Hos Mommer

4. oktober 2021

Madnostalgi og anden nostalgi

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 12:09
Tags: , , ,

Nogle har en ret, de husker fra deres barndom. En ret, de aldrig har fået som voksne, men som de mindes med største glæde, med tårer i øjnene og mundvandet løbende.
Sådan en ret har jeg ikke (jeg har en kage), men det har John og det har Charlotte. John er dog godt nok delvist kureret, men om det er fordi jeg ikke kunne lave budding som hans mor gjorde, eller det bare var en barndomserindring, der helst skulle have været forblevet en sådan, finder vi aldrig ud af.
Han havde sukket i flere år efter budding, som er en dessert, jeg sagtens kan leve uden – både før og nu; den har aldrig hørt til blandt mine yndlingsdesserter.
På et tidspunkt forbarmede jeg mig over John og lavede budding på rigtig, gammeldaws facon, men det var lidt af en skuffelse for ham, for det var ikke helt det, han huskede. Næste gang jeg skulle lave det, blev jeg lidt ond og lavede budding fra pulver. Det var lidt mere hen ad det, han huskede, men alligevel ikke helt det samme. Så gav jeg op, og John har ikke efterspurgt det siden. Var det ren nostalgi? Kan jeg ikke lave budding? Husker John ikke, hvordan budding i virkeligheden smagte? The answer is blowing in the wind …

Charlotte har det sådan med pærevælling. Jeg har skrevet om det før, men jeg fik aldrig dengang prøvet at genoplive barndommens erindringer for hende, og alle de henkogte pærer gik til andre ting end lige netop pærevælling. Jeg kunne ikke skaffe de finvalsede byggryn, så jeg opgav på forhånd.
I mellemtiden har jeg fundet nogle, der (måske) er finvalsede, og i morges stod der på vores trappesten en hel pose pærer fra de samme søde mennesker, som jeg også fik pærer fra dengang.
De er nu blevet henkogt, så denne gang må jeg hellere prøve den pærevælling af, engang Charlotte er her.
Hvad jeg meget håber, hun er om to uger. De skal ikke testes for at få lov at flyve til Danmark, men der er Covid-19 på børnenes skole nu, og hvis A&A bliver testet positive, skal forældrene testes, og hvis de testes positive, kommer det til at figurere i deres vaccinationsbevis, hvilket kan gå galt i lufthavnen, hvis de bliver taget ud til stikprøvekontrol. 
Børnene er sandsynligvis blevet vaccineret, inden de kommer, men der kan 1) ikke nå at gå 14 dage efter stikket, og 2) hvis danskerne er lige så fjollede som tyskerne, så er det ene stik, som er normen for engelske børn, ikke accepteret som værende fuld vaccination.
Charlotte er også tosset over begrundelsen i UK for at vaccinere børn: Det er nemlig for at beskytte dem, der ikke vil vaccineres, ikke for at beskytte børnene, for hvem bivirkningsproblemer overgås af antallet af indlagte. Jeg forstår godt hendes vrede (selv om hun trods den lader dem vaccinere), for hvis antivaxxere skulle blive syge, er det fordi de har truffet et valg, og det skal vi andre ikke tage hensyn til. Beklager, men det mener jeg. I Danmark blev der sagt “for at beskytte de ældre og sårbare”, men de er jo vaccinerede … hertil sagde Søren Brostrøm da heldigvis også, at man skal vaccineres for at beskytte sig selv, ikke andre.
Hvor er jeg i øvrigt ved at være grundigt træt af al den inkonsekvens, der i forskellige sammenhænge er i forbindelse med coronapesten. Nogle siger ét, andre noget andet, nogle ved tilsyneladende ikke, hvad de egentlig siger. Fx behøver børn under 17 år, der rejser sammen Tre af dem jeg elsker højestmed vaccinerede forældre, ikke at præsentere en negativ test, men hvis de rejser alene, skal de. Det giver da overHOvedet ingen mening! Enten er de pågældende unge smittede, eller også er de ikke – de er da for pokker ikke mindre smittede, fordi de rejser sammen med forældrene! Nå. Hids dig ned, Ellen.

Nostalgi. Hvem sagde nostalgi? Det gjorde jeg vist selv …
Billedet er et 13 år gammelt billede, som gør mig noget så nostalgisk.
Det er taget en efterårsdag i 2008 i et sommerhus ved Vesterhavet. Hver morgen sad jeg i sofaen med børnene og læste en historie for dem, mens deres mor og far sov endnu og nød, at der var nogen til at tage sig af morgenfriske børn (det er så ikke lige netop morgenfriskhed, Aubrey udstråler her …)
Det var dengang, Anna endnu ikke kunne tale rent og sagde: Mommer, you’re weally, weally sweet. I weally, weally love you.
De ord fra det lille pus kan stadig varme mit hjerte, og jeg kom til at tænke på dem da jeg så dette billede.
Der er løbet meget vand i åen siden da, men den gensidige kærlighed er ikke blevet mindre med årene.
Det kan også varme mit hjerte.

32 kommentarer »

  1. Det er nok konsistensen, der gør, at jeg helst ikke spiser budding, og jeg har ingen nostalgiretter fra barndommen. Til gengæld kan jeg godt lide selleri i dag, det kunne jeg ikke fordrage som barn (måske fordi den var kogt til (næsten) buddingekonsistens?).
    Der siges meget om vaccination, men at beskytte sig selv er da en glimrende grund. Og skal det være, kan man højstemt sige noget om at reducere risikoen for mutationer. På en måde synes jeg, at antivax’ernes egotrip er lidt à la spritbilisternes, der SAGTENS kan køre uden at udsætte sig selv eller andre for fare..
    Skal man nære nostalgien, er det da det helt rigtige at finde gamle billeder 🙂

    Kommentar af Eric — 4. oktober 2021 @ 12:54 | Svar

    • Man ændrer smag livet igennem – heldigvis. Det er dejligt, at man stadig kan opdage ‘nye’ smage, synes jeg. Jeg forstår godt din selleriantipati og kan godt se hvad du mener med konsistensen … men blander du så heller aldrig selleri i en kartoffelmos?
      Sammenligningen med spiritusbilisterne synes jeg rammer plet – tak for den, som jeg godt kunne finde på at citere dig for 😀
      Billeder er god nostalginæring!

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2021 @ 15:26 | Svar

      • Selleri i kartoffelmosen er ikke meget brugt hos os, men ikke pga. antipati. Vi kan godt lide en sellerisovs med selleri i terningestørrelse, som først brunes af (karamelliseres) – det giver en dejlig “nøddeagtig” smag.

        Kommentar af Eric — 4. oktober 2021 @ 17:19 | Svar

        • Det er nemlig ikke tosset. Jeg synes, at selleri, æbler og løg er en rigtig god kombination.

          Kommentar af Ellen — 4. oktober 2021 @ 17:43 | Svar

  2. Min ældste søn er også meget glad for budding, så det hænder, at jeg laver det, når han kommer hjem. Han kan spise en hel skålfuld selv, det er den helt almindelige lavet af pulver. De første år i min barndom, tror jeg, at min mor lavede det selv. En af mine livretter var melvælling, det mindede meget om tynd budding. Der skulle solbærsyltetøj i, men ikke til mig.
    Hvor er det dog irriterende, at det corona skal blive ved med at genere jeres familie, jeg håber det lykkes jer at mødes igen.

    Kommentar af Lisbeth — 4. oktober 2021 @ 13:45 | Svar

    • Jamen hvad man dog ikke gør for sine børn! Jeg gør jo det samme, hvis den pærevælling bliver en realitet 🙂
      Jeg har aldrig hørt om melvælling. Er det mon en egnsret, hvor du kommer fra? Eller kan det være det jeg kender som maizenavælling? Jeg tror nemlig tilsvarende ikke, at alle jyder kender sødsuppe?
      Det er SÅ irriterende, og jeg glæder mig voldsomt til at slippe for de evindelige bekymringer om hvorvidt vi kan få lov at besøge hinanden eller ej!

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2021 @ 15:30 | Svar

      • Ja man gør rigtig meget for sine børn.
        Jeg har googlet melvælling, men jeg ved ikke, om det er en egnsret, og jeg ved heller ikke, hvordan min mor lavede det, men jeg er tilbøjelig til at tro, at det var lavet på maizena og ikke som der står i opskriften på rismel. Min mor var på husholdningsskole i 1943, det var jo i krigens tid, så mon ikke de lærte noget om spareretter. Hun brugte i hvert fald kogebogen derfra ret flittigt. Hun var 21, da hun flyttede ind på gården til min far, der var nok at se til, karl og to gamle damer, min bedstemor og min oldemor, det har ikke været nemt. Hun overtog hele husholdningen, mens min bedstemor kom på aftægt som 67 årig, men havde en stue lige ved siden af køkkenet. Godt det ikke var mig.
        Jeg kan godt forstå, du glæder dig til at slippe for de coronabekymringer.

        Kommentar af Lisbeth — 4. oktober 2021 @ 19:38 | Svar

        • Jeg vil også tro, at Maizena er mere sandsynligt end rismel.
          Al respekt for din mor! Det har været et hårdt liv, vil jeg tro. Min mor havde et lidt tilsvarende liv, med karl og pige på gården, som hun var tjenestepige på i et års tid. Hun blev forelsket i sønnen og senere gift med ham – OG svigermor boede der også, efter min farfar døde og efterlod gården til min far. Min farmor blandede sig sandsynligvis i alt, hvilket min mor holdt til i ni år, indtil min farmor flyttede på alderdomshjem.

          Kommentar af Ellen — 4. oktober 2021 @ 21:05 | Svar

          • Ja den historie minder da en del om min. Min farmor blev boende til hun døde i 1966, jeg ved, de åndede lettet op, endelig kunne de være sig selv efter 22 år. Min far var 13 år ældre end min mor, men de var forelskede næsten til det sidste. Min far blev desværre dement, det var hårdt for min mors tålmodighed. De mødte hinanden til folkedans.

            Kommentar af Lisbeth — 4. oktober 2021 @ 22:32 | Svar

            • 22 år! Stakkels din mor – det har været hårdt for hende.

              Kommentar af Ellen — 5. oktober 2021 @ 8:48 | Svar

  3. Nååårrhhh, sådan et dejligt billede. Men undskyld, er du den unge kvinde, der sidder i midten?? 🙂
    Altså, antivax’erne har jeg meget lidt respekt for. For at sige det mildt! Jeg håber, din familie klarer sig igennem ‘forhindringerne’, så I kan nyde vestkysten sammen.

    Kommentar af Betty — 4. oktober 2021 @ 15:28 | Svar

    • Haha, nej, Betty, sådan så jeg desværre ikke ud for 13 år siden 😀 – billedet er selvfølgelig af Charlotte med sine børn og er taget efter forældrene også er stået op 🙂
      Jeg forstår slet ikke, hvorfor man ikke vil lade sig vaccinere, og jeg har endnu til gode at høre et argument, der kan overbevise mig om, at vaccination er en dårlig opfindelse.
      Tak – det håber jeg virkelig også!

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2021 @ 17:38 | Svar

  4. Jeg kunne ikke fordrage skindet på budding, og heller ikke at overfladen blev fugtig, hvis man strøede sukker på for at undgå skindet. Men selve buddingen kunne jeg godt spise, selv om det absolut ikke var min yndlingsdessert.
    Jeg havde en veninde, der syntes, at skindet var det bedste! Men hun kunne nu også godt lide kråsesuppe. Det kunne jeg ikke, men da jeg var ganske lille, kunne jeg godt lide grisehaler. Det vil jeg nok betakke mig for nu.

    Kommentar af Kirsten — 4. oktober 2021 @ 16:31 | Svar

    • Jeg kender ærlig talt også kun John, som synes, budding bare var det bedste han kunne få 🙂
      Det er godt, at smag og behag er så forskellig – der er altid noget at snakke om, og vores smag ændrer sig med alderen. Bortset fra grønkålssuppe. Det har jeg afskyet mindst lige så meget som du har afskyet kråsesuppe – og jeg kan stadig ikke lide noget med grønkål. Det eneste jeg kan spise, er grønlangkål.

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2021 @ 17:42 | Svar

  5. Min mors risalamande og frikadeller, samt min fars farserede porre, smager næsten bedre end alt, og de lever heldigvis endnu til at skabe det ❤
    Da beboerne på job fik kåldolmere i forrige uge, fik jeg dog også lige et nostalgi tilbageblik til min farfar – han var enlig efter min farmors død i et årti og en ørn i et køkken, og netop det og laks hollandaise var det, vi elskede at lokke ham ud i, når vi kom til aftensmad.

    – A

    Kommentar af VenterPaaVinBlog — 5. oktober 2021 @ 12:46 | Svar

    • Det er dejligt at høre, at du kan lide nogle af de go’e, gamle retter – og at du stadig kan få dem serveret 🙂
      Jeg får helt lyst til at lave kåldolmere. Det var også min fars livret, og efter min mors død lærte jeg ham at lave dem selv. Det smager rigtig godt!

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2021 @ 13:24 | Svar

  6. Jeg kan godt lide budding, men jeg har ikke fået det, siden min mor lavede det for mange år siden. Pærevælling har jeg aldrig smagt, men jeg tror heller ikke, det er noget jeg savner. Åhhh hvor er det sødt, at du var weally weally sweet ❤

    Kommentar af frnielsen — 5. oktober 2021 @ 16:06 | Svar

    • Gad vide, om man overhovedet kan købe buddingpulver mere?
      Du er ikke gået glip af noget mht. pærevællingen, men Charlotte vil ikke være enig med mig 😉
      Ja, det var rørende ord fra den lille snut 💕

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2021 @ 19:07 | Svar

  7. Jeg griner lidt, for jeg ville jo nødig leve i et samfund, hvor den eneste motivation for at gøre noget, var hvad man selv kunne få ud af det – du ved “ask not what your country can do for you, but what YOU can do for your country” 🙂
    Vi havde snakken herhjemme med Andreas på 17 og han sagde specifikt, at han tog vaccinen for farmors skyld (hjertesygdom) og for Stefans, velvidende at der kunne være bivirkninger for ham selv. Og som han selv konkluderende, ville han jo også få en gevinst i form af flokimmunitet, almindelig skolegang og et mere åbent og normalt samfund.
    Det provokerer heller ikke mig at tage vaccinen for mine patienters skyld, og vi var jo nogen som rent faktisk lagde arme og krop til som nogle af første i landet, for nogens vedkommende med dødelig udgang eller med varige eftervirkninger, netop med det formål at stoppe epidemien.
    Vi stilles overfor mange etiske og moralske perspektiver i denne pandemi og det er altid spændende at lytte til andres betragtninger, selv om man ikke nødvendigvis er enige 🙂

    Jeg kan godt lide budding, men laver det sjældent selv. Jeg har også et helt repertoire af gamle retter, som min mormor og mor lavede, som jeg ofte nyder – vi kaldte kåldolmere for “mus i morgen kåber” og melboller for “søkager”. Min mormor var ret humoristisk anlagt 😂

    Kommentar af Henriette — 5. oktober 2021 @ 16:33 | Svar

    • Du havnede i mit spamfilter – jeg aner ikke hvorfor, men WP er underlig indimellem.
      Du har en god pointe i det med samfundssindet, og din søn viser det i pænt omfang – det gør du vist også, for jeg synes jeg aner en modstand fra din side, hvis du selv kunne have valgt 😉

      Kommentar af Ellen — 6. oktober 2021 @ 20:11 | Svar

      • Der er overhovedet ingen modstand fra min side – men vi talte åbent om, at der var israelske undersøgelser, som viste en forøget risiko for betændelse i hjertemusklen hos yngre mænd som fik Pfizer vaccine. Eftersom det er en komplikation, som oftest går over uden behandling/indlæggelse eller let kan behandles vurderede vi alle, at det var en risiko, som var værd at tage. Og siden har det jo også vist sig, at risikoen for netop den komplikation er 6 gange større ved covid infektionen end ved vaccinen!

        Jeg har aldrig haft fidus til AZ vaccinen og er taknemmelig for at vi i min afdeling fik Pfizer – en af mine kolleger døde efter AZ vaccinen og 2 fik blodpropper, så jeg er glad for, at sundhedsstyrelsens valgte den fra.

        Kommentar af Henriette — 8. oktober 2021 @ 1:05 | Svar

        • Okay – jeg havde vist set det om den israelske undersøgelse … og AZ-vaccinen er vi enige om. Det er også derfor, C er vred, for det bliver nok den, børnene skal have!
          Det var da skrækkeligt, at en af dine kolleger døde af den!

          Kommentar af Ellen — 8. oktober 2021 @ 9:03 | Svar

  8. Jeg havde lige skrevet en vildt lang kommentar, men vips! så forsvandt den! 🥴

    Jeg prøver med en kortere version, jeg kan godt lide budding, men laver det sjældent. Jeg har et større repertoire af retter min mor og mormor laver, som jeg gerne genskaber – vi kaldte kåldolmere for “mus i morgenkåber” og melboller for “søkager”, min mormor var meget humoristisk anlagt 😂

    Kommentar af Henriette — 5. oktober 2021 @ 16:49 | Svar

    • Jeg kender det godt; det er s….irriterende!
      Det er godt at høre, at du holder madtraditionerne i hævd.
      Hehe “mus i morgenkåber” 😁 Det er på én gang både sjovt, dækkende og beskrivende.

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2021 @ 19:13 | Svar

  9. Budding, er det ikke bare en stivnet rødgrød eller frugtgrød? Eller er det noget i retning af det pulver, der giver “butterscotch”?

    Butterscotch is a type of confectionery whose primary ingredients are brown sugar and butter, but other ingredients are part of some recipes, such as corn syrup, cream, vanilla, and salt. The earliest known recipes, in mid-19th century Yorkshire, used treacle (molasses) in place of or in addition to sugar.

    Butterscotch is similar to toffee, but for butterscotch, the sugar is boiled to the soft crack stage, not hard crack as with toffee.

    Nå iøvrigt mener jeg at det er godt at få luft og hvis folk har samme muntre tilgang til livets genvordigheder, som du har, så kan det ligefrem være morsomt at høre på brokkeriet. Lige netop med Corona må man (ligesom med lufthavnsterrorister) udvise en vis forståelse for den manglende indsigt, som de ansvarlige har, hvis blot de lytter til fagfolk.

    Jeg tror at modsigelserne med “hvorfor man vaccinerer børn” faktisk har en forklaring i at jo flere, der ikke bliver alvorligt syge, desto færre viruser overlever, og desto mindre bliver smittefaren i tog og bus. Jeg skal love for at jeg blev mindet om at “tage mundbind på” i tog og butikker i Spanien sidste uge. Og ansatte i butikker og restauranter gik med konstant mundbind, hvilket virkelig overraskede mig; de havde naturligvis forfinet genren, så der var en slags stivere, der sørgede for et vist luftrum under mundbindet for derved at næse og mund føles lidt friere.

    Kommentar af Donald — 5. oktober 2021 @ 20:49 | Svar

    • Ingen af delene. Det er stivnet vaniljecreme – se fx her: https://madensverden.dk/budding/
      Jeg mener, at det er nødvendigt at være i besiddelse af en vis portion humoristisk sans, hvis man skal overkomme verden :-).
      De går stadig med mundbind rigtig mange steder – også i England, og jeg synes ikke, det giver mening, når så stor en procentdel er vaccineret. Hvis man vil opnå flokimmunitet, så skal vi ikke rende rundt og overbeskytte os; så når vi jo aldrig videre. Det er på tide at nedgradere covid-19, så alle kan vende tilbage til normale tilstande.

      Kommentar af Ellen — 6. oktober 2021 @ 8:51 | Svar

      • Ja, det er en af de desserter, min mor lavede, men vi kaldte det ikke budding! Jeg kan ikke huske, hvad hun kaldte det, men det har jo nok et fransk navn, og det var på det sprog at hun hentede viden om madens verden.

        Google: a sweet or savory steamed dish made with flour.
        “Yorkshire pudding”. Hov, nej det er noget andet på fransk:
        1. Gâteau à base de farine, d’œufs, de graisse de bœuf et de raisins secs.
        “Des puddings.”

        2. Gâteau à base de pain, de cannelle, de raisins secs.

        Kommentar af Donald — 6. oktober 2021 @ 11:24 | Svar

        • Det lyder mere som noget af det rigtige – det vi i DK kender som budding 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. oktober 2021 @ 19:45 | Svar

  10. Jeg elsker og elskede budding. Det blev lavet på puvler og mine børn elsker det også. Deres jævnaldrende kigger underligt på dem, når de snakker om budding. Jeg elskede også maizenagrød som barn, det har jeg så ikke prøvet som voksen. Derudover var det pandekager (dem elsker jeg stadig og bager dem i rigelige mængder) og suppe med melboller og kødboller (dem elsker jeg også stadig ) 🙂
    Jeg håber godt nok, at I får lov til at være sammen.
    Jeg har ikke den samme holdning til dem, der ikke lader sig vaccinere, fordi jeg selv er i familie med nogen, der valgte det fra, og som havde gode argumenter. Jeg var ikke enig, men kunne godt se pointen.

    Kommentar af Lene — 6. oktober 2021 @ 18:57 | Svar

    • Der er vist alligevel nogle stykker, der holder meget af budding 🙂 Jeg spiste også meget maizenagrød som barn, og jeg har også prøvet det som voksen, når jeg lavede det til Charlotte, men hun kunne bedre lide det end jeg kunne …
      Pandekager er vi også helt med på (men helst kun som dessert). Også suppen, men uden kød- og melboller til mig – resten af familien elsker dem dog!
      Jeg er enig i argumenterne mod covid-19-vaccination af børn – det er de samme som i UK. Børn skal vaccineres for deres egen skyld, ikke for at beskytte andre. Det kan aldrig blive deres ansvar.

      Kommentar af Ellen — 6. oktober 2021 @ 19:56 | Svar

  11. Budding holdt jeg meget af da jeg var barn; men det ville vist blive en værre vammel-sød oplevelse i dag.
    Tilfældigvis var øllebrød både min hustrus og min barndoms morgenmad med resultat, at min hustru afskyr selv lugten og jeg koger øllebrød til mig selv så ofte det er muligt af få et ordentligt rugbrød og der er tid til at lufte køkkenet ud inden fruens hjemkomst.
    Byggrød og boghvedegrød, stiftkogt med sirup og sødmælk på, er også alene-hjemme-favoritter her i huset. Sært, at holde af så simple måltider.
    A simple man!

    -Og så har jeg været udelukket fra WordPress-universet i længere tid og har ikke kunnet få accepteret ny kode. Først denne morgen lykkedes manøvren og der kan kommenteres og blogges igen uden at jeg kan se, at jeg har ændret fremgangsmåde. Sært!

    Kommentar af Farmer — 7. oktober 2021 @ 6:25 | Svar

    • Nogle ting har bedst af at hvile i erindringen 🙂 Mht. øllebrød er jeg helt med din hustru, men de andre er okay. Det er godt at få grød indimellem – det gør vi en del i her, for maverne har så godt af det … og så tror jeg ikke helt på, at du er a simple man 😉
      Nå, så det er grunden til din lange pause. Jeg havde godt nok undret mig, fordi jeg tænkte, at det da vist var lige tidligt nok efter coronapesten til en af jeres længerevarende ferier. WP opfører sig altså underligt en gang imellem.

      Kommentar af Ellen — 7. oktober 2021 @ 12:58 | Svar


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.