Hos Mommer

25. juli 2021

Et nanosekund er lang tid!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:48
Tags: , ,

Jeg stødte for første gang i dag på begrebet zeptosekund.
Den tidsenhed får mine ofte anvendte nanosekunder til at virke som en evighed.
Et nanosekund er en milliardtedel af et sekund – altså 10÷9 sekund.
Et zeptosekund er en billiontedel af et nanosekund. Med andre ord: 0.000 000 000 000 000 000 001 sekund, eller 10÷21 sekund.
Det er ikke engang den mindste enhed. Det er et yoctosekund (10÷24 sekund). Der er ikke nogen navngivne enheder mellem denne og den allermindste, Planck-enheden, på 10÷44 sekund, men nu har jeg vist tabt de fleste af jer …
270 af zeptosekunderne tager det for en røntgenfoton at flyve igennem et brintmolekyle. Som i øvrigt har en diameter på 120 billiontedele af en meter.
Vi er i småtingsafdelingen nu, og selv om jeg læser den slags med stor interesse, vil jeg aldrig nogensinde forstå, hvordan man er i stand til at måle hverken den ene eller den anden af disse nærmest uendeligt små enheder. Jeg kan læse teksten, men jeg kan ikke forstå det. Der er jo nok også en god grund til, at Nobelprisen i fysik aldrig er tilfaldet mig.

Jeg kan også læse om Big Bang-teorien og undre mig såre over, hvordan man kan vide (eller tror man kan vide) hvad der skete ved Big Bang.
Jeg går ind for det engelske udtryk for det, da Det Store Knald skaber nogle ganske andre billeder i min lille og nogle gange meget uvidenskabelige hjerne …
Man ved ikke, hvad der skete lige i starten, men man ved, hvad der skete efter 1 x 10÷43 sekund efter! Godt, så.
Det er søreme godt, at de kender forløbet derfra, hvor hele universet faktisk kun var 1 x 10÷33 centimeter. Det fatter jeg endnu mindre end det med zeptosekunderne.

Der findes en BBC-serie på YouTube, som hedder Bang Goes the Theory, og som jeg lige har besluttet at se nærmere på ved passende lejligheder. “The BBC’s popular science series Bang Goes the Theory delivers the best in both science and technology to explain the world we live in.”
Jeg går stadig ind for afledningsmanøvrer, og kan jeg samtidig blive klogere, er der trods alt noget positivt ved det.

What is the Big Bang Theory?

Interessant? Ja, det synes jeg det er, og det, jeg egentlig ville frem til med al den videnskabssnak er, at jeg håber, at nogen snart finder ud af, hvad denne form for viden rent faktisk kan bruges til – udover at udløse de prestigegivende nobelpriser.
Tænk, hvis verdens klogeste hoveder fik lige så mange penge til at bruge samme ufatteligt kloge hoveder til at løse verdenshavenes mikro- og makroplastproblem.
Eller til at opfinde et ikke-forurenende transportmiddel, det være sig til lands, til vands eller i luften, der kan bevæge sig 1000 kilometer på fem brintatomer.
Jeg mener … hvis man kan regne ud, hvad der skete i universets første sekund for over 13 milliarder år siden, hvorfor i alverden kan man så ikke regne ud, hvordan vi redder vores egen, dyrebare jordklode fra et kollaps, der godt nok går en hel del langsommere end omtalte Bang, men som ikke desto mindre er i gang med at ske.

6 kommentarer »

  1. Tja, svaret på dit afsluttende spørgsmål er vel, at det er nemmere at være bagklog. Ellers ville ordet “forklog” vel eksistere. Det, vi mangler, er mere forklogskab, som vel at mærke lyttes til af dem, der har magten til at gøre noget ved galskaben uden lys.

    Kommentar af Eric — 25. juli 2021 @ 19:21 | Svar

    • ‘Forklog’ er ellers et rigtig godt ord. Tænk hvis man kunne være det. Og få de rette til at lytte, som du siger. OG handle …

      Kommentar af Ellen — 25. juli 2021 @ 20:31 | Svar

  2. Vi skal huske at træne både krop og sjæl. Tak for god og interessant hjernetræning.

    Kommentar af Ib Hansen — 26. juli 2021 @ 7:07 | Svar

    • Det skal vi nemlig! Jeg synes dog det er en del mere behageligt at træne sjælen 😏

      Kommentar af Ellen — 26. juli 2021 @ 8:55 | Svar

  3. Tak for et godt indlæg! Jeg sad og grinede ad de små størrelser, som vi ikke forstår, eller ikke rigtig kan forholde os til. Det er jo nøgle-viden! Det er forklaringen på hvorfor Astronomi er spændende og hvorfor moderne teknik bringer landvindinger i materiale-struktur, som gør det muligt at lave mærkelige ting (som fx. lysdioder).

    Det er jo en vigtig ting. Hvis du vil se lidt om hvordan det foregår – desværre ikke hele forklaringen – så er her et ikke-link til YouTube (du ved sikkert godt at man skal skrive youtube com skråstreg, og “watch” skråstreg spm.tegn og så kommer v – ligmed video-koden)
    v=yqLlgIaz1L0

    Man kan også søge på “nature video” og titlen: Have you ever seen an atom?

    Håber det hjælper på nysgerrigheden i småtingsafdelingen 🙂

    De store ting, “Big Bang”, – er mere problematiske. Så vidt jeg kan forstå er videnskabsfolkene meget tilbøjelige til at kritisere både Einsteins forklaring på Tyngdekraften og andre ting, som ligger på kanten af det, vi ved. Det er faktisk mere interessant (synes jeg) at se hvordan spektral-striber afslører hvilke stoffer der er rundt omkring i universet.

    Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg nærmest psykolog-filosof, og jeg vil næsten påstå (haha) at hvis et træ vælter i Sibirien og ingen hører det, så eksisterer braget ikke. Det er selvfølgelig en forsimpling, men vi ryger ind i religion og den slags, hvis vi fortsætter ud ad denne tangent – forskellen mellem ånd og materie, ånden kommer først, så kommer materien.

    Kommentar af Donald — 27. juli 2021 @ 23:02 | Svar

    • Velbekomme og tak for din lange og gode kommentar – og for ikke-linket 🙂 Det atom skal jeg have set på inden længe.
      Den med lyden (eller mangel på samme) af det væltede træ i skoven er vist en klassiker lige som Schrödingers kat.

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2021 @ 17:24 | Svar


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.