Hos Mommer

23. juli 2021

Mon ikke det hjælper at trøstespise?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:54
Tags:

Noget må vi gøre.
Det dur ikke at gå i sort. Det dur heller ikke at gå og være arrig over tåbelige og ikke længere meningsgivende coronarestriktioner. Men det er svært at lade være, og jeg brokker mig til alle, der er så ufornuftige at spørge hvordan jeg har det.
Jeg havde regnet med snart at være lykkeligt og travlt optaget med at servicere mine englændere og stornyde deres nærvær i Den Stråtækte, men sådan bliver det ikke.
Dette skal ikke misforstås – der er ingen, der hverken forventer eller forlanger servicering fra min side, og jeg får hjælp, når/hvis jeg beder om det, men jeg elsker det, fordi jeg så sjældent har mulighed for det, og så længe jeg kan, så gør jeg det. Den dag kan tids nok komme, hvor min energi eller mine evner rækker kortere end tilfældet endnu er.
Charlotte nyder sin mors mad samt diverse danske specialiteter, som ikke fås i England, og hun nyder at kunne stå op til et veldækket dansk morgenbord. Tim nyder svigermors mad og at kunne dele en flaske god rødvin med en, der sætter pris på det, og børnene nyder ligeledes mormors mad og i øvrigt alt muligt forskelligt, som de forbinder med mormor, morfar og det at være i Danmark.
Jeg svælger i selvmedlidenhed, men det ændrer ikke spor på situationen, desværre.
John har fødselsdag først i august, og hans ønske var bare at fejre den sammen os seks og ingen andre, men sådan bliver det ikke.
Fejringsspisestedet er afbestilt; det vil ikke være rart at sidde der og spise uden dem.

Noget må der gøres.
Vi har valgt at forsøge os med trøstespisning. Ikke så meget her i huset, men tage lidt væk hjemmefra for at abstrahere bare en smule fra al ærgrelsen.
Jeg har lige booket et gourmetophold på hotel Fåborg Fjord.
Vi kender ikke stedet, men det kan vi komme til. Opholdet er samtidig min fødselsdagsgave til John – han er alligevel umulig at finde på gaver til.
Han syntes lige først, at det ophold var lidt pebret i pris, men jeg gjorde ham opmærksom på, at jeg sparer mange penge ved ikke at skulle have fire ekstra personer på luksusudgaven af all inclusive i små 14 dage – for ikke at tale om at samle hele familien til middag (kun to kunne ikke komme, så vi var blevet 21, som alle havde glædet sig til gensynet med englænderne), hvor maden var bestilt udefra, fordi jeg ville kunne nyde hele sammenkomsten uden at skulle stå i køkkenet i en hulens masse tid både før, under og efter.
Maden er naturligvis også afbestilt. Eller rettere udsat på ubestemt tid – de var heldigvis forstående.
Vi ville ikke kunne spise for 21, men mon ikke det vil hjælpe lidt at trøstespise?
I morgen tager vi på Torup marked – der kan man blandt andet købe gode råvarer, så vi alligevel kan komme til at trøstespise lidt herhjemme, hvis vi skulle få de lyster.
Vi er derudover beskæftiget med andet end hverdagsting i fire dage omkring Johns fødselsdag. Det er alt sammen gode ting, som vi glæder os til.
Og vi skal nok finde på mere … 

Genopstået mamelukærme (3)

8 kommentarer »

  1. Det er surt, og trøstespisnig lyder som en glimrende idé.

    Kommentar af Eric — 23. juli 2021 @ 17:48 | Svar

    • Det hjælper helt sikkert. I hvert fald for en stund 😉

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2021 @ 19:30 | Svar

  2. Trøstespisning må der til. Hvor er det bare synd for jer alle, men du har ret. Det hjælper ikke at sidde i krogen og være trist. Håber opholdet lever op til jeres forventninger.

    Kommentar af Lene — 23. juli 2021 @ 18:23 | Svar

    • Det må der til. Tristesse gør ikke noget godt for nogen, og Fåborg får sikkert vores tanker lidt på afveje.

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2021 @ 19:32 | Svar

  3. God plan. Nye oplevelser.
    Fåborg er en hyggelig by. Vi nød besøget på deres fine museum.. Har byen på listen igen i år.
    God tur🙂

    Kommentar af Anne Holtegård — 24. juli 2021 @ 9:04 | Svar

    • Tak – vi er nødt til at foretage afledningsmanøvrer, og vi husker også Fåborg som en hyggelig by.

      Kommentar af Ellen — 25. juli 2021 @ 8:30 | Svar

  4. Vores situation er så forskellig fra dengang – for bare 100 år siden – hvor en ung mand kunne udvandre til et andet kontinent og al forbindelse var et brev en gang om året — eller mindre end det.

    Jeg håber, at der kommer en mulighed for en efterårs- og vinter-visit, som på en måde gør det ud for de tabte besøg. Men hvis du skriver – som du gør her i “Mommers”, – levende og billedrigt og sender både det ene og det andet, så tror jeg at familien og især de to teen-agere, vil kunne få den indre kontakt eller skal man sige bevare den. Det siger jeg ud fra en enkelt ting – min onkel forærede mig pr. budbringer en lille malekasse med vandfarver, og jeg blev så glad og malede og tegnede forsigtigt – og har det endnu, heldigvis med mange flere mindre fra senere tider, hvor vi mødte hinanden.

    Den opmærksomhed, den interesse for én glemmer man ikke.

    Kommentar af Donald — 25. juli 2021 @ 12:28 | Svar

    • Tak for dine trøstende ord.
      Jo, situationen er meget forskellig fra for 100 år siden, men da var det et vilkår, som ikke kunne være anderledes. Nu har vi vænnet os til at kunne ses flere gange om året, hvilket nok er det, det gør det så hårdt at leve med, at der nu er gået et helt og meget langt år siden sidst.
      Hvor er det sødt med din lille malekasse-historie. Det er sandt, at den indre kontakt (godt udtryk 😉 ) kan opretholdes, men intet vil kunne være som at se dem i virkeligheden og at kunne give dem et kæmpekram.
      Vi håber endnu på at kunne ses senere på året.

      Kommentar af Ellen — 25. juli 2021 @ 14:07 | Svar


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.