Hos Mommer

3. januar 2022

Den syndige del af julen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:31
Tags: , , ,

Normalt plejer vi at spise relativt behersket den 25. og 26. december, fordi vi har mæsket os i masser af andesteg, brunede kartofler, osv. – samt ikke mindst risalamanden – den 24.
“Normalt” er, når vi er hjemme i Danmark.
Vi var som bekendt ikke i Danmark i år, så det var ikke en “normal” jul, forstået på den måde, at første juledag skulle vi fejre engelsk jul sammen med Tims mor og Julian. Charlotte havde købt en kalkun på 6,5 kilo hos den fantastiske slagter, fra hvem hun også havde bestilt de to ænder og to (store) kyllinger. Sidstnævnte skulle bruges til hønsekødssuppen, som det er tradition i min familie, at vi spiser lillejuleaften. Vi laver meget, så der er rester til en eller to af de dage, hvor man hverken orker at lave eller at spise mad, men alligevel skal have lidt for at overleve.
Juleaften som sagt på dansk. Vi var otte personer, og da det plejer at være meget små ænder, havde C i år bedt om STORE ænder, og det skal jeg da også lige love for, at de var. Store ænder med masser af kød på og stort set intet fedt, så de var uhyre velsmagende.
Aubrey fik mandelgaven … helt uden snyd…
Nok om det – denne danske udgave er jo ikke en pind forskellig fra den, I alle kender så godt.

Juleaften 2

Juledag var Charlotte tidligt oppe for at fylde kalkunen og sætte den i ovnen. Elizabeth havde dagen i forvejen lavet brødfyldet og brødsovsen, som skal hhv. i kalkunen og til kalkunen. C lavede farsfyldet. De to slags fyld skal (i Tims familie) ind i hver sin ende af fuglen – vi andre havde nok blandet det hele sammen, men det er ikke en mulighed her.
Som tilbehør er der stegte kartofler. De koges først næsten møre, hvorefter de vendes i gåsefedt og ovnsteges. Det samme gøres med kvarte pastinakker. Rosenkål koges. Der laves brun sovs og brødsovsen varmes. Tranebærsyltetøj sættes på bordet.
Tim skar den store kalkun for – dog ikke ved bordet, som man ellers skal, men det nægter han pure, så det bliver klaret i køkkenet.
Inden da havde der – inde i stuen – cirkuleret et fad med laksesandwiches, som Elizabeth kom med. Hertil champagne. For visses vedkommende som en Bucks Fizz; dvs. pænt fortyndet med appelsinjuice. Klokken er stadig kun 13 …

Juledag

Heston Blumenthal Christmas pudding

Det værste ved kalkunmiddagen er, at man ikke kan færdiggøre noget i forvejen, så C havde supertravlt den sidste time indtil kl. 14:30, hvor vi gik til bords. Hvor det juleaften er mig, der er ‘på’ som kokkemedhjælper, er det her Elizabeth, som har den tjans – jeg er på ingen måde på hjemmebane mere.
Bordet var så smukt dækket; naturligvis inklusive de traditionelle Christmas crackers, som ingen englænder kan forestille sig en jul uden. Der er altid en fjollet hat i, som alle forventes at have på under hele middagen. Der er desuden en lille, mere eller mindre ubrugelig ting, samt en gåde, som altid er en pun. Den gåde, man har fået, læses op efter tur, og så skal de andre gætte løsningen, hvilket ikke er nemt, heller ikke, selv om man er indfødt englænder.

Efter kalkunen kommer værten ind med en Christmas pudding, som i år var Heston Blumenthals Hidden Orange Christmas Pudding. De er hurtigt udsolgt og handles på hurtige auktioner til vildt høje priser, men C havde bestilt den i forvejen og fik den til butiksprisen.
Den flamberes først med masser af brandy, hvorefter den serveres med brandy butter og brandy cream.
Det var helt klart den bedste af slagsen ever – virkelig helt vildt god og ikke så tung, som denne dessert normalt er. Smørret, der er rørt med cognac og den tykke fløde med et generøst skvæt ditto er ganske enkelt et uforskammet lækkert og lige så uforskammet syndigt tilbehør. Jeg kan sagtens forestille mig en dansk honningkage smurt med cognacsmør.

StiltonostenUmiddelbart derefter skulle vi have haft stiltonost (og brie og cheddar) med kiks og vindruer (og portvin, naturligvis), men vi kunne knap nok rokke med ørerne, så vi blev enige om at vente med det.
Faktisk fik vi ikke ostene før ved nitiden om aftenen – så længe gik der, inden vi kunne forliges med tanken om at indtage mere mad.
Stiltonosten, som (også) var umanerlig velsmagende, blev delt horisontalt på midten, og så graver man ellers bare ost ud med den til formålet designede stiltonske.
Vi spiste meget af den i løbet af de dage, vi var der, men der blev rigeligt tilovers til deres stilton and broccoli soup en af juledagene.
Den suppe elsker de alle fire, selv om det kun er Tim, der spiser stilton ‘rent’.

Anden juledag spiste vi hønsekødssuppe og tredje juledag kørte vi mod Harwich.
Vi elsker at holde jul i England, men vi synes selvfølgelig også, at det er skønt, når de kommer her til Danmark, hvad de forhåbentlig får lov til her i 2022.

20 kommentarer

  1. Hold da op alt det mad, jeg kan godt forstå, at I knap kunne rokke med ørerne. Jeg var blevet dårlig af så meget, der skal ikke så meget til for mig, men jeg synes, det var spændende at læse om en engelsk jul. Selvfølgelig ved vi lidt, men slet ikke alt det, du fortæller her. Jeg ville nu gerne have set kalkunen 🙂

    Kommentar af Lisbeth — 3. januar 2022 @ 19:39

    • Det kan godt lade sig gøre at lave små portioner, men det er ikke helt nemt. Jeg præsterede faktisk at undgå at komme hjem med flere kilo end jeg tog derover med 🙂
      Den var stor, den kalkun! Men de er glade for at have rester til mange dage.

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2022 @ 21:08

  2. Glædelig (bag)jul og godt nytår til jer. Jeg har endnu ikke fået skrevet jule eller nytårshilsener.
    Jeg kan godt sætte mig ind i, hvor vidunderligt det har været for jer at fejre julen i England med Charlotte og familie.
    Alt lyder skønt, og hvor dejligt at se, at Charlotte bruger, hvad jeg forestiller mig er arvestykker, Rosenborg stellet. Flot julebord.
    Knus

    Kommentar af Lene — 3. januar 2022 @ 23:30

    • Og tak, i lige måde, Lene 🙂
      Hvis du venter 11 måneder med hilsnerne, så vil du være i god tid 😉
      Det var skønt at være sammen med dem i England! Jeg er virkelig glad over, at det lykkedes.
      Ingen andre end Charlotte var interesseret i Rosenborgstellet, som ganske rigtigt er et arvestykke. Mine forældre fik det i bryllupsgave af mine farforældre. Det har guldkanter og skal vaskes op i hånden. Troede vi – lige indtil C fandt maskinsæbe i England, specielt lavet til den slags, og guldkanterne tåler sæben fint 🙂
      Knus retur til dig.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2022 @ 9:44

  3. Spændende madvaner. Jeg måtte lige læse lidt op på denne stiltonost og fandt en godt sted at læse lidt om historien bag:
    https://ostesnak.dk/stilton-en-ost-bliver-kendt/

    Kommentar af natural2222 — 4. januar 2022 @ 7:58

    • Tak for en interessant artikel. På billederne er osten skåret, men talemåden fra 1800-tallet viser, at det er mere traditionelt med skeen: “..eat a scoop of Stilton..”
      Jeg synes den er lidt mere mild og flødeostagtig end de fleste af vore blåskimmeloste. Tims yndlingsstilton er den fra Colston Bassett. Den var altså også god! Den blev købt som en to kilo tung “Colston Bassett Whole Baby Stilton” hos Dukeshill Ham, som tilfældigvis også har Englands bedste skinker. Charlotte købte “Whole Boneless Wiltshire Ham” – hun har efterhånden taget godt ved lære vedrørende livets goder i det engelske 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2022 @ 10:05

  4. Det var dejligt for jer, at I kunne fejre julen med jeres englændere!
    Den engelske julemiddag er min favorit, for den minder mig om min mor og stedfar og det er også den, vi får juleaften, dog med en lidt mindre kalkun, da vi jo kun er 3 og med risalamande til dessert. Jeg synes nu godt, man kan forberede flere af tingene i forvejen, men det må være svært, hvis man både skal tilberede en dansk julemiddag d 24 OG en engelsk d 25!
    Jeg kan godt forstå, i ikke kunne rokke med ørerne, jeg havde ikke klaret ostearrangementet senere på aftenen 😁

    Kommentar af Henriette — 4. januar 2022 @ 10:43

    • Oh, det var skønt, at det kunne lade sig gøre 🙂
      De gode minder betyder virkelig meget for ens opfattelse af hvordan tingene helst skal være.
      Man kan forberede på den måde, at man kan skrælle/ordne grønsagerne et godt stykke tid før, men der er jo ‘roastningen’ m.m. plus anretningen – og ja, det er lidt voldsomt at skulle stå for begge; det er da også første gang. Vi plejer at være hos Elizabeth og Julian, men de bliver jo også ældre.
      Osteanretningen var heller ikke strengt nødvendig, men nu var den der jo 😉

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2022 @ 11:01

  5. Det er ikke værst at synde, når det kan gøres på den måde! Jeg forstår så udmærket, at Tim ikke vil tranchere sådan et monster på spisebordet, og jeg forstår så sandelig også, at ørerne ikke kunne rokke, da I nåede til osten. Det er sjovt og interessant at høre om forskellige (jule)traditioner.

    Kommentar af Eric — 4. januar 2022 @ 17:19

    • Jeg forstår også fint Tim – det er ingen grund til at udstille sin manglende professionalisme …
      Det er rart at erfare, at indlægget har vakt interesse nok til at være læseværdigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2022 @ 18:21

  6. Den julemiddag er da nærmest lige så omstændelig /kompliceret som rejsevilkårene!!
    Men festligt, flot og fornøjeligt som altid, når englænderne folder sig ud😃
    Jeg er ret imponeret over, at du ikke fik mere med på vægten af den omgang.

    Kommentar af Anne Holtegård — 4. januar 2022 @ 17:31

    • Absolut, men en hel del mere interessant!
      Englænderne kan noget med traditioner – på godt og ondt, men dette hører til ‘godt’.
      Jeg er også meget stolt af mig selv! Det har nok været gavnligt, at vi gik laaaange ture med hunden hver dag 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2022 @ 18:24

  7. Lidt om at synde
    Jeg var hos min gamle læge engang, hvor jeg i samtalens løb sagde “Den, der sover, synder ikke!” “Kender du ikke fortsættelsen”, spurgte han. “… og derfor er det synd at sove!” Den havde jeg aldrig hørt. Mente egentlig, at der ingen fortsættelse var. Den var sikkert også hjemmelavet.
    Rigtig godt nyt år til dig og din mand.

    Kommentar af Elsebeth — 4. januar 2022 @ 22:37

    • Den fortsættelse havde jeg heller ikke hørt … den var nok hjemmelavet, som du siger.
      Godt nytår til dig også, Elsebeth.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2022 @ 22:52

  8. Jeg kunne godt spise alle de retter lige nu … tror jeg, men øjnene kan jo spise mere end maven! Så er det godt at man kan holde en pause. Min far sagde “Jeg skal lige samle lidt appetit!”

    Jeg synes det er meget logisk at fejre jul på juledag, der er lissom noget dansk utålmodighed over det at fejre juleaften – og så endda lille-juleaften! eller at begynde gade-dekorationer 1.November — OK i år var det i midten af November, så man har ligesom holdt lidt igen.

    Sig mig, skal en Christmas Pudding koges? Der foresvæver mig noget om at det ikke er en speciel traditionel opskrift – men jeg kan forstå at C havde fundet den dejligste pudding som var let og lækker.

    Dugen – stoffet – skal lige have en kommentar med. Hvordan – hvor – arvet – fundet -?

    Kommentar af Donald — 5. januar 2022 @ 0:58

    • Det samme udtryk brugte min far 😀
      Den logik har du jo ret i – lige som mortensaften vel lige så godt kunne markeres om aftenen på mortensdag. Det har dog en forklaring: “Men i Danmark og de andre lande i Norden fejrer man jul allerede den 24. december. Det gør man fordi man i gamle dage ikke havde mekaniske ure, så en ny dag begyndte når solen gik ned. Derfor fejrede man allerede jul om aftenen ved solnedgang.” Jeg ved ikke om det er den rigtigt forklaring, men det passer da fint 😉
      En hjemmelavet Christmas pudding skal dampes ved relativt lav varme i seks timer. En færdigkøbt skal varmes i oven i vandbad i en lille time, ligeledes ved ikke så høj varme.
      Den smukke juledug er en gave fra Tims mor. De fik den det år, de købte det lange spisestuebord og kun havde en hvid damaskdug, der passede i længden. Den damaskdug er til gengæld et arvestykke fra de samme som ejede rosenborgstellet 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2022 @ 9:53

  9. Jul. Familiesamvær. Hygge. God mand. Traditioner. Dit indlæg emmer af det hele. Det er lige før, jeg kan smage alle lækkerierne, og lige før jeg ikke kan rokke med ørerne af bare virtuel forspisthed. Dejligt at være med.

    Kommentar af Ib Hansen — 6. januar 2022 @ 6:56

    • Tak for ordene 🙂
      Jeg ville ønske jeg kunne blive mæt via “virtuel forspisthed”. Det ville gøre en slankekur betydeligt nemmere at komme igennem …

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2022 @ 9:58

  10. Der skulle have stået god mad, men fejlskrivningen er jo også rigtig😁

    Kommentar af Ib Hansen — 6. januar 2022 @ 7:25

    • Hehe, sådan en er vi heldigvis en del, der har 😘

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2022 @ 9:59


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.