Hos Mommer

11. juni 2021

Jahhhh

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:29
Tags: , , ,

Jubiii – vi er næsten færdige med at bære mundbind – i hvert fald i denne omgang. Med den hurtigt muterende virus er det dog ikke til at vide, om den vender stærkt tilbage til efteråret. Der skulle vi dog gerne være vaccinerede alle sammen – eller alle, der vil, i hvert fald, så vi kan jo håbe, at det ikke går så galt.
Jeg er glad, glad, glad. Jeg har afskyet det mundbind fra dag ét, og selv om isterningsfrysedelen i vores amerikanske køleskab stod af i dag, så kan jeg snildt leve uden isterninger til på mandag, hvor jeg kan gå ind i en forretning uden at have det irriterende mundbind på. Jeg havde ikke troet, at regeringen ville slippe det så meget, som tilfældet er, men jeg skal være den sidste til at brokke mig. Det er helt okay, at vi stadig skal passe på, men det der mundbind, altså …
Jeg tror også, at konen til den ubehøvlede mand, jeg omtalte i forgårs, er glad for at slippe for mundbindet; i hendes tilfælde visiret.
Da vi sad og spiste morgenmad, så jeg, at hun skar toppen af sit blødkogte æg, mens hun stadig bar sit visir. Hun lagde sin kniv, tog en teske, stak den i ægget, hvorfra den kom op igen med både blomme og hvide på. Jeg ventede spændt …
Så skete det, jeg ventede på: Hun plonkede skeen fyldt med æg lige ind i visiret, som derefter så temmelig ugennemsigtigt ud. Hun så bare sjov ud.
Jeg sad og kluklo, for hvor så det altså komisk ud. John undrede sig, for han sad med ryggen til forestillingen. Jeg fortalte ham hvad jeg lige havde set, og han klukkede lige så meget som mig. De opdagede ikke, at jeg havde set det hele, men uden at vide det havde hun lige reddet min morgen.
Jeg er måske nok lidt ondskabsfuld, men der skete jo ikke noget.

Hessel - bindingsværksherregård (15)

På vores vej hjemover fra Himmerland lagde vi vejen forbi Hessel, som er Danmarks eneste bindingsværksherregård. Den er indrettet som landbrugsmuseum, og ih, hvor blev jeg dog nostalgisk, da jeg gik rundt og så alle de gamle redskaber.
Jeg er dog trods alt ikke så gammel, at jeg husker arden i brug, men mange af remedierne husker jeg fra min barndom; bl.a. de herunder viste, som blev brugt til den månedlige storvaskedag. Jeg husker det kun i glimt, men det varede til 1960 eller 1961, hvor mine forældre fik indlagt centralvarme. (Ja, så sent var det. Det skete i forbindelse med min yngste søsters fødsel.)
Jeg husker optændingen i gruekedlen og sliddet med vaskebrættet. Mor havde også en tøjrulle som den viste, som man glattede duge og sengetøj med. Jeg husker det gammeldags komfur med det og kakkelovnen i stuen om eneste varmekilde i stueetagen. Og så taler man om de go’e gamle dage. Jeg sov tit med vanter på. Og fik en varmedunk med i seng.Hessel - bindingsværksherregård (10)Hessel - bindingsværksherregård (11)

Af landbrugsredskaber husker jeg bl.a. høriven, såmaskinen og slåmaskinen, så man kunne gå bagefter og lægge i kornet i neg; alle med et sæde, så man kunne sidde der og styre hesteforspandet, samtidig med, at der blev holdt øje med, om alt fungerede efter hensigten.
Den første traktor kom til gården i 1956. Indtil da gik min far bag hestene til alt markarbejde. Jeg var bare tre år i 1956, så igen husker jeg kun i glimt, men nogle billeder fra det lille landbrug har jeg da inde i hovedet.

Hessel - bindingsværksherregård - slåmaskineHessel - bindingsværksherregård - hørive

Jeg vil ikke bruge så mange flere ord på Hessel, for så bliver indlægget for langt, men er man en smule landbrugsinteresseret (eller måske bare historieinteresseret), så er dette museum værd at bruge et par timer på.

26 kommentarer »

  1. Enig – skønt at vi forhåbentlig er ovre mundbindet, især i sommervarmen. Jeg er dog ikke gået over til visir, selvom jeg godt forstår, at butikspersoner o.l. bruger det! Håber, vi slipper for mundbind til efteråret!

    Kommentar af Fru Moll — 11. juni 2021 @ 19:46 | Svar

    • Jeg ville også have erhvervet mig et visir, hvis jeg var tvunget til at have det på i mange timer. Vi burde jo egentlig ikke brokke os over den korte tid det tager at handle, men bare den tid var rigeligt for mig, og jeg havde så ondt af alle dem, der skulle have det på det meste af en dag.
      Jeg håber sandelig også, vi i morgen ser vores sidste mundbind under denne pandemi!

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2021 @ 21:16 | Svar

  2. Ja, sikke en lykke at vi slipper for mundbind fra på mandag.  Hvor lyder det spændende med museet, I besøgte  i Hessel. Jeg kan jo også genkende flere af de ting, du har fotograferet – fx den gammeldags rulle. 
    Jeg kan svagt huske noget lignende fra andelslandsbyen Nyvang i Holbæk 

    Kommentar af Madames huskeblog — 11. juni 2021 @ 19:53 | Svar

    • Det er bare SÅ dejligt!
      Det var et spændende sted, og Nyvang har også en del ting, men vist ikke så mange som Hessel, så vidt jeg husker.
      De var flotte, rullerne, men sikke da et arbejde at få glatte duge!

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2021 @ 21:18 | Svar

  3. Ja vi er vist mange, der er lykkelige for at slippe af med mundbindet, hold da op hvor har det været træls.
    Konen med visiret og ægget morede jeg mig også over, det har jeg så ikke prøvet, men hvis man nu ikke kan skille siderne ad, når man sidder på færgen og læser, ja så er det også ret irriterende at støde på visiret. Vi skal med færgen i morgen, forhåbentlig sidste gang med mundbind.
    Jeg er lidt ældre end dig, men jeg husker alt det du remser op, jeg er også opvokset på et lille landbrug, de var jo vant til det, men de gode gamle dage, ja det kan diskuteres.

    Kommentar af Lisbeth — 11. juni 2021 @ 20:52 | Svar

    • Det er vist det, vi alle har glædet os allermest til 🙂
      Man bliver nok mere hele tiden mindet om mundbindet end om det gennemsigtige visir, men jeg har ikke prøvet visiret.
      Så du er også landmandsdatter. Hvor hyggeligt – det var jo et dejligt og frit liv for os børn, men sikke dog et evindeligt slid og slæb for vores forældre – for dem var de gamle dage bestemt ikke gode.

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2021 @ 21:21 | Svar

  4. Det er et herligt museum.
    Jeg husker også redskaberne og gruekedlen med risknippet ved ildstedet, som jeg ikke måtte have lov at sparke ind efterhånden som det var brændt inde i fyrrummet under gruekedlen; det skulle de voksne. -Naturligvis med de resultat, at jeg netop gjorde det.
    Risknipper af pile- og hasselgrene gav hurtig varme.

    Kommentar af natural2222 — 11. juni 2021 @ 22:14 | Svar

    • Du har set det? Det er lige noget for sådan nogle som os 🙂
      Naturligvis gjorde du det – du var jo en dreng. Jeg lydige pige havde selvfølgelig gjort som jeg fik besked på 😇

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2021 @ 9:08 | Svar

  5. Æggekage får en ny mening.
    Jeg kan også huske baljer og rulle, og gruekedel. Jeg husker også at jeg har set en mand pløje med hest, da jeg i ca. 1953 sad i et tog, som holdt og ventede på indkørsel til Korsør; vi var på vej til Odense for at besøge min far, som arbejdede der i nogle år.

    Men hvis jeg på nogen måde kan overkomme det, skal jeg til Hessel. Der er også et frilandsmuseum i Jylland, Hjerl Hede, som er et besøg værd.

    Kommentar af Donald — 12. juni 2021 @ 1:19 | Svar

    • Gruekedler og vaskebræt kendtes fra både land og by – der var ikke andre metoder, tror jeg.
      Vi besøgte Hjerl Hede sidste sommer, og jeg er enig: Det var værd at se. Jeg håber du får muligheden for at tage afsted.

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2021 @ 9:11 | Svar

  6. Det er rart, at vi generelt kan se en ende på restriktionerne, og mundbindet har i den forbindelse høj symbolværdi. Som stenbrobarn kender jeg ikke meget til gamle landbrugsredskaber, men der var da en gruekedel i etageejendommens vaskekælder. Google fortæller, at de første møntvaskerier dukkede op i 1950’erne.

    Kommentar af Eric — 12. juni 2021 @ 8:29 | Svar

    • Det nyder vi vist alle sammen.
      Som stenbrobarn har du næppe heller så megen interesse i gamle landbrugsredskaber, men de fleste af os over en vis alder husker nok en gruekedel.
      Tænk, er møntvaskerier alligevel så gamle? Det vidste jeg ikke.

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2021 @ 9:13 | Svar

  7. Det bliver en lise at slippe for mundbindet – dog er jeg usikker på, om jeg måske vil bruge det alligevel i udvalgte situationer. Dog ikke når jeg spiser 🙂
    Selvfølgelig bliver det skønt med færre restriktioner, men jeg hører til dem, der synes, at coronapasset har sin berettigelse en tid endnu. Det er vores allesammens sikkerhed, at vi ved, at dem, vi er tæt på, fx i biograf, på museum, er testede/vaccinerede. I hvert fald indtil alle har haft en mulighed for at blive vaccineret.
    Hessel lyder som et besøg værd – også selvom jeg ikke husker alle redskaberne. Men vaskebrættet kender jeg; i vores første hus stod der et, som vi har bragt med os også til vores moderne rækkehus – bare fordi det er hyggeligt.

    Kommentar af conny — 12. juni 2021 @ 8:54 | Svar

    • Nej, forhåbentlig ikke når du spiser 😀 – men mundbindet er jo mest for at beskytte andre mod en selv, så jeg forstår nok ikke helt, hvad dine “udvalgte situationer” kunne være?
      Mht. coronapasset er jeg ganske enig i, at det bør blive en rum tid endnu. Vi har også nydt den sikre og trygge følelse af at vide, at ingen omkring os er smittet med corona.
      Hehe, ja, vi synes nemlig, at et vaskebræt er hyggeligt, men min mor ville nok ikke have brudt sig om at blive mindet om den hårde tid. Hun smed det omgående ud, da hun fik vaskemaskine!

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2021 @ 9:19 | Svar

      • Jeg har nok bare taget det som en generel beskyttelse, og om en god uges tid har jeg fået begge stik, så jeg burde være på den sikre side. Men man kan vel bære virus rundt, uanset om man er vaccineret eller ej.

        Kommentar af conny — 14. juni 2021 @ 10:38 | Svar

        • Det diskuterer/undersøger man stadig, og man er ikke nået frem til en konklusion. Jeg kan bare ikke helt se logikken i, at kunne smitte via åndedrættet, når man har et immunsystem, der dræber virussen. Man kan muligvis smitte via hænder, hvis man har rørt ved noget, der er forurenet, men så er det jo lige meget med mundbindet.

          Kommentar af Ellen — 14. juni 2021 @ 14:36 | Svar

  8. Da min mor og fars hjem skulle ryddes,var jeg den eneste, der var interesseret i en plejl og en tung trætøjrekølle. De var fra min farmor og farfars gård.Jeg synes, at man skal passe på de gamle remedier.
    Jeg har for det meste brugt et visir; desuden er det meget let at få et høreapparat hægtet på, når man tager elastikkerne af. Mit visir er med ‘brillestænger’.

    Kommentar af Elsebeth — 12. juni 2021 @ 19:01 | Svar

    • Jeg synes det er fint at gemme de gamle remedier, men det er jo desværre ikke alle, der vil have tilstrækkelig plads til at kunne gøre det.
      Du har ‘fungeret’ godt med visir – det var vist efterhånden også flere og flere, der brugte det, og jeg forstår i særdeleshed butik- og serveringspersonale.

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2021 @ 19:41 | Svar

  9. Kom til at tænke på når mor vaskede en grukedel og vaske bræt der var 7 unger. Hun syntes det var luxus da man kunne leje en Ferm vaskemaskine hos mælkemanden. Så havde han den med om morgen vi vaskede alt den dag, næste morgen tog han den med igen. Hvor har vi da fået det let i dag.

    Kommentar af Jonna — 13. juni 2021 @ 17:01 | Svar

    • Puhh, der har været meget meget vasketøj, Jonna – jeg føler med din mor, og jeg forstår sandelig godt, hun har følt det som en lettelse, da hun kunne leje en vaskemaskine!

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2021 @ 19:42 | Svar

  10. Det er mange år siden at jeg var på Hessel. Men jeg er glad for at det stadig er en oplevelse.
    Jeg har det lidt svært med at mundbindene forsvinder og på sygehusene kender vi ikke Sundhedsmyndighedernes holdning før på mandag, så der skal man fortsat have det på.
    Hvis mundbind kun skulle beskytte andre mod en selv, så giver det ikke mening, at patienten ikke får det på, men at jeg har det på. Når jeg har mundbind på sammen med visir, kan jeg ikke blive nærkontakt til patienten, selvom han har corona. Det samme gælder også for alle andre isolationspatienter, det er meget sjældent, at der bringes smitte ud af stuen blandt pga mundbind, handsker og håndvask/sprit. Så jeg mener det går begge veje.
    Og min lille modvilje er rent egoistisk, fordi jeg frygter smitten stiger, så det kommer til at gå endnu længere tid før end vi kan komme til Norge. Det er først nu at jeg har lært at Norge er meget en “politistat” som min svoger, der har boet i Norge, siger. De er godt nok MEGET forsigtige og tilbageholdende. Jeg må end ikke rejse derop og så bo på karantænehotel.

    Kommentar af Lene — 13. juni 2021 @ 17:15 | Svar

    • Det var en rigtig god oplevelse at se Hessel.
      Mundbind virker selvfølgelig begge veje; jeg har bare engang lært at det er cirka 70 % ud og 30 % ind, og der er mange, især ældre mennesker, der kun mener det skal bruges for at beskytte dem selv, men der er vist ikke lavet nogen undersøgelser, der præcis belyser netop smitte udad i forbindelse med corona. Jeg hæftede mig mest ved, da den danske undersøgelse blev offentliggjort, at der kun var omkring 20 % reducering af smitterisiko ved brug af mundbind – men det er selvfølgelig bedre end 0 % 😷
      Og så kan jeg jo så udmærket forstå din egoisme. Jeg har – på grund af jeres situation – fulgt lidt med for Norges vedkommende, og jeg har bemærket deres strenge politik. Jeg har så ondt af jer og jeg forstår overhovedet ikke, at de (eller England!) ikke anerkender vaccination som gyldigt indrejsehjemmel. Selv om England nu har problemer med den indiske mutation, accepterer Danmark englændere at komme vores land, hvis de kan dokumentere en vaccination, mens det omvendte ikke gør sig gældende.
      Så vi er to par, der er virkelig frustrerede, men I er mere end os, og det forstår jeg som sagt godt. Tænk, at de ikke engang accepterer et karantænehotel 🙄😠

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2021 @ 19:51 | Svar

      • Hvor er du sød at du har læst om Norge, jeg har helt opgivet at følge med i andre lande end Norge. Men jeg kan også undre mig over at man slet ikke lader vaccination tælle med som en faktor. Håber I snart kan ses med familien.

        Kommentar af Lene — 14. juni 2021 @ 8:42 | Svar

        • Det tæller vist nu – jeg har lige sendt dig en mail 🙂
          Vi håber også …

          Kommentar af Ellen — 14. juni 2021 @ 8:47 | Svar

  11. Jeg troede sør’me, at det store Jahhhh skyldtes, at alt omkring englandsturen var faldet i hak. Men nu begrænser de åbenbart noget igen, selv med den store vaccinationsprocent. Det lyder også mærkeligt, at et plejehjem i DK har oplevet smitte, selv om alle var vaccineret. – Uheldsvangert.
    Mundbindet har nu ikke generet mig synderligt, selv om det er irriterende, at brillerne dugger. Men jeg har så heller ikke været nødt til at bære mundbind særlig meget eller særlig længe ad gangen.

    Kommentar af tingats — 15. juni 2021 @ 15:49 | Svar

    • Næh, tværtimod, for jeg har lige, efter tre ombookninger, endeligt afbooket vores billet derover, for nu tror jeg ikke på det mere 😪
      Vaccinen garanterer ikke, at man ikke bliver smittet, men man skulle (heldigvis) ikke blive ret syg, selv om man skulle blive ramt, så jeg synes ikke, det er så skræmmende endda.
      Nemlig: Brillerne duggede, men værre var det, at min næse løb efter ganske få minutter med mundbindet på – det var virkelig irriterende, og jeg vil helst ikke tænke på, hvordan det ville have været, hvis jeg skulle have haft det på i længere tid ad gangen.

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2021 @ 16:15 | Svar


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.