Hos Mommer

24. juni 2021

Usammenhængende …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:15
Tags: ,

Det vil, må jeg hellere advare om på forhånd, være umuligt at finde en rød tråd i dagens indlæg.

  • Da vi for 14 dage siden var på Hvalpsund Færgekro, kørte vi Himmerland tyndt ad de hyggelige og smalle veje.
    Det slog mig, hvor utroligt mange rugmarker vi så. Uden naturligvis at vide det, vil jeg skyde på, at 3/4 af alle marker var tilsået med rug.
    Vi ser lige så utroligt sjældent en rugmark her på Sjælland; faktisk næsten ingen.
    Mit spørgsmål er (nok mest stilet til mit landbrugsorakel Farmer): Hvorfor denne markante forskel? Mit umiddelbare gæt er, at det har noget med jordens beskaffenhed at gøre; det er dog kun et ukvalificeret gæt, men jeg undrede mig meget over det.
  • Hvorfor er det lige, at de lyse nætter allerede bliver kortere fra nu, mens de lune nætter først for alvor begynder om en måneds tid?
    Sommeren bliver lidt usammenhængende på den måde … jeg så langt hellere, at de lune og de lyse nætter fulgtes ad, men jeg ved ikke rigtig, til hvem jeg skal klage.
  • Må jeg have lov at anbefale et besøg på MoMu (Moesgaard Museum)? Tak for det …
    Vi var der i går – tog bare en dagstur, men det er fint til at overkomme, skulle jeg hilse og sige fra chaufføren.
    Det var tredje gang vi var der; denne gang var det neandertaludstillingen, der havde gjort mig nysgerrig, og da Johns bror Søren i efteråret udtrykte ønske om at se dette fantastiske bygningsværk indefra, inviterede vi ham med denne gang.
    Og blev, som hver gang, betaget af museets evne til formidling. Det kan de bare, kan de. De kan gøre det interessant, selv for folk, som ikke interesserer sig vildt meget for Danmarks oldtid i almindelighed eller fx neandertalerne i særdeleshed. Evnen til formidling er alfa og omega. Jeg vidste en del om neandertalerne, men lærte meget nyt i går.
    Vi gennemgik – på kortere tid, end vi plejer – også den permanente udstilling, hvor de som noget nyt gav os mulighed for at skrive runeskrift.
    Mit navn det står med runer – pas på de ikke … (hvad? Bruner? Nej. Tuner? Nix. Puha, den er svær).Moesgaard Neandertalerne (3)
    Helt præcist står der Ellen was here.
    I bedste graffitistil.
  • Hvorfor er jeg så svag en sjæl, at jeg konstant lader mig friste af de tilbud, jeg får tilsendt på mail, og som jeg ikke kan tage mig sammen til (i virkeligheden nok heller ikke har lyst til) at afmelde? Det var et retorisk spørgsmål …
    Gourmetophold findes her, der og alle vegne i Danmark. Vi har allerede været på to og har endnu to bookede ophold at se frem til, plus en ‘enaftensforestilling’ på Den Fuldkomne Fisker på Vestlolland i næste uge.
    Jeg glæder mig til dem alle sammen, og jeg forsvarer det med, at vi ikke var ‘rigtigt’ på ferie sidste år og heller ikke kommer det i år. Noget skal vi da lave, og når selv John siger ”Skal vi ikke snart foretage os et eller andet? Det her pensionistliv er begyndt at blive lidt kedeligt!” – så er det sandelig bare med at tage ham på ordet.
    Vi har også haft en usædvanlig lille omgangskreds i de forgangne 15-16 måneder, så det sociale liv har været temmelig amputeret.
    Nu kan vi heldigvis ses med nogle flere igen.

26 kommentarer

  1. Herovre er der også mere rug end der plejer at være, måske giver det bedre udbytte, eller der er flere, der skal bruge det, ja det er bare mit bud.
    Nu har jeg også et modspørgsmål, når I så gerne vil køre, hvornår skal I til Samsø?? 🙂 Ok der er mange her i juli måned, men I er måske ikke turistforskrækkede ligesom os.
    Vi får besøg af et par fra Præstø på lørdag i øvrigt sammen med to andre par.

    Kommentar af Lisbeth — 24. juni 2021 @ 18:59

    • Det bliver spændende at se, om Farmer kan svare på rugspørgsmålet.
      Hverken John eller jeg bryder sig om alt for mange mennesker ad gangen (og det har ikke noget med corona at gøre, sådan har vi altid haft det), så vi undgår helst de mest turistede steder i skolernes sommerferie.
      Hvor hyggeligt med Præstøbesøg – du må hilse, selv om det nok ikke er nogen vi kender 😉

      Kommentar af Ellen — 24. juni 2021 @ 19:10

      • Det var sjovt, sådan har vi det også, vi gider ikke mange mennesker og slet ikke turister, de tror, de ejer det hele.
        Nej I kender dem nok ikke, men Ulla har også en haveblog 🙂

        Kommentar af Lisbeth — 24. juni 2021 @ 22:12

        • Det kommer da an på … når John og jeg er turister, tror vi bestemt ikke, vi ejer det hele 😇
          Men jeg kender desværre udmærket typen, der gør det, så jeg ved godt hvad du mener … 😦

          Kommentar af Ellen — 24. juni 2021 @ 22:16

  2. Sjællandsk landbrug halter altid noget bagud i forhold til det øvrige land. Det var jo også kun de sjællandske bønder der fandt sig i livegenskabet i sin tid. Nordvestjyske herremænd blev et hoved kortere, da det prøvede på den slags pjat 🙂 .

    Nej, forholdet er mere indviklet end som så:
    Meget trækker i retning af rug i de områder hvor husdyrproduktionen er stor og hvor køligere vejrforhold og mildere jordtyper er dominerende.
    Med udviklingen af hybridrug er udbyttepotentialet tæt på hvedens. Hybridrug fremkommer ved at krydse to genetisk forskellige rugsorter.

    Vore dages rugsorter og dyrkningsmetoder giver mulighed for at anvende en højere procentdel af rug i svinefoderet uden at nedsætte fodereffektiviteten.
    I husker godt linien fra remsen om grisene: “…så fik de rug, da gik de fra trug”

    Den gælder ikke helt i nutiden. Man blander rask væk 20 procent rug i foderet uden at sænke ædelysten; men man skal kende sin rugkvalitet, og da Sjælland stort set har nedlagt sin animalske produktion, skal de sjællandske korn over et handelsled, hvor kvalitetsforringelse ved sammenblanding af mange partier er en risiko. Blandt andet derfor er handelsprisen for rug ofte 10-12 procent lavere end hvede selvom foderværdien kun er ca. 5 procent ringere.

    Endelig er der en mulighed for, at nogle af markerne I har set ikke er rug, men krydsningen mellem rug og hvede: Triticale. Det kan være svært at se forskel fra vejrabatten, da begge arter har stag.
    Triticale anvendes også til foder; men kan indgå med dobbelt mængde i foderet i forhold til rug, og så går det stærkt med forbruget.

    Lidt manglende saglighed er der dog nok gemt i forholdet: Det kræver en erkendelsesfase at nå frem til, at man har rugjord. -Hellere en lidt ringe hvedeavl end at stille sin sine sandede marker til offentlig skue ved at avle rug.

    Kommentar af natural2222 — 25. juni 2021 @ 8:21

    • Jeg vidste bare, at jeg kunne regne med dig – tak for en interessant og fyldestgørende forklaring.
      Dit første argument skal jeg lade stå uimodsagt 😉
      Oplysningen om krydsningen rejser et spørgsmål (det er i øvrigt et fikst fundet på navn): Er det fordi det må være et resultat af genmanipulation, at det i åbenbart sjælden grad anvendes til menneskeføde? Eller det er måske ikke så sjældent endda? Jeg har bare aldrig lagt mærke til, om der står triticale på varedeklarationen. Jeg kunne forestille mig, at man kunne tilføre det relativt usunde hvedebrød lidt triticale for at øge næringsværdien uden at gå på kompromis med den gode smag. Det er dog nok bedst for os, som bedre kan lide hvedebrød end rugbrød, men godt ved, hvad der er bedst for os og derfor retter ind efter ernæringsvidenskaben 😉

      Jeg kendte ikke ordet stag i denne sammenhæng, men kan regne ud, at det er det, jeg kalder avner. Jeg ville ellers have været villig til at sværge på, at det var rug vi så på de jyske marker, men om avnerne var lige så lange som normalt på rug, ved jeg ikke, og det kan sagtens have været triticale, vi så – nu er jeg jo blevet klogere …

      Det sidste kan undre mig – det er jo ikke et spørgsmål om at være en dårlig landmand, hvis man har sandede jorder, men bønder er jo et stolt folkefærd 😀

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2021 @ 9:31

      • Det første argument skal man langt tilbage i historien for at finde belæg for.
        Kombinationen af de latinske navne for hvede og rug er smart. På polsk hedder arten pszenżyto, også en kombination af de polske navne pszenica og Zyto.
        Triticale er udviklet længe før gener kunne manipuleres. Arten er fremkommet ved traditionel podning af hvedepollen på rug. Jeg er ikke helt på det rene med, hvorfor denne krydsning ikke finder sted i naturen; men det er nok noget med hvedepollens manglende evne til at blive bragt rundt med vinden.
        Triticale har en ringe bageevne fra naturens hånd, så det er svært at få luftige brød ud af melet; men der er intet usundt ved triticalemel hvis man vil finde sig i klatkage-konsistensen. Der er af en eller anden grund aldrig avlet efter bageevne hos triticale. Jeg må spørge om årsagen hos Fyns Bagerimuseum. De har svar på stort set alt vedrørende brød og bagetraditioner.
        https://www.facebook.com/groups/214557476978762

        Kommentar af natural2222 — 25. juni 2021 @ 11:06

        • Så det er ved almindelig podning! Græsser krydser mig bekendt normalt ikke, men man kan altså tvinge dem til det. Interessant.
          Jeg så godt (kunne jo ikke lade være med at undersøge det nærmere), at triticale har et ringe glutenindhold, men det kan man vel også avle større, ville jeg tro. Fladbrød er ikke så spændende.

          Kommentar af Ellen — 25. juni 2021 @ 15:40

      • Lidl havde triticalemel for et år eller to siden. Blandet med hvedemel gav det et dejligt brød. Det blev ganske rigtigt lidt fladere end med rent hvedemel; bageegenskaberne minder om durummel. Smagen var dejligt nøddeagtig, og brødet brunede smukt.

        Kommentar af Berit — 26. juni 2021 @ 9:19

        • Interessant! Jeg vil fremover kigge efter det i de forskellige supermarkeder. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at smage det 🙂

          Kommentar af Ellen — 26. juni 2021 @ 11:05

  3. De lune nætter bliver sikkert kortere, fordi myggene helst opererer i ly af mørket.
    Ja, vel har det været en socialt amputeret tid, men nu lysner det (trods længere nætter) heldigvis her til lands – i hvert fald for en stund. Det ser værre ud andre steder, hvor de ikke har forspring til deltavarianten, og med det variantcirkus kommer der nok til at gå år, før der falder ro på. Desværre.
    Det er så godt, at I udnytter pensionistfritiden til ting, I har lyst til, og det er altid en fornøjelse, når Farmer ruller sig ud med sin store viden 🙂

    Kommentar af Eric — 25. juni 2021 @ 13:40

    • Ahhh, er det derfor? 😂
      Hehe, ja, det lysner, selv om det mørkner, men igen er der, som du siger, spænding på, hvordan det kommer til at se ud rent rejsemæssigt.
      Det er da et plaster på såret, og ja, Farmer er en guldgrube, når der er noget landbrugs- eller naturmæssigt, man gerne vil vide.

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2021 @ 15:47

  4. Jeg troede egentlig at stag var de lange eller kortere “hår”, der er på byg og rug, hvorimod avner for mig er yderskallen omkring kernen. Men landmanden kalder de lange “hår” for haser, så hvad ved jeg om korn 🙂

    Kommentar af Lene — 25. juni 2021 @ 22:21

    • Ja, hvad ved du … du ved i hvert fald meget mere end mig 😀
      Nu har jeg i samfulde mine leveår gået og troet, at de lange ‘hår’, der hænger fast i alt, var avnerne, men avner er netop hvad du skriver 😯 – tænk, at jeg aldrig er blevet rettet i den tro. Nu bliver jeg altså helt i tvivl om min far bare lod mig blive i troen, eller han (som landmand!) heller ikke vidste bedre.
      Men lidt sjovt, at det hedder forskelligt fra landsdel til landsdel. Måske hed haser/stag/stak avner på Hedeboegnen – men det gjorde de nok ikke😜

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2021 @ 11:11

      • Så vidt jeg kan se på sproget.dk kan “hårene som sidder fast på yder-avnerne” både staves med “k” og “g” (sår´n lidt i stil med kikke/kigge). På min egn udtales ordet med “g” og et langt a; men sådan et gammelt bondeord har helt sikkert forskellige udtaler og betydninger.

        Kommentar af natural2222 — 26. juni 2021 @ 15:00

        • Ja, det så jeg også; det var derfor jeg skrev begge stavemåder – og ja, jeg regnede også med, at det har noget med udtalen at gøre.

          Kommentar af Ellen — 27. juni 2021 @ 15:50

  5. Den røde tråd er da det “nysgerrige menneske”, der interesserer sig for alt muligt for at få ekstra oplevelser og noter i tilværelse og på den måde hele tiden bliver mere vidende og rigere – på oplevelser.

    Kommentar af Ib Hansen — 25. juni 2021 @ 22:30

    • Åh tak, Ib – du er altså sød 😘

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2021 @ 11:12

  6. Avner er (også) i mine øjne, de skaller der omgiver selve kornet. Jeg tvivler på, at du kan skyde skylden for misforståelsen på den midtsjællandske dialekt, for min mor (der har leveret den landlige portion af mine gener) var fra Glumsø … 😁

    Kommentar af fiberfryd — 27. juni 2021 @ 1:20

    • Du har ret; det var også bare et (temmelig klodset) forsøg på en undskyldning 😌
      Det kan bare virkelig undre mig, at jeg aldrig har vidst bedre!

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2021 @ 15:52

  7. Hvor spændende at læse naturals indlæg i kommentarfeltet. Jeg husker også tydeligt, at der var mere prestige i at avle hvede end byg – bevis på, at man havde gode jorder. Det havde vi ikke ;-( 😉
    Jeg husker også, hvor spændende min far syntes det var, da han begyndte at dyrke raps. Og senere en smule majs.
    Det fik mig til at tænke over, hvorfor de to afgrøder mon begyndte at blive mere udbredt?
    Jeg kiggede på nettet, men fandt ikke rigtig ud af det. Men jeg kom da ind på en side fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, med mange spændende oplysninger om raps og roer, glyphosattolerante og transgene afgrøder – og jeg skal komme efter dig med mange fine ord.
    Og sjovt at læse, hvordan man fandt de gener, som koder for, at der kun er et frø per frønøgle i roer – før var der vist fire – så det nu ikke længere er nødvendigt at udtynde roer.

    Kommentar af tingats — 27. juni 2021 @ 14:10

    • Farmer er altid god for et kvalificeret svar.
      Og som altid graver du dybt ned i tingene, når du finder noget, der undrer dig eller du vil vide mere om – dejligt 🙂 Nu kaldte din søde mand mig “et nysgerrigt menneske”, men han er sandelig selv gift med sådan et, må jeg sige!
      Interessant det hele, men især det med frønøglet. Det måtte jeg jo også selv lige bore lidt i, og jeg tror jeg fandt den samme artikel, du har haft fat i 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2021 @ 16:00

  8. Vi trænger vist alle sammen til at komme ud og opleve en masse, nu hvor endelig må igen efter coronatiden. Hvor vil jeg gerne opleve Moesgaard Museum! Det må jeg slå sammen med et besøg hos min bror i Skanderborg.

    Kommentar af Madame — 27. juni 2021 @ 17:06

    • Det gør vi i høj grad!
      Du må love mig at besøge Moesgaard Museum, næste gang I er på de kanter – det tror jeg ikke, I vil fortryde. Bare husk at booke billetter online på forhånd, ellers kommer I ikke ind. Corona, you know …

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2021 @ 17:52

  9. (Klukler: Ellen was here!)
    Jeg ved godt at jeg burde tage til Moesgaard.

    Kommentar af Donald — 28. juni 2021 @ 14:56

    • Når Kilroy kunne, kan jeg også!
      Jeg tror du ville nyde et besøg der 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2021 @ 15:02


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.