 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. august 2022 @ 20:59 | Svar

  3. Det er noget af en luksusrejse, hvor længe skal I være væk?
    Det bliver en oplevelse uden lige. Rigtig god tur.

    Kommentar af Lisbeth — 3. august 2022 @ 21:14 | Svar

    • Ja, det bliver sikkert rigtig godt. Vi har tre nætter i New York, 12 nætter på skibet og én nat i Reykjavik, inden vi flyver hjem. Og tak for gode ønsker, Lisbeth 😄

      Kommentar af Ellen — 3. august 2022 @ 21:55 | Svar

  4. Det var fantastisk på krydset rundt Kap Horn at have balkon og tilmed i den rigtige side. Unikt at vågne om morgenen og gennem de store vinduer at se over havet eller mod kysten. Vi ville også tage balkon igen. Rigtig god tur.

    Kommentar af Ib Hansen — 4. august 2022 @ 5:56 | Svar

    • Det var det nemlig, og vi glæder os meget også til denne tur … med Michael som guide kan det kun blive godt. Tak for gode ønsker 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. august 2022 @ 6:04 | Svar

  5. Gooood tuuur!
    Forberedelserne er i hvert fald på plads… Resten er op til vejrguder, guider og flyselskaber!
    Glæder mig så meget til at læse om jeres oplevelser.
    Nyd livet😃

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 4. august 2022 @ 8:51 | Svar

    • Taaaak 😉
      Nu har vi al vores bagage, så det begynder jo godt! Guiden ved vi er kanongod.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2022 @ 12:36 | Svar

  6. Hvor spændende; rigtig god tur!

    Kommentar af venterpaavinblog — 4. august 2022 @ 9:40 | Svar

    • Tak skal du have 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2022 @ 12:37 | Svar

  7. Jeg læser vist lidt for sporadisk i denne tid, for det var da gået under min radar, at det allerede er NU, I skal på den flotte tur. Den kan da vist ikke undgå at blive fantastisk. Det bliver spændende at høre om.

    Kommentar af conny — 4. august 2022 @ 12:17 | Svar

    • Det er nemlig nu, og det bliver en oplevelsesrig tur, selv om det er et krydstogt 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2022 @ 12:39 | Svar

  8. Rigtig god tur. Jeg glæder mig til at være med på turen 🙂

    Kommentar af Lene — 4. august 2022 @ 17:23 | Svar

    • Tak, Lene. Når vi er på skibet, bliver der tid til at blogge 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2022 @ 12:39 | Svar

  9. God tur – og hils Michael. Tænk hvis I også får en vulkan i udbrud at se på Island.

    Kommentar af tingats — 4. august 2022 @ 20:28 | Svar

    • Tak, Anne Marie. Vi hilser – Michael genkendte os omgående. Han er altså imponerende, den mand!
      Det kunne være en ekstra bonus med den vulkan, men vi kommer næppe tæt nok på til at kunne den rødglødende lava.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2022 @ 12:43 | Svar

  10. Det skal nok blive en hyggelig tur, der må være mange bekendtskaber, der er opstået på den måde! Jeg vil tro at der er god service, når der er SÅ mange ansatte, selv om selvfølgelig ikke alle sammen er med for at servere måltider og gøre rent; der skal jo også være nogen til at styre skibet (haha), selv om det nok er halvautomatisk – og de tæller nok ikke engang 100.

    SÅ må være spændt på vejret, trods alt. Hvis bare ikke det gynger for meget kan man sagtens få tiden til at gå i de mange forretninger, underholdnings-steder osv.

    Billedet af kahytten, eller kabinen, er dejligt. Det ser rigtig godt ud.
    🙂

    Kommentar af Donald — 4. august 2022 @ 23:19 | Svar

    • Det bliver en flot tur med først den pulserende millionby og derefter natur, natur, natur.
      Det er altid spændende hvem der bliver ens rejsekammerater. Denne gang er vi kun 14, og efter vores indtil nu korte indtryk virker de okay.
      Servicen er helt i top, og vi kan sagtens få tiden til at gå på fornuftig vis. Vi glæder os meget.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2022 @ 12:49 | Svar

  11. Rigtig god fornøjelse; det bliver sikkert en spændende oplevelse for jer… 🙂

    Kommentar af miafolkmann — 6. august 2022 @ 8:27 | Svar

    • Ta, Mia. Det bliver helt sikkert en flot og spændende oplevelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. august 2022 @ 13:06 | Svar

  12. Ønsker jer begge en fantastisk tur. Det bliver så dejligt at komme hjemmefra, efter flere års stilhed på denne konto.

    Kommentar af Abildjyden — 7. august 2022 @ 9:01 | Svar

    • Tak for gode ønsker. Vi har virkelig glædet os længe til denne tur 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. august 2022 @ 12:59 | Svar


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.