Sidste gang Charlotte og Tim var til Royal Ascot var i 2019, men nu er alt åbnet igen, billetterne erhvervet, og i lørdags var de afsted. Adgang til The Royal Enclosure is by invitation only, men den invitation får de heldigvis hver gang. Jeg tror nu nok, det er Tims medlemskab af den fornemme Buck’s Club i London, der giver dem adgang, men jeg er ikke sikker.
Denne gang skulle børnene med for første gang. Hvis man er mellem 10 og 17 år, må man deltage torsdag, fredag og lørdag, hvis man ledsages af sine forældre!
Det hele er meget, meget engelsk. Der er stringente regler for påklædningen, selv om man i fredags for kun anden gang slækkede lidt på dem pga. den hedebølge, der huserede den dag. “For only the second time in the meeting’s history, racegoers were permitted to remove jackets, ties and hats in all enclosures on Friday after the heatwave prompted a relaxation of the official dress code. However, Ascot has confirmed the dress code will be back in place on Saturday.”
Kvinder skal bære hat og mændene morning dress og top hat. Hvis man har bare skuldre, skal skulderstroppen være mindst 2½ cm bred. Anna overholder det lige præcis.
Jamen så se dem da lige … så nydelige alle fire, hvis I spørger familiens gamle mormor.
Jeg synes Charlottes hat er vildt flot. Begge damehatte er lejede – de er meget dyre at købe, og er så specielle, at man kun har sådan en hat på én gang.
Jeg var lidt spændt på, hvordan Aubrey ville se på at skulle være iklædt dette for en 15-årig nok lidt aparte outfit, men han er ikke englænder for ingenting, for han syntes det var sjovt og insisterede på selv at vælge skjorte og slips. Det er naturligvis ikke noget, han vil gå i ellers, og ‘udstyret’, undtagen skjorte, slips og sokker, var da også lejet.
Der er sådan set heller ikke noget i det – hvis man vil til Royal Ascot, så er man sådan klædt. Punktum. Og når alle andre mænd ser lige sådan ud, er der jo ikke noget at være flov over – det er bare sådan det er.
Alle fire havde en herlig dag. Børnene havde fået hver 50 pund til at spille for. Aubrey spillede nogenlunde lige op, men Anna vandt 130 pund og gik således hjem med et overskud på 80 pund. Charlotte, som altid plejer at vinde, tabte i år alt hvad hun satsede, så det var godt, at Anna kunne kompensere lidt.
Og nu til noget helt andet: Vi har haft besøg af en sjælden fugl. En turteldue. Sådan en havde vi ikke set før, men vi er ret sikre på, at det virkelig var en turteldue, der kiggede forbi.
Der var kun den ene; den forsvandt igen efter at have spist lidt mad, og vi har ikke set den siden. Jeg er normalt meget lidt begejstret for de dumme duer, men dette er en ganske køn en af slagsen, og det er altid sjovt at kunne hakke en ny fugl af i fuglebogen.
Hos Mommer 
Wow hvor er de flotte, det må være en stor oplevelse for dem, og ja meget engelsk er det jo, men de er jo også englændere i hvert fald de tre, din datter er nok også mere engelsk nu end da hun kom til England. Tænk at se en turteldue det er da spændende.
Kommentar af Lisbeth — 20. juni 2022 @ 18:40
Tak, og ja, Charlottes (meget engelske) svigermor siger, at “Charlotte is more British than the British” 😁
Kommentar af Ellen — 20. juni 2022 @ 19:17
Der er stil over dem, og hvor er de alle fire flotte.
Kommentar af Lene — 20. juni 2022 @ 20:41
Tak … ja, det er de, og det er sjovt for mig at være med på sidelinjen.
Kommentar af Ellen — 20. juni 2022 @ 21:25
Hold da op en høj “fyr” på højre side i billedet. Det kan da ikke være et barn, der er blevet så højt … årh hvor jeg vrøvler, selvfølgelig er det det. Aubrey og Anna er vokset – ja det burde man jo have forudset … 😉
Men så den hat på Charlotte i den grønne kjole — wauuw — tænk det ville more mig at prøve sådan en hat, det må være lidt sjovt, og det synes jeg man kan se i hendes dejlige smil!
Det er en smuk fugl, turtelduen. Jeg får jævnligt besøg af nogle duer fra et dueslag i nærheden, og de er faktisk også kønne med de metallisk glinsende fjer som halskrave, men ja, man vil ikke have for mange, for de klatter jo.
Kommentar af Donald — 21. juni 2022 @ 18:08
Det kan jo ikke helt undgås, at de vokser, de små, men ingen havde forudset, at Aubrey skulle være så høj allerede som 15-årig.
Det er da også flot med sådan en hat – jeg er dog ikke helt sikker på, at den vil klæde dig😀
De er såmænd kønne nok, duerne, men også dumme! Og nogle grisebasser, ja.
Kommentar af Ellen — 22. juni 2022 @ 19:50
Kommentar af Donald — 22. juni 2022 @ 21:04
Man skal jo kende virkemidlerne, når man er designer!
Kommentar af Ellen — 23. juni 2022 @ 13:42
Uh, hvor er de flotte, dine englændere. Det må være en sjov tradition at få mulighed for at have. Og lige passende til Charlottes arbejdsområde, vil jeg tro.
Apropos “dumme duer” var vi til foredrag med naturvejlederen Vicky Knudsen forleden, som hævdede, at duer kan lige præcis det, duer skal kunne – og det har hun jo sådan set ret i, men jeg er enig i, at duer er nogle trælse dyr at være nabo til – hos vores ene datter og svigersøn var de skyld i, at ingen af deres to altaner kunne bruges, da de var belagt med flere centimeter duelort – duerne sad på tagrenden, lige over datterens fjerdesalslejlighed, og var IKKE til at flytte.
Kommentar af conny — 22. juni 2022 @ 12:22
De nyder virkelig deres (normalt) årlige Royal Ascot – på alle måder.
Oh, jeg ville gerne opleve Vicky IRL – hun er en meget levende formidler, og jeg holder meget af Vildt Naturligt. Hun skal jo, som den person hun er, tage duerne i forsvar, og ja, hun har ret, men det får mig ikke til at holde af duer. Stakkels din datter og svigersøn. Kan man ikke sætte en slags pigtråd op (de der antiduedimser med lange, opadgående spidser), så de ikke kan lande på tagrenden?
Kommentar af Ellen — 22. juni 2022 @ 19:54
Jeg ved ikke, om man ville kunne nå op til/få adgang til tagrenden – og nu er de flyttet, så problemet er ikke deres længere 😉
Vicky K. var ligeså munter og vidende live som i TV/på radio – absolut et dejligt arrangement.
Kommentar af conny — 23. juni 2022 @ 10:50
Godt for dem!
Og godt for jer med en god oplevelse. Jeg kan nu heller ikke forestille mig, at VK kan give en dårlig en af slagsen.
Kommentar af Ellen — 23. juni 2022 @ 13:45