Hos Mommer

1. august 2021

Og skal vi så se at komme videre!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:00
Tags: , ,

“Doctors and nurses were among the first to be struck down by the virus. The prime minister was incapacitated for weeks, parliament was closed, education was disrupted. In the darkest days of the crisis, Norwood Cemetery in South London held 200 funerals a day.
This was Britain during a pandemic. The year was not 2020, though, but 1890, and the disease was not Covid-19, but Russian Flu. It tore around the world, killing 125.000 people in the UK and one million globally.
The similarities between that pandemic and today’s are uncanny. Symptoms reported by doctors 130 years ago included dry coughing, a sudden fever and, for many, a lost sense of smell. Some survivors were struck by a lingering depression and lack of energy that left them debilitated for months. The saving grace of the virus was that children were affected much less than adults.”

Ovenstående er taget fra en artikel i The Times, som Charlotte sendte til mig. Der står selvfølgelig meget mere i den, bl.a. at man i dag er ret sikker på, at det også dengang var en coronavirus, der huserede. Et belgisk studie fra 2005 hævdede, at udbruddet var forårsaget af OC43; en af fire coronavira, som i dag er skyld i 20 % af forkølelsestilfældene i UK.
Dengang tog pandemien fem år, og det vil denne sikkert også gøre, men vi har vaccinerne, så forløbet vil blive ‘blidere’, så at sige, og på et tidspunkt bliver sygdommen endemisk (kun udbredt indenfor et mindre eller afgrænset område, hvilket betyder, at en langsom, vedvarende smitte vil fortsætte). Coronavirus vil fortsat forårsage mindre udbrud på samme måde som sæsoninfluenza.

Så skulle vi nu ikke se at komme videre? Lade være med at være mere forsigtige end nødvendigt? De sårbare og de gamle er vaccinerede. Coronavira er for længst kommet for at blive; de forsvinder ikke, og vi kan ikke blive ved med at holde samfundene mere eller mindre nedlukkede. Jeg holder med Boris Johnson og UK. Jeg synes de gør det rigtige. Det koster for meget på alle områder, hvis ikke vi skynder os at få normale tilstande tilbage.
Det vil tage nogle år at få vaccineret hele verdens befolkning, så indtil det er sket, vil vi nok ikke rejse til de mere eksotiske steder, men det skal ikke være forbudt; det må være folks eget ansvar.
Jeg kender nu tre personer, der er blevet smittet efter vaccination (de to af dem på min alder og en på 60 år), men ingen af dem fik det værre, end hvis man er lettere forkølet. Ingen feber, ingenting, så hvad er man så bange for nu?
De ramte vil ikke belaste sundhedsvæsenet, hvormed et af de væsentligste argumenter for de seneste restriktioner er væk.
EU ryster på hovedet over den engelske genåbning, men hvorfor? Spanien har højere incidenstal end England, men det er orange, og England er rødt, så vi må gerne rejse til Spanien, men ikke til England. Jo, det må vi for England, men der bliver ballade, når vi skal hjem igen.

Jeg forstår ikke religion, og jeg forstår temmelig ofte ikke politik. Ejheller visse repræsentanter for sundhedsvæsenet …
Det er jo ikke sådan, at jeg hele tiden går rundt og er negativ; det kunne da lige være yndigt, men jeg kunne godt tænke mig, at man begyndte at tænke lidt fremad og overveje, om dette virkelig skal vare flere år endnu – det kan jeg ikke forestille mig, at nogen ønsker – eller at nogen samfund kan holde til. Vi går et efterår og en vinter i møde, hvor smitten stiger igen. Skal vi så atter lukke det hele ned?

Jeg vil ikke love, at dette er det sidste corona-brokkeindlæg fra min side, men jeg lover at forsøge at beherske mig.

20 kommentarer »

  1. Der var en udsendelse i på DR1 for nogle måneder siden om pandemien dengang. Jeg kan desværre ikke huske titlen, men man fandt ud af, at det VAR corona dengang.
    Vi må se at få vaccineret så mange som muligt, og så må vi bare have lov til at leve nogen lunde normalt igen. Jeg har fx lige været på loppemarked for første gang i 2 år 🙂

    Kommentar af Madames Blog — 1. august 2021 @ 13:41 | Svar

    • Jeg vidste ikke, at den pandemi også havde været oppe at vende her i Danmark, men det er interessant på flere måder, og jeg ville ønske, jeg havde set udesendelsen. Hvorfor bliver der mon ikke talt og skrevet mere om, at corona ikke er en ny virus?
      Vi ønsker alle at vende tilbage til et normalt liv, og du er stærkt på vej, kan jeg se – jeg har endnu loppemarkederne til gode, men det er ikke længere corona, der holder mig væk; det har bare ikke været det, der stod øverst 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. august 2021 @ 13:47 | Svar

  2. Jeg havde ikkehørt om pandemien i 1890’erne, før jeg læste dette. Meget interessant!
    De få restriktioner, vi stadig har her i landet, generer overhovedet ikke mig, og af det kan man slutte, at jeg fx ikke savner at komme på diskotek. Og pyt, om max to måneder har alle fået to prik, hvis de da ellers vil ha’ dem, og så kan vi glæde os, så længe skidtet virker.

    Kommentar af Eric — 1. august 2021 @ 13:42 | Svar

    • Det havde jeg heller ikke, men ja, det var interessant læsning. Den kom fra køer, hvor denne som bekendt menes at komme fra flagermus.
      Jeg savner bestemt heller ikke natklubber og diskoteker, men jeg savner mine englændere, gør jeg, og en del af ‘normal’ er så absolut at kunne rejse frit – og ikke hele tiden at høre om truende og meningsløse lokale nedlukninger.

      Kommentar af Ellen — 1. august 2021 @ 13:51 | Svar

  3. Hvis jeg var jer, rejste jeg til England og blev testet og gik i isolation, når jeg kom hjem. Som jeg læser det, kan man komme ud af isolation efter fire dage ved negativ test. I skal jo ikke på arbejde og du er jo ferm til at udnytte råvarer, så jeg tror I ville leve godt i isolation 🙂
    Dine tre eksempler med virus trods vaccine understøtter min nervøs ønske om at alle lader sig teste før deres bryllup, inklusive vaccinerede.

    Kommentar af Lene — 1. august 2021 @ 15:40 | Svar

    • Det er også under kraftig overvejelse, Lene 🙂 Der er bare det, at vi helst vil have bilen med, og vi kan ikke helt gennemskue, hvordan Holland og Tyskland vil se på det, når vi rejser tilbage fra England. Vi har SÅ mange ting til ‘udveksling’, at vi ikke kan flyve med dem, men det må så nedprioriteres, hvis det skal være.
      Det giver god mening at lade sig teste på trods af vaccination til de unges bryllup – jeg forstår så bare (stadig) ikke, at de to ting i kombination ikke giver frit lejde over grænserne.

      Kommentar af Ellen — 1. august 2021 @ 16:14 | Svar

  4. Ja vi kan ikke blive ved med at holde samfundet lukket, der må ske noget igen. Jeg savner det ikke, men det gør mange andre, og lad dem så også selv bestemme om de vil rejse til eksotiske lande, bare de ikke slæber noget med hjem til os, så det bliver værre igen. Ellers tilslutter jeg mig kommentaren fra Lene her lige oven over min.

    Kommentar af Lisbeth — 1. august 2021 @ 16:14 | Svar

    • Jeg savner det på samfundets vegne – det har allerede kostet for meget, synes jeg.
      Vi kigger på at rejse til England, men nu har både dem derovre og os selv fundet trøstealternativer, så det kan tidligst blive i starten af september, tror jeg.

      Kommentar af Ellen — 1. august 2021 @ 16:18 | Svar

  5. De fleste restriktioner er ved at være ophævet. Der er stadig noget med rigtig store forsamlinger, kirkehøjtidligheder og natklub/diskotek. Jeg har ikke haft brug for nogen af delene, men jeg synes, det er ærgerligt, der stadig er så mange restriktioner på begravelser, som for mange efterladte er en vigtig anledning til at samle mange. Jeg blev glad på jeres vegne, da jeg så, det er muligt at rejse til England. Jeg kan forstå, I ikke vil eller kan flyve. I holder sikkert øje med, hvordan Tyskland og Holland forholder sig til bilister fra andre lande. Jeg håber meget for jer, at I snart kan komme afsted. Det er virkelig længe, I har været adskilt.

    Kommentar af Betty — 2. august 2021 @ 11:03 | Svar

    • Ja … jeg forstår ikke det med kirkehandlingerne, men det er vel fordi man synger?
      Vi er ikke bange for at flyve som sådan, men vi skal have så meget med derover – og så vil jeg hade at skulle have mundbind på i så mange timer!
      Men ja, du kan tro vi holder øje med, hvordan NL og D ser på bilister fra UK, for vi savner dem selvfølgelig ikke mindre derovre; det er nu 12 måneder siden vi har set dem. 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. august 2021 @ 15:41 | Svar

  6. Jeg behøver vel ikke at skrive, at jeg er helt uenig med dig. Jeg synes, det virker, som om mange er uendeligt forkælede og voldsomt klynkende, når de ikke lige kan få deres vilje, og så er de helt ligeglade med andre. Men jeg kender så også en del, det er gået meget hårdt ud over, og det ønsker jeg sådan set ikke for især alle de børn, der endnu ikke er vaccinerede.

    Kommentar af Kirsten — 3. august 2021 @ 8:13 | Svar

    • Det kommer da lidt bag på mig, at vi er så uenige 🙂
      Der er klynkere, ja (jeg er måske selv en af dem i dine øjne), men det er jo også guf for medierne at finde lige præcis dem at interviewe.
      Og at de er ligeglade … tjah … vi, der er vaccinerede, kan være ret ligeglade med, at de er ligeglade, og børnene bliver ikke særlig syge, så jeg mener stadig ikke, at der skal lukkes ned pga. et fåtals holdning til pandemien.

      Kommentar af Ellen — 3. august 2021 @ 9:09 | Svar

  7. Uha, jeg er enig, men har ondt af de lande, som er hårdere ramt; jeg frygter for de store lande på andre kontinenter, som enten ikke har sundhedsvæsen eller ikke har råd til vacciner og ikke opnår at virusserne dør ud.

    Men sådan som vi har det nu er jeg enig i at det gør mere skade end gavn at fortsætte forbud og påbud, eller ligefrem gentage øvelsen med hjemsendelse af arbejdende mennesker og expropriation af virksomheder uden at betale for expropriationen.

    Jeg håber der bliver en “åbning” som du og “englænderne” kan få glæde af snarest.

    I mellemtiden må vi lægge vægt på billeder, telefon eller zoom (osv) og på sprogets muligheder for at beskrive ting og ikke mindst følelser. Det bliver aldrig det samme, men er et plaster på såret.

    Kommentar af Donald — 3. august 2021 @ 22:12 | Svar

    • Ja, dem har jeg da også ondt af, men den lille djævel på min ene skulder siger, at coronavirus jo i bund og grund ikke gør den helt store forskel, fordi de er dårligere stillet med alt. Sult – oversvømmelser – tyfoner og cykloner – andre dødelige sygdomme. Tænk bare på hvor mange der hvert år dør af malaria.
      Derfor synes jeg også, at dem, der kan åbne, bør åbne … som du også skriver her, og ja, det er selvfølgelig også med en helt egoistisk dagsorden, men ikke kun det 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. august 2021 @ 9:34 | Svar

      • Nej det er ikke egoistisk, det er ikke den vej. Vi kan ikke redde hele verden, og det gør ingen forskel på dødsfald i Thailand at vi ikke må gå i teatret (osv) i Danmark.

        Hvis en smitte kommer med fly fra et eller andet fjernt land, så skal vi nok også få stoppet den.

        Men jeg har ondt af de mennesker, som enten pga misinformation eller pga stærk spredning falder for en sygdom, som vi kunne spare dem for. Og derfor synes jeg ikke at “kampen er slut” eller at vi kan leve helt normalt – jo vi kan gøre det vi plejer og sørge for vaccine osv – men bør vi egentlig ikke også, i internationale fora, gøre mere for vores brødre og søstre i mindre heldige dele af verden?

        Det er med andre ord svært for mig helt at ånde lettet op og sige “nå – det var det.” MEN vi *skal* videre på en måde, som er altruistisk og forebyggende.

        Kommentar af Donald — 4. august 2021 @ 11:43 | Svar

        • Kampen er ikke slut, for den slutter aldrig. Der kommer hele tiden noget nyt. Kodeordet er uddannelse, uddannelse, uddannelse.
          Jeg synes, at den vestlige verden gør en del for de mindre heldigt stillede nationer, men det er lige som man får at vide i fly: Red dig selv først, inden du redder andre.

          Kommentar af Ellen — 4. august 2021 @ 15:33 | Svar

  8. https://www.dr.dk/drtv/episode/mysterierne-om-danmarks-draebersygdomme_203465

    Jeg kendte sagtens til den russiske influenza og også at der er en stor sandsynlighed for, at den var et corona virus – det er nemlig vores egen “Corona Lone” Simonsen som sammen med en forskerkolleger vha sekventering og tilbagerening har påvist, at der er en stor sandsynlighed for, at det forholder sig sådan.

    Jeg er ikke helt enig med dig i dine betragtninger, selv om jeg hjertens gerne vil have det her til at holde op og være i stand til at droppe restriktionerne. Det er jo sådan set ikke coronavirus, som er mere farligt end så meget andet, men netop immunforsvarets reaktion på at møde et nyt og for det ukendt virus og som derfor overreagerer og giver alvorlig sygdom. Derfor synes jeg – som så mange andre forskere, også britiske – at det ikke er en god mulighed at gå efter naturlig flokimminitet.
    En anden årsag til, at jeg synes sådan, er, at vi endnu ikke kender de langvarige konsekvenser af immunforsvarets overreaktion. Der er masser af sygdomme, som vi i dag endnu ikke kender årsagerne til, men mistænker infektioner og autoimmune reaktioner som komponenter i udviklingen – parkinsonisme, skizofreni, multible sklerose og efter den spanske syge kom der efterfølgende en epidemi med en sygdom, som kaldes encephalitis lethargica/ von economo syge, som man mistænker at være udløst af den spanske syge. For nylig læste jeg en undersøgelse i the Lancet, hvor det beskrives, at vi allerede nu ser en stigning i tilfælde af parkinsons syge og skizofreni, som menes udløst af corona, men det er for tidligt at sige noget med sikkerhed om dette, vi har endnu ikke data nok og ved ikke helt endnu, hvordan virus trænger ind i centralnervesystemet.
    Jeg har lagt link til DR’s udsendelsesserie med Lone Simonsen om disse sygdomme . Meget interessante, synes jeg.

    Men som alle andre glæder jeg mig også til at vi kan droppe restriktioner og nedlukninger, men lige nu balancerer vi på en knivsæg i et kapløb mellem vacciner og virus, som helst ikke skal skifte vært for tit, så den muterer til en endnu farligere variant.

    Kommentar af Henriette — 4. august 2021 @ 8:02 | Svar

    • Tak for link! Det kan næsten kun være den samme udsendelse som Madame refererer til i sin kommentar. Den/dem vil jeg glæde mig til at se ved først givne lejlighed.
      Det er meget interessant og giver god mening hvad du skriver, og det er vel også derfor, de stadig tilråder vaccination og bliver ved med at punke folk til at få det gjort.
      Til gengæld giver det stadig ingen mening for mig, at man ikke accepterer en færdigvaccination i kombination med en negativ PCR-test som adgangskort til andre lande – uanset landefarve. Det fjerner incitamentet for mange til at lade sig vaccinere, hvis der ikke bliver gjort forskel, og jeg mener, at der skal gøres forskel. Hvis man ikke vil lade sig vaccinere, må man finde sig i, at det tager længere tid at få adgang til en del ting.
      Det bliver så skønt, når vi ikke længere behøver at tænke corona ind i alt, hvad vi foretager os 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. august 2021 @ 9:46 | Svar

      • Jeg tror, du har ret, det må være den udsendelse, Madame omtaler. Jeg kan varmt anbefale den. Det er faktisk en hel lille serie og et af afsnittene handler netop om sovesyge, encephalitis lethargica, som det faktisk lykkes Lone Simonsen at påvise en stærk indikation for sammehæng med den spanske syge. Samme sygdom er også emnet for filmen “Awakenings” med Robin Williams og Robert De Niro.

        Jeg er ikke afklaret om, hvad jeg mener med hensyn til privilegier til vaccinerede og mangel på samme til ikke vaccinerede. Nogle mennesker kan jo rent faktisk ikke tåle vacciner og vil så blive udgrænset af det offentlige liv og det forekommer ikke retfærdigt. Jeg er en stærk tilhænger af frivillighed og sund fornuft og er ikke sikker på at tvang er den rigtige pædagogik overfor anti-vaxx’ere, uanset hvor langt væk fra vinduet, jeg så synes, de er. Jeg håber stærkt på, at vi i DK ad frivillighedens og den sunde fornufts vej, kan opnå flokimmunitet uden at tvinge folk.

        Kommentar af Henriette — 4. august 2021 @ 20:02 | Svar

        • Jeg har allerede set to af afsnittene, og jeg skal helt sikkert se de sidste tre 🙂
          Hvis man har en sygdom af en art, som udelukker vaccination, er der formentlig også andre ting, man ikke kan deltage i således, at det coronarelaterede formentlig kun er en del af det.
          Jeg går heller ikke ind for tvang, men når fornuften ikke er det, som ligger forrest i visses hoveder, så må de finde sig i at komme bagerst i køen i et stykke tid. Det vil jo ikke vare evigt, men ethvert valg har en konsekvens, og jeg har altså svært ved at acceptere, at nogle forsinker en fuld genåbning, fordi de fravælger vaccination.

          Kommentar af Ellen — 4. august 2021 @ 20:54 | Svar


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.