Hos Mommer

12. august 2021

Jamen, der sker jo ikke noget?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 10:47
Tags: , ,

Der var engang hvor jeg syntes, at jeg havde noget yderst interessant at berette næsten hver eneste dag. Det gør jeg ikke mere – det bliver til hver tredje eller højst hver anden dag. Pensionistlivet leves stornydes på niende år, hvilket afspejler sig i en mindre forekomst af uforglemmelige og/eller fortælleværdige oplevelser eller episoder (og det er mig, der afgør dette. I andre må leve med min vurdering af ‘interessantheden’).
Der sker bare tit det, at når jeg så synes, at nu må det være på tide at forfatte et indlæg, så bliver det nemt til et rodet og for langt foretagende, fordi der alligevel er for mange og dermed for forskellige ting, der presser sig på.
Som nu.
Vi har været til plantemarked i Kettinge, Lolland. I en gammel grusgrav, som nu er blevet helt monetsk i sit udtryk – en fin mølle var der også.
Jeg købte ingen planter, men et fint stativ til klatreting, som fx lathyrus. “Lad være med at komme kl. 13 alle sammen, men fordel jer over åbningstiden”. Jaja, det er godt med jer. Forslaget var sådan set fornuftigt nok, så vi adlød og kom kl. 14, men der var ingen tvivl om, at alt det mest interessante var væk på det tidspunkt.

Kettinge Lolland (1)Kettinge Lolland (2)

Vi har været i Haveselskabets have på Frederiksberg. Da vi havde travet den igennem, ville vi have spist frokost på en af de op til flere restauranter i nærheden, men vi skulle have haft bestilt bord. På en onsdag! Det er også alle de pensionister … de har for meget tid. Vi kørte igen og spiste i stedet på restaurant Krabben i Vallensbæk havn. Det var så vores københavnerdag for denne gang … den varede under to timer. Krabben serverede en god frokost, men den var en anelse pebret i pris.
Der var blærenød (havde aldrig set sådan en før), træskeletter og selvfølgelig også meget andet, men desværre ikke længere det helt store udvalg af blomstrende vækster.

Haveselskabets have - blærenødHaveselskabets have (4)  

Vi har set havørnen. To på en gang, faktisk, men de er så irriterende at flyve ude over vandet og dermed være lige netop for langt væk til at få taget gode billeder.
I må derfor bære over med billedkvaliteten og bare tro mig på mit ord: Det er en havørn på billederne! Er jeg næsten helt sikker på … vi har jo også rørhøge, og de fleste rovfugle har spredte fingre, men denne fugl var kæmpestor.

Havørnen (2)Havørnen (4)

Jeg har læst hele Carl Christian Toftes bog ‘Ørneflugt’, som vi købte i Maribo. Ud over at nyde hans dejlige tegninger, handlede den meget om at læse vejret og dermed lære at forudse, hvornår de store fugletræk så indfinder sig.
Jeg ville virkelig gerne opleve det, han – man – kalder en rovfugleskrue. Atter et nyt begreb for mig, men man skal helst lære noget hver dag.
En rovfugleskrue er, når de store fugle udnytter den termiske opdrift, som nogle steder kan være ret koncentreret, og hvorfor man i træktiden ofte kan se mange på én gang. CCT har oplevet “en havørn, en vandrefalk, 73 musvåger, 10 røde glenter, to blå kærhøge og en spurvehøg” i en skrue. Det må have været et fantastisk syn!

12 kommentarer

  1. Ja der er da sket lidt af hvert for dig, alle hyggelig ting bortset fra, at det mest interessante var solgt til plantemarkedet, og at maden var dyr. Ørnen skal have hvid hale, så er det en havørn, men ellers ved jeg ikke så meget om rovfugle. Vi har en del rørhøge her om sommeren, om vinteren er det mest musvåger. Jeg håber, jeres tur i weekenden bliver god. Blærenød, ja den har jeg i haven, vi har fældet en i år, den lavede mange rodskud.
    I øvrigt er det flot, at du laver så mange indlæg, der er ikke mange tilbage mere, som gør det. Det er rart med liv på bloggene.

    Kommentar af Lisbeth — 12. august 2021 @ 17:27

    • Der foregår da heldigvis hele tiden et eller andet.
      De voksne ørne har hvid hale, men den kan godt være brun på en ungørn, så vidt jeg har forstået – og på mine billeder kan den under ingen omstændigheder ses 🙂
      Haha – selvfølgelig har du en blærenød – du har alt 😀
      Næh, vi er ikke så mange tilbage, men jeg prøver at holde ved!

      Kommentar af Ellen — 13. august 2021 @ 8:52

  2. Jeg har lidt samme oplevelse – ikke at have noget særligt at fortælle, men så alligevel kommer det, når jeg sætter mig til tasterne.
    Nogle gange kan hverdagsbetragtningerne jo også være hyggelige og vække eftertanke og for mig gør det ikke noget, at der er forskel på hverdag og fest 🙂

    Kommentar af Henriette — 13. august 2021 @ 6:40

    • Det er sjovt, at det bare kommer til os, så at sige 🙂
      Vi er ganske enige i det med hverdagsbetragtningerne – det behøver ikke at være de store oplevelser hele tiden – og der skal være forskel på hverdag og fest!

      Kommentar af Ellen — 13. august 2021 @ 8:54

  3. Og jeg nyder dine hverdagsfortællinger. Blive endelig ved med det. Mit mål er at få så meget ro i min krop og sjæl, at jeg kan finde blogrytmen igen 🙂

    Kommentar af Lene — 13. august 2021 @ 16:55

    • Tak … jamen så bliver jeg ved med det 🙂
      Og jeg håber du få ro i krop og sjæl!

      Kommentar af Ellen — 15. august 2021 @ 18:51

  4. Jamen jo, livet er kedeligt, når det er lutter gentagelser … eller er det?

    Hvis man ser på tingene fra en anden vinkel (og der er flere end 360° når det drejer sig om menneskevinkler) — ja, så sker der jo ikke ret meget hver dag, og 365 indlæg om ingenting kan let blive trættende eller ligefrem forfærdelige! Men de behøver jo ikke at være kedelige; dog bliver det vanskeligere at berette noget nyt, når man allerede har skrevet og fortalt flere tusinde ting. Vi har hørt om havørne før. Vi ved godt at vi skal på tur og se det ene sted den ene dag og et andet sted den anden dag.

    Heldigvis er du god til at fortælle om det, der flytter brikker: En planteskole i en grusgrav – med bro! og monet-agtige åkander i vandet. Et spisested der hedder Krabben? De serverer forhåbentlig andet end krabber. Eller måske serverer de kun for land-krabber? (Fjern selv bindestregen).

    Jeg har set en rovfugl skrue sig op i en varm luftstrøm – og det er årstiden nu. Jeg synes også måger er gode flyvere, der kan bruge opstrømmene, men de søger jo ikke så højt op. Måger er elegante, blide, smukke – selv om nogen kalder dem “luftens rotter”.

    Kommentar af Donald — 13. august 2021 @ 22:54

    • Graden af ‘interessanthed’ afhænger af skriveren. Man kan dræbe et godt emne eller gøre noget kedeligt – der findes gode formidlere både mundligt og skriftligt 🙂
      Det handler ofte også om at se det usædvanlige i det sædvanlige, og det er rigtig godt at øve sig meget på det!
      Ja, det er årstiden nu til rovfugleskruer, og jeg ville frygtelig gerne opleve at se en med mange fugle i.
      Jeg bryder mig ikke om måger; jeg synes de er alt for aggressive. OverHOvedet ikke blide!

      Kommentar af Ellen — 15. august 2021 @ 18:55

      • Det er så sandt. Du må virkelig sætte pris på at du orker! Og når du skriver om “rovfugleskruer” på den måde, så er det jo på tide at vi kommer afsted og kigger. Man bliver jo inspireret og motivationen dukker op af dybet, når man fortæller eller hører fortællinger!

        Kommentar af Donald — 17. august 2021 @ 18:46

        • Det er så sandt, Donald 🤗

          Kommentar af Ellen — 17. august 2021 @ 20:24

  5. Det lyder helt fantastisk med en rovfugleskrue – sådan en har jeg ikke hørt om før.
    Jeg læser meget gerne dine hverdagsfortællinger. Der er lidt stille i blogland i denne tid, men jeg tror, det bliver bedre, så snart ferietiden er overstået.

    Kommentar af Madame — 15. august 2021 @ 12:36

    • Det havde jeg heller ikke hørt om, før jeg læste CCTs bog, men det var interessant.
      Ja, der er godt nok stille, men ferien er snart slut, som du skriver – så må vi håbe, at der kommer lidt liv igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. august 2021 @ 18:56


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.