Hos Mommer

27. juni 2021

En uhyre sjælden gæst

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:46
Tags: ,

Fredag aften klokken halvsent – omkring kl 21 – kom Jørgen, som er en af “de indfødte”, medbringende en stor kikkert og bankede på vores dør. Det er en frisk, gammel gut i 80’erne, som kun bruger huset som sommerhus, men han og fruen er her meget i sommerhalvåret, fordi de har en lejlighed i København. Han arvede stedet hernede efter en onkel, og vi har haft nogle ret så interessante samtaler med ham, fordi han kan huske tilbage fra tiden under og efter 2. verdenskrig, så vi har efterhånden fået serveret en masse lokalkolorit.
Blandt andet, at stedet, han har arvet, om sommeren i mange år efter krigen fungerede som pensionat. Det var onklens og tantens hovedindtægt. Det er et stort hus, som kunne rumme 8-10 gæster, og de havde vist næsten altid fuldt hus. Om sommeren flyttede parret ud i hønsehuset (ja! Jeg fik ikke spurgt, om der også var høns, men det skal der da nok have været …) og tilbragte dagene med at lave mad til pensionærerne og ordne deres værelser. Det er en meget stor grund; stor nok til at kunne holde dem selvforsynende med grønsager i perioden med pensionærerne.
Nede ved fjorden, ud for vores hus, var der dengang en badebro. Den er der ikke mere, men vi kan godt se, hvor den har været. Den var nødvendig, for fjorden er meget lavvandet et godt stykke ud fra kystlinjen.
Jeg fik mange fine billeder på nethinden, dengang Jørgen beskrev disse år for os. Tv-serien Badehotellet kravlede også ind og blandede sig i den indre filmforestilling.

Ved en eller anden lejlighed må vi også have talt om fugle, for det var derfor, han kom ned til os:
Nu skal I bare se! Der er havlitter på fjorden! Det syn kunne jeg simpelthen ikke være alene med!
Så stillede han kikkerten op og fandt dem til os. John kiggede først, og imens spurtede jeg ind for at google havlit.
Jeg havde nemlig end ikke hørt det fuglenavn før og anede ikke, hvad manden talte om. Det var for pinligt, så jeg skyndte mig ind for lynhurtigt at læse om dem og kunne derfor komme ud igen, kigge i kikkerten og gøre mig vældig klog:
Jaja – det er da helt klart havlitter – ingen tvivl med den karakteristiske lange hale og de store pletter på kroppen.
Han skulle bare vide, skulle han, men John smilede bare skævt og lidt taknemmeligt til mig. Han kendte heller ikke havlitter, kunne jeg se på ham …

Havlit

Havlit obs

Da Jørgen var gået igen, og John og jeg gik ind, læste jeg højt for ham om havlitter, og det var åbenbart virkelig et sjældent syn, vi fik der, for normalt er de her ikke efter midt-maj, og når de er her, ligger de langt ude på vandet og kommer, ifølge en af kilderne, ikke ind i fjordene.
“Havlitten overvinter i Danmark [fra oktober til midten af maj] som en udpræget havfugl, der kun i ringere antal kommer ind i fjorde og andre mere beskyttede farvande.” På det indsatte kort har der ingen observationer været i Præstø Fjord.
Der var otte havlitter, og hvordan de er kommet så meget på afveje, kan vi ikke regne ud.
Jeg spurgte Jørgen, hvordan i alverden han fandt ud af, at vi har havlitter i fjorden, for de lå så langt ude, at i hvert jeg ikke kunne se dem med det blotte øje, men han havde genkendt dem på deres kald.
Respekt for ham!
Og jeg kunne krydse en ny fugl af i fuglebogen.
Det gør jeg med alle de fugle, der findes i Danmarks Store Fuglebog fra Gyldendal, med angivelse af dato og sted, hvis det er første gang, jeg ser en given fugl – ganske som jeg også gjorde med gulbugen oppe i Vejlerne for ikke så længe siden.

22 kommentarer

  1. Det var en spændende oplevelse med så sjælden en fugl. Jeg kendte den heller ikke, men nu behøver jeg jo ikke at google.

    Kommentar af Lisbeth — 27. juni 2021 @ 18:45

    • Nej, jeg har lige sparet dig for ulejligheden 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2021 @ 18:54

  2. Altså Ellen, nu gik jeres gæst da glip af den skønne fornemmelse af at kunne noget, som I ikke kunne 😉 Tænk at være så god til at kunne kende fuglene på deres lyde.

    Kommentar af Lene — 27. juni 2021 @ 19:14

    • Jeg kunne tydeligt fornemme, at han var sikker på vi vidste hvad havlitter var, og jeg forsikrer dig for, at han fik al behørig ros og tak for at gøre os opmærksomme på det sjældne syn – OG at han havde genkendt dem på lyden 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2021 @ 21:07

  3. Det en meget smuk fugl. Jeg har heller aldrig set den tæt på land og “indenskærs”. Fint, at I fik oplevelsen.

    Kommentar af natural2222 — 27. juni 2021 @ 23:20

    • Ja, det var så fint – alle kilder – inklusive nu dig – siger, at vi ikke ‘burde’ have set dem, hvor vi så dem.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2021 @ 10:07

  4. Hvor spændende! Godt han huskede på jeres fugleinteresse. I har altså nogle interessante personer boende, på jeres ganske beskedne vej 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 28. juni 2021 @ 0:34

    • Det var godt, og ja, vi er privilegerede på nabofronten. Det er bare ‘løvefolket’, der skiller sig ud, men dem lader vi så bare være i fred 🙄

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2021 @ 10:09

  5. Det var da fantastisk – hvor er det dog en smuk fugl. I er heldige at have en lokal mand, der holder øje med den slags.
    Jeg har også hørt om, at nogle mennesker i 30’erne og 40’erne lejede deres hus ud om sommeren og flyttede ud i et skur i haven.

    Kommentar af Madame — 28. juni 2021 @ 7:21

    • Vi er i det hele taget heldige med at bo hvor vi bor 🙂
      Det har I også hørt om! Det har åbenbart ikke været ualmindeligt at supplere de nok ringe indkomster på den måde.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2021 @ 10:10

  6. Hvor er den flot, havlitten med de lange halefjer. Ib siger også altid, han kan høre / genkende edderfuglene, når de ligger så langt ude, at vi ikke kan se dem.
    “Nu skal I bare se! Der er havlitter på fjorden! Det syn kunne jeg simpelthen ikke være alene med!” – Hvor er det dog en dejlig bemærkning, den sidste. Godt, han havde jer at gå til.

    Kommentar af tingats — 28. juni 2021 @ 7:59

    • Jeg er vild med dens ‘hale’ 🙂
      Edderfugle har vist også en ret karakteristisk lyd – jeg ville ønske jeg var bedre til fuglestemmer, men det er svært at blive det. Jeg har prøvet …
      Den sjældenhed skulle bare deles, hvilket vi var meget glade for.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2021 @ 10:12

  7. Nu bliver vi mange, der ved, hvad havlitter er 😉
    Den er vældig flot. Jeg ville nok heller ikke lige have genkendt den på lyden …

    Kommentar af conny — 28. juni 2021 @ 11:24

    • Hehe, det er da fint, hvis jeg kan være med til at udbrede lidt ny viden 😄
      Ville du virkelig ikke, Conny? Det kan jeg ikke forstå … alle ved da, hvordan havlitterne lyder 😂

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2021 @ 11:31

  8. Det med at kunne “se i tiden”, se historien for sit indre blik, det må simpelthen være den evne, som gør at vi kan finde ud af at køre et samfund på en nogenlunde rimelig måde, ikke alt for selvisk og ikke alt for uselvisk, passende midtervej, den gyldne.

    Jeg kan forestille mig at den fugl har det svært med den hale! sådan tænker jeg også når jeg ser de kolibri-arter, som er så “specialiserede” at de kun kan finde føde i en bestemt slags blomster.

    Kommentar af Donald — 28. juni 2021 @ 14:54

    • Den må jeg lige tænke over … umiddelbart vil jeg mene, at hvis det var sådan, ville der nok være flere samfund, der var bedre at være individ i.
      Tror du ikke, den har lært at leve fint med de lange halefjer? Ellers havde evolutionen sikkert ændret på den 😉

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2021 @ 15:01

      • Jeg tænkte at det netop kunne være derfor at fuglen er så fåtallig, – selv om jeg godt forstod at den som regel søger andre steder hen.
        Jeg er godt klar over “kolibri-mekanismen” og symbiose-mekanismer i det hele taget.
        Det minder mig om at vores biologilærer fremhævede eksempler som fx. en ged, der har horn, der vokser rundt og kan ende med at vokse ind i øjet på den – hvis ikke et menneske saver hornene af. Sådanne horn er noget “evolutionen vil ændre”, men jeg var lige ved at sige, at “så er geden jo død for længe siden” 😉
        :mrgreen:

        Kommentar af Donald — 28. juni 2021 @ 21:17

        • Havlitten er nu ikke spor fåtallig; den er bare sjældent set i de indre danske farvande. Citat fra Dofbasen: “Havlitten er blandt verdens mest talrige andefuglearter med en samlet bestand på omkring 7 millioner fugle.”
          Den rundhornede ged er nok død. men arten er ikke uddød – survival of the fittest, you know og man er noget mindre ‘fit’ med et horn i øjet end en torn i øjet 🧐

          Kommentar af Ellen — 28. juni 2021 @ 21:42

          • Ja den rundhornede ged er død! Og den er bevis på at “evolutionen” sker ved at de svageste eller uheldige genetiske ændringer dør. Man hører ofte evolution brugt som en slags agens, den der gør noget.
            Wow tænk at den fugl Havlitten regnes blandt verdens mest talrige ande-fuglearter!
            Jeg kan godt forstå at du skyndte dig ind efter fuglebogen 🙂 og at John var hurtig med det glimt i øjet.

            Kommentar af Donald — 29. juni 2021 @ 14:26

            • Man skal helst lære noget nyt hver dag – og det gjorde vi så 🙂

              Kommentar af Ellen — 30. juni 2021 @ 10:29

  9. Hvor er den smuk. Jeg har aldrig set sådan en ( ikke at jeg ved af, i det mindste) selvom de også findes her ved Bornholm. På Bornholmsk hedder de ,,enj Gaddiz”.
    Knus og god aften til jer begge herfra.

    Kommentar af Kirsten Jensen — 28. juni 2021 @ 19:34

    • De ligger åbenbart også normalt et pænt stykke ude, så det er helt sikkert en fordel at kende deres ‘sang’.
      En rigtig god aften ønskes også til jer 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2021 @ 20:21


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.