Hos Mommer

22. august 2021

Vi skulle bare lige have en kopkaf

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:42
Tags: ,

Bag Den Stråtækte ligger der et stort og flot hus, som bruges som sommerhus. Vores hus er fra 1780, så det blev bygget 120 år før Jægersborg, som det store hus hedder. Vi kom altså først, så at sige, men vores sted blev på et tidspunkt købt af onklen til de nuværende ejere, som er et sødt, ældre ægtepar. Jørgen, som han hedder, kom der gennem sin barn- og ungdom, fordi det var hans onkel, som ejede Jægersborg. Onkel og tante var barnløse, så da han døde, købte Jørgen og Aase det af boet.
Onklen og tanten begyndte i starten af 1930’erne at drive stedet som pensionat i sommerperioden. De flyttede ud i udhuset, så mens de boede der sammen med hønsene, lejede de værelserne i huset ud, plus tre værelser i en sidebygning, som ikke findes mere. De kunne have op til 13 gæster, for 14 var, hvad der kunne sidde i spisestuen, og husherren (= onkel) sad altid med ved bordet. Tante gjorde ikke, for hun havde jo travlt med maden!

Pensionater (3)

Jørgen viste mig en bog fra 1936, hvor de danske “Badehoteller, Sommerpensionater og Kursteder i Danmark..” var listet.
Jeg elsker simpelthen den slags og kunne have brugt timer på at læse i den, hvis det altså ikke var fordi vi var inviteret op til dem til en kop eftermiddagskaffe og derfor skulle være selskabelige – hvilket ikke var spor svært i deres selskab.

Pensionater (2)

Men altså: Allerede i 1936 kunne man udgive 28. årgang af et sådant værk. Som man kan se på teksten for Jægersborg Sommerpensionat, fik man “god forplejning” der. Alfred og kone var selvforsynende med alt i frugt og grønsager. Han var desuden jæger og udvekslede ofte byttet fra jagtturene med de lokale landmænd, så han kunne variere kosten med svine- og oksekød. Høns havde de som nævnt selv og fisk var der masser af i fjorden. På grund af disse gunstige betingelser fungerede pensionatet også under krigen – her var der ikke mangel på mad, selv om det selvfølgelig kneb med varer som smør, sukker og kaffe. Pensionatet fungerede helt frem til start-tresserne, hvor charterturismen holdt sit indtog. Der er nu otte huse på vores vej, men indtil nogle år efter pensionatets endeligt var der kun to – Den Stråtækte og Jægersborg.
Jeg slog op på oldmoney.dk for at finde ud af, hvad fem kroner i 1936 svarer til i nutidskroner. 181,57 kroner fik de det til, og efter at have kigget lidt rundt i bogen kunne jeg se, at det var en almindelig pris for den slags steder. Det varierede fra tre kroner til otte kroner (109-291 kr), og eftersom det jo var med fuldpension, så jeg vil tro, at det ikke kun var forbeholdt de meget velstående borgere. En arbejder tjente omkring 48 kroner om ugen. I Køge kostede en toværelses lejlighed 270 kroner om året (!) i 1930, så mon ikke rigtig mange havde mulighed for at kunne holde nogle dages ferie på et sommerpensionat?

Historie - Den Stråtækte 1949Historie - Den Stråtækte 1959Historie - Den Stråtækte 1988

Her ses Den Stråtækte fra hhv. 1949, 1959 og 1988. Jægersborg er det hvide hus bag vores – det ser mindre ud, end det er, så perspektivet må have forvrænget det.
Det så ikke ud, som om vi selv havde noget videre jord dengang – til gengæld så det ud, som om der var dyrket på vandsiden, hvor der nu kun vokser tagrør. Denne strandgrund tilhørte vores hus, indtil Finn, som vi købte det af, solgte den fra, fordi han på et tidspunkt manglede penge.

Tiden flyver som bekendt i godt selskab. Den kop eftermiddagskaffe varede lige til klokken 19, hvor vi, efter at have fået et mindre chok af at kigge på uret, modstræbende brød op og sagde tak for i dag. Vi fik, som det fremgår, talt meget lokalhistorie, men også en del om vores mange rejser. Jørgen og Aase har været lige så ivrige rejsende som os, så der er grundlag for en hel del flere erfaringsudvekslinger.

22 kommentarer

  1. Det er altid meget spændende, at gå på opdagelse i lokalhistorien, især når den er så lokal som denne og man har førstehåndskilder af den kaliber. Vandstanden må da været steget en del i fjorden, siden der nu er så vådt på fjordsiden

    Kommentar af fiberfryd — 22. august 2021 @ 20:57

    • Meget spændende og interessant 🙂
      Ja, det skulle man tro den er, og nu måtte jeg jo lige google … verdenshavene er steget 20 cm de sidste 100 år, så noget er der jo sket siden 1949!

      Kommentar af Ellen — 22. august 2021 @ 21:40

  2. En spændende historie, jeg kan godt forstå, det var svært at løsrive sig. Tiden flyver af sted med spændende historier og godt selskab.

    Kommentar af Lisbeth — 22. august 2021 @ 21:30

    • Ja, den flyver, men hvor er det dog dejligt at være i selskab med interessante mennesker 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. august 2021 @ 21:40

  3. Det er en sand skat med sådan en gammel bog.
    Det samme gælder de gamle luftfotos. Danmarksetfraluften er en herlig tidrøver.

    Kommentar af natural2222 — 23. august 2021 @ 3:00

    • Ja, begge dele er tidsrøvere – og selvfølgelig kender du også den hjemmeside. Jeg har med stor interesse kigget på barndomsområdet og de øvrige steder, jeg har boet.

      Kommentar af Ellen — 23. august 2021 @ 8:25

  4. I har åbenbart vundet i nabolotteriet! Det er skønt.

    Kommentar af henny894 — 23. august 2021 @ 3:01

    • Det har vi! Alle otte husstande kommer godt ud af det med hinanden – det er virkelig rart, fordi alle også holder øje, når man ikke er hjemme.

      Kommentar af Ellen — 23. august 2021 @ 8:26

  5. Fantastisk. Man bliver rigtig rodfæstet, når man kender sin boligs og sit nærmeste lokalområdes historie. Spændende fortælling.

    Kommentar af Ib Hansen — 23. august 2021 @ 5:32

    • Ja. Og dette er mere hyggeligt end at besøge det lokalhistoriske arkiv 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. august 2021 @ 8:27

  6. Det er spændende, når steder har en historie, man kender. Sådan en gammel bog er jo det rene guld, og den har sikkert været ganske nyttig for dem, der ville finde et egnet sommerpensionat. I dag er den slags jo noget nemmere på nettet.

    Kommentar af Eric — 23. august 2021 @ 7:51

    • Tiderne har på alle måder ændret sig en del – gad vide, hvordan en fra mellemkrigstiden ville reagere, hvis han så internettet og hvad det er i stand til?

      Kommentar af Ellen — 23. august 2021 @ 8:29

  7. Hvor er det spændende, og hvor meget mere spændende er det ikke for jer, der bor der. Det må have været et dejligt sted at holde ferie. Jeg kan også huske fra Vorupør, at nogle folk flyttede ud i udhus eller vaskehus, for at leje ud til feriegæster.
    Dejligt med et godt naboskab.

    Kommentar af Betty — 23. august 2021 @ 15:33

    • Det gør det hele endnu mere vedkommende, end det er i forvejen.
      Sjovt du siger det med ud-/vaskehuset. Madame herunder siger det samme, og jeg har talt med andre, som også har hørt om tilsvarende. Jeg tror efterhånden, at det må have været ganske almindeligt dengang.

      Kommentar af Ellen — 23. august 2021 @ 15:57

  8. Det er spændende at høre om lokalhistorien, hvor man bor.
    Da jeg var barn, havde mine forældre en god ven, som netop kom fra et hjem, hvor man på det nærmeste flyttede ud i hønsehuset i sommermånederne for at kunne leje huset ud som sommerpensionat.
    Det er ind imellem næsten ikke til at forstå, hvordan man måtte indrette sig tidligere.

    Kommentar af Madame — 23. august 2021 @ 15:43

    • Ja, det er spændende.
      Nej, det er ikke til at forstå for os, som lever nu i vore privilegerede tider, men som jeg skrev til Betty herover, så bekræfter både du og hun, at det nok har været mere almindeligt at flytte i udhuse om sommeren, end vi umiddelbart har troet.

      Kommentar af Ellen — 23. august 2021 @ 15:59

  9. Jeg kunne ikke lade være med at søge på Google efter (ikke mommer …) Sjolte Strand pr.Tappernøje, ved Præstø, og både Google og Krak var meget hjælpsomme, så jeg så flotte billeder af “den stråtækte”, det er et dejligt hus.

    Og det er jo godt at komme i kontakt med naboerne – inden de bliver for gamle … 😉

    Kommentar af Donald — 23. august 2021 @ 22:01

    • Tak – ja, vi har et dejligt hus, selv om nogle sikkert synes, det er noget værre gammelt l… 😄 Det er de dog så flinke at undlade at sige til os, og udsigten kan ingen klage over!
      Nabokontakt er en god ting – på alle måder.

      Kommentar af Ellen — 24. august 2021 @ 9:42

      • Ja dejligt! 🙂 Huset er altså smukt, og hvis man ikke støder hovedet på dørkarmene hele tiden, så er det jo også praktisk. Mest alvorligt: Hvis indeklimaet er godt om vinteren, så er alt godt.

        Kommentar af Donald — 24. august 2021 @ 12:44

        • Det kommer an på, hvor høj man er! To af vores herrevenner kan ikke gå rundt i vores hus uden at holde sig skrutryggede, men John og jeg kan heldigvis få frit rundt over det hele uden at bekymre os om buler i hovedet 🙂
          Indeklimaet er altid godt i vores hus, sommer som vinter.,

          Kommentar af Ellen — 24. august 2021 @ 17:09

  10. Min faster i Hvide Sande flyttede også ud af huset for at tyskere kunne leje værelser. De år, hvor jeg kom på ferie som teenager, havde de dog reduceret antallet af udlejede værelser. så de beholdt deres soveværelse. Og for dem gav det venskaber, som holder ved nu gennem den næste generation.
    Og som kom jeg til at tænke på alderen på det søde ældre ægtepar, for I og vi må da vist også betegnes som ældre ægtepar, men når vi siger det om andre, er de ofte ældre end os 🙂

    Kommentar af Lene — 24. august 2021 @ 7:20

    • Også du! Det er da ikke så underligt, at den bog kunne indeholde en så rigelig mængde af små pensionater, når det åbenbart var så almindeligt at åbne sit hus om sommeren for pensionærer. Det er dog første gang, jeg har set, at der er kommet venskaber ud af det.
      Til det sidste: Spot on, Lene – de er nemlig ældre end os 🤣

      Kommentar af Ellen — 24. august 2021 @ 9:45


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.